12
jul
Seneste opdatering: 13/7-14 kl. 1340
33 kommentarer - Tryk for at kommentere!

1-Indspilning i fuld skærm 12-07-2014 234201

The Atlantic: Mapping which countries have the most and least youthful populations. Som Mogens Camre referede FN’s prognoser i sin tale forleden, så vil alene Afrikas befolkningstilvækst fra i dag til år 2100, være seks gange det antal mennesker der bor i EU i 2014. Milliarderne vil have valget mellem elendighed eller udvandring. Selvom vi ville have dem alle, ville vi ikke have fysisk plads. Europas befolkningstæthed er i dag 72.9/km2, Afrikas er 30.51/km2.

Det siger sig selv, at alene det at EU er begyndt at aftage fattigdomsflygtningene fra Middelhavet, er halsløs gerning der vil føre til et europæisk, demografisk selvmord omkring år 2050, hvis det ikke stopper ret hurtigt. At personer som Cecilia Malmström og europæiske parlamentarikere, der skulle være vidende personer, mener vi skal fortsætte ad den vej, vi er slået ind på,  er temmelig skræmmende. Det er folk, som vil leve af at have overblik, der ikke kan se få årtier ud i fremtiden.

EU’s mening om den sag blev udtrykt så sent som i forgårs: More migrants needed in EU to offset age demographics. Lad mig oversætte: For at opretholde befolkningstætheden, er nødvendig ‘collateral damage’, at sende os ud i borgerkrig. Hvorfor skal den forresten opretholdes? Da der var 3.2 mio danskere i 1950, gik det fint selvom der var meget mere manuelt arbejde i landbrug og industri, end der er i dag.

Europa vil stå overfor en betonvæg, hvor det skal beslutte om det vil leve eller dø. Hvor svært kan det være at have ansvaret for et kontinent og en hel kultur, der har været førende i 2000 år, men er kommet i mindretal i verden? (Se Det kreative samfund: ‘Hvorfor kom Vesten foran?’)

Flygtningekonventionen kommer til at blive opsagt, en flådeblokade kommer til at ligge i Middelhavet. Hvorfor skal det ske for sent, hvorfor ikke i tide? Jo længere de ansvarlige venter med at gøre det rette, jo mere vil deres hoveder blive krævet på et fad. Ansvar betyder også at blive gjort ansvarlig – ikke af konventioner eller et korrupt, udueligt FN, men at stå til ansvar overfor et folk, man har forrådt.

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Morten – – –

    Vi kan ikke stoppe indvandringen. Vi er nødt til at tænke bag om den, for en dag ebber den naturligvis ud. Men vi er meget langt fra at kunne stoppe den. Så det skal vi ikke bruge for mange kræfter på. Der kommer en tid efter denne, som er vigtigere. Det er forløbet af den tid, vi er afhængige af, hvis vi vil mere som menneskelige nationer og kulturkreds. Lige nu kan vi fremme erkendelsen. Men den vil ikke føre til handling i den forstand.

    – – –

    • Intetnavntak

      Jeg har ikke tænkt mig at lade dette ske, det her er kamp imod tiden. Hvis du lader dem fortsætte, så er det kommunisterne der har ret. Ikke nationalisterne.

      • Morten – – –

        Hvem der har ret afgøres ikke på denne måde. Tværtimod er jeg da ganske sikker på, at multikulti-teoretikerne ikke får ret. Og derfor er deres konstruktion heller ikke bæredygtig.

        Bæredygtighed er således nøglen til fremtiden. Det er her, slaget kommer til at stå.

        – – –

        • Intetnavntak

          Der er ikke noget at kæmpe om hvis vi er blevet til dem.

        • Morten – – –

          Så lad os for alt i verden ikke blive til dem. Hvilket kræver, at vi bevarer vores kulturelle og menneskelige bæredygtighed, samt et minimum af bevidsthed og overlevering. Selv det sidste kniber det med for de mange, der ligger ned og ryger “borgerkrigs-opium”. Den idræt er omtrent det mest nytteløse, man kan hengive sig til, skønt velsagtens “fed”. For så drømmer man jo om alt det, “de andre” (“danskerne”? “Folkedybet”? “Politikerne”?) nok skal gøre “i tidens fylde”. Åh ja … når “opgørets time” oprinder (su-ug, host-host). Godt “de andre” vågner op, mens jeg drømmer, ikke sandt. Jeg ligger her og ser for mig sabotører i cottoncoats (host, host). Men:

          Folkedybet er os selv.

