2
dec
Seneste opdatering: 3/12-14 kl. 2001
20 kommentarer - Tryk for at kommentere!

tim pallis (1)

(klik foto for helskræm) – Dette er ikke en anmeldelse af Sam Harris nyeste bog: Waking Up: A Guide to Spirituality Without Religion. Den anmeldelse skal jeg nok skrive, når jeg har læst bogen, men her drejer det sig om at vågne up til nuværets virkelighed, som langt de fleste syvsovende intellektuelle overalt i verden ikke tør åbne øjnene for.

Jeg har beskæftiget mig med det at vågne op det meste af mit liv, og jeg er nu 76 år. I de sidste 45 år har jeg været buddhist. Og jeg kan fortælle, at navnet Buddha’s sproglige rod er budd, som både på pali og sanskrit betyder at vågne op.

Buddhismen drejer sig derfor helt bogstaveligt om at vågne op. Denne opvågnen handler om mystikeren eller den spirituelt søgendes opvågnen til en ganske særlig indsigt i alle eksistensers buddhanatur. Det er en erkendelse af vor egentlige natur og identitet.

Det nagende spørgsmål for enhver søgende er “hvem er jeg?” eller bedre “hvad er jeg?” Det spørgsmål handler om vor sande identitet, og der findes faktisk en erkendelse, som kan åbenbare det for os. Men det kræver en søgen og praksis, som de færreste gider gøre sig umage for.

Jeg har været på det spørgsmål i mange år indtil jeg fandt svaret. Men det er faktisk ikke den opvågnen, jeg vil skrive om her. Det er en hel anden erkendelse, som vi alle i fremtiden bør vågne op til. Det er en virkelighedserkendelse, som vore politikere, journalister og undervisere overalt i samfundet ikke tør indrømme.

Det vil nemlig bringe dem i overensstemmelse med den værdipolitik, som Dansk Folkeparti, Dansk Samling og Lars Hedegaard har. Fra et kulturmarxistisk, kulturradikalt og kulturrelativistisk synspunkt vil en sådan virkelighedserkendelse være racistisk eller ny-nazistisk. Derfor er der meget få danske intellektuelle, som tør vågne op og udtrykke deres sande værdipolitiske ansigt.

I ethvert menneskes liv sker der ting i vor virkelighed, som bringer en opvågnen og erkendelse på et eller andet plan ind i vort liv. Det behøver ikke at være “den store erkendelse”, som næsten alle mystikere i de spirituelle traditioner overalt i verden stræber efter. Jeg vil nødig bruge udtrykket “den store oplysning”, fordi ordet “oplysning” er så belastet af den neo-jacobinske politiske propaganda.

Men jeg vil gerne fortælle om en meget indsigtfuld periode i mit eget liv, som andre måske også genkender som deres vendepunkt. Den elvte september 2001 blev sådan en dag for mig.

Jeg kørte hjem lidt tidligt fra mit arbejde i Det kongelige Bibliotek, fordi jeg skulle til Buddhistisk Forums Tidskrifts udvalgsmøde. På vejen til redaktør Birgitte Kolby Jensen åbnede jeg for radioen i min bil. Det var breaking news, som berettede om, hvad der skete med World Trade Center i New York.

Det var en nyhed, som ikke var forventet. “Du må åbne for TV – der sker noget i New York”. Der blev intet tidsskriftmøde den sene eftermiddag. Vi var som lamslåede. En ny tid åbnede sig for mig. Hvad var det der skete? Og hvad betød det?

Blandt udvalgets medlemmer var Torben Snarup Hansen, som jeg ikke kendte særlig godt dengang. Han interesserede sig for buddhismens politiske historie, mens jeg interesserede mig for buddhismen spirituelle tradition. Vi kom nu til at tale om islam. Jeg vidste ikke, at han i 1989 havde skrevet en bog om islam sammen med Pernille Bramming: Islam, en religion, en historie, en kultur.

Han havde også en fantastisk farlig sojourn til Iran som trotskist i det “iranske forår”, som viste sig at være en dyb shiitisk vinter. Torben tog benene på nakken og kom ud af Iran førend de klyngede ham op i kranerne. Det findes der en spændende beretning om af Helle Merete Brix: Khomeini og Venstrefløjens blinde øje. Trykkefrihed.dk oktober 2005.

