12
mar
Seneste opdatering: 13/3-13 kl. 1027
9 kommentarer - Tryk for at kommentere!

The text, with its metaphysical portrayal of a misanthropic soul who is urged to find spiritual sustenance and throw off the shackles of his suffering, has powerful parallels in Brahms’s life and character. The Rhapsody is a setting of verses from Johann Wolfgang von Goethe’s Harzreise im Winter. Dirigent Erik Tuxen, 1949 med Oslo-Filharmonien, Kathleen Ferrier 1912-1953.

Man kan høre lydteknisk bedre udførelser med Jessy Norman og Christa Ludwig/Klemperer, men jeg forbliver nu engang forlovet med sin første kærlighed. De senere er ikke efterligninger, men de er senere, de har deres egen ret. Jeg er ikke særlig ‘omstillingsparat’ i musikalsk henseende, men Ludwig og Klemperer er dog en fuldgod erstatning.

Kathleen Ferriers skæbne og person er bevægende, et Guds ord fra Lancashire og en naturkraft som Jussi Bjørling, et bedårende menneske, der tog sin sygdom og tidlige død med tapperhed og naturlighed. Og ja, så ser jeg min egen mor, når jeg ser hendes ansigt og hendes liv. Hun ligner hende også af udseende, og man kan ikke løbe fra, at ens mor også er de flestes første kærlighed i livet.

Den næste kærlighed, er hende man kender i bibelsk forstand, hun forsvinder også, sådan tingene indrettet. Man sørger og bøjer sig for vilkårene. Vi er fødte romantikere, det er Menschliches, Allzumenschliches, men med tiden fører ens romantiske tilbøjeligheder til andre græsgange, eller også fører de os til en evig gentagelse, der ligner et nederlag – eller til kunsten og vennerne. “Over for kærligheden får vi alle uret” med en omskrivning.

Gustav Mahlers ven, dirigenten Bruno Walter overbeviste Ferrier om, at hun kunne synge Mahler, han fjernede også hendes engelske accent, når hun sang tysk. Hun har som den første evigt liv, ligesom min blonde mynde i Niels Juels Gade i 1965. Alt ved hende var naturligt og umiddelbart, også hendes hårfarve. ( Se Tandlægen og mit tabte paradis). Hør Kathleen Ferrier – A radio Portrait from the 1970s.

Svensson kan blive racist af at høre Wagner – ach so ?

“Vi måste inse att kultur kan vara både bra och dålig.” Politisk, altså. Sikke noget pølsesnak. De spiller Wagner i Israel uden at det er mærket med advarsler. Skal han ikke forbydes i Sverige, nu må de snart ikke ryge i deres egen private bil? Forbyd kærligheden, folk kommer til skade!

Jeg er ikke vild med Wagner, men det er fordi jeg er musikalsk. Liebestod med Kirsten Flagstad og ouverturen til Tannhäuser med Arturo Toscanini, det er femten minutter, ikke et sekund mere, så invaderer jeg Skånelandene af bare smerte.

Jeg læste Mein Kampf, da den kom på dansk og jeg har været til festspil i Bayreuth. Ikke blev jeg nazist af det, tværtimod. Giv mig Mozart og Salzburg, Wagner påfører mig lidelse. Jeg mener, Louis-Ferdinand Céline er den største europæiske forfatter i det 20. århundrede, ikke gjorde han mig til antisemit, for ikke at tale om Knut Hamsun.

Gunno Klingfors er en pædagog og en formynder, der skulle passe sin egen have i stedet for andres og for eksempel læse Villy Sørensens Formynderfortællinger. Hun tager med garanti ikke skade, hvis man nu skal fremtidsdsikre hendes økologiske, socialdemokratiske mentalhygiejne. Svenskere bør gribe magten i deres eget land, det der endnu er tilbage af det. Om lidt er I borte, med Kim Larsens parafrase over stiftmedicus i Odense Emil Aarestups vidunderlige digt om død og erotik – Angst.

