16
aug
Seneste opdatering: 17/8-13 kl. 0604
10 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Jeg ved ikke, om det er lige så underrapporteret i dansk TV som i amerikansk, jeg ser ikke DR TV andet end undtagelsevist på laptoppen. En nyhedssøgning på de sidste 24 timer giver ikke meget andet end Katolsk Orientering og Kristeligt Dagblad.

Jeg forestiller mig, at der et sted i verden brændte 40-50 moskeer på et døgn, der ville rejse sig et også internationalt ramaskrig. Det svarer til 25 % af de synagoger nazisterne brændte på Krystalnatten. Hvorfor hører vi ikke Villy Søvndal og Obama protestere over det? Hvorfor er kristnes lidelser andenrangs-stof i medierne?

Det er ikke fordi, jeg skal beskæftige mig særligt med Egypten, jeg anser ikke livet for langt nok efter at have slidt generationer af mellemøsteksperter, korrespondenter og kommentatorer op. Jeg er led og ked af at høre om det. Vil de slagte hinanden, kan ingen forhindre det, og jeg foretrækker da langt, at Broderskabet bliver aflivet, jeg ville ikke bebrejde militæret ét sekund.

Døden er Broderskabets højeste ønske, gør dem den tjeneste at opfylde det. Får det den sideeffekt, at 5-10 milloner egyptere vil over Middelhavet, kan det måske banke lidt virkelighed ind i de sidste politiske fjolser i Europa, måske ikke i svenskerne, men de har da også snildt plads til 10 mio. ekstra, og Sverige er alligevel med al sandsynlighed tabt engang i dette århundrede.

Vores mangel på kynisme var en dyd i den tid, før enhver konflikt kunne forflytte sig til Danmark på under et døgn og søge om asyl, da der ikke krævedes andet af et samvittighedsfuldt menneske, end at man kunne sige noget kønt og ideelt. Dengang i tresserne enhver kunne forarges over USA’ behandling af de sorte, uden nogen sinde at have sat sine ben der endsige kunne engelsk.

I dag er den mangel en direkte sikkerhedstrussel, især når den indehaves af politikere hvis førstehåndsviden om verden er begrænset. Jeg ser, at vores politikeres verdenssolidaritet foregår på bekostning af deres egne borgere, der fordrives fra deres områder eller må leve i ghettoer under fremmedes tyranni og trusler, hvis de ikke har råd til at flytte. (Jeg tænker på en bestemt historie, jeg håber at få lov at publicere, hvis ikke skribenten er for skræmt.) Hvad er det for en solidaritet, hvis det ikke er indskrænketheden og selvgodhedens? Det er langtfra gratis at være ukynisk i dag.

Jeg har først og fremmest tre præferencer for Mellemøsten: 1) De skal ikke flygte til endnu fungerende stater – dvs. hertil.(kristne er et specifikt spørgsmål, muslimer ikke, selvom der produceres intellektuelle mirakler i Egypten som Ahmed Abdel Samad og Kareem Amer) 2) Israels sikkerhed er af vital interesse for enhver europæer – og 3) Iran skal ikke have A-våben. Alt andet er mig sekundært. Jeg skal have penge for at gå op i Mellemøstens monumentale elendighed og barbari, og det får jeg ikke.

Hvis man har fulgt Spenglers analyser Egypten på Pajamas Media de senere år, er man ikke det fjerneste overrasket. Man er klædt på til enhver tænkelig katatrofe hvad angår Egypten. I en lignende situation kostede det Algier 200.000 døde og ti års borgerkrig, dette kan blive meget, meget værre. Det bliver blodigt, men ingen skal få mig til at beklage, hvis Broderskabets religiøse nazier får deres ryg grundigt knækket nu. Det er godt for Egypten og godt for alle andre, eller rettere, det er langt det mindste onde.

