29
jan
Seneste opdatering: 29/1-13 kl. 2338
26 kommentarer - Tryk for at kommentere!

mali bandana

“It was evening. Rays of light filtered through the trees and the clouds were lifted by the helicopter. It was a pretty light. I saw the soldier wearing an odd bandana with a white skeleton face printed on it, and I took the photo. At the moment I didn’t find it particularly extraordinary or shocking. The soldier wasn’t posing, ”photographer Sanogo added. ”Eerie photo of French soldier in Mali upsets military officials

‘I feel like a stranger where I live’

As new figures show ‘white flight’ from cities is rising, one Londoner writes a provocative personal piece about how immigration has drastically changed the borough where she has lived for 17 years

Mass immigration is making reluctant racists of us all.

Jane Kelly, Salisbury Review

“When you go swimming, it’s much healthier to keep your whole body completely covered, you know.” The Muslim lady behind the counter in my local pharmacy has recently started giving me advice like this. It’s kindly meant and I’m always glad to hear her views because she is one of the few people in west London where I live who talks to me.
The streets around Acton, which has been my home since 1996, have taken on a new identity. Most of the shops are now owned by Muslims and even the fish and chip shop and Indian takeaway are Halal. It seems that almost overnight it’s changed from Acton Vale into Acton Veil.

Of the 8.17 million people in London, one million are Muslim, with the majority of them young families. That is not, in reality, a great number. But because so many Muslims increasingly insist on emphasising their separateness, it feels as if they have taken over; my female neighbours flap past in full niqab, some so heavily veiled that I can’t see their eyes. I’ve made an effort to communicate by smiling deliberately at the ones I thought I was seeing out and about regularly, but this didn’t lead to conversation because they never look me in the face. [..]

I suspect that many white people in London and the Home Counties now move house on the basis of ethnicity, especially if they have children. Estate agents don’t advertise this self-segregation, of course. Instead there are polite codes for that kind of thing, such as the mention of “a good school”, which I believe is code for “mainly white English”. Not surprising when you learn that nearly one million pupils do not have English as a first language.

I, too, have decided to leave my area, following in the footsteps of so many of my neighbours. I don’t really want to go. I worked long and hard to get to London, to find a good job and buy a home and I’d like to stay here. But I’m a stranger on these streets and all the “good” areas, with safe streets, nice housing and pleasant cafés, are beyond my reach. I see London turning into a place almost exclusively for poor immigrants and the very rich.

It’s sad that I am moving not for a positive reason, but to escape something. I wonder whether I’ll tell the truth, if I’m asked. I can’t pretend that I’m worried about local schools, so perhaps I’ll say it’s for the chance of a conversation over the garden fence. But really I no longer need an excuse: mass immigration is making reluctant racists of us all.
Jane Kelly is consulting editor of the ‘Salisbury Review

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • “Stranger”???

    Men, men, men vi er jo alle sammen mennesker! Og kloden tilhører jo os alle sammen!

    Man kan ikke bare sige denne by eller dette land tilhøre mig og min gruppe, det er et klart brud på de andres rettigheder.

    Den her slags tænkning i kultur og etnicitet skaber et “dem” og et “os”, som er noget vi skal kæmpe imod, noget vi skal overvinde og afskaffe.

    Vi skal kigge ind i fremtiden med et visionært blik og der skue et nyt menneske på en ny jord.

    For fanden, det er 2013 vi kan ikke blive ved med at leve i middelalderen!

    • ENIG!

      Hun skulle skamme sig, sådan at tro at England er hendes. Havde det ikke været for muslimerne havde vi aldrig haft… ups…

  • Arvid Falk

    Mmmm… Jane Kelly flyttar, eftersom hon inte längre trivs pga den nya befolkningens avvisande hållning:

    “so many Muslims increasingly insist on emphasising their separateness” ..“I am living in a place where I am a stranger.” ..“they never look me in the face”

    “my local shops are manned by young Muslim men who mutter into their mobiles as they are serving. They have no interest in talking to me and rarely meet my gaze.”

