27
apr
Seneste opdatering: 27/4-13 kl. 2115
20 kommentarer - Tryk for at kommentere!

MF Christian Langballe (Dansk Folkeparti) forklarer en stribe grundlæggende begreber om suverænitet, statsborgerskab, indvandring og konflikten mellem folkestyre og internationale konventioner, samt om nationalstaten som en forudsætning for en stabil velfærdsstat. Udgivet af Grundlovsnyt.

Brussels: UK must take jobless immigrants, Switzerland says NO to more foreign workers as it imposes new quota on immigrants amid fears of being swamped

Muslimer kan avgöra nästa val

Sveriges muslimer har alltid röstat socialdemokratiskt. Men efter affären med Omar Mustafa riskerar Socialdemokraterna att förlora en av sina viktigaste väljargrupper. Socialdemokraternas hantering av fallet med Omar Mustafa och hans avgång kan avgöra nästa års val.Partiet har tidigare haft ett extremt starkt stöd bland de muslimska väljarna i Sverige – men nu sviktar stödet. Ett 30-tal muslimska socialdemokrater i Botkyrka hoppar av partiet och många muslimer talar om att bojkotta partiet i nästa års val.

Flera undersökningar i den muslimska väljargruppen har visat på ett stöd för Socialdemokraterna på runt 70 procent eller mer. Magnus Hagevi tror att den muslimska gruppen stod för 1-2 procent av de 30,6 procent som S fick i valet 2010 – det är procentenheter som kan bli direkt avgörande om valet 2014 blir jämnt. Dess-utom är muslimerna en växande grupp.– Alla invandrargrupper röstar i stor utsträckning socialdemokratiskt men bland muslimerna är stödet extra stort, säger Magnus Hagevi. Metro.se.

Mikael Jalving: Den fordømte sandhed

Lars Hedegaard & Mogens Camre: Den forbudte sandhed. Sidste udkald for Vesten, Den Danske Forenings Forlag 2013, 109 sider, 95 kr.

Det er en dårlig titel, men en god bog. Dårlig, fordi indvandringens økonomiske, politiske og kulturelle konsekvenser ikke er forbudt viden, men snarere fordømt viden. Fordømt i den forstand, at budbringerne gerne ofres til fordel for den gode tone og lutter fromme ønsker. Som når nærværende bog anmeldes i det nominelt borgerlige dagblad Berlingske og anerkendes for sin nøgterne stil, men affejes ved hjælp af almindelig pladderhumanisme. Avisens anmelder, Claes Kastholm Hansen, tidligere kollega med den ene af bogens forfattere, lader forstå, at en debat om virkeligheden skal være sympatisk. Et mærkværdigt krav. Han skriver:

”Når vi siger »islam« og »muslimer«, så taler vi ikke kun abstrakt, vi taler også om enkeltindivider, og det kan ikke være særlig behageligt at blive kategoriseret som en årsag til varige negative ændringer (…) Kunsten må være at konfrontere de problemer, den store muslimske indvandring har ført med sig, og imødegå politisk islams udfordringer, uden at man dermed kommer til at nægte den enkelte menneskelighed.” Sådan taler og tænker mainstream. Med hjertet udenpå jakken. Og så hører Kastholm Hansen end ikke til de værste. Han har bare skrevet en taktisk anmeldelse, som skal sørge for, at han vedbliver at være i det gode selskab.

Bogen er tematisk i familie med Morten Uhrskov Jensens fremstilling Indvandringens pris. På vej mod et fattigere Danmark (2012) og Karl-Olov Arnstberg og Gunnar Sandelins Invandring och mörkläggning. En saklig rapport från en förrykt tid (2013), men har et mere direkte præg. Bogen er en pamflet i ordets præcise betydning – prægnant og handlingsorienteret.

Jeg skal ikke nægte, at også jeg ser dystert eller tragisk på udviklingen, og det gælder i særlig grad det økonomiske aspekt. Man kan ikke have tossegod velfærdsstat og masseindvandring samtidig. Sidstnævnte vil i længden afskaffe førstnævnte, hvilket selv nordmændene er ved at komme på sporet af. Forrige uge kom det således frem fra Norges Statistiske Centralbureau, at en indvandrer fra et ikke-vestlige land koster den norske stat over 4 mio. norske kroner i fremtidige udgifter. Så kan enhver selv regne efter.