          Danskerne er ligeledes os selv.

          Og politikerne er dem, vi stemmer på.

          Så hvad er det for et “folkedyb”, nogle “danskere”, eller nogle “politikere”, der skal sikre et “opgør” – og med hvem? Dem selv? Det sidste kunne være tiltrængt. Gerne nu. Men det bliver nok snarere siden. Og så er vi tilbage ved mit fokus.

          – – –

        • intetnavntak

          Hvad er det for noget pjat, krig er sat i menneskehedens millioner/milliarder års eksistens.

          At folk ikke ved vikingerne opfandt parlamentet er for det første ikke min skyld.

          At nogen tror demokrati er at miste retten til selvforsvar, at bringe himlen; Så dejligt det end lyder, til jorden. Er heller ikke min skyld.

          Demokrati for mig er retten til selvforsvar, at bevare demografien hvilket demokratiet var belagt på… Nationalisme!!!

        • Morten – – –

          Årsagen til krig er ikke i det sete, men i øjet, der ser. Ingen “objektive forhold” fører til krig i vanlig forstand. Krig, som i tæppebombningernes tid findes ikke mere i vor del af verden. Og kan den så “genfremkaldes” af det sete? Nej. “Øjet, der ser” kan aldrig gå tilbage til en tidligere bevidsthedstilstand. Det er ikke kun magelighed, der har afskaffet krig – en magelighed, man kunne forestille sig forsvinde under mere “rå” omstændigheder – men reel udvikling i bevidsthed. Med de sociale reformer forsvandt krigen som vi kender den fra vores kultur. Det er ikke en “materialistisk” måde at se historien på, men til gengæld baseret på den fuldkommen uafviselige kendsgerning, at udviklingen i bevidsthed er lineær i sit aspekt, og altid KUN går fremad. Som vi tydeligt kan se, når vi anlægger det titusindårige perspektiv, vi efterhånden har på anliggendet.

          Derfor er det selvfølgelig et absurd paradoks, at kulturer, der endnu ikke har afskaffet krig, importeres til vore samfund i overvældende tal i “fredens navn”. For så hindres vi i at nyde godt af vores fremskridt.

          Jeg mener, ligesom du, ikke at begrebet nationalist er odiøst. En nationalist er bare én, der anerkender, at kollektiv, menneskelig bevidsthedsudvikling sker nationsvist, og at nationen derfor er en naturlig enhed af spirituel oprindelse i det menneskelige legeme. En nationalist er således ikke pr. definition en chauvinist. Den chauvinistiske “klang” ordet er blevet forsøgt pålagt, blev det især tvangsforlenet med under Den Jugoslaviske Borgerkrig, der forbløffende hurtigt blev brugt til at fordømme begrebet (ret aggressivt og intimiderende, naturligvis). Mens det omvendt nød en vis beskyttelse under Den Kolde Krig. Den dybere årsag til, at eliten rynker på næsen af ordet er imidlertid ikke erfaringen, men visionen om konstruktionen af Det Nye Europa. I denne forestilling ses nationalisme som i høj grad en stopklods. Mens patriotisme – loyalitet mod konstitutionen, ikke mod folk og kultur – ikke er nær så problematisk, men derimod velkomment. Jeg foretrækker også nationalisme som begreb. Patriotisme er ikke andet end nationalisme på et lavt erkendelsesniveau, der ikke vil være ved, at den “konstitution”, der stås vagt om er et nationalt kulturprodukt. En patriot er således en forfængelig nationalist.

          – – –

        • Morten – – –

          P. S. Bemærk, at også krig i dag er noget professionelle tager sig af i vor kulturkreds

        • intetnavntak

          Nationalister har et tæt forhold til krig, jeg inkluderet. Vi står også for den politik der er bag verdens historiens bedste soldater nogensinde. Hvis du ser revolution i den nordiske omegn, så brug dine sanser. For der skal kun bruges et par hundrede mand.

