19
aug
Seneste opdatering: 19/8-14 kl. 2352
8 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Lidt snart tidløs civillisationsdialog. Jeg gider egtl. ikke diskutere tørklæder, evighedsdiskussioner er trættende. Der er sagt, hvad der skulle siges om den ting. Det er nok at se, hvad de bliver brugt til, og for mig symboliserer de også de politikere, der har kørt demokratiet over og installeret dette mod vores vilje. Samtidig siger Lars Løkke: Vi forskelsbehandler ikke på religion. Det er en stor skam, at Venstre stadig tror, islam overvejende er en religion. De der er nede i detaljerne siger: 80 % politik.

Sherin kom til Danmark i 1991, da hun var tre år gammel som flygtning fra Irak. Hun boede sammen med en onkel og dennes familie i Danmark, mens hendes egen mor forblev i Irak. Hun voksede op i Aalborg, kom i dansk børnehave og folkeskole og fik danske legekammerater.

Tilværelsen i hjemmet hos onklen var imidlertid præget af vold og overgreb, og derfor blev Sherin som 12-årig anbragt i en dansk plejefamilie i Nordjylland. Her trivedes hun godt, fortæller både hun selv og den danske plejemor. Hun klarede sig fint i skolen, fik mange danske venner og gik til fodbold i den lokale idrætsklub. Men det passede ikke onklen. Han ville have, at hun skulle holde sig væk fra danskere, og at hun skulle begynde at gå med tørklæde.

Nu blev Sherin sendt til familiens landsby i den nordlige del af Irak. Her fik hun tørklæde på og blev beordret til at lave mad, gøre rent, passe fårene og arbejde i vandmelon-markerne. Hun fik ikke lov at gå i skole, og hun fortæller selv, at hun blev behandlet som en udstødt.

»De sagde til mig, at jeg var blevet sendt hjem, fordi jeg var en dansk luder. Min onkel havde bildt familien ind, at jeg havde været i seng med en dansker, så jeg ikke var jomfru. Af den grund havde jeg ødelagt familiens ære, sagde de. Men jeg havde jo ikke haft nogen dansk kæreste; det passede ikke. Alt handlede om ære, og det var mændene, der bestemte. Jeg fik at vide af min mor, at nogle fra familien en nat var kommet for at ville myrde mig, men at hun havde forhindret det,« siger Sherin. En ung kvindes flugt for at vinde friheden

Invandring kostar visst pengar

Erik Hörstadius beskriver sig selv som ‘politisk korrekt’. Vist syder og bobler det i underskoven derovre. Et svensk valg der rent faktisk handler om noget. Det er ikke meningen. Ser man på 80 års svensk parlamentarisme, er den påfaldende begivenhedsløs, men det var også valg hvor dagsordenen kunne kontrolleres: Skol,vård och omsorg.

Vad kostar då invandringen? Alltså den aktuella, politiskt påverkbara flykting- och anhöriginvandringen, och inte de sydeuropéer och finländare som en gång befolkade våra fabriker? På lång sikt är det svårt att bedöma, förstås. Hur blir arbetskraftsdeltagandet? Vad vinner vi på pluralism, nya perspektiv? Vad förlorar vi på kulturkonflikter och eventuellt minskad tillit?

Hur som helst, den länge Sverigeledande forskaren på området, professor Jan Ekberg, menade att plus vändes till minus runt 1980 och att den statsfinansiella kostnaden 2006, före den arabiska våren alltså, var cirka 1,5 procent av BNP, i runda slängar 50 miljarder. Ekonomen Jan Tullberg ger i sin faktadigra bok Låsningen en klart högre siffra. Totalt ett par hundra miljarder när också undanträngningseffekter på jobb och bostäder beaktas.

Våra ledande nationalekonomer sitter tysta i frågan – med några pondusfyllda undantag. Professorerna Magnus Henrekson och Assar Lindbeck bedömer båda att påfrestningarna är stora (Lindbeck menar rentav att invandringen underminerar välfärdsstaten).

Vid bättre middagar får man inte prata pengar. Men inom exempelvis klimatpolitiken och vården är det legitimt, trots etiska komplikationer, och trots att människoliv ligger i potten. Penga­prat borde vara legitimt också i invandringspolitiken. För vad är den solidaritet värd, som bygger på folkfördumning och ljug?Och hur långsiktigt hållbar är den? Affärsvärlden

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Ole Burde

    Hvad angår tørklædet , så var det måske en idee at indføre en moderne variation af ”skoleuniformer” , hvilket man har gjort i mange lande hvor etnicitet har truet det nationale sammenhold . En yderligere fordel herved , er at man også slipper af med mode-hystriet, dvs superdyre beklædningsgenstande som enhver teenager bare er nødt til at ha’ fordi ”alle de andre har dem”… I den moderne variation (som feks i den skole hvor min kone underviser ) kan eleverne selv vælge og købe tøjet , så længe det opfølger nogen simple kriterier : ingen bare navler , kun een farve til hver genstand , ikke over en maximum pris , ingen overfødige genstande som feks tørklæder.