Indvandringen fra disse lande og kulturer lader ikke kun til at være et kæmpe dræn i statskassen, men en trussel mod selve statens opretholdelse på længere sigt, og der er intet, der tyder på, at scenariet skulle være anderledes i hverken Sverige eller Danmark: Uanset hvad man mener om islam, vil alene de økonomiske udgifter tvinge velfærdsstaterne i knæ. Spørgsmålet er blot: Hvad kommer der efter velfærdsstaten? Sammenbrud – og besindelse – eller begyndende borgerkrig? Lars Hedegaard og Mogens Camre fortjener ros for at vedblive med at tale Roma midt imod. Det bliver en stadig mere fordømt opgave. DI log in

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • falkeøje

    Melodi: Når jeg ser et rødt flag smelde.
    Tekst: falkeøje

    Når jeg ser muslimer brænde
    og forhåne groft vort flag,
    så fornemmer jeg mit frihedshjerte tændes
    for vort land og for vort folk og for sag.
    De siger vor respekt den vil de have,
    de vil jage os fra hjem og fra vor rod,
    dette land har fra fædrene vi arvet,
    det har vi pligt til at værne med vort blod.

    Vi har værnet omkring landet,
    vore fjender har man givet alt,
    vore gamle, de skal bare resignere,
    og for lederne er dagene talt.
    Lad os rejse os i trods og gå til modstand,
    vi har stolte traditioner på det felt,
    nu vi søger en befrier, som for folket,
    kan stå frem som en frihedens helt.

    falkeøje

  • Morten – – –

    Ja, nu er statuen af Holger Danske så blevet solgt til en rigmand i Skjern, men der er jo heller ikke nogen, der i ramme alvor tror på, at han vil rejse sig og komme Danmark til undsætning, når landet stander i våde, truet på eksistensen af dets fjender. Så pyt.

    Den historie ved selv et barn er ammestuesnak. Næ – hvad der derimod vil komme Danmark til undsætning i dets kvide er i virkeligheden Folkedybet. Når Folkedybet rejser sig … ja, SÅ skal I bare se løjer. Folkedybet kan virkelig noget, og vi tror på det! Vi ved, det er derude.

    Helsingør Kommune ville gøre vel i at investere et millionbeløb i en statue af Folkedybet, fremfor at følge med buddene op i nærheden af de 4.000.000,00 kr. som blev prisen for statuen. For den berettigede forventning om Folkedybets forestående opstandelse beror minsandten ikke på en skrøne, men er baseret på iskolde kendsgerninger. Det ved Michael Jalving, og han er en lærd mand. Som faghistoriker kan han nok kende forskel på evidensbaseret viden og en røverhistorie. Når hr. og fru Jensen har fået nok, ikke sandt … Så smider fru Jensen forklædet, og hr. Jensen melder sig syg på arbejdet, så han kan gå i guerilla. Og det er godt, for hvem skulle ellers gøre det?

    “Borgerkrig” … nu også fra Michael Jalvings pen. Aja!

    Der-kommer-ingen-borgerkrig-der-trænges-ikke-heller-en-borgerkrig-for -var-der-opbakning-til-en-borgerkrig-så-var-der-også-opbakning-til-e n-fredelig-demokratisk-løsning-længe-inden—men-vi-kan-ikke-engang-fi nde-ud-af-at-løse-problemerne-ved-stemmeurnen—hvordan-så-borgerkrig- der-kræver-så-meget-mere ???

    Hvad der truer os er ikke en heltemodig død i kamp for “de vestlige værdier”, “den unikke danske kultur”, eller blot “fædrelandet” – det er den stille indsoven i dyb uvidenhed om, at det kunne være anderledes. Heldagsskolen skal nok sørge for, at vore børn er velforberedte til fremtiden.

