11
jan
Seneste opdatering: 11/1-13 kl. 1720
5 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Af HANS RUSTAD

Er danskene rasis­ter, eller er det forskerne som gjør dem til det i sine arbei­der, fordi de feil­tolker, feilleser og holder sam­men om at det er slik?

Spør Mehmet Necef og Hen­ning Bech i en ny bok som utkom­mer mandag. De svarer nei på det første og ja på det siste spørsmålet: det er forskerne som lider av en ide­ol­o­gisk tvangstrøye som gjør alle dansker til rasis­ter eller poten­sielle sådanne, og innvan­drere til ofre per definisjon. Deres bok burde vekke opp­sikt. Den bekrefter det mange blant pub­likum lenge har ant og ment: at det er den topp­tung elite som bruker rasisme-våpenet for å stanse enhver kri­tikk og diskusjon om innvan­drin­gens skyggesider. Det skal bli vanske­lig å stoppe munnen på dem etter denne boken:

Efter fem års grundige studier kan pro­fes­sor Hen­ning Bech fra Soci­ol­o­gisk Insti­tut på Køben­havns Uni­ver­sitet og lek­tor Mehmet Ümit Necef fra Cen­ter for Mellemøst­studier ved Syd­dansk Uni­ver­sitet så præsen­tere to tæt sam­men­hæn­gende hovedkonklusioner.

Forskerne gjør folk ute i det prak­tiske liv til rasis­ter på grunnlag som er langt mer kom­plekse enn det forskerne gjør dem til. De er endi­men­sjonale og leser rasisme inn i alle reser­vasjoner, feks. mot å ansette ikke-vestlige. Men det kan henge sam­men med så enkle ting som man­glende språkkunnskaper, små miljøer på arbei­d­splassen, omkost­nin­gene ved å ansette en medar­bei­der som ikke fun­gerer, og frykt for religiøse kon­flik­ter hvis søk­eren f.eks. bruker hijab.

Hvis en per­son f.eks. skulle si at han ikke ville like om dat­teren skulle bli gift med en mus­lim, så kan det ha med harde empiriske fakta å gjøre, vedrørende mus­limers syn på kvinner.

Dessuten kom­mer man ikke bort fra at folk gen­er­alis­erer. I sam­funn hvor den ukjente fak­tor blir så stor og omfat­ter så mange, vil folk nød­vendigvis gen­er­alis­ere, i smått som i stort. Disse gen­er­alis­erin­gene bun­ner i noen grad på “for­dom­mer”, men slik fun­gerer men­neskene, også innvan­drere. Etter på denne måten å ha avpoli­tis­ert og “nor­malis­ert” for­dom­mer som et fact of life, gir de to for­fat­terne seg i kast med kol­le­gene som har fun­net rasisme over en lav sko i det danske samfunn.

De skriver ikke ut noen pen attest.

De to forskere kon­klud­erer nem­lig, at »den forskn­ingslit­ter­atur, der taler om udbredt dansk racisme, typisk er præget af ikke at leve op til almin­delige normer for viden­sk­a­be­lighed.« Kon­klu­sion­erne når Bech og Necef frem til ved at bruge det mest ubarmh­jer­tige viden­sk­a­belige red­skab, man kan bruge over for andre forskere: den klas­siske kildekri­tik. Mere end tyve danske forskeres ref­er­encer, hen­vis­ninger og sta­tis­tikker er eval­ueret på kryds og tværs af den 67-årige Hen­ning Bech og den 60-årige Mehmet Ümit Necef. De viser, at der er en klar ten­dens til, at forsknin­gen forvek­sler mange borg­eres »rationelle bekym­ringer« med racisme eller såkaldt »nyracisme«. For­fat­terne påpeger et hav af metodiske prob­le­mer og sjusk inden for ind­van­dr­erforsknin­gen. Bech og Necef bruger på næsten hver side i bogen vendinger som »løsagtige gen­er­alis­eringer«, »dårligt inter­viewar­be­jde og analy­sear­be­jde«, »fejl­slut­ninger og over­for­tolkninger«, »alt for spinkelt og usys­tem­a­tisk udvalgt empirisk mate­ri­ale«, »pås­tande uden belæg« og »impres­sion­is­tisk brug af indtryk, man­glende kildean­givelser og udoku­menterede oplysninger«. Bech og Necef har i bogen tillige tjekket oprindelige primærk­ilder til citater, som ind­van­dr­erforsknin­gen har anvendt til at doku­mentere danskernes racisme. Resul­tatet er ikke noget kønt syn.

Det er et sviende oppgjør de to tar med den dominerende trend. Det påfal­l­ende er hvor hege­monisk kon­trollerende og kon­sen­sus­preget forsknin­gen er blitt. Møn­steret lar seg lett gjenkjenne i Norge og enda høyere grad Sverige.