  • ny kommentator

    Jeg er af samme overbevisning som Steen…

    “Flygtningekonventionen kommer til at blive opsagt, en flådeblokade kommer til at ligge i Middelhavet. Hvorfor skal det ske for sent?”

    Men det bliver en lang, lang, lang erkendelsesrejse for PKerne inden dette kommer til at ske..

    Jeg er lige kommet hjem efter en biltur på 30 min, hvor jeg hørte “Radio24-7 NATTEVAGTEN med en Keith Thomas Lohse???” Det skulle være et natligt “snakkeprogram” omkring emnet “TONEN” efter HARME over en udtalelse fra DFer der mente at fattigdomsflygtninge, der drukner i plimsollere på vej mod det forjættede Europa er selvforskyldt hvis de forliser og mister livet…??

    IND ringer en psykisk syg, og det hele kommer til at dreje sig om psykiatrien…. Efter 20 minutter slukker jeg for radioen i komplet forvirring om det er den skitzofrene/maniodepressive (med 37xelektrochok på bagen)… Eller om det er RADIOværten der er mest syg… Det var som at høre 2 4 årige diskuttere deres 2 helt egne opfundne verdener…..

    Hvis denne radiovært er kvalificeret til at blive sendt ud i æteren… SÅ KOMMER DER TIL AT GÅ meget meget lang tid inden 10øren falder for pladderhumanisterne og PKerne… Jeg er MÅLLØS…. Men dette er dagens standard

    Se også http://www.uriasposten.net/archives/57857#comments SAMME PROBLEMATIK

    • Morten – – –

      Og dog tror du, der kommer en kraftig, relativt enig, og beslutsom reaktion fra … “EU”? Italien? Obama?

      Du har lige argumenteret for det modsatte, synes jeg. Hvad taler for, at vore ekstremt u-handlekraftige samfund overhovedet når dertil, at der kan skæres igennem diskussionen om, hvorvidt vi “overhovedet er et folk og en nation”, der “overhovedet har en fælles kultur og historie”.

      Vi pipper ikke engang, når skolen “af praktiske grunde afvikler tøndeslagning to uger før fastelavn” (“husk at give dit barn noget udklædningstøj med i skole, for vi slår katten af tønden i morgen”), mens “halloween” fejres i en uge! Med håndarbejde og forberedelser i SFO og i klassen. Og i lang tids glad forventning. Fordi den er “etnisk og kulturelt” steril, mens fastelavn er traditionel, overleveret, og alt andet end “etnisk og kulturneutral”.

      Så længe det pågår, uden antydning af indvending eller blot undren, kommer der ingen reaktion fra os. Det kan jeg godt love dig!

      Alle forældre i skolerne smiler velvilligt til halloween, for der er ingen spændinger omkring den fest. Marianne Jelved lader sit store smil skinne på den. Mens fastelavn er noget, der skal overstås, fordi Mariannes ansigtsudtryk bliver stramt og smilet anstrengt ved de tide, så man får ondt i mavserne rundt om på skolerne, og i de små hjem. Det er ren “trick or treat”.

      Det korte af det lange er, at den omstændighed, at der kræves en reaktion, absolut ikke indikerer, at så kommer der også en.

      – – –

  • Santor

    Segmentet vil køre med 180 i time lige ret i afgrunden og stadig hævde at de er gode, oplyste og intelligente mennesker når hele menneskeheden bomber hinanden tilbage til stenalderen.

    Der er intet der kan overbevise dem om at de tager fejl!

    Mit eneste ønske er, at jeg er i live når det bliver tid at straffe dem for deres ugerninger.

    • Morten – – –

      Det bliver jo ikke just mere og mere “tid”, må vi vist indrømme. Det er nu, du er i live. Men du afventer … hvad? At “danskerne” reagerer? Fordi statuen af Holger Danske omsider rejser sig fra kasematterne?

      Hmm … Sandheden, at det bliver betydeligt mindre dramatisk og spektakulært, end i fantasierne – inklusive, og navnlig, de revanchistiske. Jeg ved det godt: Jeg siger det igen og igen. Til hudløshed.

      Men jeg synes også, jeg har god effekt af det. Færre og færre hengiver sig til disse forestillinger om en kraft, udenfor dem selv, der skal “ordne paragrafferne” og skaffe de fornedrede oprejsning og satisfaktion. Og det er yderst ønskeligt. Ikke fordi jeg på nogen måde vil tage modet fra nogen. Men derimod fordi jeg vil tage opium’en fra nogen. For det er alt, hvad disse forestillinger er.