Er jeg kynisk over for Egyptens kommende lidelser? Menneskeligt, nej, politisk, jo. Jeg er iskold over for dem, det var skriften på væggen i årevis. Europas sentimentale politikere burde bryde sig om kopterne, men det gør de ikke, de foretrækker at vride hænder over islams elendighed. Jeg føler med dem, der skal dø, men jeg ved også, at de fleste var destinerede til at dø i en heksekeddel. Nu venter jeg bare på lutheranernes flæberi, der næppe strækker sig så langt som til ligefrem at stikke hænderne i kedlen.

Vesten er krigstræt af at prøve at afbøde islams tragedie, lige så træt som jeg er af at bevidne den. Vesten er parat til at se en millioner af døde i Egypten, uden at røre en finger, men Vesten ville ikke drømme om at sige det højt: “I er ude på åbent hav på egen hånd. Resten af verden beskytter sig imod jer, I kan dø som I vil.” Nogen anstændighed skal der jo være. Spengler skriver:

I do not have anything new to say about Egypt; I said it all a year ago and more. Failure is an option in Egypt. The denouement is inevitable and therefore of minor analytic interest. But I should like to ask a question:

Suppose the German military had overthrown the democratically-elected leader of Germany and massacred his loyal followers, say, in 1936? The world, presumably, would have condemned the blatant use of force against an elected leader even if, hypothetically, a third of the German population already had taken to the streets to demand Hitler’s ouster. The Muslim Brothera are Nazis bearing a crescent rather than a swastika……Read Berman before you weep for the fate of the Muslim Brotherhood. Suppose the German military had crushed the Nazi Party in 1936

Like all terrorist organizations, the Muslim Brotherhood has only one commodity to trade in. Blood. In the war of ideas for the future of Egypt, the Brotherhood had nothing to offer but the blood of its followers and victims. It has no new ideas. It has no record of accomplishments. It has no vision for the future except the same old corruption and authoritarianism cloaked in a deceptive Islamist garb. Daniel Greenfield: Crush the Muslim Brotherhood

Dozens of churches have been burned down across Egypt over recent weeks, with more than 40 churches said to have come under attack amid widespread unrest in the country. The unrest came to a climax this week when military personnel moved in to quash Muslim Brotherhood protesters who had occupied various regions, calling for attacks and violence against authorities and Christians. More than 500 were killed Wednesday.Churches Burned in Egypt as Muslim Brotherhood Targets Coptic Christians Amid Widespread Unrest Bishop Angaelos, Coptic Orthodox Church said he was told by colleagues in Egypt that 52 churches were attacked in a 24-hour span.




Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Breidablikk

    I dag er det “religionsnøytralitet” som teller for Vesten. Jeg ville heller si at det haster med kristen enhet i disse trengselstider. De kristne i Midt-Østen, Nord-Afrika og på det subindiske kontinent lider i dag fremdeles fra de uheldige politiske beslutninger som ble gjort av de kristne herskere og kirkelige konsileri fra 300-taller og framover. Noe som gjorde at mange av de folkene og kirkene i dette området ble definert som teologiske heretikere og kirkelige skismatikere. Eksempelvis “monofysittene” – Kristus med kun en “fysis” (natur) – istedet for ortodoksiens “to naturer”, menneskelig og guddommelig. (Senere skille mellom Øst- og Vesteuropa, det ortodokse og det katolske Europa ut ifra stridighetene rundt “filioque” og på bakgrunn av skillet mellom romerrikets østlige og vestlige del – en trist historie som fremdeles er virkningsfull i striden mellom USA-dominerte Vesten og Russlandsdominerte Østen – innenfor Europa).

    Man kan jo godt avfeie alt dette som irrelevant og heller gå for “religionsnøytralitet” som faktisk betyr Islams (og alt det som Islam innebærer, fra religion over politikk/jus til livsstil) videre frammars på de engang kristne landområder og blant de kristne folk. Jeg vil heller påstå at det haster med et historisk blikk og forståelse. Hvem er vi, og hvem kommer vi fra? Det er bare å åpne historiebøkene og kirkehistorien. Kanskje vi oppdager at de så forhatte “middelaldermennesker”, med motstand mot islamsk invasjon i Europa, var langt mer realistiske og fornuftige hva gjaldt egen skebne, enn det vi er i dag? Jeg føler at vi må gå lenger enn å forsvare eget land og territorium: vi må begynne å tenke Kirkens enhet og solidaritet mellom kristne, og aller mest med de som i dag er forfulgt og lider under Islam.

