13
jun
Seneste opdatering: 13/6-14 kl. 0550
1 kommentar - Tryk for at kommentere!

Kunstneren Uwe Max Jensen skriver i: Kunstner genopfører Verdens oprindelse på Musée d’Orsay; slæbt væk af politi: 29. maj besøgte performancekunstneren Deborah De Robertis kunstmuseet Musée d’Orsay i Paris, hvor hun satte sig foran Gustave Courbet ’s berygtede maleri L’Origine du monde (Verdens oprindelse, red.) og genskabte motivet ved at blotte sin kusse. I en video fra happeningen med titlen Mirror of Origin kan kunstneren ses iklædt en guldpailletkjole, mens hun fremviser sit skød. Samtidig slår museets sikkerhedsvagter ring om kunstneren og forsøger at genne publikum ud af udstillingssalen. Først ser man dog, at museumspublikummet klapper af hende.  Deborah De Robertis blev til sidst fjernet af politiet, og museet og to vagter har indgivet klager over kunstneren på grund af seksuel ekshibitionisme. Kunstneren afviser anklagerne om seksuel ekshibitionisme. Hun mener, at hun har tilføjet Courbet’s værk en ekstra dimension:

“If you ignore the context, you could construe this performance as an act of exhibitionism, but what I did was not an impulsive act.” “There is a gap in art history, the absent point of view of the object of the gaze. In his realist painting, the painter shows the open legs, but the vagina remains closed. He does not reveal the hole, that is to say, the eye. I am not showing my vagina, but I am revealing what we do not see in the painting, the eye of the vagina, the black hole, this concealed eye, this chasm, which, beyond the flesh, refers to infinity, to the origin of the origin,” siger Deborah De Robertis til Luxemburger Wort.

I en pressemeddelelse afviser Musée d’Orsay kunstnerens udlægning og opfatter performancen som et udtryk for manglende respekt:

“This is a typical case of disrespecting the museum’s rules, whether for a performance or not.” “No request for authorization was filed with us. And even if it had been, it’s not certain we would have accepted it as that may have upset our visitors.”

Uwe er fagmanden, og synes godt om forestillingen. Det gør jeg også som lægmand: Deborah De Robertis uafficerede, uskyldsrene udtryk, det klappende publikum, de paniske vagter, teksten der messer i baggrunden til Schuberts Ave Maria. Der sidder hun stenroligt i centrum og lader verden oprinde under stor ståhej. Hun har poesi og værdighed.

Jeg kan også jeg lide den fordi den vil sætte den slags frisindede menneskers frisind på prøve, som jeg ikke kan fordrage: Feminister og afdøde Politiken-chefredaktører. Endelig har den den pointe, at jeg aldrig bringer videoer, jeg ikke selv kan udholde at se på. Ikke én eneste af denne verdens steninger, afhuggede hovedet, summariske henrettelser og alt det andet, der er derude, der kun tjener til at berøve os livsmodet, som vi har så rigeligt brug for i forvejen. (Musée d’Orsay er den gamle banegård Gare d’Orsay, først museum fra 1986. Et must på en tur Paris tur, lige over for Tuilerierne og en anden museumsperle, Jeau de Paume.)

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Machiavelli

    Hun har en flot kusse, og hvad så mere. Det næste er vel sammenleje for åbne døre eller måske ligefrem ægte røvpul i kunstens tjeneste. Vesten er i forfald, og det går stærkt.