      Tænkt nøgternt igennem, kommer vi til den erkendelse, at vi ikke kan stoppe indvandringen på nogen måde. Det er ikke et realistisk scenarie, når vi fremkalder billedet af de virkelige aktører i den virkelige verden. Kolonisationen kan kun stoppe sig selv. Og det vil den naturligvis.

      Der er imidlertid stadig en fremtid for os som kultur. Hvis vi forbereder os på den på en passende måde. – Jeg ved godt, det gør ondt at miste. Men man komme dertil, at man må lade sig tvinge af dem, der insisterer på at smadre det skrøbelige. Ellers skal man stå vagt om det nat og dag, for det er som bekendt ingen sag at tilintetgøre.

      Det er det andet, der kræver noget. Vi kan ikke blive ved med at gå rundt og være så mentalt anspændte, mens vi er tilskuere til det uafvendelige. – Og slet, slet ikke gå rundt og fylde os med dér “opiat”, der hedder “Folkedybets Hævn”. “Folkedybet” er nemlig bare dig og mig. Og Steen, selvfølgelig!

      Løsningen er at tænke bag om det, der nu sker. Pust ud og lad dem smadre færdigt. De, der til den tid har et alternativ til den verden, der ikke længere findes, har vundet krigen. Lad det ikke blive Islam!

      – – –

  • Lightmann

    Fuldstændig Off Topic, men ren oplysning til folket. Alle der hører om fjolser der ønsker at boykotte Israel, vis dem denne lille film og de øvrige informationer på siden.

    • Bra film.

      Självklart önskar man att Israel skall leva.

      Liksom man självklart också önskar att alla andra nationer och folk skall leva.

      • Altså: Hvis lille Finland begyndte at smide raketter ind over Rusland, ville finnerne øjeblikket bede deres ledere om at holde op med at spille hasard med deres liv.

        I Danmark blev Scavenius både berømmet som statsmand – og udskældt – for at gøre det, som er en lederes pligt: At skaffe sit lille land så uskadt som muligt igennem mod en massivt overlegen fjende. Andet ville have været pligtforsømmelse. Det gjorde han både i første og anden verdenskrig, og han gjorde det ofte uhyre klogt. Han regnes for en af århundredets få danske statsmænd.

        Det kostede noget af æren, men hvor megen død og ødelæggelse er æren værd?

        Der er én forbryder i dette kyniske spil: Hamas. Hvis gazaboerne turde, ville de fortælle Hamas det.

        HVis Israel går ind i Gaza, hvad de ikke har eget lyst til, er det fordi det er den eneste mulighed for at ødelægge Hamas raketter uden uantagelige civile ofre.

        Heldigvis er ikke alle så hjernedøde som danske -kulturpersonligheder’

        Surprising Support for Israel, not Hamas

        http://www.danielpipes.org/blog/2014/07/surprising-support-for-israel- not-hamas

        • Hans Und

          Helt uenig i bedømmelsen af Scavenius.

          Sagen er, at han og hans parti så Hitler som deres nye allierede istedet for Stalin.

          Min test på det spørgsmål er, hvorvidt der havde kunnet stilles et fornuftigt forsvar op og om der havde været vilje i befolkningen til at betjene materiellet.

          Hvad det sidste angår, pr. hukommelse. 20.000 svenskere kæmpede på østfronten, 2.000 danskere og nordmændene var optaget hjemme. Hertil var der så søfolk, partisaner og organiserede partisaner osv.

          Konklusion: Havde der været en ansvarlig politiks ledelse (3 ord der normalt ikke fungere i samme sætning) så havde det ikke været et problem, at holde tyskerne ud af skandinavien eller for den sag skyld blot danmark. Og ej heller at deltage på allieret side.

          Det var et politisk ønske, at få et “samlet europa” “de nye tider” etc. og Scavenius var en af de hovede ansvarlige for den politik. Og den var (som sædvanligt) ikke handlet af med befolkningen.

