25
sep
Seneste opdatering: 25/9-14 kl. 1909
18 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Mads Brügger fra Radio24syv skriver på sin Facebook profil:

“Kontroversiel Svensk Kunstudstilling Haves, Dansk Gallerist Søges! På en hemmelig adresse i København befinder den fængslede og kontroversielle svenske kunstner Dan Parks 31 billeder sig, altså præcis den udstilling som blev forbudt af de svenske myndigheder, før den knapt var åbnet. Det er Radio24syv’s kulturprogram AK24syv der har skaffet dem til København, ligesåvel som vi har lejet lokalerne (fra på tirsdag til på lørdag i kommende uge), og desuden sørger vi for at billederne er hængt op, og at der er tip top klar til fernisering. Men vi vil ikke være gallerister – for det er ikke foreneligt med Radio24syv’s public service værdier at udstille Dan Park. Til gengæld har vi gjort det så nemt som muligt for en eller flere af Dan Parks danske støtter at træde til som gallerist – og så er det sådan set bare at låse døren op, og tænde for lyset, så er udstillingen i gang! Lige nu har René Fredensborg besøg af Trykkefrihedsselskabets næstformand Aia Fog, som gerne vil være gallerist (efter at nøje at have gennemgået billederne der blandt andet viser Jesus der har analt samleje med profeten Muhammed og Grisling der hopper på profeten, mens han råber “dø, dø, dø – din lede pædofile”). Hun skulle først tale med sin formand, Katrine Winkel Holm – som bekræfter at det vil Trykkefrihedsselskabet meget gerne stå på mål for. I kommende dage taler René Fredensborg med andre mulige gallerister, og på mandag besluttes det endeligt i studiet, i AK24syv, på Radio24syv, hvem der skal være galleristen.”

Journalist Dorte Toft skriver i kommentartråden til Brüggers statusopdatering:

“Husk nu, Radio24syv… ikke blot et galleri, for det gør ikke kunsten ære nok. Husk også få hængt Dan Parks hagekors (dem, der så kunstnerisk er udført i perleplader) og dåserne mærket Zyklon-B op uden for synagogen i Krystalgade i København, så det svarer til netop det kunstværks præsentation i Malmø. Så får Dan Park tilmed endnu en årsag til at more sig. Ifølge hans udtalelser til pressen i Sverige er det altså morsomt at opleve jødernes reaktioner, og han vil næppe kimse af de danske jøders reaktioner heller.”

Tine Gybel skriver:

“Det blir nu lidt interessant om nogen i Danmark vover at løfte opgaven efter så ivrigt at have kritiseret og udstillet Sverige som indbegrebet af politisk korrekthed(!), og efter at have brugt lukningen af Parks udstilling til at illustrere deres kritik med. Alle praktiske undskyldninger for at takke “nej” er på forhånd udryddet, – så den politiske korrekthed står nu renset som det eneste problem, at tage stilling til, for de danske kritikere
Med al den ivrige kritik af Sverige, er det da påfaldende, at det ikke sværmer med interesse for at springe ind i rollen som gallerist….?
– Eller er vi også en lille smule politisk korrekte på den her side af Sundet?
– Og måske på en ny måde motiverede for at overveje, om politisk korrekthed er så slemt, som vi i farten fik gjort det til….?”

Kunstsamler Peter Hvidberg skriver:

“Hold udstillingen på HH færgerne (der sejler mellem Helsingør og Helsingborg, red.). Når færgen er i dansk farvand er billederne oppe og når den er i svensk farvand er de bag lås og slå. Ligesom cigaretterne og sprutten. Det vil give en masse svenskere mulighed for at se billederne….i DANsk farvand forstås..”

Journalist Lars K. Andersen (og tidligere musiker i bandet Poets) skriver:

“For fanden, Fantomet (Mads Brüggers tilnavn, red.), du bruger ikke Junglepatruljen på så slet en sag, generationer er gået forud for dig og nu ofrer du alt på hvad, en lille fucking nazi-abe (angiveligt Dan Park, red.)?”

Kunstværkerne kan i øvrigt ses her.