I helgen sänds alltså Wagners Parsifal ut på ett hundratal svenska biografer, med den skandalomsusade Jevgenij Nikitin i en av rollerna. Frågan till Folkets hus och parker är: Hur ska ni hantera Parsifals idéarv? Den som vill lyssna på Wagner ska naturligtvis göra det. Men medvetna beslut förutsätter kunskap. Därför är det hög tid att göra upp med den naivt aningslösa ”kultur är bra”-attityd som så ofta utmärker kulturliv och skola. Vi måste inse att kultur kan vara både bra och dålig.

För en del är läsning i sig religion. Men hur bra är läsning om folk läser ”Mein Kampf” och blir Hitler-anhängare? Och hur bra är det att gå på opera eller teater om man får lära sig att judar är ockrare och romer horaktiga tjuvar? Är det rimligt att mörkhyade skolelever konfronteras med unken rasism i skolan för att författaren anses odödlig?

Kultur spelar roll. Musik spelar roll och Wagner var stor. Mot den bakgrunden ter det sig mer aningslöst att tro att Wagners musik inte bidrog till det breda stödet för nazisterna i och utanför Tyskland.Därför borde det vara självklart att en folkrörelseägd organisation som Folkets hus och parker, som gärna talar om värdegrundsfrågor, informerar publiken om bakgrunden. Gör man inte det är risken stor att man aningslöst fortsätter föra vidare ett rasistiskt idéarv. Gunno Klingfors: ”Har alla glömt Wagners rasistiska arv?”

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Santor

    Den Svenske elite er blevet så bange for sin egen skygge at de er villige til at frasige sig hele Sverige blot for ikke at fornærme nogen.

  • HH

    Men om man aldrig möter fördomarna, de ska ju förbjudas – åker man inte dit på dem då nästa gång? Är inte upplysning det som gäller? Själv tror jag på det mänskliga förnuftet, det vi en gång fick från greker och romare.

    Vad gäller Wagner så ligger väl hans storhet – om jag får skriva så – i det faktum att han skrev både libretto och musik. Faktiskt har jag aldrig trängt djupare in i hans värld. Schubert är ett ideal hos mig…

    Och sen förtjänar Woody Allen en rad. Så här har han sagt (dansk parafras ovan, snyggt!): “Så fort jag hör Wagner får jag en obetvinglig lust att invadera Polen!”

    • HH: Ja, det var også Woody Allen, jeg tænkte på 🙂 men jeg ville ikke skrive det, for det kunne bekræfte, at man blir nazist af at høre Wagner. Nå, ja, og antisemit – for det var han, så vidt husker ved grunden til at Nietzsche brød venskabet med ham.

      Mit kendskab til ham, er heller ikke enormt. Kender du forresten Adornos betragtelse over ham? Det kunne man ikke skrive om Schubert eller Chopin

      Dengang forstod jeg ikke dette. Jeg var et upolitisk menneske. Jeg burde have vidst, at det upolitiske menneske er katalysator for det 20. århundredes blodige historie. Men jeg var altså kun 18 år og havde ikke læst filosoffen Adornos præcise iagttagelse, at Hitler lavede politik for de upolitiske, ligesom Wagner skabte musik for de umusikalske!

      jeg bilder mig ind, jeg nogenlunde forstår, hvad Adorno mener.

      • Allan Hansen

        Det er fuldstændig forrykt, at gøre Nietzsche til en nazi figur!

        Sagens kerne er, at Nietzsche to år yngre søster, der som barn havde fået sit lama-kælenavn
        efter en berømt billedbog med dyreeventyr havde forfalsket nogle af Nietzsche skrifter.
        Det blev først afsløret efter Nietzsche død.
        Nietzsche havde nemlig sendt nogle kopier af sine original manuskripter til nogle venner
        og her frem gik det
        klart og tydeligt, at Nietzsche ikke var jødehader!

