The text, with its metaphysical portrayal of a misanthropic soul who is urged to find spiritual sustenance and throw off the shackles of his suffering, has powerful parallels in Brahms’s life and character. The Rhapsody is a setting of verses from Johann Wolfgang von Goethe’s Harzreise im Winter. Dirigent Erik Tuxen, 1949 med Oslo-Filharmonien, Kathleen Ferrier 1912-1953.
Man kan hĂžre lydteknisk bedre udfĂžrelser med Jessy Norman og Christa Ludwig/Klemperer, men jeg forbliver nu engang forlovet med sin fĂžrste kĂŠrlighed. De senere er ikke efterligninger, men de er senere, de har deres egen ret. Jeg er ikke sĂŠrlig ‘omstillingsparat’ i musikalsk henseende, men Ludwig og Klemperer er dog en fuldgod erstatning.
Kathleen Ferriers skÊbne og person er bevÊgende, et Guds ord fra Lancashire og en naturkraft som Jussi BjÞrling, et bedÄrende menneske, der tog sin sygdom og tidlige dÞd med tapperhed og naturlighed. Og ja, sÄ ser jeg min egen mor, nÄr jeg ser hendes ansigt og hendes liv. Hun ligner hende ogsÄ af udseende, og man kan ikke lÞbe fra, at ens mor ogsÄ er de flestes fÞrste kÊrlighed i livet.
Den nĂŠste kĂŠrlighed, er hende man kender i bibelsk forstand, hun forsvinder ogsĂ„, sĂ„dan tingene indrettet. Man sĂžrger og bĂžjer sig for vilkĂ„rene. Vi er fĂždte romantikere, det er Menschliches, Allzumenschliches, men med tiden fĂžrer ens romantiske tilbĂžjeligheder til andre grĂŠsgange, eller ogsĂ„ fĂžrer de os til en evig gentagelse, der ligner et nederlag – eller til kunsten og vennerne. “Over for kĂŠrligheden fĂ„r vi alle uret” med en omskrivning.
Gustav Mahlers ven, dirigenten Bruno Walter overbeviste Ferrier om, at hun kunne synge Mahler, han fjernede ogsĂ„ hendes engelske accent, nĂ„r hun sang tysk. Hun har som den fĂžrste evigt liv, ligesom min blonde mynde i Niels Juels Gade i 1965. Alt ved hende var naturligt og umiddelbart, ogsĂ„ hendes hĂ„rfarve. ( Se TandlĂŠgen og mit tabte paradis). HĂžr Kathleen Ferrier – A radio Portrait from the 1970s.
Svensson kan blive racist af at hĂžre Wagner – ach so ?
“Vi mĂ„ste inse att kultur kan vara bĂ„de bra och dĂ„lig.” Politisk, altsĂ„. Sikke noget pĂžlsesnak. De spiller Wagner i Israel uden at det er mĂŠrket med advarsler. Skal han ikke forbydes i Sverige, nu mĂ„ de snart ikke ryge i deres egen private bil? Forbyd kĂŠrligheden, folk kommer til skade!
Jeg er ikke vild med Wagner, men det er fordi jeg er musikalsk. Liebestod med Kirsten Flagstad og ouverturen til TannhÀuser med Arturo Toscanini, det er femten minutter, ikke et sekund mere, sÄ invaderer jeg SkÄnelandene af bare smerte.
Jeg lÊste Mein Kampf, da den kom pÄ dansk og jeg har vÊret til festspil i Bayreuth. Ikke blev jeg nazist af det, tvÊrtimod. Giv mig Mozart og Salzburg, Wagner pÄfÞrer mig lidelse. Jeg mener, Louis-Ferdinand Céline er den stÞrste europÊiske forfatter i det 20. Ärhundrede, ikke gjorde han mig til antisemit, for ikke at tale om Knut Hamsun.
