Forfatteren Akif Pirinccis “Das Schlachten hat begonnen” blev offentliggjort den 25 marts 2013 på sitet Die Achse des Guten og har vakt stor opstandelse i tyske medier, som ikke ved, om de tør tage den alvorligt. Den er interessant ikke mindst på grund af dens forfatter. “Ugens skandale,” er det blevet til, nu en indvandrer fra Istanbul ikke kan være en nazi i journalistikkens øjne.

Det er en radikalt indigneret tekst skrevet af en meriteret tysk-tyrkisk forfatter, som udgav sin første bog i 1980. Henryk M. Broder, som sammen med et par dusin tyske skribenter udgiver Die Achse des Guten, har forsvaret den med ordene: “Ich sage: Im Zweifel für die Meinungsfreiheit. Punkt.” – Akif Pirinccis artikel er stærk tobak, men det er det også når kunstnere fra det modsatte standpunkt skriver i Dagen Nyheter – C. Jensen eller S. Brøgger. Hvis kunstnere skrev som politikere, ville de næppe være kunstnere.

Mange unge, tyske mænd er døde for indvandrede voldsmænds hænder, langt, langt flere end omvendt, så mange at myndighederne hemmeligholder antallet, mange europæiske kvinder er voldtaget. Det ses endnu på som tålelig ‘collateral damage’, bortset fra af ofrenes pårørende, kan man nok gå ud fra. En egypter har netop præsteret at blive dømt for at voldtage 20 italienske kvinder (!) Det er ikke en seksuel afvigelse, det er krigs/terrorhandlinger. Også Sverige kender til ikke så få af den slags racistiske (“evolutionære,” som Pirincci skriver) drab og voldtægter, og de kender navnlig til at lyve om dem.

Ofrenes skæbne er tabuiseret af den mediepolitiske klasse, der foregiver at ville beskytte minoriteter, men naturligvis bare vil beskytte sig selv mod at ubehagelige indsigter om dem spreder sig til større samfundsgrupper. Det er lige så forståeligt som det er hyklerisk. Pirincci er i live og har sin ytringsfrihed og sin kunstneriske frihed til at kalde noget ‘et folkemord’, der endnu kun er en ond men voksende mulighed, som er plantet i Europa af de selv samme politikere og journalister, der nu slører og lyver om de første blodige følger af deres fremmedpolitik. Krig er altid en risiko, og vi er i færd med “at give ondskaben en ny chance,” ingen mere end svenskerne. Ét er, at de har fortrængt risikoen og bliver de sidste til at indse faren, men tyskerne? – (Man skal nok minde om, hvis man vil bringe Pirincci i forbindelse med skeptiske læsere, at i de mange lidt forskellige definitioner af ‘genocid’, ligger der også meget andet end at slå folk ihjel.) – Oversættelse © Snaphanen.

»Slagtningen er begyndt«

For at forstå den sag som jeg her vil omtale, må jeg først erindre om et evolutionært hændelsesforløb. Mange mennesker, som modsiger mig, lader til ikke at have været opmærksom på dette i skolen – hvis de overhovedet har forstået og taget det til sig.

Evolutionen er hverken et tænkende væsen eller en hemmelig mekanisme som lader flora og fauna stræbe mod videreudviling og forædling. Evolutionen er simpelthen en spilteoretisk model som forklarer udvikling og resultater i naturen – hvortil også menneskene hører. Charles Darwin fremlagde i sit banebrydende værk om ‘Arternes oprindelse’ tesen om ‘Survival of the Fittest’. Dette betyder IKKE ‘Den stærkestes overlevelse’ men at ‘Den bedst egnede overlever.’ Men selv denne beskrivelse rammer ikke hovedet på sømmet fordi intet tilpasser sig evolutionen, men ved omstændighederne bliver man tilpasset. Der er hverken en individuel vilje eller en alt-styrende (natur)magt i spil.