Jeg havde i min interesse for sammenlignende mystik fundet en japansk forsker ved navn Toshiko Izutsu, som læste 18 sprog og havde skrevet om både zen buddhisme, taoisme og sufisme. Foruden at skrive om den iranske sufi mystiker Mahmud Shabistari handlede hans hovedværk om en sammenligning af taoismen og den store sufi mystiker Ibn Al Arabi.

Jeg var meget interesseret i den esoteriske side af islam, som kaldes batin og mente at det var den RIGTIGE islam. Sufi islam var den rigtige islam. Det sagde jeg til Torben, som så skarpt på mig og sagde “Hov, Hov!” Der var nu noget vi absolut ikke var enige om.

Jeg var meget skråsikker, fordi rødderne i alle religioner forekom mig at være mystikken i alle religioner. Og islams mystik var sufismen. Men jeg kendte faktisk intet til indholdet af Koranen, Ahadith og Sira. Derfor måtte jeg nu gøre mit hjemmearbejde bedre og sætte mig ind i, hvad ortodoks og traditionalistisk islam er for en størrelse.

Aldrig har jeg taget så grundig fejl, og jeg er i dag Torben dybt taknemlig for at vække mig til en ny erkendelse om, hvad mainstream islam egentlig er. Det var samtidig en enorm værdipolitisk omvæltning, som satte mig ind på et nyt erkendelsesspor og en ny politisk orientering. Virkeligheden så pludselig helt anderledes ud. Det var en opvågnen så det batter.

Jeg kunne godt forunde Karen Armstrong en sådan opvågnen. Hun er nok en af de kendte engelske forfattere i verden, som journalister, politikere og intellektuelle tyr til, hvis de vil vide noget om enten islam, buddhisme eller kristendom.

Karen Armstrong var i syv år romersk katolsk nonne i Sisters of the Holy Child Jesus:

As a young nun, I spent years trying to do everything purely for God, and it¹s just not possible. Our self-interest and other motivations constantly flood our most idealistic efforts.

Hun har skrevet et utal af bøger, artikler og foredrag. I 1993 skrev hun bogen A History of God: The 4,000-Year Quest of Judaism, Christianity and Islam. In 1996 kom Jerusalem: One City, Three Faiths. I 2006 The Great Transformation: The Beginning of Our Religious Traditions. Hendes bøger om islam er: Muhammad: A Biography of the Prophet (1991); Islam: A Short History (2000); Muhammad: A Prophet For Our Time (2006). Men hun har så sandelig også skrevet bogen Buddha i 2001.

Blandt de mange priser KA har modtaget gennem sit mangeårige forfatterskab er også The Muslim Public Affairs Council’s Media Award i 1999. Det forstår man så godt, når man hører, at hun har sammenlignet Muhammed med Mahatma Gandhi. Der hopper kæden helt af. Da bliver man klar over, at hendes kendskab til ortodoks islam til trods for, at hun er en verdenskendt religionshistoriker, er meget overfladisk.

Forøvrigt har Svend Andersen for nylig gjort opmærksom en særlig forståelse af Gandhis “ikke-volds” politik (ahimsa). Han siger her på Snaphanen den 12 november følgende:

Jeg er opdraget med Gandhi¹s tanker om ikke-vold, og dem følger jeg stadig. Gandhi siger udtrykkeligt, at det at dræbe med kærlighed (altså himsa, vold) for at undgå en endnu større vold, moralsk er højerestående end ³kujonens ikke-vold² (ahimsa), altså passivt at acceptere voldens hærgen…. for alt for mange vesterlændinge er tolerance overfor intolerance og direkte vold desværre ³kujonens ikke-vold² ­ politisk korrekthed er blot et fint udtryk for fejhed.

Karen Armstrong øser af sin forståelse for kvinders stilling i “fredens religion”. Hør hvad hun kan finde på at sige:

There¹s nothing in the Quran to justify either the veiling or the seclusion of women. The Quran gave women rights of inheritance and divorce, legal rights we didn¹t have in the West until the 19th century.That¹s what I feel about the treatment of women in Saudi Arabia. It¹s iniquitous, and it¹s certainly not Quranic.

