Mona Walther har været interviewet af Mikael Jalving i Jyllands Posten og på Danmarks Röst

En mageløst ukarismatisk partileder

Man kan mene om Frederik Reinfeldt, hvad man vil. Han havde det, Orwell kaldte “den pornografiske sans for magt”, dvs. han nød at udøve magt over andre mennesker, og han var ret god til det. Man skal ikke være blind for den elementære, primitive appel i politik: At føle sig betydningsfuld og kunne dirigere med andre.

Han kunne i det mindste improvisere i pressede situationer, hvor hans efterfølger bliver mere og mere floskuløs, repetitiv og kataton, når udspørgeren presser hende lidt. Og svenske journalister presser ikke politikere ret hårdt. Hun trækker de samme 6-7 standardsvar så meget, at interviewet havner i det rent grinagtige. Efter denne katastrofe er det let at påstå, at Sverigedemokraterne er større end Moderaterna inden et år. Kinberg Batra skal man se for den makabre fornøjelse. Hvis hun var kompetence-reserven, har Moderaterna næppe nogen fremtid.

De videre perspektiver er, at politikere der er så fantasiløse og inkompetente, at de er ved at sende Europa ud i de problemer vi ser, vil de overhovedet være i stand til at administrere dem, når de bliver akutte? Svaret giver sig selv. Forleden holdt EU et såkaldt top-møde, om problemer så indlysende, at de fleste kan indse løsningen. EU’s ledere med lønninger i millionklassen,  kunne ikke foreslå nogen løsning selvom der forelå et fornuftigt arbejdspapir.

I dag lover Labour’s Ed Milliband, at han “vil kriminalisere islamofobi”,  – noget som ingen rigtig ved hvad er – hvis han kommer til magten, hvad han gudskelov næppe gør, men det fortæller den opmærksomme iagttager en vigtig ting: Efterhånden som Europa synker ned i mere udbredt voldelighed og terror, vil det være islam- og indvandringskritikere, der havner i en retssal. Det bliver et ubehageligt job med tre fjender: Muslimer, venstreekstremister og statsmagten. Man skal overveje det nøje, inden man påtager sig det. Partiledaren, 31 minutter. Velbekomme!