Der er tre slags arkitektur: Smukke huse, forsĂžgene pĂ„ det og det mest almindelige: Dem man tager psykisk skade af. Det er dem, Dalrymple taler om. Hvis ikke mennesker ikke sĂ„ dem, ikke havde den utrolige evne til at vĂŠnnes til hĂŠslighed, ville vores udstrakte forstadslandskaber vĂŠre ubefolkede. Men man elsker sin hĂŠslige forstad, ligesom man elsker sit mindre kĂžnne barn, ellers ville folk stadig krĂŠve MĂŠrsk’s kitch i Amaliehaven fjernet. Arkitekter og bygherrer har et taknemmeligt job. Efter fĂ„ Ă„r ser vi ikke, det vi ser. (Lyden er ikke helt i top, men det er indholdet. Doktoren er som sĂŠdvanligt sĂ„ morsom, sĂ„ det kniber for ham selv at holde masken. Fra december 2012.)
»SammenhÊngskraft«
Ordet kom ind i dansk debat for omkring ti Ă„r siden for at folkeliggĂžre begrebet social kapital. NĂ„r nye ord kommer til, er det tit et krisesymptom som det f.eks. var med “grĂžn” og “miljĂž” fĂžrst i 70 erne. Havet og luften var fuld af skidt, men i dag kan man bade i KĂžbenhavns Havn. NĂ„r der er krig, bliver fred (sproces) et populĂŠrt ord. SammenhĂŠngskraft kom, fordi vi var i fĂŠrd med at sĂŠtte den til og takket vĂŠre Thorning regeringen stadig er. Enhver politisk kamp er fĂžrst og fremmest kampen om sproget. ‘Islamofobi’ viser det, kun Politiken og Ehedslisten opererer med ordet. Og jeg har udviklet mit eget sprog: Enhedskommunisterne.
Tillid er de nordeuropĂŠiske landes vigtigste kapital. I lavtillidslande gĂ„r en stor del af resourcerne til spilde i indbyrdes friktion og kontrol, derfor er de som regel mislykkede og fattige lande. At ‘sammenhĂŠngskraft’ ikke er opfundet i svensk debat, til trods for at Sverige om noget er (var) et hĂžjtillidsland, viser at landet stadig helt domineres af en vĂŠrdipolitisk venstredagsorden, ogsĂ„ blandt svenske liberalister, mens tilliden stĂžt og roligt siver ud af landet ved indvandring fra lavtillidslande og ikke kan gendannes i overskuelig fremtid, mĂ„ske aldrig.
StĂžvring og Uhrskov er centrale figurer i den Ăžgede opmĂŠrksomhed pĂ„ tillid, og deres sproglige kamp er lykkedes over al mĂ„de. I dag kan man hĂžre at bearnaisen har ‘sammenhĂŠngskraft’. Der er ikke nogen god ide, der ikke bliver overdrevet. Man skal kunne tale om det, man er ved at miste. NĂ„r en tredjedel af svenske kvinder ikke gĂ„r ud alene efter mĂžrkets frembrud og elleve procent aldrig, er det mĂ„ske af overdreven frygt, men tillidssamfundet er kompromitteret i alle tilfĂŠlde. Medieeliten og skrivebordsfeministerne (se Bjurwald nedenfor) er naturligvis ophĂžjet ligeglade. Ordet er hermed forĂŠret til Sverige. Brug det!
Den 27. august 2007 blev Northwood ramt af en tornado, der smadrede sÄ godt som hele byen: private hjem, offentlige ejendomme, brandstationen, skoler, kirker, butikkerne og sÄ videre. Men alligevel var byen genopbygget blot to Är efter takket vÊre en enorm mobilisering af krÊfter i lokalsamfundet. Det er sammenhÊngskraft, der virker!
Man kan sammenligne med andre kriseramte byer, med New Orleans, der endnu ikke er genopbygget, eller den syditalienske by LâAquila, som jeg besĂžgte i efterĂ„ret, der flere Ă„r efter det voldsomme jordskĂŠlv i 2009 stadig ligner en spĂžgelsesby. Om sammenhĂŠngskraften i Northwood har sociologiprofessor ved University of North Dakota, Curtis Stofferahn, skrevet en artikel i det velansete tidsskrift Community Development. Hvordan kunne genopbygningen lade sig gĂžre pĂ„ sĂ„ kort tid?
