4
maj
Seneste opdatering: 5/5-13 kl. 2057
9 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Det kender man i hele Europa. I Danmark går de til DF, i Sverige til SD og englænderne bryder sig heller ikke om ekstremister, så de har opdaget UKIP. Det gjorde jeg i 2007, da jeg hørte Gerard Batten tale i Bryssel. Jeg har løftet Nigel Farages tale op, nu den har vakt større opmærksomhed rundt omkring. Han er en forrygende oratoriker i den engelske tradition. Hvilken dansk politiker kan ryste sådan en tale op af lommen på et besøg blandt mange på en dag? Når Aftonbladet og Expo ikke lade lide dem, må de have gjort noget rigtigt.

Det var Farages forgænger, Lord Pearson of Rannoch,, der insisterede på, at man ikke kunne nægte Geert Wilders adgang til England i 2009. For svensker er denne artikel interessant, for der er ikke én brøler Cameron har begået over for UKIP, som Reinfeldt ikke har begået over for SD. Cameron holder måske op, Reinfeldt næppe. Han virker uden for pædagogisk og politisk rækkevidde. (Melanie Phillips Blasts David Cameron Over UKIP Question Time 07_03_13.)

People say that plain-speaking, man-of-the-people Nigel Farage is an outstanding political leader. So he is. Were it not for his great gifts, it is most unlikely that UKIP would have delivered such a triumphant performance.But there is another political figure to whom the upstart party is enormously indebted. Without the unflagging energies of this remarkable person, UKIP could never have enjoyed its success.

The name of this self-effacing hero? David Cameron.He has abused, alienated and underestimated UKIP almost from the moment he became Tory leader. In 2006 he stupidly claimed the party was made up of ‘fruitcakes and closet racists’. He had no evidence for that gratuitous slur. As recently as January he dipped again into his book of insults, saying that UKIP contains some ‘pretty odd people’.

A week ago Kenneth Clarke went even further, describing the party as a ‘collection of clowns’. Other ministers unwisely joined in.Even during the tumultuous 1980s we didn’t hear language of this sort. It is unusual for democratic politicians to fling such crude invective at their counterparts. An idiotic and almost politically suicidal thing to have done: David Cameron pays the ultimate price for his UKIP slurs

Polygami i Neukölln – nu med undertekster

Postede her for nogle dage siden Hver tredje muslimske mand i Neukölln har flere koner, er nu dukket oversat op: Polygamy epidemic in Germany.

Så blev Arnstberg og Sandelin omtalt i svensk presse

illustreret af et foto af svenske højreekstremister, der marcherer med sorte faner. Man kan ikke kalde det en anmeldelse, for SAMUEL EDQUIST går ikke ind på nogle af bogens mange diskuterbare fakta. Ingen der kender Aftonbladet er det fjerneste overrasket, men en dansker der ikke gør, vil nok være chockeret over niveauet.

Edquist er angiveligt historiker i Uppsala med specialer som “Archival science, Popular Education, Non-formal Education, Gramsci, Emancipatory Adult Education, Archival appraisal og Appraisal theory.” Han er desuden med i styrelsen för CMS – Centrum för Marxistiska Samhällsstudier. Hvor meget historiker det er, skal jeg ikke kunne sige, men det er også ligegyldigt, for han er kun sendt i byen for at svensk, demokratisk debat skal knække over – aldrig skal de to sider mødes – “spela på samma planhalva”, som det hedder i navnlig venstreekstrem retorik.

Han lyder da også mere som en vänsterpartist end som en akademiker. Historiker Edquist ved udmærket, som Margit Silberstein skriver, at hvis multikulturen kommer på dagsordenen i en valgkamp, så er svensk elite  rökt (fucked). I Danmark kan vi prise os lykkelige over at vildt uenige mennesker stadig ’spiller på samme banehalvdel’ og respekterer hinanden. Demokrati er en måde at administrere uenighed på, ikke at udgrænse forkerte meninger. Det er grunden til, at man spørger sig om Sverige er et demokrati.

Den debatsabotage Edqvist låner pen til, fører uvægerligt til vold før eller senere. Det er ironisk at han skriver følgende, for det er netop undertrykkelse af debat, hans egen artikel medvirker til:

Arnstberg och Sandelin för fram sina ståndpunkter på bekant manér: det handlar om undantryckta sanningar som ”man inte får prata om”. All kritik mot deras och andra extremnationalisters påståenden och utgångspunkter kan därför förklaras med en massiv konspiration där myndigheter, journalister och forskare hjälps åt.