          Men selvfølgelig: Objektivt var han særdeles dygtig, hvis ikke enestående, til at manipulere med sine omgivelser. Men hvad kostede det andre steder og hvad var prisen? Og skal en politiker ikke også have sit moralske kompas bedømt, hvis han skal udnævnes til statsmand?

          Hvis det sidste udelades, så bliver Hitler og Stalin osv. til Churchills ligemænd. Og folk som Pinochet, Franco og Marcos kan ikke forstås.

        • Vi ved, han er meget omstridt, og han bliver ved med at være det, men vi ved også, at mange historikere ser ham som en stor statmand. Han var en “død” mand resten af sit liv, men det egentlig skammelige var, at de samarbejdspolitikere, der stod helt bag ham mens det stod på, alle forrådte ham den 5 maj 1945.

          Da han modvilligt påtog sig jobbet som udenrigsminister – jeg mener, han sagde nej til Stauning flere gange, og først gav sig da opfordringen kom fra kongen – vidste han udmærket, at det ville blive et meget utaknemmeligt job. Man kan blive ved med at diskutere ham, men jeg stopper her.

          Jeg har forresten mødt hans enke, Alice, en enkelt gang, og jeg har hendes signerede erindringer, men det er en anden historie

      • Angela

        Ja, du har så helt rätt. Och det vill alla folk också. Alla människor vill ha en plätt att leva på och få sätta ner sina fötter och växa som människor. Lyssnade på några ukrainare (SR). För den vanliga människan är det strunt samma om det kallas land, rike, nation, stat el ngt annat. Och de som bor där om de kallas nationalister, patrioter eller vad som helst struntar folk i för de upplever det som samma sak. De bor i sitt land, helt enkelt. Om de är patrioter, nationalister, ländister, rikedister är strunt samma. Och tittar man i ordböcker så finns en mängd definitioner den ena mer komplex och dummare än den andre. Märka ord för att sedan kunna nita varandra. Eller ståta med en ny intellektuell position över en ny definition man skapat. I ena definitionen är det bäst att vara “patriot” i den andra “nationalist”. I den ena är det nation som gäller i den andra nationalstat. Folk struntar i vilket. Folk vill leva i fred i sitt land med sitt folk. Precis som allt annat levande. Djuren och växter har sina revir.

        Det enda som folk inte vill ha är imperium. För de leder till diktatur. I ett imperium försvinner människan , den enskilde, och lämnas åt godtycke och förtryck av en centralmakt som blir allt mer djävulusisk och söndrar för att kunna härska.

        Israel och Palestina är typexempel på att mångkultur är strunt. Varje folk vill ha sitt eget land och bestämma själva. Det blir inte lugnt förrän de har var sin stat och erkänner att den andre har det. Då kan de använda sin energi till att växa på som människor. Det är alldeles för många maktherrar runtomkring som använder dem som brickor i sitt geopolitiska spel. Alla runtomkring har sitt intresse av att de bråkar. Och förväntar sig fördelar när bråket är slut.

  • Jeg ligger lidt lavt med det emne. Det er samme tragiske teaterstykke hver gang, Hamas er lidt bedre bevæbnet, men det er Israel også. De opfandt også dronen og er storekportør af den

    http://www.aljazeera.com/programmes/peopleandpower/2014/04/20144291143 1250545.html

    At angribe Israel, ville selvfølgelig være selvmord, hvis israelerne var lige så store gangstere, som Hamas.
    At så få civile er døde efter 600 bomber på verdens måske tættest befolkede område – 5046/km2 – siger alt om, hvad jeg mener.

    Siden Israel trak sig ud af det, danske anstænige kalder”det besatte Gaza” – har Hamas smidt 8,000 raketter mod civile i Israel, og de har selv provokeret hver eneste israelske gengældelse.

    Civile palestinensere er ofre for Hamas, ingen andre. De burde rette deres vrede mod dem, men det koster meget dyrt i et fascistisk kalifat. De skulle holde op med at erklære krig, og vi skulle holde op med at finansiere det.

    • intetnavntak

      Som nationalist gider jeg ikke ordet facisme, men oddsene er at du bruger facisme i samme forstand. Som nationalisme. Hvorfor går du ikke bare et skridt videre?

      • nå, så findes der en nationalist i DK. Du er måske svensk? Der kalder de sig ‘nationalister’ allesammen. I dagens Danmark ville jeg foretrække patriot, men jeg kan da ikke udlukke at vores politikere er lykkedes med at skabe nationalister.

