20
jun
Seneste opdatering: 20/6-13 kl. 2227
15 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Venstrefløjen og medierne har forelsket sig i ordet ‘islamisme’, da de åbenbart mener, at de sprogligt kan udgrænse en lille del af islam som værende farlig, og dermed bortforklare at de har medvirket til en mulig katastrofe ved (for Dragsteds vedkommende) at hoppe på endnu en totalitær ideologi, der som noget af det første ville skaffe sig af med Dragsted og hans parti.

Alene af den omfangrige Wikipedia om begrebet, kan man se, at begrebet er omdiskuteret. Mange muslimer vedkender sig ikke ‘islamismens’ eksistens. Hvorfor ikke blot sige ‘rettroende’ eller ‘fundemantalist’? Hvis man insisterer på islams fundament, på at være fuldkommen  koran-tro,  bliver man automatisk en politisk-religøs, voldelig revolutionær, der tilmed tyranniserer kvinder og hader jøder om muligt lige så meget som demokratiet og sækularismen.

Det kan man ikke præcist sige, at en kristen fundamentalist bliver, han bliver som Jesus, Muhammeds modsætning. Islams voldspotentiale og herrefolkstænkning siver igennem hele ‘religionen’, lige fra Al Qaeda til den mest usle muslimske gadeterrorist, som så mange europæere sørgeligt har måttet se sig kujoneret og overfaldet af. Helt aktuelt har vi Dragsteds importerede ‘islamister’, som snart vender våbentrænede ‘hjem’ fra Syrien. Hvad vil hans parti gøre ved det? Det er mildt sagt deres ansvar.

Stjernfeldt og Dragsted retirerer i slow-motion, og de når næppe fremtil indsigt, før virkeligheden har overhalet dem. De får fortjente klø for det. Muhammedkrisen var forretten, hovedretten venter. De vil mene, det er ‘højreradikalt’ at sige det, så nu skal vi altås vente på, at de selv bliver højreradikale om ti år. Hvad skal vi andre kaldes til den tid af den lyserøde nydelighed? Fjordman anede de heller ikke et klap om i Deadline, men de kan måske nå at læse op på det endnu. Uhrskov i Jyllands Posten:

Det er fint nok at skelne mellem islam og islamisme, så længe man er klar over, at islamismen selvsagt udspringer af religionen islam. Det kunne ærlig talt være fint, hvis der snart blev konsensus om, at islamisterne i reglen har fuld dækning for deres opfattelse af, hvordan verden skal indrettes gennem deres læsning af koranen og tilstødende domæner. At muslimer kan undlade at tage diverse bloddryppende opfordringer alvorligt, siger sig selv uden videre. Naturligvis er det ikke bare muligt. Det sker også i praksis hver dag.

Så skulle den side af sagen være slået fast. Det næste spørgsmål drejer sig om, hvorvidt det “kun” er islamisterne, vi skal lægge afstand til, eller om fænomenet islamisme hænger uløseligt sammen med, om der til stadighed sker en muslimsk indvandring. Og det sidste spørgsmål i denne omgang må handle om, hvad især den muslimske indvandring betyder for de etniske danskere – og etniske svenskere, etniske englændere osv. – i deres dagligdag.

Frederik Stjernfelt har netop udgivet en bog sammen med Jens-Martin Eriksen, De anstændige. Pelle Dragsted er folketingskandidat for Enhedslisten, tidligere venstreradikal og har altså forladt denne position. Til lykke til Pelle Dragsted, at han kan være i stue med os andre.

De to nævnte herrer var i Deadline 22:30 i forgårs, og megen debat var der ikke. Begge var enige om, at islamisme udgør en trussel, og at denne trussel skal bekæmpes. De var også enige om at tage afstand fra Peder Jensen, der skrev og skriver under pseudonymet Fjordman, nordmanden, der bliver slået i hartkorn med Anders Breivik, fordi Breivik henviste til Fjordman et antal gange i sit manifest.

I udsendelsen koblede Frederik Stjernfelt Anders Breivik sammen med Fjordman, idet Stjernfelt talte om et “vogternes råd”, og om at Fjordman uden videre var højreekstrem. Frederik Stjernfelt virkede ikke på nogen måde tynget af viden om Fjordman og det, han har skrevet. Må jeg en anden gang anbefale Stjernfelt at vide bare en smule om sit emne, inden han udtaler sig om det? Det giver en smule mere tyngde bag ens udsagn. At koble Fjordman til islamister og til Breivik og således iscenesætte Fjordman som en del af ondskabens akse er ikke bare dumt, men også ondsindet. Fjordman er ikke højreekstrem. Han går ikke ind for vold. Fjordman er såmænd dybt bekymret over udviklingen i Europa, og det har han tilladt sig at skrive om.

Jeg har mødt Fjordman ved flere lejligheder. Han er et sjældent velbegavet og reflekteret menneske. Blev han givet en fair behandling af medierne, ville det kun være meget få, der kunne stå sig imod ham i en debat. Morten Uhrskov: Den ubrugelige islamismekritik (Fr. Stjernfelt om “tendens til en automatisme… at hvis DF mener noget, så skal vi mene det modsatte”.)

Glæder

20.6.2013 01620.6.2013 038

20.6.2013 04120.6.2013 034

Et soppebad. En amme-café. En Ferrari til omkring fire mio. eller en motoryacht, 71 meter lang og 1600 tons tung. København i 28 graders varme.