    Og hvis man likevel avviser alt dette som irrelevant i dag, må man vel kunne innrømme at “minoriteten” som er forfulgt og lidende framfor alle andre i dag, de er de kristne i den muslimske verden?

  • Pingback: 52 kirker angrebet i Egypten | Semitten's Blog()

  • Breidablikk

    I Egypt brenner muslimene kirker. I Frankrike tar styresmaktene hånd om samme sak, i takt med synkende kirkegang, velikeholdsutgifter og – trolig – en lite reflektert holdning til egen historie og identitet:
    http://www.fdesouche.com/398392-une-vague-de-demolition-deglises-menac e-le-patrimoine

  • Santor

    Jeg kunne ikke være mere enig med dig Steen.

    Er selv overgået fra at være taktikker og strateg, til at være kyniker. Det eneste problem jeg har med det, er som du også gør opmærksomt på, nemlig de kristne. De er stort set overladt til dem selv, uden opbakning fra deres organiserede trosfæller eller regeringer i vesten, hvilket i mine øjne er dybt uansvarligt, men også her overlader jeg, kynisk, ansvaret til de kristne samfund og de regeringer der måtte være interesseret – Det er ganske enkelt ikke mit bord. Vesten, Nato og FN vil efter al sandsynlighed bruge samme fremgangsmåde som på Balkan og støtte islam, ligegyldigt hvad.

    Lad islam sejle deres egen sø, så længe vi kan holde os ude af selve krigshandlingerne, hvis ikke skal vi kun sætte ind med “Drones og Daisy cutters”.

    • @Santor: Kynisme falder naturligt kristne og post- kristne svært, men de kan nok lære det, når de bliver klemt nok på eksistensen.
      Det er anderledes med de ortodokse – se Rusland over for Syrien, – og Kina – de er benhårdt indstillet på deres egne politiske interesser, de skider på dødstallet. De er ikke ude og “tage globalt ansvar”, som de sentimentale lutheranere. Og sentimentaliteten tiltager jo, desto nordligere man kommer Norge og Sverige – det værste politiske pervertering af kristendom ud i det politiske – villigheden til nationalt selvmord, som er Norge og Sveriges kendetegn. Danskerne er splittet, vi har for megen kontinental real-ballast.

      Jeg sidder med Politiken her: Anders Jerichow skriver en klumme, som hedder: “Undskyld – hvordan har I det med støjen fra et massemord?” (Syrien) Han appeller til FN, der består af lande, der er mere røvligeglade end nogen europæiske, lande som ikke engang overvejer at lindre, men som forsyner den ene eller den anden part med våben.

      Ikke specielt godt, kristenheden sidder også i mine gener, selvom troen ikke har gjort det i generationer. Men de politiske realiteter er nu engang, som de er – undtagen på Politiken: Mange skal dø, og Politiken revolterer mod virkeligheden.

      Vi må lære at se mennesker dø i tusindvis. Lige nu, er måske en god anledning, hvor Vesten er trætte af social engineering i muslimske lande – og navnlig hvis vi tilsætter 10 mio egyptiske flygtninge som pression – så lærer de det.

    • Morani ya Simba

      Jeg sætter pris på jeres begges kommentarer og derfor kan jeg ikke lade være med at sige at jeg håber jeg aldrig bliver kyniker (og har lidt svært ved at tro at I egenligt er det, hvis jeg må være så bramfri). Jeg er ikke fuldstændig ligeglad med om den arabiske verden drukner i blod, omen jeg er ret usentimental overfor egenlige islamister. Men vi kan simpelthen ikke tage flygningene. Vores samfund er jo ved at gå op i limningen. Vi må finde andre løsninger. Eller erkende at der ingen løsninger er på voldelige ungdomsbuler som Heinsohn antyder. Men tragisk er det stadig. De fleste muslimer er ikke onde mennesker. De er ofre for en grusom løgn der primært hjælper imamer og voldtægtsmænd.