Den svenska extremnationalismen har på senare år fått in ett parti i riksdagen. Samtidigt har det formerats en krets av intellektuella – journalister, forskare och andra – som verkar inom samma idésfär och får allt större plats i offentligheten. De framträder inte som partirepresentanter, utan som oberoende debattörer. Ett par av de mer namnkunniga är journalisten Gunnar Sandelin och etnologiprofessorn Karl-Olov Arnstberg.

De har nu tillsammans satt ihop en bok – Invandring och mörkläggning – som helt och hållet befinner sig inom Sverigedemokraternas ideologiska månlandskap. Författarna tragglar det gamla vanliga köret om att invandringen kostar så och så mycket pengar för ”oss” – de etniska svenskarna. Språkbruket växlar mellan långrandig sifferexercis och ett grövre språkbruk, ibland sockrat med citat ur Flashback och Avpixlat, eftersom det ofta är ”just där som huvudkritiken mot reguljära mediers förljugenhet offentliggörs”. Samma gamla rasism fast i ny rapport. Högerpopulistisk propaganda får nya kläder

Jeg er præsenteret for den teori, at artiklen i virkeligheden er en skjult anbefalling, ligesom den kunne være,  hvis den havde været trykt i det gamle  Sovjet. Den nævner bogen, den nævner Avpixlad og Flashback og denne omtale gør det lidt sværere for andre medier at ignorere bogen. Er det hensigten med artiklen? Jeg hælder til, at vores historiker ikke hverken tænker på den måde eller så langt. Man skal ikke undervurdere den svenske elites mangel på realitetssans. Han tror, hans politiske bandbulle har en pædagogisk effekt, ligesom landets statsminister tror, man bekæmper Sverigedemokrater ved at lukke endnu flere uintegrerbare analfabeter ind, eller også tror han i det mindste, at den er karrieregavnlig. Hvis han søger embede, får han ret i det.

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Fru Madsen

    Ja, han (Nigel Farage) er god. Sund fornuft, vilje, handlekraft og humor – det længes Europa efter og hvis England vil spille en hovedrolle, lige som under anden verdenskrig, skal det være dem vel undt. En opmuntrende tale på denne befrielsesaften!

  • Spørgsmålet er om det europæiske establishment virkelig har “undervurderet” diverse nationalstats-folkestyre-forsvarende partier-bevægelser!?

    Har socialdemokratiet herhjemme for eksempel undervurderet DF?? I så fald har de gjort det så længe og så totalt, at de må beskrives som politisk bevidstløse. Og det er de ikke, ikke på en så direkte måde ihvertfald.

    Nærmere er forklaringen den, at eurokraterne/multikulturalisterne/globalisterne, eller hvad vi nu skal kalde dem, er så helt og fuldstændigt gift med deres internationalistiske teknokrat-oligarki-ideologi, at de er ude af stand til at rykke sig nok til, at undgå valgnederlag. De kan simpelthen bare ikke bevæge sig væk fra deres fatalt fejlslagne kurs uden, at begå en umulig helligbrøde.

    Så lidt som ayatollaherne i Iran kan vinke farvel til deres teokratiske islamiske republik, uden at kollapse ideologisk og sjæleligt, lige så lidt kan vores politiske klasse vinke farvel til det europæiske projekt og multikulturen, uden at gøre det samme. Det bliver derfor kun til rådvilde spasmer og små golde forkrøblede løfter om latterligt kosmetiske ændringer, når de presses hårdt, men aldrig mere. De kan ikke og vil ikke mere end det og har derved dømt sig selv ude i sidste ende.

    De er færdige!

    Hedegaard sagde engang, hvis jeg husker rigtigt, at de vestlige eliter har tænkt sig at gå ned med deres multikulti-Titanic, og det tror jeg han har helt ret i. De klamre sig selvfølgelig lidt endnu, men det er og bliver en stakket frist.

    • Svend Christian Tychsen

      Prudentius

      Når man er så klog som du, er det vel lidt pinligt, at skrive under pseudonym?

      SPEAK OUT! – under eget navn, og vær et forbillede for de stakkels svenskere, som så nødigt vil skille sig ud fra flokken.

      Men iøvrigt har du ganske ret!

      Eliten i hele Norden og øvrige Europa har forlængst gravet sin egen grav, og snart kan det gå meget stærkt
      – elitecirkulationen (Vilfredo Pareto) rykker hurtigt nærmere; se til England!