        Vi havde en længere diskussion om det her for nogle måneder siden.

        Jeg kan anbefale

        Orwell on nationalism and patriotism

        This is the first part of an essay written in 1945 which makes an interesting and unusual distinction between nationalism and patriotism. But I think it is a useful distinction. I think that most people associated with this blog would see themselves as patriots but not nationaists in Orwell’s sense

        Religiøse fascister og gangstere passer udmærket på Hamas for mig.

        • Patriotism, att vara patriot och att vara patriotisk, är mycket bra ord. Det som man är patriotisk till, att vara patriot, är oftast till sin familj, sin folkstam, sin kultur, sin tradition och också oftast till sin nation. Patriotism är ett mer familjekärt förhållningssätt som inte behöver bli fanatisk, utan naturlig, sund, balanserad och sansad.

          Nationalism kan däremot bli någonting annat. Den kan bli en fanatisk ism, men inslag av ideologi, som kan vara just både förvirrad, bisarr och hysterisk och samtidigt avkräva fullkomlig trohet, lydnad eller solidaritet, eller patriotism, hos en befolkning, vilket därför finns större risker med.

          Men all nationalism behöver inte med automatik vara fanatisk.

          Patriotism kan ändå anses vara ett bättre ord för att beskriva vad de flesta nog ändå menar även när de säger nationalism.

          (Även när de säger nationalism så menar de ofta alltså en naturlig nationalkänsla, en naturlig kärlek till den egna nationen. Det som oftast är en lika naturlig del av en själv som varande t ex, finsk, dansk, norsk, svensk, grek, israel, japan, chilenare osv., osv., men inte nödvändigtvis på samma sätt gäller för tro, ideologi, religion, t ex såsom kristendom, judendom och islam, som ju alla är mer internationellt förankrade och gällande, än mer nationellt bundna, osv.)

        • Morten – – –

          @ Bergfast

          Det har du simpelthen ikke ret i. Der er intet lighedstegn mellem nationalisme og nationalchauvinisme. “Patriotisme” som ord er ikke et godt ord i sammenligning. Indholdet, som det forstås i dag, er desuden en konstruktion, der i lidt for høj grad går multikultis og Det Nye Europas ærinde. – Men vi kan da sikkert bedre med patriotisme, end med ordet nationalisme, opnå “konsensus” med multikulti. Hvis det er et mål eller delmål. Jeg går i rette med din opfattelse længere oppe ad tråden.

          – – –

        • Morten skrev, (i tidigare kommentar, längre upp i kommentarfältet):…”Mens patriotisme – loyalitet mod konstitutionen, ikke mod folk og kultur – ikke er nær så problematisk, men derimod velkomment. Jeg foretrækker også nationalisme som begreb. Patriotisme er ikke andet end nationalisme på et lavt erkendelsesniveau, der ikke vil være ved, at den “konstitution”, der stås vagt om er et nationalt kulturprodukt. En patriot er således en forfængelig nationalist.”…

          Samt skrev Morten, som svar på min kommentar:…”- Men vi kan da sikkert bedre med patriotisme, end med ordet nationalisme, opnå “konsensus” med multikulti. Hvis det er et mål eller delmål.”…

          Själva ordet – patriotism – kommer väl ursprungligen från ordet – pater – som betyder – fader – …..

          Det ordet, patriot, patriotism, kan alltså betyda en erkänsla för sin släkt, för sin fader, för sina förfäder och därmed också för sin folkstam och för just sin kulturella fäderneprägling, med allt vad däri ingår, språk, ideal, traditioner och kulturell prägling. Från – familjen – , från – fadern och från förfäderna -, präglade. Därför kan en del kalla sitt land för – fädernesland – , eller även, som i Tyskland, men säkert flera nationer, för Faderslandet, eller kanske Hemlandet osv.

          Nationer skapar konstitutioner, grundlagar. Nationer styrs och utgår från grundlagen, samt dömer utifrån den. Konstitution är grundlag för en nation där människor som inte följer den, som inte svär trohetsed till den och som avviker från just sin nations grundlag, kan riskera att straffas som antingen potentiella nationsförrädare, som potentiella terrorister, revoltörer, samhällsomstörtare eller landsförrädare osv.