»Det er lige­som en støbe­mask­ine, hvor alt kom­mer i samme form. Uanset hvad man kom­mer ind i den ene ende, kom­mer det ud som racisme i den anden ende,« siger Mehmet Necef og til­fø­jer: »Hver gang der er nogle ting ved ind­van­drere, som danskerne finder prob­lema­tiske, har der stået forskere parat til at sige, at det ikke er ind­van­dr­erne og deres måde at opføre sig på, der er prob­lema­tisk, men at det er danskernes racisme, mar­gin­alis­er­ing og fremmed­had, der får ind­van­dr­erne til at opføre sig på den måde.«

Hen­ning Bech ser den gode vilje som en art videreud­vikling af marx­is­men.
»Den­gang var det borg­er­sk­a­bet og kap­i­tal­istk­lassen, der udbyt­tede arbe­jderk­lassen. Tankerne om, at én gruppe udnyt­ter og under­trykker en anden, er blevet udvidet, så der nu er flere for­mer for under­trykkelse, og det kalder man for anti-islamisme, diskrim­i­na­tion, nyna­tion­al­isme osv.«Hvis der har været alle disse prob­le­mer med forsknin­gen gen­nem 30 år, hvor­for har man så ikke diskuteret det vildt og vold­somt i 30 år?

Necef: »En del forskere lever i en lukket kreds, hvor de skriver til hinan­den og bekræfter hinan­den i disse teorier. De prædiker for de frel­ste, og de er ikke så påpas­selige med deres kildean­givelser eller udlægninger, fordi de antager, at ingen går imod dem. Deru­dover bruger de ord, som skaber frygt eller angst. Hvis man går imod dem, så risik­erer man at blive skan­dalis­eret som en racist, der ikke har sym­pati og empati for de under­trykte minoriteter.«

Par­a­digme

Necef og Bech sier de hen­ven­der seg til et bredt pub­likum og håper at boken kan komme til anvendelse.

Forskere som får kri­tikk blir ofte såret. Thomas Hylland-Eriksen har likt dårlig å bli utsatt for kri­tikk. Hans uttalelser om den norske majoritet skal dekon­strueres i den grad at den aldri kan reise seg igjen, har satt seg hos pub­likum. Hylland-Eriksen har nå fjer­net et inter­vju på uni­ver­sitetets nettsider hvor han kom med denne uttalelsen. Å slette sine spor gjør saken neppe bedre.

Bech mener forskerne lider av et par­a­digmesyn­drom. De er ikke istand til å se seg selv utenfra.

« Mehmet Umït Necef fort­sæt­ter:
»Den her forskn­ing foregår i et lukket, ukri­tisk kred­sløb, der frem­mer en lem­fældig kilde­brug. Man er ikke bekym­ret for, at viden­sk­a­belige fejl bliver opdaget, for det er en forskn­ing, hvor man er vant til at prædike for de frel­ste. Man har jo de poli­tisk kor­rekte syn­spunk­ter, og alle er enige om, Dan­mark er blevet et racis­tisk land.«

Hen­ning Bech sup­plerer:
»Vi skriver ikke, at de mange doku­menterede fiflerier, vi har iden­ti­fi­ceret, er noget, som forskerne har gjort bev­idst. Jeg tror nærmere, at prob­lemet er, at de fleste forskere deler et mul­ti­kul­turelt par­a­digme, der han­dler om, at ind­van­dr­ernes kul­tur ikke må bruges som fork­lar­ings­fak­tor, når det han­dler om inte­gra­tionsprob­le­mer. Her er det kun sociale fak­torer, der dur. Til gengæld må den vester­landske kul­tur godt bruges til at fork­lare danskernes angivelige racisme. Et sådant par­a­digme bety­der, at der opstår blinde plet­ter i forsknin­gen, fordi empirien ofte ikke stem­mer med paradigmet.«

“Er danskerne racis­ter?“ Skrevet af Mehmet Ümit Necef, lek­tor i soci­ologi på Insti­tut for Mellemøst­studier på Syd­dansk Uni­ver­sitet, som bl. a. forsker i racisme, samt Hen­ning Bech, der er pro­fes­sor i soci­ologi på Køben­havns Uni­ver­sitet og bl. a. har fors­ket i byliv og homosek­su­alitet.Pris: 299 kr. For­laget FrydenlundUdkom­mer mandag.

Sitater fra Jes­per Vind i Week­en­davisen: Når man prædiker for de frelste og Mads Bonde Broberg i Jyllands-Posten: Til kamp mod forskernes gode viljer (ikke online) Document.no

***********************

SE også Ny bog: Indvandrerforskningen har i tyve år ikke levet op til ‘almindelige normer for videnskabelighed’. En af de forskere, der er nævnt i bogen og i Weekendavisens artikel, er professor Jytte Klausen, Brandeis University i USA. Man kan benytte lejligheden til at geopfriske, hvad det på få år lykkedes hende at mene om Muhammedkrisen (Tempora mutantur, september 2009). Hug en hæl og klip en tå, humaniora er ikke eksakte videnskaber:

Professor Jytte Klausen, februar 2006: Tonen i den danske debat har været helt siden af hvad den har været i USA og andre steder. Der har været skarpe meningsudvekslinger herover, og i hele Europa, om hvem muslimerne egentligt er, men der har ikke været den samme tone, det er jo en stor krise for Danmark, og nu er jeg jo nok mere dansk i mit synspunkt, jeg er meget ked af hvad der er sket for Danmark, og jeg synes ikke det er så godt at Danmark har været et lærestykke i denne her sag… Det er en god ting, at det nu står klart at der er korsfarere på begge sider af denne her konflikt. Der er kristne korsfarere der siger at islam ikke kan forenes med demokrati og ikke hører hjemme i Danmark osv., og der er også muslimske korsfarere – men de taler jo ikke for flertallet. Der er mange problemer at læse her, men hvis man kan få en tone der er baseret på respektApologet Jytte Klausen slagtet for åben skærm af Irshad Manji

Jytte Klausen, marts 2006: “Danmark kan så godt lide myten om den uartige dreng, som bare kan sige, hvad han vil. Economist kalder tegningerne “en drengestreg”. Det synes jeg er meget præcist. Uffe Ellemann har ret, når han kalder tegningerne “pubertetsagtige”, og når han siger, at danskerne må lære, hvordan man siger tingene i et internationalt samfund, og hvordan man behandler sine mindretal.”

Jytte Klausen, maj 2007:The week before the cartoons were published on September 30, the [Danish] cultural minister stood up at the annual party conference and said we, meaning the government, have been engaged in a cultural war for the past four years and we are now facing the second half.” “It is important to understand that the paper was putting out these cartoons as part of what was, and is, a political movement on the part of some Danish neo-liberals to emphasise this cultural war.““There was cynicism and grandstanding on both sides of the divide — defiant diatribes from xenophobes defending free speech, and defiant diatribes from Muslim leaders bent on stirring religious radicalism. But after the hysteria died down, Danes were in for some soul-searching. They didn’t like that the rest of the world suddenly thought they were racists.”

Do you say publishing the cartoons was not about freedom of speech but was in fact a deliberate act of provocation?


“It was – I’m quite familiar with this newspaper Jyllands Posten because it’s the paper that’s on the coffee tables in my family, it’s the paper I grew up reading when I was a kid. It is a provincial newspaper about 150,000 copies in circulation and it has always minded the sensitivities of the provincial middle class and the wealthier agrarian groups.

Jytte Klausen, september 2009: Forfatteren, Jytte Klausen, var målløs over beslutningen, da hun blev orienteret i juli. Hun siger til AP, at de muslimske diplomater, der har været involveret end ikke har læst bogen, og hun understreger at flere lektører, anbefalede at tegningerne skulle med i bogen. Hun er af den opfattelse, at tegningerne ikke i sig selv udløste generel vrede i den muslimske verden. Det skete først da de blev gjort til symboler af ekstremister.Vrede over Muhammed-selvcensur

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • PFEP

    Det är befriande att personer likt Mehmet Necef og Hen­ning Bech där vederlagt akademisk tyngd, tar upp denna fråga och skär in till benet i dagens förvridna verklighet.
    Al heder till de två eldsjälar och jag glädjer mig att läsa boken…

    • Det glæder mig, den er et varsel om kommende tider i Sverige og Norge. I Danmark kommer forskerne stadig i radio og tv og politiserer, men de præger hverken den folkelige eller politiske debat på dette område længere, og racist-shaming kommer man ingen vegne med i den almindelige samfundsdebat.

      Hvis jeg skal sige det, har disse forskere agterudsejlet sig selv. Derfor har bogen fortrinsvis intern og historisk interesse, og det ersikkert en vigtig dokumenatation. I Norge og Sverige forholder det sig lidt anderledes. Derfor er denne post også mest til ære for jer nordmænd og svenskere.

      • PFEP

        Den gik rent hjem Steen, jeg er sgu dansker og kan uden besvær følge dit argument, vi der til hverdag lever under den politisk korrekte dyne, har nok mere nytte af denne bog end I har det i gamle Danmark.
        Dog skal forventningens glæde (købe og læse bogen) ikke undervurderes 😉

  • Morani ya Simba

    »Den her forskn­ing foregår i et lukket, ukri­tisk kred­sløb, der frem­mer en lem­fældig kilde­brug. Man er ikke bekym­ret for, at viden­sk­a­belige fejl bliver opdaget, for det er en forskn­ing, hvor man er vant til at prædike for de frel­ste. Man har jo de poli­tisk kor­rekte syn­spunk­ter, og alle er enige om, Dan­mark er blevet et racis­tisk land.«

    Det lyder altså rigtig godt med denne her bog må jeg sige, også som opgør med nogle grundlæggende metodeproblemer hos samfundsvidenskaberne. Man bliver jo helt i godt humør af at læse om sådan et opgør med “idiotismen” og kulturmaxismen haha

  • Chris

    Kanske är det överkurs här, men dålig forskning är inte en gren man tävlar i bara inom migrationsforskning.
    Det förkommer även inom naturvetenskaperna. Klimatforskning är kanske något som även icke naturvetare hört om.

    En intressant skrift är.
    “Begrepp om Forskningsfusk” / Birgitta Forsman 2007 , En rapport på uppdrag av Vetenskapsrådet.

    Googla och ladda ner t.ex.