Da hun bliver gået på klingen i et interview og spurgt om, hvor hun, der befinder sig udenfor en (religiøs) tradition, henter autoritet til at sige, hvad der er koranisk og ikke koranisk, svarer hun gudhjælpe mig:

I talk to imams and Muslims who are in the traditions.

KA ved altså ikke, hvornår muslimske lærde bruger forstillelse (taqiya) Det lader til at være på mode, at moderne forskere ikke selv læser religionernes tekster, men i stedet anvender de antropologiske metoder, som Uriaspostens Kim Møller har gjort opmærksom på. Karen Armstrong må opfattes som islam apologet, når hun i ramme alvor kan sige:

Islam came to spread compassion among the nations of the world.

Den amerikanske blog Jihad Watch’s direktør Robert Spencer har kommenteret Karen Armstrongs påstand om at Jihad betyder “at give til de fattige”:

In saying that jihad meant ³giving to the poor,² Armstrong is confusing jihad, which a manual of Islamic law certified by al-Azhar specifies is warfare against and subjugation of unbelievers (see Umdat al-Salik O9.8), with zakat, which isŠgiving to the poor.

Det afslører hendes dybe uvidenhed om selv veldefinerede begreber i den islamiske teologi. Karen Armstrong og andre forskere som f.eks. John Esposito har et kæmpe ansvar for at misforstå og fejlfortolke islam. Jeg er helt sikker på, at de regnes for pålidelige autoriteter af talrige politikere, journalister og intellektuelle overalt i verden. Vi kritiserer dem for ikke at vide nok om islam, men i virkeligheden er det de religionshistoriske eksperter, som vildleder befolkningen.

John Esposito, der ligesom Karen Armstrong tilbragte 10 år af sin ungdom i et romersk katolsk kloster, er professor i International Affairs and Islamic Studies at Georgetown University Washington, D.C. Han er også direktør for The Prince Alwaleed Center for Muslim ­Christian Understanding at Georgetown. Centret støttes af den Saudiarabiske Prince Alwaleed Bin Talal.

Sam Harris har kritiseret Armstrongs godtroende syn på islam og hendes religiøse apologi. Hun og ligesindede forskere som John Esposito har købt ventrefløjen og kulturrelativisternes politiske korrekthed. Virkeligheden er den, at islam som den forstås og praktiseres af et stort flertal af verdens muslimer er og bliver en anti-tese af det demokratiske civilsamfund.

Karen Armstrong er ikke tabt bag en vogn. Den stærke dame fyrer igen mod Sam Harris og stand up komikeren Bill Maher, som i et meget omtalt TV interview i Michael Schulson’s Salon, November 23, 2014 hævdede, at der er noget voldeligt iboende i selve islam. Sam Harris sagde f.eks at ³Islam is the motherlode of bad ideas²

Dertil siger Karen Armstrong:

It fills me with despair, because this is the sort of talk that led to the concentration camps in Europe. This is the kind of thing people were saying about Jews in the 1930s and ¹40s in Europe.

Det er godt at hører den slags fra hestens egen mund, så ved vi hvor venstrefløjens og de kulturradikale har deres beskyldninger om nazisme fra. Disse forskeres hensigt er at skræmme deres læsere og lyttere til at tro, at kritik af istams herrefolksmentalitet fører til koncentrationslejre, og at man derfor bør stoppe enhver islamkritik. Derfor har de opfundet islamismen som den egentlige synder, mens selve islam går fri, fordi den er tom for essens.

Grunden til, at jeg har været efter Karen Armstrong i dette essay og ønsker, at hun vågner op til virkelighedens verden, er den udtalelse, som jeg selv fremsatte overfor Torben Snarup Hansen, som nævnt ovenfor. Det fik mig til at vågne op.

Mennesker som har brugt en del af deres liv i sprirituel træning og praksis f.eks. i klostre (min var Zen træning i japanske klostre) kan have et alt for godtroende syn på eksoterisk religion. Det vil sige at tro på noget hinsides, andet og ydre. Grunden er, at de fortolker alt i lyset af esoterisk spiritualitet, der handler om at forstå livets ultimative spørgsmål gennem en dyb erkendelse af ens egentlige natur.