    Skribenten saknar “banter, the hail fellow, well met chat about the weather, or what was on TV last night.”. Hon tänker därför flytta och anser, att hennes otrivsel visar, att hon är en “reluctant racist”.

    Om man tänker sig omvända förhållanden… skulle en icke-vit person, som flyttade från ett område med en avvisande befolkning vara en rasist? Nej, självklart inte. Vita klassificeras som rasister BÅDE 1. om de är avvisande OCH 2. om de själva otrivs med, att andra icke-vita är avvisande och otrevliga mot dem.

  • falkeøje

    Muslimer kan ikke holde snuden for dem selv!
    De skal blande sig og påføre os andre deres vaner.
    Det vil vi ikke!!!
    Juletræssagen fra Farum er også et tydeligt eksempel.
    Kan de ikke lide røgen i bageriet – så skrub af!!!

    falkeøje

  • Erling

    Her er det centrale:

    I was brought up in a village in Staffordshire, and although I have been in London for a quarter of a century I have kept the habit of chatting to shopkeepers and neighbours, despite it not being the done thing in metropolitan life. Nowadays, though, most of the tills in my local shops are manned by young Muslim men who mutter into their mobiles as they are serving. They have no interest in talking to me and rarely meet my gaze. I find this situation dismal. I miss banter, the hail fellow, well met chat about the weather, or what was on TV last night.

    Velkommen til det 21. århundrede.

    • Det er en fremragende artikel, og læg mærke til: Den er lavmælt og uden appeller. Hun ved, at toget er kørt for længe siden, og at hun vil står af. I modsætning til det store flertal, der bare siver fra byen uden at formulere sig, gør hun det.

      Der er elles nok at harmes over. Det vi gør mod Europa nu, kan i modsætning til næsten alt andet politik, ikke gøres om, der er ingen fortydelsesparagraf.

      • Erling

        Det er en fremragende artikel.

        Førsteklasses, og det citerede ramte lige dér hvor jeg selv har problemer med multikultur. Som Jane, er jeg ikke udpræget typen der sludrer med kassedamen, men når man hverken kan få øjenkontakt eller overhovedet få ekspedienten til at tale til een, mangler der noget meget vigtigt.

        Det er, ved pågående ihærdighed, lykkes mig at få min pakistanske grønthandler til at sige hej, men han gør det kun, når der ikke er andre i nærheden. Jeg er som sådan ligeglad med islam, men at Danmark nu er blevet multikulturelt er, som du siger, en forbrydelse der ikke kan rulles tilbage.

  • Crass Børsting

    God, kontant artikel, og bemærk, at den er prominent placeret i den store gamle konservative mainstream-avis Daily Telegraph. Indvandringen begynder at gøre rigtig ondt ovre på den anden side af Vesterhavet.

  • Varmt Konservativ (kr)

    Lästips om individen och kollektivet:

    http://www.svd.se/kultur/nagot-annat-an-heder_7859216.svd

  • Anonym

    Samme forfatter har i øvrigt en fyndig anmeldelse af Borgen:

    20th January. I made my first effort to ‘get into’ Scandinavian TV last night as there was nothing else of any interest to me.

    Borgan is a political thriller from Denmark, featuring some very good looking people in improbably smart clothes, and one fat old man in disarray, obviously a villain, who declared that he “didn’t like living in a Muslim ghetto.”

    At these words all the beautiful blonde creatures shivered and looked appalled, as if they had just caught sight of Oswald Spengler on his way to have lunch with Hitler.

    This might have been irritating, but the whole thing was undermined by the overwhelming sense was that the politics of Denmark are just not important enough to warrant a TV drama of any kind. It was a bit like watching small children dressed up to perform Julius Caesar.

  • Santor

    En ting tager Jane Kelly dog fejl af. Man bliver ikke racist blot fordi man forholder sig til virkeligheden.

    Situationen ville være den samme hvis det havde været en hvilken som helst anden gruppe der var tale om.

  • PFEP

    Jag har bott i ghetto i +2 år med ett par tonåriga flickor, 17% muslimer, kanske 25% muslimer i skolan…
    Det var sett i bakspegeln, som en Tarrentino-film…
    När händer det, det ingen vågar nämna men många förbereder sig för?