      I øvrigt er, udover det ideologiske, som du er inde på, simpel menneskelig forfængelighed, formentlig også en stærkt medvirkende faktor:
      Eliten opgiver nødigt sin forestilling om at være en “elite”, og har man taget så fuldstændig og aldeles fejl, i så vigtige forhold, så længe og så vedholdende, måtte man jo indrømme dette som en fatal fejltagelse, og hermed også med sig selv indse, overhovedet ikke at være en “elite” – i hvert fald i nogen som helst seriøs betydning af dette ord.

      Så hellere gå planken ud, med livsløgnen i behold!

      • Jo tak Svend (nu håber jeg ikke du er ironisk). Og jeg er iøvrigt helt enig med dig, jeg er meeeeget klog! 😉

        For mig at se gør navne i denne sammenhæng hverken fra eller til og jeg er glad for Prudentius.

        • Svend Christian Tychsen

          Prudentius

          Jeg er skuffet over svare!.

          Hvis du og andre, skrev under eget navn, ville det naturligvis rykke den offentlige mening, selvom det muligvis kunne have små personlige omkostninger på kort sigt.

          Og du hæftede dig desværre ikke ved det væsentlige, i hvad jeg skrev, nemlig at være et forbillede, for ikke mindst svenskerne.
          I Danmark er der jo netop ingen realistisk grund til at være sølle.

        • Mja…tja… Som sagt jeg synes hverken det gør fra eller til.

          Og svenskerne bør for alt i verden undgå mig som forbillede! 🙂

      • Skid nu vær’ med hvad folk skriver sig under med. Det er irrelevant…

        Når eliterne ikke vil give slip på deres positioner, hænger det sammen med hvad de har hængt dem op på. EUkraterne har lavet så mange aftaler med så mange organisationer, at det er ganske umuligt for dem, at komme ud af det igen. Det har de gjort på tidspunkter, hvor ingen kiggede dem i kortene. Derfor bliver de nød til at stå last og brast med deres projekt. Vi snakker om aftaler, diplomati og handel for milliarder her. Når man har solgt ideen om multikultur og globalisering til gengæld for alle mulige studehandler med alle mulige tvivlsomme partnere, kan man jo ikke lige pludselig komme og sige at befolkningerne nu vil noget andet. Derfor må man nødvendigvis bearbejde befolkningerne i stedet. Det var der mange af dem som aldrig troede ville ske. Derfor er de nu totalt uforberedte og aner ikke hvad de skal stille op. Skal man skamme folk ud eller tie dem ihjel? Man kan jo prøve. Det eneste der forsinker det totale sammenbrud er at de fleste mennesker er fuldstændig ligeglade med alt andet end det der lige angår dem selv. Derfor må man sørge for at folk bliver ved med at ha’ det sådan. Men det kan man ikke længere, da deres projekt nu griber så meget ind i almindelige menneskers dagligdag at de begynder at sætte sig ind i hele møllen. Folk begynder at sige fra, først i syd og så i nord. Og de brudflader der eksisterer mellem højre og venstre vil også blive ophævet, jo mere folk får sat sig ind i tingene.
        Selvfølgelig kunne en gøgeunge som EU ikke blive ved med at køre på frihjul uden nogen ville opdage det – og selvfølgelig kunne vi ikke lukke en fuldkommen sindsyg ideologi som islam ind i Europa uden folk tilsidst ville sige så stopper vanviddet altså! Det er da indlysende for almindelige mennesker.

        Med andre ord – det hele går som det skal. For nogen af os bare ikke hurtigt nok…

  • Morani ya Simba

    “Det er grunden til, at man spørger sig om Sverige er et demokrati.”

    Ja, men m EU’s embedsmands- og domstolsstyre, og jvf. Nigel Farage’s tale, så kan vi passende udvide det spørgsmål til hele Europa. Jeg kan ihvertfald ikke huske at jeg har fået lov at stemme for eller imod de embedsmænd i Brussels der laver 40-60% af de love jeg skal følge. Det er ihvertfald MEGET lang tid siden jeg fik lov at stemme for eller imod dem. “One vote, one time…”

    • Præcis!

      Demokratiets ydre form er beholdt, men folkestyret er reelt skiftet ud med et imperielt bureaukratisk oligarki.

      Vores politikere kalder det “visionært”. Jeg må dog indrømme, at jeg finder denne discountede genopførsel af den sene romerske republik helt og aldeles ulideligt reaktionær.

      Men ok, jeg ejer jo heller ikke vores eliters enorme “indsigt” og “fremsyn” (hovmod og arrogante tåbelighed).