Den Frie

Se også: Dan Parks besked till fansen: I’ll be back!

I MSM er der 8-9 artikler om Park i dag : Radiokanal vil tjekke ytringsfriheden med profetbilleder, Racismedømt svenskers udstilling kommer til Danmark, “Religiøse følelser er simpelthen ikke noget beskyttelsesværdigt”

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Bjovulf

    “Deres ødelæggelse kan blive vores ødelæggelse. Vi importerer den nemlig.”

    Mikael Jalving i topform – Efter os, syndfloden! ( set via Uriasposten )

    “Det er blevet efterår, ikke bare herhjemme. Som de fleste nok har bemærket, er det herostratisk omtalte arabiske forår, som fik mainstreammedier og idealistiske politikere til at glimte af håb og humanisme, afløst af blod i sandet og mørke midt på dagen. Analytikere har allerede beskrevet det, og det skal siges igen: Den arabiske civilisation er brudt sammen, det er game-over. …

    Den arabiske civilisation, som selv Samuel Huntington anerkendte i sit kritiske værk om civilisationernes sammenstød for 20 år siden, er udlevet og vil næppe genopstå i vores levetid. Hvad skulle redde den? Plaget, som den er af Koranens allestedsnærværelse, er udsigterne til social, politisk, kulturel og økonomisk bedring mere end distante. …

    Men nu ser vi den. Vi ser, at det hele er noget lort på de kanter. Og vi ser noget andet og endnu værre – for os: At vi ikke evner at forvare os mod opløsningen af den arabiske civilisation. Deres ødelæggelse kan blive vores ødelæggelse. Vi importerer den nemlig. …

    Udfordringen handler ikke alene om penge, som er akut nok i sig selv. Den handler også om, at det på en eller anden morbid, flagellantisk måde er blevet Vestens opgave at gøre alle glade og mætte. …

    De har prøvet nærmest hvad som helst i løbet af det 20. århundrede, men intet virker: Nationalisme, socialisme, korporatisme, diktatur, militærstyre, frie valg, Twitter-demokrati, das ganze Sweinerei. Uden held. Dertil er den politiske kultur i området for sekterisk og hysterisk.

    Når de vestlige journalister er fløjet hjem igen, fortsætter de islamiske eliter og våbenbrødre med at lægge alting i ruiner, bortset fra moskéer, koranskoler, barakker, bordeller og bedetæpper. Hvorfor? Jo, fordi de tager Koranen alvorligt og følger den praktiske sharia…

    Hvorfor peger flaskehalsen på os? Hvorfor er det ikke kinesernes opgave, de er trods alt de kommende, globale magthavere? Hvorfor kigger ingen på Latinamerikas ansvar, de vil for helvede også gerne handle med araberne? Hvorfor kan Putin køre friløb? Og mere graverende: Hvorfor er det ikke araberne, der løser arabernes selvskabte problemer?

    Du ved godt hvorfor. Det er kun i Vesten, at vi har fået den tro, at vi og ingen andre kan løse alverdens problemer lige fra nødhjælp til geopolitik. Det er os, dvs. vores nedarvede humanisme, der i generationer har ledt Vesten på vildspor og skabt en grænseløs, universel samvittighed hinsides alle sociale konsekvenser i hjemlandene og gjort menneskerettighedskonventioner til guddommelige anvisninger.

    Dér ligger hunden begravet, og det er på tide at sige det ligeud, som det er: Det er os selv, ikke araberne, der har gjort den kroniske arabiske borgerkrig til USA’s, Storbritanniens, Australiens, Canadas, Hollands, Sveriges og Danmarks evige problem. Vi vil og skal hjælpe, koste hvad det koste vil, herunder vores egen deroute.

    Deroute er egentlig for venligt et udtryk. Det er ikke alene den arabiske civilisation, der forsvinder for øjnene af os, men tillige vores egen kultur, der synker sammen i bestræbelsen på at spille Jesus, imens vi tillader, at arabere, der tydeligvis ikke vil Danmark eller det land, der har givet dem eller deres forældre en ny chance, huserer som grever og baroner på gader og stræder og opfører sig, som var de herrer i vores hus.