Karen Armstrong siger i et interview om blandt andet den saudiske wahhabisme, som hun afviser som værende ukarakteristisk for islam:

Before Wahhabism, which developed in the 18th century, the most popular form of Islam was Sufism, which had a very positive view of other faith traditions. It¹s quite common for a Sufi to cry in ecstacy that he¹s neither a Muslim nor a Christian nor a Jew because once you¹ve glimpsed God these manmade distinctions fall away. And that is very much endorsed in the Koran as well. Indeed, in one passage, it says that religious pluralism is God¹s will.

Det er vigtigt igen og igen, at gå tilbage til begyndelsen, hvad enten det er holokaust eller 9-11. Karen Armstrong misforstod helt og holdent 9-11 og lad mig sige, det gjorde George Bush også, da han forsikrede, at det ikke havde noget med islam at gøre. KA siger:

When I saw the towers fall on September 11, one of the many, many thoughts that went through my head was, ³We helped to do this.² The way we split up these states, created these nation-states that ISIS is pulling asunder, showed absolutely no regard for the people concerned.

Religiøse venstreorienterede som Karen Armstrong er mærkeligt nok en slags etnocentrikere, fordi de opfatter islamiske jihadisters handlinger som reaktioner på vesterlandsk imperialisme. Har den islamiske verden ingen evne til selvstændig handlen? Hvis man hævder, at 9-11 var forårsaget af den islamiske jihad doktrin, så ville det sandsynligvis ikke vare længe før KA ville kalde en for islamofob eller nazist.

Karen Armstrong er overbevist om at den muslimske tilflytning til Vesten har rod i vor kolonialisme, hun siger:

We are beginning to get a pinprick of the pain that happened when we went into these countries and changed them forever. They¹re with us now because we went to them first; this is just the next stage of colonization. We made those countries impossible to live in, so here they are now with us.

Tidligere artikler af Tim Pallis

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Bjovulf

    SD fäller regeringens budgetförslag 😀

    Uppdaterad i dag 17:01. Publicerad i dag 16:19

    http://www.dn.se/nyheter/politik/sd-faller-regeringens-budgetforslag/

    Sverigedemokraterna meddelade på tisdagen att partiet tänker rösta för Alliansens budget och därmed fälla regeringen. Det blir i sådana fall första gången i modern tid som en hel budget röstas ned i riksdagen. Kronan, redan hårt pressad av den låga inflationen, föll till 7:50 kronor per dollar i samband med SD:s besked om att de röstar ned regeringens budgetförslag. Det är den lägsta kursen sedan juli 2010.

    • Bjovulf

      In i det sista spekulerades det i om SD skulle lägga ned sina röster eller stödja Alliansens förslag. Nu blir det alltså Alliansens förslag som med stöd av SD får igenom sin budget vid en omröstning.

      Statsminister Stefan Löfven (S) sade i en DN-intervju på tisdagen att han under inga omständigheter kunde tänka sig att regera med Alliansens budget. [!!!]
      Ett scenario som flera bedömare anser vara det mest sannolika är att regeringen – i stället för nesan att lida ett säkert nederlag – ställer in onsdagens omröstning i kammaren och skickar tillbaka budgeten till finansutskottet. I ett sådant läge skulle regeringen kunna inleda förhandlingar med ett eller flera borgerliga partier och försöka nå en kompromiss.

      Om förhandlingarna sedan inte leder någon vart kan det bli aktuellt att utlysa nyval. Det kan tidigast utlysas den 29 december och måste då hållas senast den 29 mars. [!!!]

      • SD kunne have gjort to ting. Enten at undlade at stemme for nogen af budgetforslagene – hvilket ville have givet Löfven mulighed for, at forhandle med et eller flere af oppositionspartierne om et nyt budget – eller stemme for alliancens forslag, hvilket ville kunne blokerer for ethvert samarbejde over midten.

        Ikke nok med at de gjorde det sidste. De indkaldte også til pressemøde og fik fuld taletid i samtlige svenske medier, hvor de tørt kunne konstaterer at indvandrerpolitikken var helt forfejlet.

        Godt gået SD. Den må ha’ gjort ondt..!