    – – –

    P. S. Michael Jalving skriver skam udmærket, og han har titnok ret. Så jeg fatter ikke, han gider fabulere om “borgerkrigen” som en reel faktor, man må regne med. Det er den af temmeligt mange grunde ikke

    • Morten – – –

      Og – nåja – så har Michael Jalving ret i sin pointe med “forbudt” og “fordømt”. Men nu kan han alligevel få lidt “pernittengryn” herfra.

      – – –

    • @ Morten: https://twitter.com/Snaphanen/status/325634088025325569/photo/1 – jeg var faktisk i kassematterne på ‘Kronborg forleden, det er mange år siden.

      Den her er jo foræret til Kronborg af modstandsgruppen Holger Danske i 1945. Bronzeversionen kan jeg aldrig finde.

      • Morten – – –

        Novra – meget effektfuldt. Fantastisk skyggevirkning.

        Jamen, bronzestatuen skal man jo så herefterdags til Skjern for at se. Det kan være, den får en mere central placering dér, så man omsider kan hitte den 😉 Og er det tilfældet, tja, så er det kanske heller itte så galt.

        – – –

    • Morani ya Simba

      “P. S. Michael Jalving skriver skam udmærket, og han har titnok ret. Så jeg fatter ikke, han gider fabulere om “borgerkrigen” som en reel faktor, man må regne med. Det er den af temmeligt mange grunde ikke”

      Morten – – -, risikoen for borgerkrig er din blinde vinkel. Din fantasi strækker sig simpelthen ikke til det og det er måske forståeligt nok. Det er mig en total gåde hvorfor et menneske der tydeligtvis er istand til at tænke rationelt, ikke kan ekstrapolere den demografiske udvikling 20-30 år frem og samtidig forholde sig til den tiltagende radikalisering af muslimer i Danmark og Europa og europæeres reaktion herpå der vil skabe en meget dyb kløft mellem dem. Bosnien, Libanon, Indien’s deling, Darfur, Indonesien, Thailand..allesammen lokale varianter af en kortere eller længere borgerkrig mellem muslimer og ikke-muslimer. Og splitningen er ved at ske i Europa mellem muslimer og ikke-muslimer. Men “borgerkrig, det kunne aldrig ske her”…Sov godt, mand. Eller prøv at se liiidt længere end 5-10 år ud, med den retning demografien har. Det er dig der har en blid spot for det værste scenarie. Blot fordi du ikke vil tænke på scenariet, gør det det ikke utænkeligt…

      • Morten – – –

        Jamen, Morani, det er et meget materialistisk syn på betingelserne for borgerkrig, du anlægger. Det er da muligt, nogen kunne have glæde af borgerkrig … jeg kan bare ikke se, at evnen til at udkæmpe den vokser i takt med, at “casus bellum” – teoretisk set – spirer frem. Der er ikke noget rekrutteringsgrundlag, og der er ingen base at kæmpe fra. Hvis jeg skal gå ind på tanken.

        Sandt at sige har jeg aldrig oplevet et miljø, der kunne tænkes at ville gå i kamp. Endsige enkeltpersoner. Og hvis jeg skal være endnu mere ærlig – så tror jeg på min intuition, og kun den. Og den har ikke fejlet hidtil. Jeg så, hvad vej det ville gå omkring 1978, og den vej er det gået! Det ser ud til, at det fortsat går, som jeg aner. Og jeg kan ingen borgerkrig se.

        ‘Fornægtelse, vrede, købslåen, nedtrykthed og accept’.

        – – –

        • Morani ya Simba

          Undskyld, jeg blev lidt sur på dig. Krige kan komme uden at nogen ønsker dem men “tror” at de kan få hvad de vil med lidt trusler, stædighed osv. Den amerikanske borgerkrig, første verdenskrig, anden verdenskrig, beslutningstagerne troede ikke krigen ville få det omfang den gjorde (Hitler troede vist at han ville få lov til at snuppe Polen i fred; Chamberlain var ikke indstillet på at stille UK på total-krigsfod.”