    Mærk dig disse dage, det er dage, der forandrer verden, herunder din egen. Tiderne skifter, jeg siger det bare.”

  • LarsS

    Mikael bliver mere og mere skarp.

    Han har ordet i sin magt og forstår med få sætninger at udtrykke det, som også sådan en som jeg går rundt og bakser rundt i mit indre med.

    Håber han bliver ved med at rykke sin position frem, specielt nu, hvor han også er blevet en stemme som har fået adgang til media udenfor danmarks grænser.

    • Ja, det er en af hans særlig gode dage, der har jeg hørt flere sige, og jeg skriver under.

      • Skåning

        Jag instämmer också kring Jalving. Han växer i sin roll. Men det jag inte förstår är varför han inte talar ur skägget (vet inte om den metaforen är begriplig på danska, men det betyder att säga vad man tycker utan att hymla). I fyra veckor drev han Danmarks röst, men endast vid ett fåtal tillfällen hörde jag honom höja rösten och säga det han skriver i sina blogs på JP. Vi ska inte tala om hans medverkan i SVT Hönsgård (SVT Debatt) nu senast, när han efter rasistpaniska utbrott från några unga och korkade kvinnor, en operabög och en läppglanspoet (Björn Ranelid), nästan ursäktade sig för att ha en motsatt uppfattning.

        Jag menar om man är dansk och inte har något att förlora, varför inte ryta till ordentligt. Det är ju uppenbart att Sverige är ett dårhus, så varför inte säga det? Vad riskerar Jalving? Varför är han så försiktig? Språkförbistring kan vara en del av svaret, men inte hela. Åh, vad jag önskar att jag hade fått sitta i den studion och säga vad JAG tycker, men det kommer aldrig att hända.

  • Hvis der følger en intercontinental returbillet buissnessclass og ophold med mad på Admiral med, så står vi til rådighed. Eksorbitant krav, javist, men vi taler om en meget hård og risikofyldt opgave.

  • Nils

    Sørg nu for guds skyld for, at værkerne bliver forklaret. Folk står jo i kø for at misforstå dem.

    Perleplader med hagekors = hylder Hitler. Zyklon B-dåser nær synagoge = vil gasse jøder. Negre der er hængt = synes at negre skal hænges. Osv.

    • Det er der nok ikke så meget at gøre ved, men jeg har en lydoptagelse, hvor Vilks for en måned siden forklarer Park. Han sætter ham i kunsthistorisk sammenhæng, men forklarer også, at retten ikke forstod et klap, og var lige så bogstavelig gumpetung, som dem du nævner.

      Det er meget morsomt og meget instruktivt, måske jeg skulle uploade den alligevel.

  • Torben Snarup Hansen

    Skal kunst forklares?

    Hvis det forholder sig sådan, skal der ansættes tusinder af eksperter på alle museer og til alle koncerter. Dirigenten ved fremførelse af Beethovens tredje symfoni holder nogle lange pauser, så en musikkyndig kan orientere tilhørerne om, hvad mon meningen er med hver sats.

  • Dan Park er jo gadekunstner, med speciale i kritisk stillingtagen til konkrete problemstillinger i den svenske samtid. Hver plakat er jo hans kommentar til noget.

    Kald det bare kontekst, men det ville nok hjælpe på forståelsen af hans værker, hvis man satte sig lidt ind i de enkelte absurditeter hinsidan…

  • Michael Larsen

    Dorte Toft læser nok ikke Snaphanen, men hvis hun gør er her mit svar til hende: Dan Park er lort på dåse og fortjener at blive ignoreret, hverken mere eller mindre. Det er det svenske retssystem der har gjort ham interessant ved at kriminalisere hans ytringer. Og det er for mig det væsentligste, at ytringer, uanset hvor absurde eller provokerende de er, bliver kriminaliseret.

  • Hr. Naturli’

    I 22-nyhederne på 24syv, igår torsdag, udtalte en talsmand fra Grimhøjmoskéen, at udstillingen af Parks værker, kunne føre til en ny Muhammed-krise. Jeg betragter hans udtalelse som en trussel.