Hvorfor fortæller jeg dette ? Det er fordi det nylige (3 Marts, 2013) mord på en ung tysker Daniel S, begået af unge tyrkere i landsbyen Kirchweyhe, [Kicked to Death in Kirchweyhe.] er et eksempel på en evolutionær hændelse. Nemlig om et snigende folkemord på en bestemt gruppe af unge mænd.

I denne sammenhæng er ikke kun selve mordet af interesse, uanset hvor grusomt det forekommer, men den ‘biotop’ (biologiske miljø) hvori det fandt sted. Og endnu mere dets følger. Gerningen indskriver sig i en serie af stadig oftere indtræffende grusomheder, som i de fleste tilfælde begås af unge muslimske mænd mod tyske mænd. (Der er aldrig kvinder bland ofrene. De bliver i stedet voldtaget, hvilket også er let at forklare ud fra evolutionsprocessen.) I regelen har gerningsmændene, heldigvis, meget tåget begreb om Islam. Men det lille de ved eller har hørt er nok til at de føler sig som ‘Masters of the Universe’.

Medfølende (tyske) sociologer har teorier om at disse bestialske unge mænd i virkeligheden er samfundets udsatte ofre og at deres ophidselse er et fortvivlet skrig. Disse teorier er løgne bestilte af ‘godhedsindustrien’, afsporede politikere og mentalt forvredne mediefolk. Skønt ingen tror på teorierne – ikke engang teoretikerne selv – skal de fungere som offentlig ‘branding’ og gennemsyre offentligheden med sympati for de stakkels, kære udlændinge. Tværtimod, så har ikke engang en milliardær med udseende som Ryan Gosling lige så megen selvfølelse som en tyrker eller araber i færd med at træde en tysk hjerne ud på en kantsten.

Mønstret er altid det samme: En gruppe, eller SMS-tilkaldte, slyngler omringer offret efter samme strategi som ulve anvender.Nemlig at ‘delta-‘ og ‘betadyr’ omringer og glammer medens ‘alfadyret’ igen og igen bider byttet. Til slut falder alle over byttet og dræber det. Antallet af således myrdede tyskere hemmeligholdes bevidst af myndighederne, men det er et rimeligt skøn, at det minder om hvad man ser i en borgerkrig.

Her kommer vi så til den evolutionære komponent i hvilken gerningsmændene finder en uventet fordel. Her spiller medierne en stor rolle; en tysk journalist er flintrende ligeglad med om en af hans unge landsmænd bliver pryglet ihjel på åben gade. Han har nemlig lige fra børnehaven lært at være kritisk mod, dvs hade, sit eget folkeslag. Desuden ville han risikere sit arbejde, hvis han viste medfølelse med en overfalden landsmand. Det kan ligefrem opleves som positivt at afstå fra medfølelse.

Ups, nu har jeg brugt et par ord som yngre læsere ikke engang kender, fordi deres brug kunne føre til offentlig afsky og som klinger af ‘nazi’. Nemlig ordene ‘landsmand’ og ‘folkeslag.’ Desuden må ordet ‘land’ helst ikke bruges, hvis man tager begreber som ‘åbne grænser’ og ‘vi er alle udlændinge’ alvorligt. Ordet ‘stat’ kan godt bruges og måske også ‘statsområde’, men ‘land’ ? Og rigtigt fascistoidt bliver det når vi taler om landsmand.

Vi har jo gennem kønsforskningen lært at ‘manden’ kun er en samfundsmæssig konstruktion og at han/hen kun er voldelig, kvindediskriminerende og sexistisk – præcis som en nazi. Måske har tyrkere og arabere landsmænd, men vi her i Tyskla.. øhh, på det tyske statsområde, kender slet ikke til den slags. Deraf følger at vi ikke nærer medfølelse med vore landsmænd.