  • Ole Burde

    Realpolitik er ikke det samme som kynisme , langt fra .

    Realpolitikeren gør det som han er nødt til at gøre for at forsvare egne interesser , men dette betyder ikke at han har opgivet håbet om at der eksisterer ” avancerede” realpolitiske løsninger som i sidste ende også vil gode for hans modstandere eller oponenter i konfliktsituationer . Det perfekte eksempel herpå er Macarthur’s realpolitiske løsning på problemet Japan efter anden verdenskrig .

    Kynikeren derimod har opgivet håbet i et område af sit forhold til verden , i dette tilfælde Mellemøsten .Hvis Macarthur havde gjort det , havde han konsekvent forhindret enhver genopbygning af japansk industri .
    Hvad Egypten angår er det ikke et logisk tidspunkt at opgive ”håbet” , fordi den nuværende udvikling er OVERASKENDE positiv sammenlignet med det deprimerende alternativ som var realiteten for et par uger siden . En anden god suplementerende måde at bedømme situationen på , er at observere hvem det er som hyler op MOD det egyptiske militærkup : dem som hyler højest , er de mest dogmatisk politisk korrekte elementer .

    En possitiv overraskelse mere , er at Saudiarabien øjeblikkeligt låvede milliardstøte til det ny regime . Hvorfor de gjorde DET er langt fra gennemsigtigt , men det rager ikke mig . Det Egyptiske militær er hermed isoleret mod pression fra USA og Tyrkiet ,som begge levede i ilusionen om at de havde konrol med situationen i Egypten … HA !
    Det med de afbrændte kirker , må antages at være et midlertidigt symptom på at hæren ikke helt har fået kontrol med situatiionen endnu . I Mubarak periodens højdepunkt skete den slags meget sjældent , og somregel kun langt ude i de allermest tilbagestående landsbyer .

    • Santor

      Ole, jeg er en stor beundre af MacArthur. Hvis han havde fået sin vilje i Korea ville vi ikke have nord-korea som problem i dag 🙂

      Men at påstå at hans fremgangsmåde ville virke i et arabisk/mellemøstligt/islamisk sammenhæng anno 2013 er at strække den for langt, i hvert tilfælde indtil du forklare nærmere. Det er trods alt ikke en enkelt stat eller område der er problemet, det er hele den islamiske verden, alle 1,5 milliarder, eller hvilket tal der nu er korrekt. For mig at se er den eneste og nemmeste løsning at lade dem passe sig selv, med alt hvad det indebærer af mord, brand og menneskelig fornedrelse og bygge et hegn rundt om hele lortet.

      Ps. At saudi-barbarien intervenere til fordel for et egyptisk militærstyre er udelukkende et spørgsmål om egeninteresse, falder egypten til MB er chancen for at det samme sker i saudi-barbarien meget stor.

  • Santor

    En strøtanke omkring egyptiske muslimers nedbrænding af kirker.

    Det er ikke nødvendigvis MB eller andre islamiske organisationer der har initieret nedbrændingerne. Jeg tror i høj grad der er tale om SJS ( Sudden Jihad Syndrome ), altså “almindelige” muslimer der ser en mulighed for at gøre det de altid har haft lyst, nemlig at nedbrænde kirker.

    Det giver betegnelsen “moderat muslim” eller “almindelig muslim” en helt anden klang fordi det almindelige eller moderate udelukkende afhænger af hvor opportunt det er at begå en forbrydelse afhænger af om det kan gøres under dække af noget andet. Det sætter også det stigende antal “person påkørsler” ved busstoppesteder, knivstikkerier og andre tilsyneladende tilfældige overgreb i et lidt andet lys!

  • Pingback: »Kirker bliver overfaldet i Egypten« « Snaphanen()