        Som en ren hyldest til den jødiske kultur skriver Nietzsche ” at det altid har været den, der bragte europæerne videre: fra den græske-romerske antik til Jesus og Spinoza, det ædleste menneske
        og den reneste filosof, og videre til oplysningstiden og nutiden, hvor jødisk fritænker tilskrives æren for at svar kristendommen igen og sikre Europa en historie, der kan “forsætte den græske,,.
        Sandheden er, at lamaen lige som Nietzsche gamle ven Richard Wagner begge var nazi sympatisører.
        Elisabeth var i alle sager stædig som en lama, og skulle der spyttes, så blev der spyttet!
        Resultatet af alliancen med den jødehadende og tyskelskende Bernhard Förster blev et ophold på
        5-6 år i Paraguays jungle. Förster var nemlig så optaget af ideen om et racerent Tyskland, at han kun så
        den mulighed at tage til et fjernt og øde land med en lille gruppe tro germanere for at grundlægge en ny
        og funklende tysk kultur.
        Socialedarwinismen er også et vrøvle ord, måske har du en lille gud i maven – men det kan man ikke bruge til noget!

        Måske skulle du lige læse Peter Thielst fremragende Nietzsche biografi “” Jeg er ikke noget menneske – jeg er dynamit 1997. “Wie man wird, was man ist – bliv den, du er!”

        Lignelse. – De tænkere, i hvem alle stjerner bevæger sig i
        cirkelbaner, er ikke de dybeste.
        Den, der ser ind i sig selv som et vældig verdensrum og bærer mælkevejen i sig, ved
        også, hvor uregelmæssig alle mælkeveje er; de fører lige ind i tilværelsens kaos og labyrint,,.
        ( Friedrich Nietzsche).

        • det er vel ikke mig ,der gør det? Han afskyelige søster, Elisabeth Förster-Nietzsche gjorde, hvad hun kunne.

          Har du forresten nogensinde læst Lou Andreas-Salomé? Når man har været sammen med Nietsche, Rilke og Freud, er man per definition af interesse, men hendes erindringer er ellers svulstige og ulæselige-. Jeg læste dem for mine synders skyld og for de nævnte herrer

  • Allan Hansen

    Undersøgelser af intellektuelles forhold til sproget
    har vist, at de ofte eksperimenterer med nye udtryksformer, at
    de bevist overtræder regler for retskrivning og grammatik osv.
    Autodidakte, der tror, at man blive intellektuel ved at
    lære sig reglerne for korrekt sprogbrug, bliver typisk
    modløse, når de opdager, at en intellektuel tværtimod
    er en, der kan overtræde reglerne, som det passer ham.
    Der er nu fremført den påstand, at de intellektuelles leg
    med sproget har den “funktion,, at holde andre ude –
    forklaringen på aktiviteten skal søger i, at de derved sikrer
    sig en monopolstilling.
    Svagheden ved denne forklaring er, at der ikke er noget belæg
    for den overhovedet, som den står, og det er vanskeligt at forstille sig, at
    der i det helle taget kan gives et sådan belæg – medmindre
    man antager, at der findes en hemmelig sammensværgelse mellem alle
    intellektuelle med der formål at holde andre ude.
    I så fald ville ingen have at gøre med en formålsforklarings, ikke
    en funktionalistisk forklaring.
    Funktionalistiske forklaringer i samfundsvidenskaberne står
    derfor over for et dilemma. Hvis forklaringerne er gode, kan de ikke være
    funktionalistiske, og hvis de insisterer på at være funktionalistiske, er
    der ikke noget belæg for dem.
    En form for belæg er at angive en tilbageføringsmekanisme fra de
    gunstige virkninger til det fænomen, der skal forklares; men her
    har vi blot at gøre med en særlig form årsagsforklaring.
    En anden form for belæg består i at henvise til, at en bevidst person har valgt
    eller formet det fænomen, vi skal forklare; men så har vi
    at gøre med en ren formålsforklaring.
    Hvis man insisterer på at forklare et fænomen ved dets virkninger, men
    ikke kan vise, at virkningerne har forklaringskraft, bliver forklaringen
    et blot og bart postulat.

    Altså:
    Hvis x og kun hvis så y.
    Hvis ikke så er x falsk
    og vi må starte forfra!