  • Ja, såsom nordiska flickor och kvinnor, samt över huvud taget blonda kvinnor, även då germanska kvinnor, engelska flickor och kvinnor, har framställt inom massmedier, teater, musik, rockmusik och film, mode och även barnprogram och underhållning osv., så är det ju på sätt och vis kanske inte så konstigt om där finns en viss rädsla för att invandrares egna flickor och unga kvinnor också skall påverkas eller – bli som de västerländska lössläppta – , flickorna och kvinnorna, och därmed kanske bli gravida eller på annat sätt skapa familjeproblem för hela släkten.

    Denna fruktan har alltid varit närvarande i alla kulturer och i de flesta samhällen och har också oftast varit skambelagt och också kunnat skapa problem på olika sätt för både fader och moder, samt övriga släktingar, t ex om fadern var okänd osv.

    När kvinnor förr i tiden fick s.k. kyskhetsbälte på sig, när männen red ut i krig, och att detta förmodligen handlade både om att förhindra okända män för att kunna lyckas våldta hustrun när maken var bortrest, och även att förhindra kvinnan själv från att kunna vara otrogen, så visar detta att medvetenheten om denna realitet alltid har varit stor överallt.

    S.k. överklasskvinnor, eller döttrar till rika och välbeställda familjer, som blev gravida utan att ha ingått äktenskap, och kanske med någon okänd man, eller kanske osäkerhet kring vem som var fader, kunde skickas bort för att i smyg föda fram barnet, som sedan raskt adopterades bort, alternativt kunde förmås när så var möjligt att göra abort.

    Det är förståeligt om man lever i äldre perspektiv i mångt och mycket långt från den s.k. underbara och moderna, befriade, bekväma och ideala familjelösa moderniteten, med betydligt närmare och mer familjesammanbundna relationer, att man fortfarande är mycket mån om att döttrar inte skall utsätta sig själva för fara, eller riskera att kunna bli oönskat gravida, med de tänkbara problem och svårigheter som det kan orsaka hela familjesammanhållningar. Familjesammanhållning som då ses som mycket viktig för överlevnad.

    Ett olyckligt familjeöde för flickan naturligtvis, men i ett historiskt perspektiv är det förståeliga rädslor hos familjer och släkter, och preventionsåtgärder för deras kära döttrar, som i stort förekommit i alla tider.

    Att den s.k. moderniteten samt tillika den s.k. utvecklingen skulle bestå av enbart bra saker och enbart lyckliga människor, både flickor och pojkar, mammor och pappor samt familjer och släkt, vad gäller deras förmågor till harmoni, respekt, sammanhållning och välfungerande relationer, är nog en sanning med en mycket stor modifikation.

    F.ö. om obligatorisk skolklädsel

    Att gemensam skolklädsel, som Ole Bure nämnde, omgående borde införas på alla grundskolor och även övriga skolor, är egentligen, eller borde egentligen vara, en självklarhet.

  • LarsS

    Jeg beder egentlig blot vores politikere om, at anderkende de kulturelle og religiøse forskelle der hersker mellem glodens folkefærd.

    Det i sig selv ville være et fint udgangspunkt for at kigge lidt ud i fremtiden og danne sig ideer og tanker om hvordan verden vil udvikle sig for vores danske børn og børnebørn.

    I dag var jeg til frisør og jeg overdriver ikke når jeg siger, at jeg ser hammer godt ud nu!

    Min søde frisør er fra Afghanistan, jeg har kommet hos hende de seneste 3 år og hun er en fantastisk sød kvinde og ikke mindst en dygtig frisør.

    Vi taler efterhånden meget personligt sammen når jeg smutter forbi og ofte er jeg den eneste kunde i salonen, i dag var klokken 18 da jeg satte mig i stolen.

    Lad os kalde hende Tabu – jeg ønsker ikke at udsætte hende for fare ved at oplyse hendes rigtige navn, da jeg tidligere har fortalt hvilken by jeg bor i.

    Tabu har sin egen salon, hun arbejder alene og modtager kun kontanter eller modtager pengeoverførsler via Mobilbank for sine klip.

    Tabu er midt i 30´erne, hun taler udmærket dansk og er mor til 5 børn. det sidste barn fik hun i foråret. Hendes mand er også afghaner og arbejder om aftenen på et Pizzaria i København.

