6
dec
Seneste opdatering: 6/12-13 kl. 1533
13 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Ta inn hele skjermen 06.12.2013 150819

Gris, kakkerlak og nazist, De efterfølger en ’stolt’ tradition med nidbilleder af Olof palme her og her. Det blir’ en dejlig valgkamp.

Alarmerende antal ikke i arbejde eller uddannelse

(Klik grafik f. større billede) Nyrup-Jelved-Holger K.s arv til opretholdelse af nationen Danmark. Hvis tallene holder sig eller vokser, og hvad skulle forhindre det, kan dine børn vinke good-bye til velfærdssamfundet. Bliver det til slut velfærdens selverklærede vogtere, der lykkes med at afskaffe den? Suboptimalisering i bytte mot velferdsstaten.

Ifølge ny rapport fra Danmarks Statistik er et alarmerende antal 16-64-årige indvandrere og efterkommer fra ikke-vestlige lande hverken under uddannelse eller i beskæftigelse. For eksempel er op mod hver anden (44 procent, red) af de 25-årige indvandrere fra et ikke-vestligt land hverken i arbejde eller under uddannelse. Det er næsten tre gange så mange som det tilsvarende tal for etniske danskere, der ligger på 16 procent. Også hos de ikke-vestlige indvandreres efterkommere er tallet alarmerende højt, idet 28 procent af de 25-årige står uden arbejde eller uddannelse.

Mens indvandrere og efterkommere fra Libanon, Marokko, Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien klarer sig dårligst på beskæftigelses- og uddannelsesområdet, så går det noget bedre for indvandrere fra Vietnam, Sri Lanka og Iran, der ligesom indvandrere og efterkommere fra vestlige lande som f.eks. Polen og USA ligger tæt på de danske tal. – I den asiatiske kultur er man opdraget til at være selvforsørgende og arbejde hårdt. Se den rystende statistik: Så dårligt går det med integrationen

Ta inn hele skjermen 06.12.2013 114239

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Et surt opstød: Igen, igen ser vi det absurde i betegnelsen “ikke-vestlige indvandrere” – noget som selv Morten Uhrskov er forfalden til. Det giver jo ingen mening at slå vietnamesere (og kinesere, indere, thai’er o.s.v.) i hartkorn med muslimerne fra MENA-landende. Havde man foretaget den sondring, ville tallene og kurverne se ganske anderledes ud og være langt mere retvisende og relevante. Og måske kunne bruges til noget…?

    • de forskellige nationaliteteter angives nederst i grafikken http://snaphanen.dk/upload/2013/12/Ta-inn-hele-skjermen-06.12.2013-114 239.jpg

    • Jernhesten

      Et andet åbenlyst kritikpunkt er ordet “uddannelse”.

      Man antager altså at uddannelse er vejen til selvforsørgelse. Det var det nok engang, men er kun undtagelsesvist tilfældet i dag. Ser bare pådimittendledighed!

      Nu kommer der så en kontanthjælpsreform, hvor man vil tvinge unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år til at gå igang med en uddannelse. Javis, der skal nok være en vis “muslimbonus”, forstået på den måde at denne gruppe vil have nemmere ved at blive erklæret “ikke-uddannelsesparat” end andre, men også selv om man korrigerer for det punkt, så kommer statistikkken til at se lidt pænere ud i fremtiden, selv om afgrundskursen reelt fortsættes.

  • Men igen-igen skal det understreges, at multikulturen og masseindvandringen IKKE handler om at skaffe almindeligt funktionelle jobtagere til arbejde indfødte danskere af ekstraordinære årsager ikke kan tage.

    NEJ, det handler om den hellige menneskeret, hvor vi i religiøst selvudslettende hengivelse må bære “vores” del af byrden, tage “vores” del af ansvaret! De befolkninger der søger ophold i vores lande har INTET ansvar, KUN rettigheder.

    Vesten ER klodens socialkontor, og dem der tror de sociale sikkerhedsnet alene skal dække de nationer/befolkninger der betaler for dem, kan godt blive nede i deres fugtige kældre og skælve af skam over deres lede uansvarlige racisme.

    Venstrefløjen tror givetvis den globale (læs Vesten betaler gildet) velfærdsstat virkelig kan gennemføres uden socialt-økonomisk sammenbrud, da de er og forbliver savlende idioter.

    Mens det liberale højre, der sagtens kan undvære velfærden, ser “muligheder” i den grænseløse “frihed”, der sender tusinder og atter tusinder af fattige mennesker ind i Vesten.

    Jeg er imidlertid ikke klar over lige præcis hvordan de liberale vil tackle et voksende-enormt, primært islamisk, tredjeverdens proletariat. Et proletariat med et radikalt andet moralsystem og en radikal anden tilgang til arbejdsmarkedet og samfundet generelt, end den vestlige-borgerlige-liberale. Ved de det selv?? Eller lider de, som venstrefløjen, af uhelbredelig idioti??

    Jeg sætter mine dollars på uhelbredelig idioti.

  • Peter Buch

    Prøver igen. Lav altid kopi af det skrevne før jeg sender, lav altid kopi…

    Jeg vil stadig hævde vi ikke har et velfærdssamfund.

    Et system med store offentlig finansierede foretagner, med en betragtelig indflydelse på økonomi og kultur, er ikke som sådan ensbetydende med der er tale om samme system er et velfærdssamfund. I mine øjne.