Ingen ville via medierne have hørt om det bestialske mord på Daniel S, hvis det ikke havde været for en uagtsomhed. Nemlig at en lokal udgave af BildZeitung skrev om det og nyheden derefter spredte sig som en løbeild på nettet. Overskyllet af vrede sad de venstrevredne medier nu i et dilemma. Hvordan klarer man det kunsstykke at forklare folk hvorledes en uskyldig tysker igen er blevet slået ihjel af tyskerhadende ‘mennesker med indvandrerbaggrund’ – samtidigt med at fremmane nøjagtigt det modsatte ? Et klassisk tilfælde af dobbelmoral. Måske gør man som Forbundspresident Gauck gjorde i sin nytårstale:

”Det er sørgeligt at konstatere hvorledes sorthårede mennesker med brun hud bliver angrebet i S-banen eller på gaderne, udelukkende pga. deres hudfarve.”

Man lyver altså ret op og ned. Jamen det burde dog for pokker være muligt at bringe den slags i forbindelse med nynazister, således at læsere og tilskuere med det samme ser billeder af glatragede voldsrobotter for sit indre blik.

Her kom så byens SPD (socialdemokrat) borgmester til hjælp. Dette pragteksemplar af en moralsk ustabil personage og hans enestående følelsesløse ‘apparatjik’, havde intet bedre at fortage sig end at optræde på et ekstraordinært møde i en organisation kaldet ”Det præventive råd og det runde bord mod højrekræfterne og for integration”. Der forbød han offentlige beklagelser, efter hvilke mainstreammedierne var kommet ind i historien. Det afgørende var nu,  at ingen ‘højreekstreme’ skulle deltage ved mindehøjtidelighed eller begravelse. Det altoverskyggende mål var at knytte det offentlige fokus på disse hallucinatoriske ‘højreekstreme’ og samtidigt at fjerne opmærksomheden fra den tyskfjendtlige, altså racistiske, baggrund for mordet.

Hvorfor er det sådan ? Hvis fire fem tyskere i Tyrkiet ud fra tyrkisk-fjendtlige motiver havde overfaldet og myrdet en tyrker, ville de indenfor ti minutter være ophængt ved nosserne i nærmeste gadelygte. Hvis de skulle overleve dette, ville de i fængslet den følgende nat blive sendt til de evige jagtmarker af landsmænd til den myrdede. Skulle dette ikke lykkes, ville de få en voldsom fængselsstraf – af den slags, som her i landet kun forkommer ved skattekriminalitet.

Man behøver ingen krystalkugle for at gætte, hvordan tysk justits vil behandle det aktuelle dødelige overfald. Efter trættende de-fik-som-børn-for-lidt-kærlighed-bla-bla vil man udnævne en hovedgerningsmand for derved at fokusere offentlighedens vrede på én enkelt person. Det er derefter skideligegyldigt hvor mange års fængsel – med internet og fladskærm – denne person idømmes, han vil være ude igen efter senest to år. Til den tid har alle for længst glemt sagen. De andre indblandede vil få drakoniske hæftestraffe fordi de ikke halvtreds, men kun femten gange, har trådt på ofrets hoved. Desuden er et fængselsophold jo ikke befordrende for integrationen.

Igen, hvorfor er det således ? For det første er den såkaldte immigrant sidst i trediverne ved en enestående og patologisk kolbøtte blevet forgudet i den offentlige diskussion. Han opleves som mere værdifuld end de ‘indfødte’. Selv hans arkaiske og menneskeforagtende traditioner og hans forvredne religion forgudes og accepteres blindt. Først og fremmest er han en fetisch for et lille, men i medier, uddannelse og kreativ klasse indflydelsesrigt parti; nemlig De Grønne. Migranten, specielt den muslimske, er definitionsmæssigt uundværlig, uskyldig, uangribelig og i det hele taget en berigelse. Sådan. Selv hvis en tyrkisk eller arabisk immigrant ikke selv oplever det sådan, finder han inte offentligt gehør for sin tvivl. Eller han bringes til tavshed med ‘nazilabyrinten’. Det er en hipppie-agtig ”alle mennesker bliver brødre” ideologi. Et hjernespind.

