(Jeg ved ikke, hvorfor det blev Valkyrieridt, jeg bryder mig slet ikke om Wagner. Man gør så meget, når musikken spiller.)

Skrev Saxo Grammaticus i Gesta Danorum omkring år 1200. Der fandtes en skånsk højkultur inden nationalstaten Danmark omkring år 700, og længe inden nationen Sverige, men Skåne var dansk kerneland fra begyndelsen og i 800 år, og kun svensk i 300. Derfor er det kun på overfladen svensk, nedenunder i sproget, kulturen, arkitekturen og i fortidminderne, er det stadig dansk og før-dansk.

Det er det rigeste kulturlandskab, der findes i hele Skandinavien, og jeg har gjort det på cykel også, hvor man kommer helt tæt ind på detaljerne. De fleste skåninge ville være taknemmelige for, hvis danskerene ville betragte dem som skåninge, og ikke først og fremmest som svenskere, selvom fernissen kan synes svensk.

Vi, en nordmand, en bordercollie og jeg, havde ikke ventet os at finde det i det lys, hvor den varme luft møder den kolde jord og skaber dis oveni de lange skygger. Smukkere kunne det næsten ikke blive. Gamle kærligheder præger én dybest, det er dem, der optræder i ens drømme, de senere når ikke langt ned. Mennesker har også kulturlag, hvor de nyeste betyder mindst selvom de er nutid, og man tror, at de er vigtigst. Skåne er så  gammel en kærlighed for mig, at det findes i mine drømme.

Det dagsaktuelle er, selvom det er ens ikke uvæsentlige  fremtid, røv og nøgler i bevidstheden. Vi er alle fortid, mens vi lever, og vi bliver det mere og mere. At stritte imod er infantilt og ørkesløst. At klemme sig ind i nutiden og fylde så meget som muligt, er tomme kalorier uden smag.  Billederne her er en tak til vores gæstfrie værter på Linderødåsen og i Lunds hjerte ved domkirken. © Snaphanen.dk, klik f. helskærm/click for full screen.

Jeg var i Dalby Kirke sidste sommer, men lyset er banalt midt om sommeren sammenlignet med nu. Kirken er bygget som bispesæde under Svend Estridssen (1047), Harald Hen og Knud den Hellige (1080), men bispesædet overgik i 1066 til Lund kun ti kilometer væk. Kirken har været ødelagt under svenskekrigene, men er dog ret intakt, hvad man ikke kan sige om alle dem, Palle Lauring kaldte ‘risengrynskirkerne,’ den svenske modernisering gennem årene. Modernitetstrangen er en dræber. Der er 300 danske middelalderkirker i Skåne, mod kun 150 på Sjælland, hvilket har bidraget til Saxo’s lovprisning af landskabet. I tusind år har de stået der.