    Et velfærdssamfund forstås i min definering som et samfund hvor private står for langt størstedelen af det forekomne, eller et samfund hvor statsapparatet hjælper de uforormående promiller, (op til 1%), af befolkningen hvortil privat hjælp ikke findes.

    Et samfund der ikke hjælper uformående i speciel grad eller gør det så dårligt som jeg tolker virkeligheden, det er sandelig ikke- et velfærdssamfund.

    Bortset fra det er den asiatiske kulturs hævdede selvforsørgenhed herfra verbalt definitorisk anskuet yderst tvivlsom, såfremt man i større grad er afhængig af markeder og andre ansatte. Hvilket jeg vil hævde de er i større og større omfang.

  • kurt Rosenstrøm

    La mig gentage mit indlæg fra en anden blog.

    Man skal forstå, at velfærdssamfundet selv har skabt sine klienter. Lad mig uddybe dette.

    Velfærdsamfund betyder idag tilskud til og forbedring af vælgernes vilkår: Dvs. boligstøtte, aldersrente/folkepension, tillægspension, børnetilskud, sygedagpenge, forhøjelse af dagpengesatser osv. osv. Alt det der tilsammen giver øget velfærd i populær forstand. Men problemet er, at særforsorgen er blevet et kulturfænomen, og nu er udgifterne efterhånden blevet for store, for nogen må jo arbejde for at skaffe den nødvendige kapital. Allerede i dag er over en million af danskere på overførselsindkomst og det tal stiger stærkt i forbindelse med de åbne grænser.

    For alle der får assyl skal også have noget at leve af, have en bolig og have møbler osv.osv. Det er en skrue uden ende, og på et tidspunkt bryder sytemet sammen for alvor. Pengene kommer ikke fra himlen og man kan ikke bliv ved med at låne i udlandet eller betale 250 millioner til Uganda i U-landshjælp osv.

    Men moralen er, at i samfundsmæssig forstand er barmhjertigheden forlængst ophørt med at være et anliggende udelukkende for private kredse. Siden 50.erne og 60,erne er der sket en kraftig udbygning af særforsorgen. Den opfattelse at mennesket har et individuelle ansvar for tilpasning til samfundet – for sit liv – er blevet til humanitær opfattelse, der fritager den enkelte for ansvar og dermed også for de individuelle følger af dette manglende ansvar. Det er samfundet der har ansvaret og derfor pligt til at yde hjælp på humanistisk grundlag – uden nogen betingelse om individualistisk indsats.

    Og det essentielle er, at denne humanistiske ideologi er ikke et resultat af den fattige, hjælpeløse klasses økonomiske situation, men er skabt af en samfundsklasse, der ikke selv er udsat for de individualistiske, livshårde betingelser. Den er skabt af dem, der lever den betryggede tilværelse under det offentliges vinger, kort sagt af de offentligt ansatte! Jo flere klienter jo flere offentligt ansatte og jo flere embedsmænd.

    Som afdøde økonomi professor Per Dick således skriver i sin fremragende bog ”Den herskende klasse:”

    “Den humanistiske ideologi blev den kraft, som de, der var beskæftiget i særforsorgens tjeneste eller i andre hjælpetjenester, stillede bag deres krav om ekspansion af denne sektor til forbedring af patienternes og de ansattes egne forhold. Når man stiller humanismen bag sine krav, står man stærkt, fordi ideologien også for modpartens side er humanistisk. Modstanden bliver derfor ringe. Væksten i antal derfor stor.

    I sidste ende bliver det derfor et opgør med den misforståede velfærdspolitik, der gør velfærd identisk med offentlig støtte, et spørgsmål om befolkningens og den enkeltes ansvarlighed for egen velfærd og dermed et spørgsmål om samfundsetik. Ægte velfærd er der først tale om, når det enkelte menneske påtager sig hovedansvaret for sin egen tilværelse og så derudfra søger den moralske og pædagogiske støtte og økonomiske bistand som måtte vise sig at være forudsætningen for et optimalt resultat. Dette betyder, at individet bør afholde sig fra at give samfundet skyld for egne ulykker og vantrivsel, og at det professionelle sundheds- og socialapparat bør afholde sig fra at umynddigøre og sygeliggøre deres klienter.”

    Tallene fra statistikken: “op mod hver anden (44 procent, red) af de 25-årige indvandrere fra et ikke-vestligt land hverken i arbejde eller under uddannelse” fortæller meget godt om katastrofen med velfærden. Og indvandringen fortsætter jo. Alt i alt kom der vist 12.000 sidste år. Selv en kvik skoleelev i 10. klasse kan forstå, at denne udvikling ikke kan fortsætte, men den fortsætter og fortsætter. Man skulle tro, at politikerne er fra en anden planet. Økonomien bryder sammen på et tidspunkt, samtidig med at den sociale orden nedsmelter. Godt jeg ingen børn har.

  • kurt Rosenstrøm

    ha, ha ja, jeg syntes navnet lød så godt. Særligt efternavnet.

  • Pingback: Geoffrey Cain: Gensyn med Ondskabens Ikon, PDF « Snaphanen()

  • Pingback: Geert Wilders’ 10 points plan to save the West « Snaphanen()