  • LarsS

    Egentlig er det ganske nemt at være hvid, de fleste af os har vist efterhånden lært det!

    Globalt tilpasser vi os efter de ikke-hvide da de jo udgør flertallet og vi er mindretallet – det er bare naturligt.

    I de ikke-hvides lande indretter vi os efter dem der bor der, det er jo deres lande og vi ønsker under ingen omstændigheder at blive opfattet som værende racistiske og/eller kolonistiske.

    I vore egne lande tilpasser vi os så efter de ønsker og krav som de ikke-hvide tilflyttere måtte have og giver dem de nødvendige privilegier som skal til for at de kan leve et ordentligt liv i vores lande – vi vil jo nødigt opfattes som racister!

  • Jakob

    PFEP
    Bor selv i en ghetto (Vollsmose), og gæt selv hvor mange procentvise muslimer, hehe. Hvad er det “unævnelige”? Selvtægt? Nej fy føj da 😀

  • Peter Buch

    http://www.uriasposten.net/archives/44060/comment-page-1#comment-13729 33
    Lidt ændret og udvidet i forhold til ovenævnte.

    Skal vi ha’ hanekyllinger?

    I gården stod to med rumsterstænger og øvede sig, og et par børn.

    Små slag små slag, takten er vigtigere end at lave et mægtigt rabalder. Sagde karlen.

    Skal vi have hanekyllinger? Spurgte Kimpus.
    Vi får se, måske bliver det millionbøf. Kimpus elskede høns.

    Jeg må hellere gå lidt tilbage og begynde med i går. Karlen vågnede først da han gned sig i øjnene.
    Politiken lå på jorden og flagrede, han samlede den op, lagde den i præstens postkasse, og lukkede låget til.
    Sikke tider, tænkte karlen…

    • Peter Buch

      Der vil såfremt gejsten og teknikken holder blive lagt til.

      Inserat.

      En præsentation af hvad “Skal vi ha’ hanekyllinger?”, går ud på.
      En personliste vil blive fremlagt. Delvis her nedenunder, den udvides fortløbende.
      En omtale af steder og forhold der ikke hører direkte under det andet ligeledes.

      Der er tale om et stykke, et lille stykke i små akter.
      Lidt et evntyr, en samfundsskildring, en blandet fornøjelse. Ei blot til lyst.

      Noget er virkelige hændelser og personer.
      Noget fri fantasi.
      En tilnærmen til virkeligheden kan optræde.
      Dobbelttydninger forekomme.

      Personer:
      Kaptajnen, langt ude i familje med flere af de medvirkende.
      Karen, kaptajnens kone.
      Kimpus, dreng.
      Else, grødbondens enke
      Ib.
      Bo.
      Bob- tre søfolk.
      Mester 1
      Mester 2 vinduespudsere.
      Præst, en præst.
      Den gamle kaptajn.
      Karlen, som jeg ofte skriver ud fra, mig selv.
      To uden navn, rumsterstangspillere.
      Børn, endnu uden navne.
      Nogle, personer endnu uden navne.

      Inserat slut.

      Karlen var gået fra “Manden og Anden” over på “Svanens Nød”, begge private hjem der var de nærmeste af de mødesteder Kaptajnen opretholdt. “Når man har så meget så skulle jeg være… ikke at dele noget med jer”, sagde han. Gæsterne var enige, helt enige.

      Karlen forsøgte at forklare, at det han lavede af nogle blev betegnet som livsfarligt, og han hellere skulle komme væk, helt væk, andet land, ny identitet og alt det der.

      Kaptajnen stoppede ham, “Vi tager ud til Else, grødbondens enke, det bliver godt at komme lidt væk, Karen har forvandlet stuen og mere til, til en udstilling af japanske miniaturer, over det hele, vi tager Ib, Bo, og Bob med”. De boede i kaptajnens hus eller nær ved og arbejdede for ham i forvejen, så de var klar før de blev spurgt.
      Du stiller hos mig kl. 5 i morgen tidlig, eller tager med mig afsted om 5. minutter, sagde kaptajnen.
      De snakkede lidt om vind og vejr.