Gunno Klingfors er en pĂŠdagog og en formynder, der skulle passe sin egen have i stedet for andres og for eksempel lĂŠse Villy SĂžrensens FormynderfortĂŠllinger. Hun tager med garanti ikke skade, hvis man nu skal fremtidsdsikre hendes Ăžkologiske, socialdemokratiske mentalhygiejne. Svenskere bĂžr gribe magten i deres eget land, det der endnu er tilbage af det. Om lidt er I borte, med Kim Larsens parafrase over stiftmedicus i Odense Emil Aarestups vidunderlige digt om dĂžd og erotik – Angst.
I helgen sĂ€nds alltsĂ„ Wagners Parsifal ut pĂ„ ett hundratal svenska biografer, med den skandalomsusade Jevgenij Nikitin i en av rollerna. FrĂ„gan till Folkets hus och parker Ă€r: Hur ska ni hantera Parsifals idĂ©arv? Den som vill lyssna pĂ„ Wagner ska naturligtvis göra det. Men medvetna beslut förutsĂ€tter kunskap. DĂ€rför Ă€r det hög tid att göra upp med den naivt aningslösa âkultur Ă€r braâ-attityd som sĂ„ ofta utmĂ€rker kulturliv och skola. Vi mĂ„ste inse att kultur kan vara bĂ„de bra och dĂ„lig.
För en del Ă€r lĂ€sning i sig religion. Men hur bra Ă€r lĂ€sning om folk lĂ€ser âMein Kampfâ och blir Hitler-anhĂ€ngare? Och hur bra Ă€r det att gĂ„ pĂ„ opera eller teater om man fĂ„r lĂ€ra sig att judar Ă€r ockrare och romer horaktiga tjuvar? Ăr det rimligt att mörkhyade skolelever konfronteras med unken rasism i skolan för att författaren anses odödlig?
Kultur spelar roll. Musik spelar roll och Wagner var stor. Mot den bakgrunden ter det sig mer aningslöst att tro att Wagners musik inte bidrog till det breda stödet för nazisterna i och utanför Tyskland.DĂ€rför borde det vara sjĂ€lvklart att en folkrörelseĂ€gd organisation som Folkets hus och parker, som gĂ€rna talar om vĂ€rdegrundsfrĂ„gor, informerar publiken om bakgrunden. Gör man inte det Ă€r risken stor att man aningslöst fortsĂ€tter föra vidare ett rasistiskt idĂ©arv. Gunno Klingfors: âHar alla glömt Wagners rasistiska arv?â
UrsĂ€kta dröjsmĂ„let, men snön gör mig matt… Inspirerad av Steen och Allan Hansen har jag funderat vidare – vĂ€ldigt sĂ„ mycket tankar era inlĂ€gg ger. Vi lĂ€ste naturligtvis om och av Nietzsche i vĂ„r skola. Egentligen Ă€r det först nu jag fattar vad han sagt, han som ville “omvĂ€rdera alla vĂ€rden”. I sanning synnerligen radikalt och hur egendomligt Ă€r det att lĂ€sa hur han kopplas till nazismen. Det Ă€r ju, precis som skrivits hĂ€r tidigare, helt befĂ€ngt! Den övermĂ€nniska som filosofen frammanar Ă€r ju VI ALLA! Han tar upp till radikal revision alla vĂ„ra vĂ€rden, sjĂ€lva grundvalen för alla vĂ„ra… Read more »
Ja, Steen.
Det var i overfĂžrt betydning!
Nej, jeg har desvĂŠrre ikke lĂŠst
Lou Andreas-Salomé men hvis jeg skulle
falde over den sÄ vil jeg lÊse den.
Og sÄ lige en hilsen til den gode Pat Condell.
Flink mand!