Med hensyn til caféen, det er godt man ikke er klummeskriver på en avis, og skal mene noget interessant fire gange om ugen, også om offentlig amning. Hvis jeg skulle mene noget: Hvis det drejede til om tilpas mange nøgne bryster på Michelin-restauranten ikke langt fra, ville jeg nok føle den kulinariske oplevelse noget distraheret, men kun på en behagelig måde. Jeg er ikke svær at gøre tilfreds. Jeg ville også være tilfreds med bare at soppe. Ammen ! (klik f. helskærm)

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Allan Hansen

    @ Steen kunne jeg bede dig om at lægge M.A Khan´s bog ud under linke? Så folk har mulighed for at læse den.
    Det er faktisk en udmærket bog, som Khan har skrevet.

    Da jeg havde læst halvdelen af bogen
    bestilte jeg straks et eksemplar til
    Lars Hedegaard.
    Og jeg ved at han har læst den – og med stor begejstring.
    Nu er Lars Hedegaard jo historiker og I tror det
    er løgn, men Hedegaard har omhyggelig gennemgået
    alt Khan´s kildemateriale og fundet det troværdig
    for som han sagde ” jeg vil ikke bringe noget til tovs, der
    ikke holder vand,,. Alt respekt for det!
    Hedegaard spurgte mig om jeg kunne skaffe ham
    en E- udgave af bogen med henblik på nogle oversættelser
    som han bringer i sin bog ” Muhammeds piger – 2011.
    Jeg spurgte derfor Khan om en E-udgave af hans bog?
    Og bingo – Khan sendte mig linket dagen efter.
    Jeg havde håbet på en dansk oversættelse af Khans bog
    – det fik vi desværre ikke.
    For mig er det ikke noget problem, men det er jo ikke
    alle dansker, der læser fagbøger på engelsk.
    Det var så historien, om en ex muslim fra Indien og en jazz musiker
    fra Danmark. Tak til Khan og Hedegaard.

    Lev Vel

    Allan Hansen

  • Allan Hansen

    Ja, det er denne Khan og sender dig linket
    om lidt – jeg skal lige finde det.

  • Allan Hansen
  • Polka Charlie

    Bilen er en Ferrari California til 4-5 millioner fra ny, leasingprisen er nok noget lavere… Mine forældre havde en XJ’er og den så absolut ikke sådan ud… 😉

  • Polka Charlie

    Steen: http://www.formulaauto.dk/ferrari/modelprogram/flex-leasing-af-califor nia.aspx

    ca. kr. 3,9 mio. for billigste model uden ekstraudstyr

    Flot vogn og flotte billeder ellers.

  • victor

    Er det her noget, du skal vide: Hamed Abdel-Samad er udsat for ganske massive trusler fra Mursis camarilla…

    http://www.tagesspiegel.de/politik/bedroht-in-aegypten-abdel-samad-umf eld-von-mursi-steckt-hinter-todesdrohungen/8385622.html

  • Polka Charlie

    Det kan jo ske for selv den bedste. Eller måske er det bare mange år siden, at mor skulle fortælle om får får får eller om får får lam og dyreriget derfor henstår lidt i glemslen 😀

  • Allan Hansen

    Når ja, så er der lige denne gamle mand, som
    jeg har elsket – stort set hele livet.
    Vi har krydset spor undervejs – både i USA og
    Holland.
    Men for ca. 10 år siden gav han koncert her
    i Syd Spanien og endelig lykkedes,det mig, at
    høre ham LIVE! (jeg sad på række 28).

    http://www.youtube.com/watch?v=p4SYoI0rv7U&list=PL0F51486FE86AB436

    Lev Vel

  • Allan Hansen

    Sådan blev jeg jazz guitarist
    (klippet er vist nok fra 60´erne?

    http://www.youtube.com/watch?v=NlE8eba6y9I&list=PL0F51486FE86AB436

    And all that Jazz.

  • Elefanten

    Det er muligt, at Pelle Dragsted har forbedret sig. Men jeg tager det personligt, når Pelle Dragsted støtter kirkeasyl.
    Hvorfor skal folkekirken misbruges af kredse, der aldrig har betalt en krone i kirkeskat og aldrig har sat deres ben i Guds hus?
    Hvad ville Pelle Dragsted sige til, at mine håndgangne mænd besatte Enhedslistens partikontor for at få afdankede medlemmer af latinamerikanske dødspatruljer til landet?

    • Morten – – –

      Han ville vel se med sympati på det. For som hans partifælle, Søren Søndergaard, uimodsagt har konstateret på partiets vegne, så skal alle have asyl, så længe, der blot er eet menneske i verden på flugt, der derved kan reddes. Og afdankede “kontra’er” m. fl. er vel, som alle slagne, på flugt.

      Ja, alle vigende kombattanter, der ikke gerne vil overgive sig til deres modpart af den eller den grund, bør have asyl i stokroseidyllens Danmark, eller hvor de måtte ønske det, uanset hvor anløbne de er. Det må være konsekvensen af Enhedslistens indstilling i den sag.

      For man kan jo ikke vide, om de vil få en fair rettergang eller amnesti efter danske normer i det land, hvor de har “virket”.

      – – –

  • Pingback: »Skat« « Snaphanen()