10
nov
Seneste opdatering: 10/11-14 kl. 2053
6 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Hej då.
Nu har jag blivit hotad till livet mer än tio gånger under några dagar. För att inte tala om alla andra hot och allt hat. Mitt brott? Jag kritiserade islam offentligt.

Så var är ni? Va? Ni kristna? T. Dahlman vågade. Lukas B har hört av sig, kanske någon till.Men sedan? Inga fler. Det är en skam. Tack för ingenting. Jag orkar inte mer, tar timeout från detta och flyr landet.

Hej då.

skrev Marcus Birro på sin blog i dag. Han er kristen, kommentator på Expressen og ikke speciel grov i mælet. Han skrev en harmdirrende klumme efter mordet på Elin Krantz, Vi är utsatta för terror i vårt eget land, men ikke så outspoken, som jeg ville have skrevet den. Birro tror, man kan have en samtale i Sverige om islam uden at indsukre og lyve . Han vil opdage, han kommer til at vælge mellem at være tro mod sig selv eller at bo i Sverige. Ligesom så mange andre før ham. At sætte sig op imod den samlede magt af venstrefløjen (hvilken er næsten alle) og islam, det lader sig ikke gøre. Den offentlige løgn er for massiv, alliancen med islam er for mægtig.

Birro er en hædersmand, men han er også noget naiv. Han skal glæde sig over, han har et andet land i baghånden. Da jeg mødte Dan Park i søndags, var han kommet frem til det samme, jeg gjorde da jeg mødte ham i maj måned. Han må flytte. I går meddelte gallerist Henrik Rönnquist, at han forlader Sverige. Det er valget. Indre eller ydre eksil. Det første slider på samvittigheden, det andet på pengepungen og logistikken.

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • LarsS

    Det som Birro nu oplever, tror jeg ikke bliver et enkeltstående tilfælde.

    På blot få måneder, og specielt med styrke efter det seneste valg, er der nu ved at ske et skifte blandt skribenter og opinionsdannere i gamle Svea.

    Forsigtigt stikker flere og flere snuden frem og får naturligvis et kæmpe dask med den politisk korrekte pisk. Men som små kattekillinger, hopper flere og flere ud i den store verden og går på egne eventyr.

    Selv Johan Westerholm, en gedigen socialdemokrat, er blevet “hard core” og lyder nu helt fornuftig som var han SD´er. Hans tid i den røde stue er nok snart ovre.. http://ledarsidorna.se/.

    Men den bedste analyse af det svenske mareridt jeg senest har læst, er af Lars Anders Johansson!

    Han slænger i denne artikel sin tålmodige læser en tur igennem Sveriges rejse i den socialistiske karrusel og frem til i dag – man bliver helt rundtosset, men kommer ganske klarsynet ud efter turen!

    Meget læseværdigt: http://www.larsandersjohansson.se/?p=4445

    • tak, den kendte jeg ikke. Antallet er blogs er uoverskueligt. Det var nemmere i 2003 og 4

      • LarsS

        Steen, glæder mig jeg kunne bidrage med noget du ikke havde noteret før 🙂

        I øvrigt synes jeg Sverige har nogle fantastiske blogs – langt flere og på et væsentligt, generelt højere kvalitativt niveau end i Danmark. Måske har det at gøre med, at MSM i Sverige nu tvinger en stærk undergrundskultur frem?

        Din egen blog, Steen, er i øvrigt og i mine øjne danmarks bedste – du gør det sgu godt!

        • Du har ret. For ti år siden, havde Sverige næsten igenting, og jeg kan huske jeg jamrede over det i flere år fordi – som tiden har vist – de havde meget meget mere brug for dem og fik dem også efterhånden. Det er bare mig, der er utålmodig.

          Hvad angår mig, så kan jeg stadig vågne og spørge mig selv om, hvad jeg laver. Så må jeg vente indtil jeg er klar over det igen 🙂

  • Peter Buch

    Det er måske endda kun optakten til begyndelsen. De første anslag.
    http://www.youtube.com/watch?v=WlcO85zodQM

  • LarsS

    En underfundig ting, apropos dette med at ytre sig i offentligheden, kom jeg lige til at tænke på.

    Jeg følger MSM hver eneste dag og har gjort det i dekader, først som abonnent på danske og svenske aviser (de har nu været skrottet i mange år), siden via internet.

    Selv er jeg ganske almindelig lægmand, men journalistik har altid interesseret mig (min bror er journalist – vi har de vildeste diskussioner over et par flasker rødvin!).

    Nå, men jeg følger dagligt med på journalisten.dk/se/no og en ting der længe har undret mig, er den minimale debat som foregår blandt journalister på deres egne web.sites! Man skulle tro, at man lige præcis i den 4. statmagts (I Sverige den 3.) hytte kunne følge spændende debatter blandt landets skribenter, men ak!

    I Danmark og Norge foregår der på journalisternes web.site en del debat, men bestemt ikke noget der får ens puls til at stige. I Sverige er der ikke bare stille, men tyst som i graven!

    Senest jeg så en debat på den svenske site var for en måneds tid siden, det drejede det sig om procentregning! En Journalist på journalisten.se havde (journalister kan bare ikke matematik eller økonomi – det går altid galt!) regnet helt forkert omkring en procentvis stigning i forbindelse med en afstemning og så var der en vild kommentarstorm fra kollegaer, som skulle korrekse og udvise viden.

    Men normalt er der der stort set ingen debat på journalisten.se, ingen byder ind med kommentarer og der er fuldkommen stille!

    Det får mig blot til stille at fundere over, om der er en usynlig hånd over den svenske journaliststand som efterhånden har fået de ansatte til at tie frem for at bide!

    Måske en skør tanke, men jeg undrer mig altid mere over stilhed end larm!