          Dine fejl, hvis jeg må sige det sådan er dels en lidt manglende skelnen mellem deskriptiv og normativ omtalelse af borgerkrig. Dels at tro at den er et “valg” for den ene eller anden part snarere end noget kan ske fordi diverse fejlberegner sig. Under alle omstændigheder så tror jeg den er en risiko (ikke en given) med den kurs vi har nu.

        • Der er ingen, der siger den kommer blot fordi man obejektivt kan konstatere at betingelserne er lagt til rette, – som jeg vil sige, de nu er i Sveriges tilfælde. Der kan gå tre generationer plus minus alt muligt. Lad os sige Sverige befinder sig i bragende borgerkirg i år 2100. Meget få vil vide, hvorfor de slår hinanden ihjel. De vil være ofre for noget der er sket mellem 1970 (evt. 1992) og 2013, og de har ingen at udkræve ansvar over for, de ligger under mulde.

          Jeg boede hos venner i Kroation i 1985 uden at vide noget videre om Balkan. Da de sagde: “Kom bare. Der sker ikke noget”, tænkte jeg jeg hellere måtte undersøge hvad ‘noget’ var. Det var selvfølgelig den latente borgerkrig, som alle lokale kendte til undtagen jeg. Den var meget latent – der gik kun 11 år fra Titos død, til den brød ud i 1991. Få på Balkan var uforberedte.

        • Morani ya Simba

          Ja Steen, eller det kan være at vores efterkommere bare overgiver sig med et ynk. Det ville jo nærmest være endnu værre. Det er umuligt at sige præcis hvad der vil ske. Men udviklingen er hamrende alvorlig og der er ved at blive lagt i kakkelovnen til strid på et niveau der ikke er set siden 1945 i Europa. Bliver det borgerkrig, islamisme eller en nazi-lignende “hvid” reaktion? Det er jo alt sammen galt!!! Det jeg mener er centralt at forstå er at den nuværende massive indvandring af en voldsparat, høj-fertil klan/”ære” kultur med oplagte allierede i det geografiske nærområde, ind til en lav-fertil, pacifistisk, ja endda “vattet” europæisk kultur er en eksistenstrussel for Europa der kan gå helt, helt galt og betyde undergangen for et samfund vi ville kunne genkende i 2100 hvis vi kunne se det.

        • Morten – – –

          Kære Morani og Steen – mit udførlige svar til jer forsvandt med eet, da min HP-bærbare – igen-igen! – slap sit batteri. Jeg skal tidligt op, så jeg når desværre ikke at reproducere indlægget i dag.

          Til Morani ya Simba: Du er velkommen til at skrive til mig i en udfordrende tone, hvis du er i det humør. Jeg bliver ikke “stødt på manchetten” af den grund 🙂

          Til Steen: Den engelske historiker, Paul Johnson, fik mig faktisk overbevist om, at der ville komme en jugoslavisk borgerkrig. Han satser sin troværdighed på det i sin to-binds verdenshistorie fra firserne. Sammen med de beretninger, jeg fik fra en god vens familie, der holdt bilferie i Jugoslavien hvert år blev jeg helt sikker på, at den var under opsejling. Men forklaringen på, hvorfor jeg var villig til at tro på en borgerkrig på Balkan dengang, og er knapt så villig til at tro på en i Skandinavien nu, ja, den forsvandt altså – puf – ud i intetheden. For denne gang …

          – – –

    • Morten

      Med hensyn til evt. borgerkrig og den sovende europæiske befolkning, tror jeg man skal anskue det i et mere fremtidigt perspektiv.
      Det er klart at som tingene ser ud nu er det naturligvis aldeles utænkeligt. Til gengæld falder tanken om et sådant scenarie ikke langt, når man iagttager visse troende muslimer ( jævnfør Syrien, osv… ) Når vi ikke tænker i disse baner, er det fordi vi er demokratisk funderede og stemmer om den gældende retning. Men hvis en stor del af befolkningen ikke anerkender dette, men tværtimod vil forsøge at underminerer det, kommer der pludseligt fart på. Så kan man tale om folkedyb, men hvis en sådan tid indfinder sig, er der nok mere tale om to parter der står stejlt overfor hinanden. Og så kan det pludseligt blive legitimt at kæmpe for sin ret.