  • Michael Unna

    altså jeg ér ikke sikker på jeg bryder mig om Dan Parks kunst, og jeg ville nok måske også kritisere noget af den for at være dum eller modbydelig uden at jeg ved det på nuværende tidspunkt. Men jeg ville da ikke forbyde den eller dømme ham for noget juridisk med mindre han direkte konkret opfordrede til mord og vold på andre mennesker. Vi har kunnet lyttet til Ramstein, Marlyn Manson, Frank Zappa o.a yderst kontrovosielle musikkere og poeter, og herhjemme også set film af Lars Von Trier etc. så hvorfor ikke også give tilladelse til Dan Parks? Det er endnu engang ytringsfriheden der står på spil.

  • Michael Unna

    Problemet for mig er jo ikke at man kritisere hans kunst (ærligt jeg har kun set et billede af ham. Det han kalder -afrofobians-. Bevares det er ikke smukt, men det er vel ikke værre end musiknummeret-strange fruit- af Billie Hollyday.). Når det så er sagt, så er problemet ikke hans kunst uanset hvad. Problemet er for mig at se, at han skal 1/2 års fængsel og bøder. Uanset hvad han fremviser- har han direkte utvetydigt opfordret til mord, vold eller anden kriminalitet på andre? Jeg tror det næppe. iorden at man protestere over hans kunst, men ikke iorden at den svenske jura og politiske korrekte elite slår så hårdt ned på ham.
    Hykleriet kan tydeligt fremvises, hvis man går ti år tilbage i Sverige. Her gik den Israelske ambassadør amok over et kunstværk, som hed -snehvide og den vanvittige sandhed- som udstillede en -selv og medmordsbombe subjekt- som på en sejlende pedistal flød rundt i vandfad med rødt vand (symboliserende blod). Efter han havde ødelagt det, blev han kaldt til -skideballe- hos det svenske udenrigsministerium. Det er jo hykleri af værste skuffe, når man sammenligner behandlingen af ham i dag (vi kan i dag lytte til Ramstein (ich tur dir wee), Marilyn Manson, Frank Zappa o.a, og se snuf scener(morderisk porno)fra Mellemøsten, og andre modbydeligheder. For mig at se er svensk elite og jura gået i politisk korrekt psykose, når så meget andet er almindeligt. Det her er for alvor ytringsfriheden der står på spil fra officiel side, og jeg er fuld af foragt over Amnisty International ikke reagere (vil opfordre til boykot af dem, da de har mistet troværdigheden i den forbindelse).

  • “Dan Park er lort på dåse”

    Det kan være at Dan Parks talent som grafisk kunstner ikke er særligt stort. Men en kunstners rolle i vore entartede samfund er jo ikke at skabe behagelige værker eller estetiske oplevelser hos beskueren, men at provokere, eller sagt på en pænere måde, at inspirere til eftertanke, selvransagning og debat.

    Hvad det angår synes jeg at Dan Park bliver groft undervurderet også af mange som forsvarer ham principielt, og jeg hører den ene efter den anden kommentator nedgøre ham og hans værker, tilsyneladende uden at man har gjort noget som helst for at forstå budskabet og se dem i en sammenhæng i den noget specielle svenske “debat”.

    Ud fra de kriterier som anvendes bredt i samfundet i dag, synes jeg at Dan Parks frembringelser er tankevækkende / opfordrer til tænkning på en fin og kreativ måde, som passer fint ind i det entartede svenske samfund. Jeg synes mange af dem er humoristiske, hvilket er en kvalitet i sig selv.

    Respekt for Dan Park, også for det kunstneriske aspekt, som består af mere end blot frembringelse af nydelige sanseobjekter. Det er som om Park har iklædt sine budskaber i en form som passer rigtig godt ind det kulturmarxistiske Sveriges øvrige kulisser.

    Havde jeg råd så ville jeg investere i en ægte Dan Park!

  • Michael Unna

    Ja det skal sgu nok blive penge værd 🙂 🙂 🙂 Takket være svensk politisk korrekt psykotisk jura. Han har da fået en del pr. om ikke andet. 🙂