        • Bjovulf

          Nemlig 😉

  • SUS

    Der bliver ikke nyvalg. Den svenske overklasse, sosserne og alliancen, kan høre Fenrisulven glamme.(> 20 % SD). Malmøbomben er for tæt på. De sammensvorne finder en løsning.

    • Jo, men at finde en løsning i det der roderi, vil alligevel give SD et ordenligt skub i ryggen!

  • Tim Pallis

    Som vanligt en særdeles læseværdig kronik. Tilbage er bare at konstaterer at højtflyvende, verdensfjerne og spirituelle venstrefløjsideologer har det med at slå sig, når ballonen endelig springer. Vi andre, med begge ben på jorden, kan nemmere og mere ubesværet erkende en fejl.
    Jeg anede heller ikke hvad islam var for en størrelse, før jeg stod alene med en lille efternøler, i en indvandrerghetto på Nørrebro. Den dag han, som 5-årig, kom op og sagde, at drengene nede i gården havde fortalt ham han troede på den forkerte gud, vågnede jeg op!

    Han anede ikke engang hvad gud var for noget. Men han vidste sgu godt han ikke ville ned i gården mere! Måtte den sande gud forbande mig, hvis ikke jeg var vågnet op dér…

  • Nielsen

    At tro på noget uvirkeligt, er at sætte begrænsninger for sig selv, endnu før man har taget et skridt, eller tænkt en tanke. Mennesket er et dyr. Jo før vi erkender den deprimerende sandhed, at vi kun er én blandt myriader andre, jo bedre. Vi går rundt og forestiller os, at vi er bedre end andre arter. Når jeg ser andre dyr i naturen, specielt i et moder – unge forhold, tænker jeg: Vi er underudviklede og brovtende. Underudviklede, fordi vi ikke har brugt chancen til at udvikle den intelligens, vi er andre arter overlegne med. Og brovtende, fordi, vi trods uudgrundelig uvidenhed om alt, stadig tror vi har større ret til livet, end dem.
    Mit synspunkt, er at alle og enhver hævder sig bedre, end du eller jeg, fordi de besidder en viden, som vi ikke gør. Men som regel er det jo løgn fra ende til anden.
    Op med humøret, det er snart jul.

  • Torben Snarup Hansen

    Imperialisme bruges næsten altid som et skældsord eller en anklage. Men imperialisme var og er mange ting – såsom destruktive og tyranniske styreformer, hvor voldspsykopater iværksatte borgerkrige og hærgede og plyndrede.

    Disse negative træk fandtes også i græsk og romersk imperialisme, men der er vægtige argumenter for, at her først og fremmest var en enestående stærk civilisationsfaktor (derfor benytter nutidens vesterlændinge tusinder af græske og latinske ord i daglig tale). Romerriget, der forenede de to pionernationer ved Middelhavet med en stribe stammefolk i nordvest og den gamle flodkultur i Ægypten, skabte velstand, orden og sikkerhed for 50 millioner mennesker. Denne orden holdt i flere århundreder.

    Hvad lærer børnene i skolen om dette?

    I moderne tid førte den kortvarige europæiske kolonisering i Afrika til vidt forskellige resultater.

    Den belgiske kong Leopold bemægtigede sig Congo og gjorde det endnu mere kaotisk og voldeligt end det var i forvejen – jvf. J. Conrads “The Heart of Darkness”. Det handlede om samvittighedsløs jagt på profit. Til sidst greb den belgiske regering ind og overtog kolonien, hvor der blev indført et minimum af orden.

    På samme tid overtog Frankrig Algeriet, Marokko og Tunesien. Motivet var primært prestige plus skiftende Paris-regeringers frygt for militærkup. Franske officerer blev derfor udstationeret i Sahara, så de ikke kunne fremprovokere krig med det frygtede Tyskland.

    Hvad blev konsekvensen for de indfødte befolkninger i Magreb? Her lærer franske skolebørn i dag kun – ved hjælp af udeladelser og fordrejninger – om negative fænomener, og den officielle fortælling er, at imperialismen skal huskes som noget destruktivt og skamfuldt.