      Hvis muslimerne udgør mere end 10% af et område, begynder denne legitime kamp at træde i kraft. Så kan vi da naturligvis godt sove videre men flere og flere vil trods alt begynde at vågne. Her vil lovgivning og politiske flertal gøre deres indtog, men hvis den ene del allerede er i “krig” ender den anden jo også med at være det. Så det er såmændt ikke en sovende europæisk befolkning, der pludselig vågner til dåd, men derimod en krigerisk ideologi der tilsidst vil tvinge dem til det.

      I Burma/Myanmar går de buddhistiske munke til makronerne ligesom indere og thailændere gør det visse steder. De kristne i Libanon blev jo også taget på sengen på ganske kort tid. De var heller ikke særligt disponerede for voldelig adfærd, men omstændighederne taget i betragtning, ændrer tingene sig jo.

      • Morten – – –

        For god ordens skyld: De ‘beviser’, som muslimer har ‘fremlagt’ for overgreb, begået af buddhistiske munke er for længst afsløret som et falsum. Det tror jeg også roligt, man kunne konstatere, længe inden de tekniske undersøgelser forelå. Det er derfor, vi ikke hører mere om det.

        Nu er spørgsmålet naturligvis, hvad man kalder ‘en borgerkrig’. Når du siger ‘to parter’, så er det jo i hvert fald langt fra, hvor vi befinder os i dag. De to suverænt mest voldelige grupperinger på gaden i dag – Venstrefløjens stenkastere og De Utilpassede Muslimer – fraterniserer i skrivende stund på livet løs. Danske mænd besvogres med muslimske mænd via sidstnævntes ægteskab med danske kvinder, og børn fødes ind i danske familier med en muslimsk far. Mange unge danskere konverterer desuden, ikke mindst kvinder, som imam Pedersen har konstateret. Der knyttes på denne måde nye alliancer og hjertebånd i den danske befolkning. Mange mennesker i muslimsk dominerede områder er nået til ‘accept’-fasen og er i færd med at tilpasse sig. Mange af dem betragter mennesker, der drager den nye orden i tvivl, som ‘fredsforstyrrere’. Nøjagtigt som politiet gør (nåja: Politiledelsen i hvert fald). Og de, der kan, viger ud og viger ud. Eller ind. I deres gatede gårdhaver og ditto privatskoler.

        Og mere og mere sådan som tiden går. Vores liv bliver mere abstrakt, vores forhold til den danske jord og vores traditionelle livskilder ligeså – de fleste beboere i Danmark kan ikke længere med overbevisning besvare spørgsmålet: “Hvilken særlig ret har du til at beholde Eldorado for dig selv? Hvad har du gjort for at fortjene den ret, andet end at lade dig føde her?”

        Hvem er ‘Vi’, som skal udgøre den ene part i en stor konflikt? Skal vi ikke i det mindste definere det først? I skolen tugtes vi væk fra fælles national bevidsthed – og til en særlig, dogmatisk form for ‘tolerance’.

        Og: Hvis vi ikke engang kan nå en demokratisk løsning – hvordan i alverden skal vi så kunne udkæmpe en borgerkrig, der kræver så meget mere, end almindelig enighed?

        Somme har foreslået, at der kan opstå et kaos og en alles kamp mod alle. Tja. Tjo. Jeg mener, at det sidste våben, vi har, er forsørgelsen. Muslimernes achilleshæl er deres systemafhængighed. Danmark er et karrigt land – et fattigt land. Danmark er ikke rigt. Danskerne er rige. Det vil man erkende, hvis man fordriver os. Røveri du’r kun, så længe, der er noget at røve.

        Jeg vil gerne være med til at bestemme udviklingen. Og det kan vi også godt, hvis vi bare er et beslutsomt fåtal, der vil. Det kræver, at vi styrker vores forhold til jorden og vores færdigheder. Og det kan jeg i hvert fald iværksætte, længe før du kan få nogen til at gå i krig.