          Många nationer är bildade av folk som liknar varandra genom att de härstammar från en gemensam folkstam som utgör grund för nationsbildningen.. Natio – jag är född.

          Gamla nationer som i alltför hastig takt förändras till oigenkännlighet för dess ursprungsmedborgare, t ex kanske genom en mycket stor invandring under besvärliga och kostsamma omständigheter av mycket olika människor, kan skapa stora problem för nationernas förmågor till sammanhållning, samhörighetskänslor och tillhörighetskänslor till och hos de olika befolkningsgrupperingarna som då ansamlas inom nationens gränser.
          Alltså olika problem för alla nationens medborgare, och inte enbart för ursprungsinvånarna, som kanske tycker sig förlora sitt – hemland -, dvs., sitt – fäderneland – , utan även problem för de invandrade som inte heller så lätt kan känna sig tillhörande, samhöriga och delaktiga i den, som då för dem är den – främmande nationen, med de främmande människorna – , som man som invandrare har flytt till, eller flyttat, till.

          Pater, fader, patriotism = trohet till, samhörighet med, tillhörighet till, delaktighet i, förfäders lagar, traditioner, ideal, kultur och också trohet till – faderland – , till – fädernesland – .

          Nation, nationalism = kan kräva trohet till grundlag, till konstitution. Konstitution och grundlag för en nation omfattar alla medborgare i nationen, oavsett – förfäder -. Trohet till nationens konstitution avkrävs från alla medborgare i nationen. Det är laglydnad och trohet inför nationens konstitution, grundlag, som gäller, inte trohet till – förfäderna -, alltså patriotism till släkt, familj, tradition osv.

        • Morten – – –

          @ Bergfast

          Jeg er sådan set enig i, at den moderne udlægning af ordet patriotisme er uegentlig, og at ordet i kraft af dets etymologi sagtens kan tillægges en klang af veneration. Jeg foretager også selv dette skel. Men jeg mener bare, at ordet patriotisme ikke rummer nogen forståelse, uden højst en følelse, som kan være berettiget nok. Som -isme betyder det i dag pr. konvention en loyalitet til det fælles samfunds og dets konstitution. Og det er galt, mener jeg. Der fattes en dybere forståelse for statens og konstitutionens spirituelle herkomst.

          Ordet nationalisme rummer på den anden side for mig den efterlyste erkendelse af nationens spirituelle betydning som ophav til samfundets normer og naturlige regulering. Og her skelner jeg så til gengæld mellem nationer (spirituelle, dvs. strømmende fra en ukendt kilde) og nationalstater. De sidste kan være konstruktioner, udspringende af nationernes erkendelse af sig selv, som i det sene syttenhundredetal og attenhundredetallets begyndelse. I det gamle danske rige, levede således flere nationer sammen. De viste sig alle at være intakte, da dette rige gik i opløsning, og tilhører i dag hver deres nationalstat.

          – – –

        • intetnavntak

          I virkeligheden var det ikke facisme der vakte mig, jeg har ikke ordet facisme i mit arsenal. Andet end debatten om det.

          Det var interessen angående hvor du så linjerne for kommunisme trukket, i det danske folketing.

          Tilbage til nationalisme, jeg er nationalist på alle punkter bortset fra at kun norden interesserer mig.
          Nationalisme på den politiske skala, er noget der kun er brugt på de germanske lande. Selv hvis det er rigtigt, bryder det meningen med en politisk skala.
          Det interessante at tage fra dette er, noget som jeg selv også tænker; At alle parlamentets partier bortset fra DF, jo så må være kommunister. Tænkt med indvandringens EKSTREMT høje numre, tænkt med DF som et midter parti, tænkt med en ikke-df-nationalisme der kører blå økonomisk politik; Altså ikke den kendte røde. Kan dette give mening.

          Jeg går selv ind for en rød økonomisk politik, som ikke bliver misbrugt. Jeg synes ikke at støtte en politik der ikke fremstiller mine fremtidsvisioner, men den virkelighed kan påvirkes af 2 faktorer: 1. At indvandringen altså er her 2. Nationalisme med blå politik kunne være interresant for en gruppe; Selv hvis der ikke var indvandring.