    I Algeriet indførte den franske administration gradvist vestlig sygepleje og forebyggende praksis. Dette nedbragte spædbørnsdødeligheden. Desuden indførtes vestlig teknik i landbruget, hvor produktiviteten blev kraftigt forbedret og det dyrkbare areal tidoblet. Derfor tidobledes også befolkningen i løbet af ca. 100 år – frem til midten af 1900-tallet.

    Fransk politik i Marokko adskilte sig fra praksis i Algeriet. Formelt havde kongen magten, men han blev “rådgivet” af en fransk guvernør, der med fransk militær i ryggen stabiliserede forholdet mellem lokale klanledere på den ene side og kongemagten på den anden. Resultatet blev markant nedgang i røverier, lokale stammekrige og anden voldsudøvelse. Noget lignende fandt sted i de franske besiddelser syd for Sahara – som Elfenbenskysten og Mali.

    De nævnte stater har været selvstændige i et halvt århundrede, og voldshandlingerne er blusset op de fleste steder. Økonomien er stort st elendig. Men overalt benyttes det franske sprog, og unge mennesker nærer et stærkt ønske om at komme til at studere og/eller arbejde i det afskyelige, forhenværende imperialistiske Frankrig.

    Tilsvarende erklærede Indiens daværende statsminister Roy i 1993 overfor pressen, at hans land havde haft uvurderlig gavn af “The British Raj” – det europæiske herredømme, der varede i over 200 år frem til uafhængigheden i 1947. Storbritannien bragte kapitalisme, teknologi og modernitet til landet.

    Det ser ud til, at Karen Armstrong ikke har læst på lektierne.

    • Imperialisme er noget bras, Torben!

      Og Rom var noget bras, du og jeg og alle moderne mennesker ville løbe skrigende væk, hvis vi skulle spendere bare 24 timer i romernes helvede af vold, slaveri og undertrykkelse.

      Bare tag jøderne, de fik sådan en på kasketten, fordi de ville bestemme i deres eget land, at det stadig synger i kraniet her små 2000 år senere.

      Ligeledes diverse europæiske magters blodige eventyr i moderne tid. Hvis folk vil have fremskridt og teknik, må de selv lette røven, det skal såkaldt “civiliserede” stater ikke komme og pådutte dem.

      Vi sidder blandt andet i multikulti-suppedasen på grund af hele det her åndsvage koloni-cirkus.

      Du kan se hvordan det er gået i Irak og Afghanistan. Sikke en succes??

      Og eurokraterne eeeelsker Rom! Det er deres forbillede om noget!

      Et tyranni siger jeg.

    • Moran ya Simba

      Enig, særligt angående britisk imperialisme. Uden briterne ville Indien ikke eksistere idag. Til gengæld ville Pakistan strække sig til Cape Comorin og til Burma’s grænse (hvis ikke videre….) En historisk tragedie kun briterne kunne forhindre. Standsningen af islam i Indien er sammen med standsningen af nazismen i Europa nok det største Storbritanien har gjort for menneskelig frihed og demokrati. At briter idag skammer sig over det første er kun en lille del af den tragedie der er det moderne Storbritanien. Men, måske, kan det reddes endnu…

      • Jeg er ikke så sikker på, at England reddede Indien fra islam. Det kunne hinduerne godt selv finde ud af. Det var nok mere pga. England ikke lige kunne greje problematikken, at de trak sig fra kontinentet. Det kan de så stadig ikke. Guderne må vide hvornår den store kolonimagt egentligt finder ud af hvordan verden fungerer.

        Hvorfor opstod Parkistan? Tja, englænderne aner det sgu nok ikke..!

  • “We are beginning to get a pinprick of the pain that happened when we went into these countries and changed them forever. They¹re with us now because we went to them first; this is just the next stage of colonization. We made those countries impossible to live in, so here they are now with us.”

    Så Karen A ved altså godt, at det fører til ødelæggelse af “os”, men mener vi har fortjent det og arbejder derfor for mest mulig indstrømning fra visse lande.

    Jeg har set og hørt argumentet flere steder/gange både offentligt og privat. Man skal gribe fat i det og udstille både det og den der fremkommer med det. Hver gang. Tim gør det her effektivt ved at placere citatet sidst. Det væsentlige er det bliver fremhævet. Tonen er ligegyldig, men bør naturligvis være afpasset sammenhængen.