  • pk

    Hej Steen.
    Skulle det , som vi frygter, gå ad helvedet til med Sverige og Danmark, så har det
    dog været en stor glæde( meget stor) ved at læse dine fine betragtninger.
    Damer, musik ,litteratur og din kærlighed til begge lande.
    Sjovt nok , så rammer det du skriver i mit hjerte. Ikke 45 grader styrbord eller bagbord,
    men lige mit i.
    P.S. skulle vi klare det shit vi står i, så håber jeg dine betragtninger bliver udgivet.
    Og , som jeg har skrevet før, at i de svenske parker stilles der byster af dig .I hver en
    svensk park.
    Det ville så fortjent.

  • Allan Hansen

    Ja, Steen.
    Det var i overført betydning!
    Nej, jeg har desværre ikke læst
    Lou Andreas-Salomé men hvis jeg skulle
    falde over den så vil jeg læse den.
    Og så lige en hilsen til den gode Pat Condell.
    Flink mand!

  • HH

    Ursäkta dröjsmålet, men snön gör mig matt… Inspirerad av Steen och Allan Hansen har jag funderat vidare – väldigt så mycket tankar era inlägg ger.

    Vi läste naturligtvis om och av Nietzsche i vår skola. Egentligen är det först nu jag fattar vad han sagt, han som ville “omvärdera alla värden”. I sanning synnerligen radikalt och hur egendomligt är det att läsa hur han kopplas till nazismen. Det är ju, precis som skrivits här tidigare, helt befängt! Den övermänniska som filosofen frammanar är ju VI ALLA! Han tar upp till radikal revision alla våra värden, själva grundvalen för alla våra värderingar. “Vad tror du påp?” frågar han; och svarar: “På att alla tings vikt måste bestämmas på nytt.”

    Så här har han skrivit själv:

    “Av solen lärde jag mig det när den går ned, den överrika: guld skakar den då i havet av outtömlig rikedom – så att även den fattigaste fiskare till och med ror med gyllene åra.”

    Och i detta livsöverflöd är all motsats mellan egoistiskt och ickeegoistiskt handlande upphävd. Jag slösar med det som blev mig givet, säger ju Zarathustra.

    Och observera en sak – Nietzsche avvisar inte bara kristendomen. Han avvisar lika mycket ateismen liksom den som tror att vetenskapen ska vara ett nytt hopp. Faktiskt avvisar N allt hopp den vägen och vill att människan skall se sin belägenhet som den är. Att hon står där hon står och att hon skall leva livet fullt ut.

    Jag har återläst det mesta om N som jag fann i den fina boken om “Europas filosofi. Från medeltiden till nutiden” av två goda norrmän – H K Schjelderup och A H Winsnes. Min utgåva från 1959. Så här slutar författarna:

    “F N är en undangtagsmänniska – – – det finns många överdrifter och motsägelser hos honom. Hans livsåskådning kan därför inte vara någon förebild, något att kopiera. Men av få andra kan vi lära oss mera om nutidens djupaste problem som vi egentligen alla måste ta ställning till på ett eller annat sätt. N:s lidelse eggar och ger impulser också åt den vilkens livsinställning är rakt motsatt. Men hur lätt N:s filosofi kan vulgariseras och hur ödesdigert den kan missbrukas, det visade nazismen oss på det mest förfärande sätt.”

    Desto märkligare att denne filosof skär rätt igenom nutiden med sina kval. Faktum är att de flesta filosofer jag läst och läser om – jo, jag gillar Kant! – nästan verkar som petimetrar i jämförelse.

    Tack för tipset om Adorno. Han var väl docent vid Goethe-universitetet i Frankfurt am Main om jag minns rätt. Jag måste läsa mer om honom.

    Till musiken igen – finns det något som slår Bach? Är det inte hans 6:e Brandenbrugerkonsert som börjar med det där svindlande cembalo-solot? Och är det inte egendomligt att B var så bortglömd under så lång tid tills Mendehlson-Bartoldy drog fram honom i ljuset igen?

    Ett av barnbarnen har spelat B:s Inventioner. Jag har kvar noterna men spelar inte piano men väl gitarr. Noteringen gjorde att basstämman blev omöjlig för gitarren, men fortfarande nästana berusad gick jag igenom melodi-stämman. Aaah! Vilken genial sänkning av femte tonen! Vilken spänning, vilken fortsättning! Tur att vi fortfarande kan umgås med genierna. Men det gäller att lyssna!