Fritt Ord: Hvordan er debattklimaet i de skandinaviske landene? Mikael Jalving, Mustafa Can og Bjørn Stærk i debat i Oslo. Når man hører Mustafa Can’s syn på Dansk Folkeparti eller Breivik’s terror, må man medgive: Han er meget meget velintegreret. Minut 46 slår det virkelig gnister mellem Jalving og Can. Lyden fra højttalerne er ikke optimal, brug evt. hovedtelefoner. Jalving’s oplæg begynder minut 26:30, og han skriver i JP med udgangspunkt i mødet:

Fejltagelser mht. skat, velfærdsydelser, offentlig administration kan laves om. Det kan indvandringen ikke. Den er irreversibel.

Debatten var kun nogle få minutter gammel, da aftenens clou faldt. En svensker, en nordmand og en dansker sad i et panel i Oslo foran en tætpakket sal for at diskutere forskelle og ligheder mellem debatkulturerne i Skandinavien med udgangspunkt i Karl Ove Knausgårds tekst om Sverige somkyklopernes land, og det var nordmanden, forfatteren Bjørn Stærk, der ramte hovedet på sømmet, da han sagde, at Norge slet ikke har en udlændingepolitik.

Aftenenes emne var bredere og videre, og bemærkningen faldt en passent, men den fortsatte med at rotere i mit hoved dagen efter, mens jeg travede rundt i den smukke norske hovedstad badet i sol og tildækkede kvinder.

Hvad Norge har, er partier og medier, der springer fra sag til sag og ender med at enes om at modtage 8.000 syriske FN-migranter, sådan som det skete, da seks partier fra begge blokke, heriblandt Socialdemokraterne og Høyre, onsdag tilsluttede sig endnu en særlov til fordel for et bestemt lands udvandrere. Fremskrittspartiet, der ellers har slået sig op på en ”stram” politik, har reelt opgivet at reformere landets udlændingepolitik. Norge vil fremover blive mere som Sverige.

Hvor det før var afghanere og irakere og somaliere, der påkaldte sig partiernes og mediernes hektiske, om end momentane interesse, er det p.t. syrerne, der har privilegeret adgang til den altruisme, der finansieres af det sorte guld i det norske undergrund.

P.t. Pro tempore. For tiden. P.t.

I morgen er det med al sandsynlighed nogle andre, der må og skal have positiv særbehandling ifølge den herskende konsensus i partier og medier.Igen og igen og hele tiden findes der nogle ude i den store vide verden, som ikke alene skal hjælpes målrettet i deres lokalområde, men partout have ophold, starthjælp, familiesammenføring og statsborgskab i de europæiske velfærdsstater. Regeringer kommer og går, men masseindvandringen består.

Som kloge folk da også har fremhævet, er velfærdsstaten i fuld gang med at blive globaliseret. Vi vil hjælpe internationalt. Mens regningen betales nationalt. Det er narcisismens triumf.Hele verden kan komme til Skandinavien, vi er de fede. Eller det vil sige: Selv socialdemokratiske og socialliberale regeringer véd godt, at det ikke praktisk muligt.Derfor udvælger de skiftende privilegerede grupper, der modtages i blokke af 8.000 eller flere, og som gør sig godt i medierne. Socialdemokraterne og de røde partier har desuden det underliggende incitament, at de samtidig importerer nye vælgere og klienter i flere generationer.

Hvor længe dét holder, tør jeg ikke spå om, men at konstruktionen bryder sammen i takt med emigrationens eksplosive udvikling nu og i de kommende årtier, er sandsynligt. Ikke alene økonomisk, men også socialt som i segregering, ghettodannelse, bandekultur, dominansvold, intimidering, frygt, selvcensur og terror.

Glem Sverige – det er alligevel for vildt – men den norske lektie kan meget hurtigt kan gå hen og blive den danske lektie. Således forventer regeringen 11.000 familiesammenføringer alene i år. 11.000! Selv EU’s grænseagentur indrømmer, at velfærdsydelserne, er en medvirkende årsag til, at Mellemøstens og Nordafrikas unge mænd gerne vil til Skandinavien. Alligevel vil Socialdemokraterne, de Radikale og deres støttepartier sætte ydelserne op eller frede dem i årene fremover.Vi står med andre ord ved en korsvej…. Europa er nok engang blevet en krudttønde. Vi er først lige begyndt at forstå det. Alt for længe har også vi været enøjede kykloper. Regeringer kommer og går, men masseindvandringen består. 11. juni. 2015