        Og så til sidst min “killer-pointe”: Ingen af de, der forestiller sig krigen, forestiller sig, at de selv skal deltage. Alene derfor er den utænkelig. At man kan forestille sig, at “hr. og fru Jensen” vil drage i guerilla, skyldes mest en livlig fantasi. Eller værre: Et ikke så præcist billede af virkeligheden, der omgiver os. Der er ingen hr. og fru Jensen, og Folkedybet er naturligvis os selv.

        Peg på dig selv og erklær: “Jeg går i krig! Det sværger jeg!” Så vil jeg blive tankefuld. Men hvis du siger “nej, nej, gubevars, ikke mig, men jeg kunne da sagtens forestille mig nogen typer – Jønke for eksempel!” så trækker jeg bare på smilebåndet. Men overbærende!

        – – –

  • det er et mobilfoto, her et et bedre. Vi stod der med en masse kinesere, jeg ved ikke hvad de forbandt med den. Jeg ville gerne have spurgt dem, men vi talte ikke samme sprog. (klik f. helskærm)

    20.04.2013 079

    • Morten – – –

      Det er nok lidt, som når vi er i Beijing: Vi ser i vid udstrækning, hvad kineserne synes, vi skal se 🙂

      – – –

  • T. Snorrason

    Så længe de vestlige samfund ikke erkender, at islam har erklæret krig mod Vesten og behandler islam derefter, det vil sige aktivt bekæmper islam, ja så fortsætter den stadige infiltrering, bombeterror osv.

    De såkaldte “hellige krigere”, som arbejder i Vest, skal betragtes som kombattanter – ikke “vildfarne” sjæle, hvor man hændervridende efter hver terrorhandling, ævler om hvorfor dog. De skal bekæmpes som fjendtligt militær, dvs. nedskydning og regulær likvidering – også inden evt. terrorhandlinger. Med andre ord ingen ligegyldige retssager.

    Der lægges ikke skjul fra muslimerne på hensigten, hverken i den såkaldt gudgivne terrormanual, kaldet koranen, hvad det hele går ud på, hverken fra mullaher eller imamer, når der underholdes i diverse moskeer. Alene undervisningen af og opfordringen til mindreårige om at dræbe diverse vantro, jøder og enhver, der ikke følger pædofeten, burde være nok til at lukke koranskoler og moskeer.
    Målet er at ødelægge den vestlige kultur og demokratier, hvorfor Vesten har en helt klar ret – og pligt – til at bekæmpe sin modstander. Det vil sige ingen eftergivenhed over for krav om særrettigheder af nogen art, enten følger muslimerne vestlige regler eller forlader vest på den ene eller anden vis.

    Man må ikke generalisere, jo man må.

    Det gør man i alle hverdagens gøremål og når man undersøger et problem, finder fællesnævneren og handler derefter.
    Alt vrøvlet om højreorienteret nationalisme, nazisme, inkludering og andre buzz-words er “Orwelliansk new-speak”, af den art kommunismen var specialist i.

    Kommunismen var også stærkt imod nationalisme, men brugte den dog selv i diverse “fædrelandskrige”.
    Islam er en totalitær ideologi, ganske som nazisme, kommunisme, fascisme, maoisme – alle udsprunget af socialismen. Islam er udsprunget af jødedommen, og ganske som diverse socialistiske retninger først og fremmest har bekæmpet og bekæmper hinanden, så finder islamister hovedfjenden i jødedommen.
    Kald dog tingene ved de rette navne og bliv ved dermed, ellers kan man ikke løse problemerne.

  • falkeøje

    T. Snorrason.
    Vel talt !!!

    falkeøje

  • Bergfast

    T. Snorrason”:….Målet er at ødelægge den vestlige kultur og demokratier”….

    Nja., nåja…det kanske inte riktigt stämmer ändå….