      Fint, tænkte karlen, mens han sagde “Du har altid været på den grønne gren, bladene er ikke blevet brune eller faldet af”. Kaptajnen sagde: “Husk der er også stedsegrønne, de falder til sidst som alle de andre, du må lære, det er på en anden måde, vi taler om det på vejen, du siger jo i forvejen, du føler dig velhavende saa…, 3 minutter, så går vi…

      • Peter Buch

        Ib kørte. Var han ikke en slags sømand ville han have kørt lidt mere rundt på landet.

        Du holder den lige ud, til vi lige drejer til højre og venstre, tre gange, sagde kaptajnen.
        Du er kaptajnen, svarede Ib.
        Karlen var ikke vågen endnu, han var ikke vant til at komme op i god tid, sådan til daglig før 4.

        Størstedelen kender hinanden, som karlen havde forsøgt at fremlægge det, og de har køkken- og teknisk grej, ja så skal vi vel lige lidt og rundt, til vi måske kommer frem op ad dagen, vi bliver jo nok et stykke tid hos Else, mente kaptajnen. De forstod.

        Dansk almue kunst, en række af andres værker, optegnelser, og egne notater, var på Bos computer, det var en øvelse Bo tog frem når han skulle slappe ad, han sad på bagsædet, med en skygge.

        Karlen tænkte, prøvede på at tænke. Hvad det egentlig var for noget han var ude i, Bob, der sad ved siden af, nynnede “Skib to the move”, og karlen havde ikke lyst til at afbryde ham, heller.

        “Bilen skal lige ind, og vi landkrabber skal have en ordentlig frokost hos Helle”, få modsagde kaptajnen når han var i det lune, Ib drejede…

        • Peter Buch

          “Min mand er i udlandet”, sagde Helle, da hun så kaptajnen. “Det er klart, jeg ville selv have nogen tilbøjelighed til det samme, sådan som her ser ud”, lød det fra kaptajnen.

          Vi kommer for at få frokost, først og fremmest, sagde han “Du har vel stadig lidt beskøjter?”.
          “Ja, I skulle nu have meldt jeres ankomst, rød og blå stue, grøn og helvedes forgård er reserveret, og personalet, …”, “Og hvad med ham der?”, sagde hun med blikket rettet mod karlen, “Han er en flaskesamler samlet op på Christianshavn, vi sætter ham af efter en tur på landet”, kaptajnen var noget vant til søforklaringer.

          I må sidde inde bag ved, sagde Helle…

        • Peter Buch

          Inde bag ved, var nærmest køkkenet uden at være i det.

          Kaptajnen udbrød: “Hvor godtfolk er. Hvad skuer mit øje, to glas ved vort bord, tre bevingede ord, der er vinduespudserne, Mester 1, og Mester 2.
          Lad os sætte os derovre. Karlen talte 25 hoveder ved 5 borde. Vinduespudserne sad alene ved et af de lange borde. Nogle yngre mennesker, ved de nærmeste tre borde nær døren de kom ind ad, sad og spillede den lille hacker med blind makker, og a la investa.gr i forskellige udgaver, og omkring 10 modne folk sad og spiste og hyggede sig ved et bord.

          “Får I set noget igennem? fortsatte han.
          “Hvad har I egentlig i glassene?”, spurgte Ib, “Det ser interessant ud?”.
          “Frugtsaft, energidrik og kosttilskud”, svarede de, som med en mund.
          I er nogle noget sære glas. Sagde Bob.
          Skøre. Svarede de igen samtidigt.
          Har I mere at lave i dag? spurgte kaptajnen, Hvis ikke kunne I efter frokost tage til Vel Næs, I ved min hytte ude på næsset, Karen ska derud i weekenden, og så kan hun se ud. Der er en reception derude, bed dem ringe til mig, så kommer I ind. Dyp kortet i dippen, for første adgang, han gav dem et kort.
          Klart nok. svarede mestrene, ellers skulle de køre hjem for i dag, det passede dem ganske fint, det var en ren fornøjelse…

        • Peter Buch

          At træde. Tabte tråde.
          Forklæder gik lidt rundt med skyggen.
          The springtime turned slowley into autumn.