Den anden grund, til at de indfødte mere eller mindre ustraffet kan aflives, er tyskerne selv. De er i årenes løb perverteret til frygtsomme dværge, som under det grøn-venstre meningsdiktatur lever i frygt for sit samfundsmæssige rygte. Uden at vove sige noget politisk inkorrekt og slet ikke at demonstrere. Sådan som vi får det fra medierne, så er det bedre at en salafist bliver politimand end at en tysk patriot bliver det. Yderligere, så har tyskeren betroet sit liv og ansvaret for dette, til Staten. Naboknægten er blevet slået ned af udlændinge ? Det er da synd for ham, men det skal staten tage sig af. Hvad har jeg med det at gøre ? Bagefter tænker man ”jeg er nok indvandrerfjendtlig”.

Så langt går selvhadet og den moralske degeneration over for ‘landsmænd’, at etablerede CDU politikere slikker enhver tilfældig imam i røven og beder ham om at bygge en moské midt i byen. Én med egen indgang for kvinder.

Så langt går fornægtelse af ens egen hjemstavn, at til med tyrolerorkestre, som finder deres hjemstavn super og som hylder den musikalsk, efter offentlig pression udelukkes fra prisuddelinger. Så langt går denne sindssyge, at AntiFa bander, ligesom SS-horder, udrydder enhver afvigende mening. Dette gør de med folkepartiernes støtte.

Hvad har alt dette med udvikling eller evolution at gøre, vil De nu spørge? Ganske enkelt; det handler om forbedring af forplantningschancerne. Dette opnås lettest ved at danne grupper. Andre grupper, som evt står i vejen, prøver man at udslette. Dette er ikke noget man gør med vilje. Det er naturens orden.

Normalt yder modstandergruppen bitter modstand eller tilbyder et kompromis, som alle kan leve med. Men det er selv i evolutionen meget sjældent at grupper så let lader sig skræmme og vildlede, at de dertil  kysser voldsmændene bagi. Og ikke nok med at man kysser sin søns mordere bagi, men man finder sig også i at (tyske) kvinder bliver engangsartikler.

De bliver ikke slået ihjel men som oftest voldtaget. De fleste voldtægter sker i Europa mellem muslimer. Den evolutionære model kræver at kvinder skal leve, for at sikre mulighed for flere efterkommere. Evolutionen er et blindt, uintelligent program, men ekstremt effektivt.

Hvordan vil fremtiden se ud ? Den stigende tyskerudryddelse vil med tiden miste sin mediale sprængkraft. Så meget, at kun de allerværste tilfælde vil få opmærksomhed på linie med alvorlige bilulykker. Det vil høre til hverdagen og man vil vænne sig til det. Det er vi allerede i gang med. Og man vil affinde sig med efterhånden at blive erobret. Det vil være mest trist at ikke se sine sønner nå voksen alder. Som sagt, døtrene vil i det mindste overleve.

************************************************

Fra debatten: Blog-Eintrag von Bestsellerautor Pirinçci Erhitzte Debatte im Netz, – Aufregung um Akif Pirinçci: Das Drama des deutschen Adlers, Knechtschaft führt zu Radikalisierung.
Lidt sjældnere går volden ud over ældre mænd også, her fra i dag: Rabiate Jugendliche verfolgten den Vater und dessen Kinder und stachen den Mann nieder. Et af de mest omtalte mord, er det på den asiatiske (vietnamesiske?) Johnny K på Alexanderplatz i oktober. Den hovedskyldige tyrker er lige vendt tilbage til Tyskland, idet han åbenbart fortrækker fængsel i Tyskland frem for frihed i Tyrkiet. Det siger noget om retsvæsenets afskrækkende effekt og muligvis også om forholdene i Tyrkiet.