  • Ole Burde

    En ting er sikkert , Hamas kan IKKE være nationalister , efter som de ikke har den fjerneste ide om hvad en Nation er .
    Lightman har ret i at det er umuligt at boycotte Israel som PRIVATPERSON . Noget helt andet er hvis en sådan boycot bliver organiseret af store magtfulde organisationer som EU , FN , Verdensbanken , CIA , Den Arabiske Liga osv . Denne trussel er hvad der forhindrer Israel i at få Hamas smidt ud af Gaza , fordi dette er praktisk talt umuligt uden at tage fløjlshandskerne af .

  • Lightmann

    Da jeg læste Ole Burdes indlæg fik jeg lige en konspiritorisk tanke. Hvad nu hvis meningen med EUs nye patensdomstol ikke er at sikre europæiske patenter, men udelukke Israels? Vil det være muligt?

  • Svend Andersen

    Flådeblokaden af Middelhavet kommer forhåbentlig på plads, når myndighederne ikke længere kan mørklægge, at Europa står overfor en invasion af ebola-virus:

    Ebola-viruset sprider sig som aldrig förr över den afrikanska kontinenten. Den nuvarande spridningen är större än den någonsin varit sedan det upptäcktes i Zaire år 1976, och specialisterna står handfallna, säger tyske Bart Janssen från organisationen Läkare utan gränser. Även i Europa har nu förekomst av Ebola-virus upptäckts. Symtom har påträffats hos afrikaner som vistas på kontinenten.

    Rysslands Röst, 12. juli 2014: Kan Ebola-viruset vara på väg till Europa?

  • Ole Burde

    Lightman : Hvis man kontollerer spillets regler er alt muligt . Jeg ved ikke om patentdomstolen specielt er et vigtigt redskab , men et autoritært system der som EU har fuld kontrol med sin dommerstand , kan praktisk talt gøre som det har lyst til . Enhver form for modstand mod en af systemets grundlæggende doktriner kan af dommerstanden erklæres ulovlig , ligesom erhver af systemets egne forfalskninger af juridisk retfærdighed kan males lovlig via uigenneskuelige juridiske spidsfindigheder .

  • CommonSenseNow

    I Australien opkøber man både på Indonesiens sydkyst for at stoppe masseindvandring.

    EU burde gøre det samme asap på hele NordAfrikas kyst.

  • Angela

    Vet inte om någon länkat till http://sv.wikipedia.org/wiki/Nationalism eftersom jag inte hunnit läsa igenom. Men här är en lång lista på olika tolkningar.

    “Nationalism (från fr. nationalisme, av “nation”, ursprungligen från latinets nascor, “jag föds”[1]) är en världsåskådning som tar sin utgångspunkt i gemenskapen inom nationernas gränser. Nationalismen hyllar nationen, kulturen, historien och slår vakt om nationalstaten och dess intressen. Den som bekänner sig till nationalismen benämns nationalist.”

    Lägg märke till:
    “De senaste decennierna har den modernistiska skolan varit helt dominerande, men nyare empirisk historisk forskning, inte minst från Sverige (se nedan), har givit betydande stöd för den etnicistiska ståndpunkten. Detta har resulterat i ett närmande mellan de två riktningarna, men fortfarande är åsikterna mycket divergerande när det kommer till frågan om huruvida ”vanligt folk” rörde sig med nationella eller etniska identiteter över huvud taget i äldre tid.

    I Sverige har under 2000-talet ett flertal historiker (ex.vis Harald Gustafsson, Jonas Nordin, Jens Lerbom med flera) kommit med delvis ny, och uppseendeväckande forskning som på avgörande punkter, enligt dem, försöker ifrågasätta den modernistiska skolans teser om nationell identitet som ett modernt projekt. Dels anser de sig ha kunnat visa på den moderna svenska identitetens rötter i medeltidens konsoliderande statsbildningsprocess, dels på en viss spridning av nationsidentiteten hos en bredare menighet redan på 1500-talet.”

    I Sverige har ordet “nation” blivit något fult fastän man märkligt nog inte spottar på Förenta nationerna eller alla de nationer som ingår. Alla får kalla sig nationer utom Sverige. Folk i allmänhet uppfattar sitt land som en nation och sig själv därför som nationalist i stället för imperialist, kolonisatör eller ockupant.