  • Moran ya Simba

    “venstreorienterede som Karen Armstrong er mærkeligt nok en slags etnocentrikere”

    Ikke “mærkeligt nok”; de ER racister. De ser i “grupper, klasser og repræsentanter”. Det de ikke kan se i, er individer. Iøvrigt viser det at KA er forrædder; hun siger ligeud at “vi”, hvem er “vi??”, har fortjent det. “Vi” betyder her “det imperialistiske vesten”. Med andre ord, kollektiv skyld. Hvis een af jer blev slagtet af en jihadi der råbte “gud er stor”, ville det (delvis) være jeres velfortjente straf for at være en del af vesten. Den slags kaldes forræderi.

    Desuden er islam interessant derved at den er sjældent god til at skille “dannede”, “ordenlige”, “anstændige” mennesker fra civiliserede mennesker. De første, i citationstegn, er normer for god opførsel, intet andet. Derfor kan de stadig være vigtige. Men de siger intet om værdier. De siger dybest set bare at man er vel-pottetrænet. At være civiliseret er derimod at have værdier, de værdier der skiller en fra nazisme, kommunisme, tyranni, grusomhed og nederdrægtighed. Og dermed også fra islam. De to fænomener forveksles ofte af de der tilhører den første men ikke den sidste kategori. Som fx. KA. Klassisk, vensterorienteret anti-national.

  • Moran ya Simba

    Okay, det er jo et kanon-indlæg af Tim Pallis. Har først lige læst det ordenligt. Understøtter fint at islam er umoralsk på en måde andre religioner mig bekendt bare ikke er.

  • Filippa

    Är du verkligen 76 år? Du ser mycket mycket yngre ut!

  • Torben Snarup Hansen

    @ Prudentius.

    Citat: “Og eurokraterne eeeelsker Rom!”

    Eurokraterne elsker sig selv, og mest af alt hader og frygter de kritiske borgere, der kræver, at de står til regnskab for deres bedrifter. Om Romerriget ved de intet, og de ønsker heller ikke, at andre skal vide noget. Eksempelvis blev kristendommen indført af romerske kejsere i 300-tallet (især Konstantin og Theodosius). Det skulle i hvert fald ikke omtales i Kommissionens præsentation af den europæiske kulturs rødder. At havenisserne i Bruxelles forveksler EU med Europa og puster sig op til imperial størrelse er blot tragikomisk.

    Men vigtigst af alt: Vi, der er borgere og kræver demokrati, negativ frihed, national suverænitet og ansvarlig regeringspraksis er romere – og grækere. Hermed antydes på ingen måde, at de mennesker i de ældste versioner af græsk-romersk civilisation var perfekte og engleagtige. Men den arv, de efterlod, er ikke kun nyttig. Den er fuldstændig livsnødvendig for at bevare fred og velstand. At der så også i den førkristne germanske kultur fandtes nogle normer og idealer, vi stadig hylder, er en anden sag.

    Hvorfor bruges i dag græske og latinske ord som CIVILISATION, JUSTITS, DEMOKRATI, PARLAMENT, REPUBLIK og KULTUR ? Det gør de, fordi her ligger den vestlige tilværelses hovedkabel.

    For ca. 1500 år siden stormede germanske stammer ind over Romerriget, og deres krigerkonger overtog hele den vestlige del. Hvorfor bevarede de Roms institutioner og normer plus klostre, kirker og skoler? Hvorfor fortsatte de ikke blot det liv, de kendte fra skovene i Jylland, Pommern eller Bayern? Hvorfor smører deres efterkommere ikke blod på en pind, der forestiller Odins fallos? Hvorfor foregår der ikke mere menneskeofring i en “hellig” lund? Hvordan standsede den blodhævn, der beskrives i de islandske sagaer?

    På væggen i Apollons tempel i Delfi stod “Kend dig selv!”

    • Alright-alright. Jeg er med. Og jeg er enig.

      • Torben Snarup Hansen

        Ja, fordi du er en latinkyndig VIR PRUDENS !

        • Mjaah, mit latin kan nu ligge på et lille sted. 🙂

          Men jeg bøjer mig for god argumentation.