Hej Steen. Skulle det , som vi frygter, gĂ„ ad helvedet til med Sverige og Danmark, sĂ„ har det dog vĂŠret en stor glĂŠde( meget stor) ved at lĂŠse dine fine betragtninger. Damer, musik ,litteratur og din kĂŠrlighed til begge lande. Sjovt nok , sĂ„ rammer det du skriver i mit hjerte. Ikke 45 grader styrbord eller bagbord, men lige mit i. P.S. skulle vi klare det shit vi stĂ„r i, sĂ„ hĂ„ber jeg dine betragtninger bliver udgivet. Og , som jeg har skrevet fĂžr, at i de svenske parker stilles der byster af dig .I hver en svensk park.… Read more »
UndersĂžgelser af intellektuelles forhold til sproget har vist, at de ofte eksperimenterer med nye udtryksformer, at de bevist overtrĂŠder regler for retskrivning og grammatik osv. Autodidakte, der tror, at man blive intellektuel ved at lĂŠre sig reglerne for korrekt sprogbrug, bliver typisk modlĂžse, nĂ„r de opdager, at en intellektuel tvĂŠrtimod er en, der kan overtrĂŠde reglerne, som det passer ham. Der er nu fremfĂžrt den pĂ„stand, at de intellektuelles leg med sproget har den “funktion,, at holde andre ude – forklaringen pĂ„ aktiviteten skal sĂžger i, at de derved sikrer sig en monopolstilling. Svagheden ved denne forklaring er, at der… Read more »
Men om man aldrig möter fördomarna, de ska ju förbjudas – Ă„ker man inte dit pĂ„ dem dĂ„ nĂ€sta gĂ„ng? Ăr inte upplysning det som gĂ€ller? SjĂ€lv tror jag pĂ„ det mĂ€nskliga förnuftet, det vi en gĂ„ng fick frĂ„n greker och romare. Vad gĂ€ller Wagner sĂ„ ligger vĂ€l hans storhet – om jag fĂ„r skriva sĂ„ – i det faktum att han skrev bĂ„de libretto och musik. Faktiskt har jag aldrig trĂ€ngt djupare in i hans vĂ€rld. Schubert Ă€r ett ideal hos mig… Och sen förtjĂ€nar Woody Allen en rad. SĂ„ hĂ€r har han sagt (dansk parafras ovan, snyggt!): “SĂ„… Read more »
HH: Ja, det var ogsĂ„ Woody Allen, jeg tĂŠnkte pĂ„ đ men jeg ville ikke skrive det, for det kunne bekrĂŠfte, at man blir nazist af at hĂžre Wagner. NĂ„, ja, og antisemit – for det var han, sĂ„ vidt husker ved grunden til at Nietzsche brĂžd venskabet med ham. Mit kendskab til ham, er heller ikke enormt. Kender du forresten Adornos betragtelse over ham? Det kunne man ikke skrive om Schubert eller Chopin Dengang forstod jeg ikke dette. Jeg var et upolitisk menneske. Jeg burde have vidst, at det upolitiske menneske er katalysator for det 20. Ă„rhundredes blodige historie.… Read more »
Det er fuldstĂŠndig forrykt, at gĂžre Nietzsche til en nazi figur! Sagens kerne er, at Nietzsche to Ă„r yngre sĂžster, der som barn havde fĂ„et sit lama-kĂŠlenavn efter en berĂžmt billedbog med dyreeventyr havde forfalsket nogle af Nietzsche skrifter. Det blev fĂžrst afslĂžret efter Nietzsche dĂžd. Nietzsche havde nemlig sendt nogle kopier af sine original manuskripter til nogle venner og her frem gik det klart og tydeligt, at Nietzsche ikke var jĂždehader! Som en ren hyldest til den jĂždiske kultur skriver Nietzsche ” at det altid har vĂŠret den, der bragte europĂŠerne videre: fra den grĂŠske-romerske antik til Jesus og… Read more »
det er vel ikke mig ,der gÞr det? Han afskyelige sÞster, Elisabeth Förster-Nietzsche gjorde, hvad hun kunne.
Har du forresten nogensinde lÊst Lou Andreas-Salomé? NÄr man har vÊret sammen med Nietsche, Rilke og Freud, er man per definition af interesse, men hendes erindringer er ellers svulstige og ulÊselige-. Jeg lÊste dem for mine synders skyld og for de nÊvnte herrer
Den Svenske elite er blevet sÄ bange for sin egen skygge at de er villige til at frasige sig hele Sverige blot for ikke at fornÊrme nogen.