Vi ved fra de internationale vĂŠrdiundersĂžgelser, at sĂŠrligt de nordeuropĂŠiske protestantiske lande har stor social kapital, hvorimod f.eks. de sydeuropĂŠiske, katolske lande og omrĂ„der (bl.a. Syditalien) har en mindre beholdning. Putnams store undersĂžgelse, og Stofferahns nylige bidrag, viser tilmed, at heterogene, multikulturelle omrĂ„der klarer sig dĂ„rligere, ogsĂ„ og mĂ„ske isĂŠr i krisetider. Der er ganske enkelt lavere social kapital: Lavere tillid, mindre engagement i fĂŠlles anliggender, fĂŠrre foreninger osv. Man âhunker downâ, kryber ind i sig selv som skildpadden i sit skjold, afskĂŠrmer sig fra andre, selv fra naboerne.Der er altsĂ„ en sammenhĂŠng mellem etnisk og kulturel homogenitet og den hĂžje grad af tillid. At det har stĂŠrk betydning i krisetider synes at vĂŠre temmelig evident. Kasper StĂžvring: SammenhĂŠngskraft i krisetider
Og for lige at gĂžre det fĂŠrdigt. Aarhus Universitet er bestemt ikke verdens flotteste campus (ihvertfald ikke hvis man som jeg har lidt smag for den gotiske stil med mange dingenutter pĂ„ bygninger a la Cambridge/Yale/Georgetown). Men de gule mursten blev vist nok valgt af Ăžkonomiske grunde og er bevis pĂ„ at “biliigt” ikke behĂžver vĂŠre “grimt”. Mange amerikanske universiteter ignorerede at det ikke var “stilen” lĂŠngere, i det sene 1800 tal eller tidlige 1900 tal, at bygge som da Cambridge blev opfĂžrt og til de der kalder det “smaglĂžst” ville jeg spĂžrge om de synes SDU eller Panum’s brutalisme… Read more »
Dalrymples foredrag er ekstremt interessant. DesvĂŠrre har vi de samme historier herhjemmefra – hovedvejen gennem Odenses centrum, f.eks., men langfra de samme katastrofer, som han beskriver.
Hvorfor er de gamle vÊrdier blevet Þdelagt? Blind ubegrundet fremskridtstro? Uvidenhed? GrÄdighed? Selvhad?
ForhÄbentlig er det stoppet nu?
Syddansk Universitet, det gamle Odense Universitet, er faktisk et af mine “ynglingseksempler” pĂ„ den tankegang Dalrymple taler om. Man behĂžver ikke bygge et nyt campus som Cambridge hvergang man laver et nyt universitet men jeg fandt det umuligt ikke at tĂŠnke at det var lavet bevidst grimt for, i socialdemokratisk Ă„nd, at minde akademikere om at de “ikke er bedre end arbejdere.” Socialdemokratisme, ideologien, er ikke kun “lidt velmenende formynderi.” Der er noget hadsk til individualister, “enere” og “outliers” dybt i socialdemokratismens sjĂŠl. Et universitet bĂžr vĂŠre et sted hvor der tĂŠnkes dybt og stort og som en, vistnok Churchill,… Read more »
“Hvorfor er de gamle vĂŠrdier blevet Ăždelagt? Blind ubegrundet fremskridtstro? Uvidenhed? GrĂ„dighed? Selvhad?”
Ironiskt nog av samma vÀrden som sÄ lÀnge utvecklade samhÀllet i god riktning: Tillit och skuldkÀnslor. För mycket tillit till personer som utnyttjade den till att försöka förgöra oss och för lÀtt uppvÀckta skuldkÀnslor av fel anledningar.
Det sammanhĂ€ngskraftiga samhĂ€llets fiender identifierade korrekt vĂ„r tillit som vĂ„r största svaghet. Vi kunde inte tro att nĂ„gon av “vĂ„ra egna” skulle kunna vilja oss nĂ„got sĂ„ ont. Intressant nog Ă€r det ocksĂ„ ett genomgĂ„ende tema för mĂ„nga “svenskerkrimis”.
Stikord der muligvis tages op senere eller en anden gang eller aldrig, herfra. Det tager fart med skats ekspansion og udbredelse pĂ„ sĂ„ mange omrĂ„der det kan lade sig gĂžre, masseproduktion, teknik der fĂžr var tĂŠnkt og blev virkelighed, de store statsapparater, 1. verdenskrigs tab og udgiftsniveau, krakket 1929. 1880/90/1900ernes velhaveres satsen pĂ„ den store stat, vĂŠlgerskarens talmĂŠssige Ăžgning, rigets bedste mĂŠnd aflĂžstes af valgte, der ofte var totalt uden kvalifikationer til andet end at vĂŠre- de valgte, befolkningens bevĂŠgen sig fra land til by, generel og udbredt Ăžget afhĂŠnighed af andre, storkapital, lĂ„n, internationale konjukturer. Manglende ansvarlighed, manglende rettidig… Read more »
Detta Ă€r nĂ„got jag under flera Ă„r har funderat över,vad hĂ€nder med ett samhĂ€lle dĂ€r fragmenteras pĂ„ grund av etnicitet, kultur eller religion? Finns det i en kris bara minsta gemensamme nĂ€mnare att utöver hjĂ€lp till nĂ€ra och kĂ€ra, stĂ„ bi mĂ€nniskor utanför den egna gruppen? Det finns ett “kit” i alla samhĂ€llen dĂ€r genom tillit, förtroende och andra band, hĂ„ller ihop samhĂ€llet. TillĂ„ter ett samhĂ€lle, ett land eller en stad, fragmentering av samhĂ€llets olika delar, karvar man med ut det kittet dĂ€r hĂ„ller ihop olika mĂ€nniskors altruism och dĂ„ vill man under en kris se hur olika grupper sluta… Read more »