    Jeg synes Tabu er en fantastisk sød kvinde og hun har virkelig gjort det fantastisk med egen salon og selvforsørgelse, men jeg ved da udmærket godt hvorfor der kun modtages kontanter og hvorfor Tabu ikke vil have en Dankort-maskine installeret!

    Tabu går ikke med tørklæde, hun springer rundt i jeans og t-shirt og er i det hele taget meget
    lig en hvilken som helst dansk kvinde.

    Hun fortæller mig mange personlige og spændende ting, men at hun har fået “nye” bryster (de ser spændstige ud), ved jeg kun fordi min gamle mor også kommer hos Tabu og de taler åbenbart om lidt andre ting end jeg tør bringe på bane!

    I dag spurgte jeg ind til Tabus sommerferie, for jeg vidste hun skulle have været til London med hendes søster. Det var så blevet aflyst fordi hendes søster var blevet syg og indlagt med forhøjet blodtryk.

    “Det har vi til gode”, sagde Tabu og smilede. “Vi besøger vores søskende i London en anden gang.”

    “Hvor mange søskende har du?”, spurgte jeg for at holde samtalen kørende. Tabu kiggede ind i spejlet og direkte på mig og sagde med et smil: “Nitten!”.

    “Nitten!”, sagde jeg med en rystet stemme. “I kan da ikke være 20 søskende?”

    “Jo”, svarede Tabu. “Jeg er den ældste af 4 søskende fra min fars tredje kone.”

    “Ser du dem, dine søskende?, kender du dem?”, spurgte jeg.

    Tabu nikkede blot og fortalte mig, at de bor spredt over hele Europa, men at de har jævnlig kontakt. Sverige, Holland, England, Tyrkiet, Tyskland, Norge, Danmark og et par lande mere, som jeg ikke kan komme i tanker om. Men inden tilbage i Afghanistan!

    “Vil du have lidt pludder i håret?”, spurgte Tabu. “Ja tak”, sagde jeg og fik lidt creme de la creme smurt ind i hårpragten.

    Jeg rejste mig, betalte kontant de 150 kroner for klipningen og sagde til Tabu: “Vi ses!”

    Om tredive år er det Tabu´s børnebørn som med rystet stemme vil spørge en aboriginal mindretals dansker: “Har du kun 2 børn?”

  • Bjovulf

    ISIS er her allerede (redan)

    http://jyllands-posten.dk/blogs/mikaeljalving/ECE6948002/isis-er-her-a llerede/

    18. august. 2014
    Mikael Jalving

    Vi tror, det bare er noget på tv. Men vi styrer direkte mod konflikt og det, der er værre.

    Den islamiske bevægelse ISIS, som pt. fejrer store militære og propagandamæssige triumfer i Irak, og som inspirerer jihadister kloden over, er ikke blot en fjern trussel. Ifølge hollandsk presse har indvandrede tilhængere af denne bogstavelige udlægning af islam belejret en del af Haag. Netop i Haag, folkerettens internationale hovedsæde, har lokale ISIS-bøller fundet en ny slagmark.

    Mens det nordlige Europa nød den usædvanligt varme julisommer, marcherede næsten hundrede ISIS-tilhængere gennem bydelen Schilderswijk til fordel for deres våbenbrødre i Irak og Syrien med skilte, hvor der stod ”Længe leve ISIS! Videre til Bagdad!”.

    Siden er bydelen, som engang husede gennemsnitlig middelklasse, men jvf. europæisk hybris er blevet kulturberiget udefra, omdannet til et kvarter, hvor politiet helst ikke kommer.

    Demonstranternes første mål er naturligvis, at den islamiske stat skal være en stat i den hollandske stat. Hvad det fjernere mål er, kan man betragte i reportagerne fra Irak al den stund, at ISIS selv praler med sine morderiske bedrifter via sociale medier og videoer.

    Den 10. august gik en anti-ISIS-demo så gennem Haags gader og blev angrebet af de organiserede bøller, som desuden stod klar med kameraer med henblik på at forherlige deres dåd for mætte, ligesindede unge mænd, beredt til den globale kamp mod Vesten. Man kan se og fornemme den filmiske selvforståelse i dette klip.

  • Machiavelli

    Jeg bliver så trist til mode når jeg læser om Sherin, hvad fanden er det for en mentalitet, den religion/ideologi frembringer. De hører jo til på en psykiatrisk afdeling. Stakkels pige. Endnu en bekræftelse på, at politikerne er rene kriminelle og skaber et helvede på jord for sin egen befolkning. Af hensyn til Pet vil jeg ikke sige mere.

  • Britta Due Andersen

    Det er en grum historie om Sherin, men det er også forkasteligt, at hun kunne komme ind i Danmark, når hun havde en mor i Irak.
    Hvorfor straffes hendes onkel /familie ikke?!

  • Ördög

    Test
    [B]Test[/B]