    Det finns ju inga muslimska nationer som bombat något västland när det kommer till kritan, men däremot har västländer bombat sönder och samman muslimska nationer…

    Och den s.k. västvärlden måste väl ändå anses själv ha varit ganska så självförstörande under en ganska så lång tidperiod, och de senaste decennierna genom drog, rock-, och alkohol-konsumtion, som lett till många diverse demoraliserande och familjeupplösande eller familjesönderfallande livsstilar. Som i sin tur kanske har medfört alltför låga födelsetal, som i sin tur anses vara en grund till att de mycket stora invandringskvoterna behövs, osv. et cetera..

    Det är ju västvärlden trots allt, som faktiskt bombar muslimska nationer, och som nog ändå får betraktas och anses vara den som vill försöka – bekämpa – islam, (vilket kanske är någonting – gott – , vem vet…), men vilket i sin tur leder till aktiva försök från islamiskt håll till viljor till försvar. Och som också inte minst leder till sönderfallande muslimska nationer, som i sin tur leder till stora flyktingströmmar till väst….

    Eftersom det oftast sällan är enbart – ens fel att två träter – , så kan man nog svårligen beskylla endast och enbart islam för att vara – de onda attackerarna – , som – vill förgöra väst -, i det som pågår i världen för närvarande…..

    Viljor att – förminska världen – , och göra världen mer – enhetlig – , finns både hos intressesfärer inom den s.k. västvärlden, (som bl a aktivt åker ned till Afrika, Sydamerika och lite var stans i världen tydligen, och aktivt inbjuder människor att komma till t ex Sverige….), t ex inom det internationaliserade och mångnationella näringslivet, och också inom den s.k. – österländska – , eller – asiatiska – världen, inklusive Afrika och mellanöstern, eller Orienten. Detta näringsliv är ju i mångt och mycket just nationsgränsöverskridande och internationalistiskt, där det finns många multinationella storkoncerner som agerar i flera nationer. Så det finns nog många internationaliserade intressesfärer som är fokuserade på att just försöka göra världen – mindre – , eller s.k. – globaliserad -.

    Även inom den internationaliserade politiken, både liberalismen och socialdemokratin, och naturligtvis också kommunismen som ju alltid har varit internationellt inriktad, och också naturligtvis den internationella och gränsöverskridande islam, finns det internationaliserade perspektivet, och framför allt det – antinationella – perspektivet. (Även kristendomen och judendom är ju – internationella – och gränsöverskridande kulturella – språk -, och – religioner -, även om varje nation kanske har satt just sin speciella prägling på kristendom t ex, och att där ju finns skillnader mellan katolicismen och protestantismen, som ju också har utkämpat krig sinsemellan.)….

    Om man vill beskriva det som att det enbart och allena är – islam – som är den anfallande och attackerande parten, mot västvärlden, och som vill – förstöra västvärlden -, så är det nog ändå att vara lite ensidig i sin bedömning av vad som sker på det internationella planet…

    EU-projektet har ju t ex inte islam varit med och skapat så särskilt mycket. Islam har heller inte varit med i den västerländska dekadensens framväxt, med otaliga ungdomar som både drogat och supit ned sig själva, samt den ökade kriminaliteten, och de otaliga familjer med alkoholproblem av olika grader som utvecklats under drog-, sex och rock- and- roll – eran, med många skörlevande unga människor, både flickor och pojkar som i anslutning till den – liberala – , eller – fria -, eller den s.k. – kulturmarxistiska – ideologin har förlorat sina liv och familjemöjligheter.

    Att förespråka för ungdomar att avstå från alkohol kan ju inte anses vara någonting – negativt – att göra direkt….

    Inte heller att uppmana ungdomar att vara försiktighet i privata och intima relationer kan ses som någonting – negativt – , utan kan uppfattas som både goda, sunda och omtänksamma råd och vägledningar för unga människor…

    Att både kommunism, kristendom och islam, (och också inom judendom där judar själva under olika perioder har tagit avstånd från sträng judendom, till många rabbiners sorg…), har varit, och till viss kanske av vissa fortfarande kan upplevas vara av både kristna och muslimer, som någonting – begränsande, någonting strikt och strängt och som någonting – negativt och fullt av – förbud – osv. Det är ju en historisk verklighet….