          Nogle hentede andre fik bragt, karlen var i grunden vel til mode, det var som det plejede, og vel som det måtte være, under de betingelser. Måske skulle han bare stå af, lære afslapning, om muligt, og lade rumstangstangsspillerne øve sig lidt mere, inden de kom derud, derud til, hvor han havde startet med- i gården stod to med rumsterstænger og øvede sig, han fordøjede situationen, pneumonia ceiling. Set derfra.

          Poserysten eller poserøsten, kikken i skuffen.
          Der sås øverst en der priste mangfoldigheden i små usikre fødder, reciterende en version af en sang om hver havde sin smag, karlen ytrede noget skulle kunne være strøget, undergravende smag og behag, al det.

          Kaptajnen sagde: Vi kører om et kvarter…

        • Peter Buch

          Selskabet brød op fra landevejskroen og landskabet omkring syntes nu at ligge hen i et mere tilforladeligt skær.
          God praktik, sagde Bob. Nu var det ham, der sad ved rattet.
          Kaptajnen nævnte hvornår næste påfyldning og mulighed for losning fra egne luger var at forvente.

          De kørte lidt og rundt, så lidt til folk ved vejen…

        • Peter Buch

          På vej til grødbondens.
          Skriver I karle? Kaptajnen var igang med at forklare karlen hvordan ting hang sammen.
          Sætter I ytringer, holdninger og handlinger til skue, og ser I på dem fra alle de forskellige positioner, som tænkes kan?

          Karlen når overhovedet ikke at reagere før kaptajnen fortsætter:
          Lad os se på bønder, ikke fordi der er særlig mange af dem eller de er specielt gode væsener, men fordi bonden, bonderubriceringen her kan tjene som eksempler for alle mennesker.
          ”Jeg taler aldrig med bønder, uden jeg lærer noget af dem. Thi de ræsonnerer ikke uden om solide og magtpåliggende ting, hvorom de ved fuldkommen besked. Man kan af dem lære, hvorledes jorden skal dyrkes, heste og kvæg konserveres, skovene sættes i stand, gårde bygges, og en skikkelig økonomi føres. Derforuden profiterer jeg af deres omgængelse i sproget. Thi jeg lærer af dem gode gamle danske ord, som i købstæderne er forglemte, hvori end lærde folk er ukyndige, såsom de er kommet af brug og ikke findes uden i vore gamle lovbøger. Derforuden er bøndernes tale naturlig og uden affektion eller urimelige komplimenter.”. http://www.aabne-samlinger.dk/SVM/soroe/historie/holberg_soroe.asp

          At bruge bønder som eksempel for al meneskeligheden, når du samtidig sætter særlige karakteristika på bønder, der adskiller dem fra alle mennesker, er mig noget sært. Sagde karlen. Kaptajnen ytrede:
          Du kan ikke sætte alle op som eksempler for hele menneskeligheden, de er jo allerede hele menneskeligheden. Du må vælge eksempler, færre eksempler ud fra hele menneskeligheden, for at få et illustrerende tilfælde af os alle.

          Det er stadig sært, som meget andet her, tænkte karlen.

  • Aglet Xander

    “Soldaten” er sort , måske han stammer fra området ?

  • “I was brought up in a village in Staffordshire, and although I have been in London for a quarter of a century I have kept the habit of chatting to shopkeepers and neighbours, despite it not being the done thing in metropolitan life. Nowadays, though, most of the tills in my local shops are manned by young Muslim men who mutter into their mobiles as they are serving. They have no interest in talking to me and rarely meet my gaze. I find this situation dismal. I miss banter, the hail fellow, well met chat about the weather, or what was on TV last night”

    ^ Hehehe ja, mener man bør opdatere sig selv med tiden

  • Pingback: Eventyr: Skal vi ha’ hanekyllinger? | Eventyr Hanekyllinger()