Den er fra 2012, men det er snart jul igen. Sverige nye ærkebiskops valgsprog er…..‟Gud er større‟ (Allahu akbar) Coincidence? Not bloody likely……En vittig hund foreslår denne version om Bethlemen til ækebiskoppen: Jihad Bells

Jackelén’s “Christmas message” was a remarkable piece of work – a hand grenade, as it were, wrapped in several thick, soft layers of purple cotton. How smoothly and neatly she managed to suggest, without quite saying so, that Israeli Jews have separated themselves from God by denying the message of Christ, that when they pray at the Wailing Wall they are praying to a false god, and that the Israeli wall is nothing less than an offense to Christian belief. Very slick stuff. To be sure, Jackelén did not come up with this nasty line of argument herself: every ugly, silken word of her little homily is standard-issue “Palestinian liberation theology.” Bruce Bawer: Swedish Archbishop: Why Pick Jesus over Muhammed?

Valgkamp i étpartistaten

Fire attentater mod Sverigedemokrater på et døgn, er selv efter svenske forhold noget i overkanten her ti måneder inden valget. En bombesprængning, hærværk, trusler og et angreb på Jimmie Åkesson. For to år siden, var den slags millimeter fra at koste menneskeliv. Vi er ikke helt i Grækenland endnu, men lad den bitre suppe koge lidt ind, så kan det komme.

Samme dag brokker Sveriges Radio sig forarget over, at de ikke var velkomne til at fotografere tilhørerne til en tale af Jimmie Åkesson på Kalmar Slot, hvordan mon det nu kan være? Det ved selv jeg godt, for jeg er selv kommet til at prøve det samme i Malmø, og jeg opdagede at publikum gemte deres ansigt med hænderne. Det gjorde mig ilde til mode at opleve.

Étpartistat? I 70 år var Sverige de facto en enpartistat under socialdemokratiet. I det tidsrum skiftede danske statsministre partifarve 13 gange. I 1991 kom tre nye partier ind i Sveriges Riksdag, det ene røg hurtigt ud igen og så kom SD mirakuløst ind i den selvsupplerende, stærkt overtallige forsamling i 2010. Andet er der ikke sket på tre generationer, fordi det ikke var meningen med den, der skulle ske noget. Det er derfor, jeg kalder det teater. I samme tidsrum har der i det danske Folketing siddet 23 forskellige partier, de 16 er smidt ud igen.

I dag er Sverige så blot en mental étpartistat præget af generationers vaner – altså plus partiet som bliver overfaldet, censureret, særbehandlet, udelukket og svinet til. På papiret er demokrati defineret ret bestemt, men i virkeligheden har det mange ansigter, og det svenske er ikke et af de kønneste. Det er blevet lidt kønnere siden 2010, men det har ikke været spor frivilligt, og alle længes tilbage til den gode tid, hvor man kunne ordne tingene med lidt korridorsnak mellem de cirka 20.000, der kørte med samfundsklatten. Hvor godt fungerer et demokrati, der har Europas højeste indvandring og får et kritikerparti i parlamentet næsten sidst, hvor det tager „ledende intellektuelle‟ tyve år, at sige hvad der stod i et gennemsnitligt dansk læserbrev i 1995? Nya röster i migrationsdebatten

”Ett rikt land som Sverige, med nio miljoner invånare i en värld med många miljarder fattiga, kan omöjligen ha fri invandring. Det måste ha reglerad invandring, och den måste vara ganska restriktiv, om man ska skydda löner och välfärdssystem. (…) Redan Gunnar Myrdal insåg det för många år sedan när han skrev att välfärdsstaten är ett nationellt projekt”.

Det var inte någon skribent på en invandringskritisk blogg som uttryckte detta. Assar Lindbeck, svensk nationalekonomis nestor, sade så på ett ekonomiskt seminarium arrangerat av Centerpartiet (28/10). Det var inte heller första gången Lindbeck påpekade att välfärdsstaten kräver en begränsad invandring. Han har tidigare sagt samma sak i Magasinet Neo (nr 3 2013) och Dagens Samhälle (nr 37 2013).

Fler intellektuella än Lindbeck har börjat ifrågasätta dagens invandringspolitik. Författaren och doktorn i statsvetenskap Carl Johan Ljungberg skriver i ett blogginlägg att ”ohejdad” invandring leder till ett alltför heterogent samhälle, vilket försämrar folks vilja att betala för en generös välfärdsstat. Ljungberg är bekymrad över låsningarna i debatten och skriver att ändringar i politiken kan ske ”bara om de materiella och övriga kostnaderna blir så höga att de inte kan ignoreras”. Video: Assar Lindbeck om problemen med vår invandring. Assar Lindbeck, II.

»Der er noget, man kalder forrædderi«

Mens europæiske politikere sidder og triller tommelfingre og rynker panden over deres syriensjihadister, er her en leder i australske Herald Sun, der kunne sætte lidt skub i tørvetrillerne inden de koster menneskeliv. Det er ikke noget der hedder ‚at komme hjem‛. Bliv martyr eller bliv væk. There are some ‚Aussies‛ we don’t want, or need

The Victorian Crimes Act of 1958 details the offence of treason and lists its maximum penalty as life in jail, hanging, drawing and quartering having long since been dispensed as a punishment. Which makes you wonder why Algerian-born Abdul Benbrika and his malevolent gang of would-be mass murderers – they planned to blow up the MCG on Grand Final Day in 2005, but couldn’t decide between it and Flemington on Cup Day – weren’t charged with treason, rather than the terror counts that will see Benbrika walk free in a little over three years.

Right now there are traitors in our midst – and not just those who think like Benbrika. ASIO believes there are more than 200 Australians active in the Syrian civil war, most, if not all, fighting to bring down tyrannical Syrian president Bashar al-Assad.

Late last year Broadmeadows bricklayer Yusuf Toprakkaya, 30, was killed fighting for the rebels. He had changed his name to Abdul al-Walid al-Australi, similar to our first suicide bomber, Abu Asma al Australi, a nasty piece of work from Brisbane who drove a truck and 12 tonnes of explosives at an airport checkpoint in eastern Syria, killing 35. These two men and the three other „Australians‟ who have died with them were criminals. As are the other 200 still fighting in Syria.

Then Attorney-General Mark Dreyfus spelled that out at the time, their offences including breaking the Foreign Incursions Act, the Criminal Code Act (by assisting a proscribed terrorist group) and the arms sanctions imposed by us on Syria. They face serious charges when and if they return „home‟. But we should go a step further. It is a privilege to be issued an Australian passport, although I have no quibble with Australians holding passports for another country. I do so myself.

But „Australians‟ who use their second passport as a ticket to go to war in another country – like the Serbians „Aussies‟ who went to Kosovo in the late 1990s to kill Albanians – should have their Australian citizenship revoked….The 200 Australians fighting in Syria have mostly been associating with groups that are proxies for al-Qaeda. Brainwashed and radicalised, they are the last „Australians‟ we need.

We shouldn’t worry that they have Australian wives, or Australian children. We should worry about ourselves. Their Australian passports should be cancelled. There are some ‚Aussies‛ we don’t want, or need