    Att människor gärna verkar vilja inbilla sig själva, eller intala sig själva, att västvärlden har kommit – så långt i den – moderna – utvecklingen, och är så – upplysta och så – fria – , människor, är nog till viss del i många fall ett slags självbedrägeri…

    Människan som – varelse – , har nog egentligen inte förändrats så väldigt mycket på flera tusen år, utan är fortfarande en varelse som kräver – kultivering – , och självdisciplinering, samt goda förebilder och rättesnören, goda råd och levnadsideal, osv., för att i sin tur kunna skapa stabila familjer som i sin tur lägger grunder för stabila samhällen.

    Människan är ju en varelse som både söker och behöver – inspiration -, som lyfter hennes sinne, tankar och ideal, och utan detta ständiga kultiverande av existentiella värden, som människor sätter sin tilltro till, så är människan en varelse som riskerar att – sjunka som en sten – där både familjer och samhällen bryts sönder, och människan riskerar att degenerera och demoraliseras, Då förloras lätt förmågor till tillit och respekt, som ändå är ganska så nödvändiga förmågor för att relationer och kommunikation, och samtalande, över huvud taget skall kunna ha några chanser att kunna vara meningsfulla, i vilket samhälle som helst…

    Det som den s.k. västvärldens många nationer har fått bevittna de senaste århundradena, med krig och konflikter av mycket stora mått och av olika slag…har ju skett utan någon som helst egentlig islamisk påverkan eller inblandning i problemen….

    ….

  • Morani ya Simba

    Godt skrevet af Jalving. Man skal nok passe på med alt for store sammensværgelsesteorier; det er jo ikke et spørgsmål om der engang har været et skummelt møde i et baglokale i Cairo eller Mekka om at “dominere Vesten”; problemet er at islam er en meget stærk, og meget meget irrationel, tro som vil forandre vores samfund i en retning som det er helt legitimt ikke at ønske, hvis antallet af muslimer stiger meget. Det er egenligt underligt at det er kontroversielt at mene. Hvis der er mange tyskere eet sted, fx. i Legoland eller Vestkysten i juli, så vil “miljøet” også virke mere “tysk” mens det varer. Vi har overhovedet ikke brug for en “sammensværgelse” (og selv hvis der har været “skumle møder” så er det ikke møderne, men indvandringen selv, der driver udviklingen. Sammensværgelser er irrelevante.)

    Men jeg tror Jalving tager fejl her:
    “Lars Hedegaard og Mogens Camre fortjener ros for at vedblive med at tale Roma midt imod. Det bliver en stadig mere fordømt opgave.”
    Efterhånden som det bliver mere klart at der er fundamentale problemer, og en meget høj pris i videre betydning, forbundet med indvandring, tror jeg det bliver mindre og mindre “fordømt” som Jalving definerer det, at tale imod udviklingen. Ironisk nok kan det betyde at det bliver mere og mere forbudt, i lovmæssig forstand, når “eliten” griber efter den juridiske panik-knap efterhånden som færre kan nægte at denne “kejser intet tøj har på”.

    Og lige en bemærkning til Morten —, til sidst: Jalving taler også om at der kan ligge en borgerkrig og vente for enden af den triste sti Hans Gammeltoft Hansen og andre insisterede på at vi betrådte. Synes du stadig at den deskriptive advarsel mod borgerkrig er “forrykt”?? For så vil jeg sige at du måske går rundt med rosenfarvede briller på…. 🙂

    • Morten – – –

      Man kan da sagtens udmale sig, at teoretiske grunde til at udkæmpe en krig kunne opstå. Men der bliver kun krig, hvis der er nogen, der vil udkæmpe den. Hvornår går ‘ghetto-krigen’ fra lavintensiv til højintensiv?

      Når muslimerne kræver autonomi? Jamen, det gør de aldrig! Den lavintensive krig er glimrende til deres formål. Alt er som det skal være. De ved da godt, at de skal bruge os til at opfylde deres behov. Og det gør vi som tingene forløber nu. Mere og mere. Men aldrig så meget, at de skal til at klare sig selv! Det er ikke i deres interesse, det kan de snildt se.

      – – –