17
jun
Seneste opdatering: 18/6-15 kl. 0139
8 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Ingen huvudstad är väl mer älskad i Sverige än København, möjligen i konkurrens med London. När Stockholm kallar sig ”The Capital of Scandinavia” vet alla att det egentligen bara finns en riktig storstad i norden, och den bebos av danskar. I Danmark är korven röd, ölet skummande och människorna lite lyckligare.

Tills 2001, då alla blev rasister i stället. Och i morgon ska de rösta fram en ny regering.  Det Danmark vi kände gick under i en malström av främlingsfientlig retorik och hårdare tag mot flyktingar, särskilt ­muslimer. Den nya stjärnan på 00–talet hette Pia Merete Kjærsgaard och hade ­lika mycket energi som Maud Olofsson men en förfärlig människosyn. Partiet hon grundade, Dansk Folkeparti, blev ­efter valet 2001 stödparti åt den borgerliga regeringen. Steg för steg förändrade hon Danmark och den danska offentligheten. I dag kan man säga vad som helst om flyktingar men inte kritisera Pia Kjærsgaard utan att bli slarvsylta i medierna. En ofta rent rasistisk åsiktskorridor reglerar alla samtal och de flesta humanistiska röster har tystats. Det Danmark vi inte känner

“Racismen” er stor i Sverige ligesom den statsunderstøttede genus-ideologi. Der gør ikke nogen af delene mere virkeligt eksisterende. PEW Research afkræfter det. Protestantiske noreuropæere er de mindst “racistiske” i verden, men dumme politikere kan naturligvis gøre dem til “racister” ved at sende dem ud i en overlevelseskamp, hvis de er ihærdige nok jævnfør landsforrædderne gennem 100 år, Det Radikale Venstre, Helle Thornings kompissar.

Frihedskæmperen Gunnar Dyrberg sagde: “Når jeg tænker tilbage, skulle vi nok have likvideret nogle flere stikkere. Det var faktisk alt for få, vi fik ram på”. Der vil komme en dag, hvor danskere ikke kan få ram på politikere nok. De skal ikke forestille sig, at de er ansvarsfri. De skal ikke forestille sig, at det kun er en Westergaard eller Hedegaard, som skal bøde personligt for politik. Naturligvis ikke.

I deres Danmark lever vi risikabelt, og det vil også komme til at gælde for dem efterhånden. Det manglede bare, at der ikke skulle herske “alla människors lika värde” på det felt. Nogen vil efterhånden ønske slå dem ihjel, og det vil desværre være fuldt forståeligt. De har selv skabt vilkårene. Det vil ikke være sådan, at kun nogle lever i livsfare. Alle vil leve i komme til at leve i livsfare, når de her personer får deres vilje. Vi vil ikke se en socialdemokrat eller SF’er gå alene på Købmagergade uden livvagt som man kunne se Villy Søvndal for få år siden. Det vil ikke forekomme. Nogen vil ønske at drage dem til ansvar. Det er det Danmark, du kender, eller som de har lært dig at kende.

Vi er sikkert mange, der husker svenske journalisters dækning af Danmark i årene 2001-2011.

Efter at svenske politikere ret hurtigt opdagede, at det var kontraproduktivt at rakke ned på det danske demokrati, tog de virkelige åndsprostituerede over, journalister og akademikere. I 2011 blev Danmark endelig normaliseret efter deres hoved. Thorning blev valgt med 8000 overskydende stemmer, men har ikke haft noget flertal i opinionen før her lige til slut, efter røde, danske journalisters ihærdige indsats. Takket være dem, er der nu spænding om udfaldet.

Nu er der gået 14 år, og akademikere og marxister som Drude Dahlerup og Lasse Dencik har trukket sig tilbage, og tilovers er der kun journalister som Anders Lindberg. Nogle af de mere tænksomme journalister, er ramt af Anna Dahlberg-syndromet. Det kan kort beskrives som yngre personers ønske om at overleve, uden at stå for eftertiden som rene idioter, hvilket de jo altså hidtil har gjort. “Idoit”, som det hedder i Hasse Alfredssons film Den enfaldige mördaren, skønt filmens idiot ikke præcis fik  penge for det.

Lindberg har så vidt kan det kan ses intet ønske om at overleve. Han leverer 2015-versionen af en anden af bladets tosser Anders Westgårdh’s 2001 kronik: Någonting är ruttet i staten Danmark. Nul argumenter, masser af had og følelser.

Aftonbladet er vel det man på svensk kalder en “hat-site.” De får det svært i årene, der kommer. Sverigedemokraterna ligger på små 20 %, men da 30 % af befolkningen er indvandrere eller efterkommere, skal deres tilslutning blandt gammelsvenskere snarere ses som liggende mellem 30 og 50 procent.

Sverige går mod en ekstrem, politikerdreven polarisering. Den er blodig allerede, men den vil givetvis ende i krig, og denne verdens Aftonblade vil  rende fra ansvaret som gazeller. Den  næste svenske generations øvelse hedder: “Vi venter på krigen, men det er racistisk at sige det.” Fint nok, så er jeg “racist.”

Den svenske officer Anders Lugn forudså den kommende krig allerede i 2008. Min gamle lærer og ven, Peter P. Rohde, indleder sine erindringer “Midt i en ismetid” med sætningen udtalt hjemme på Jagtvej i 1908: “Far, hvorfor bliver der aldrig krig.” Han slutter den i 1970 med ordene: “Hvorfor bliver der altid krig?”

Der bliver altid krig, fordi dumheden og uvidenheden fødes hver dag. Vores aktuelle dumhed og uvidenhed hedder “islam.” Islam vil føre til den næste krig i Europa, ikke mindst i Sverige, der jo knap ved, hvad krig er.

Tiderne er skiftet siden 2001, og Aftonbladet har ikke opdaget det. Det interessante i det næste tiår bliver ikke Danmark, men Sverige. Findes socialdemokratiske Aftonbladet i år 2025? Formentlig ikke.

Findes Sverige i 2050 eller 2100? Man har lov at tvivle. Heldigvis kommer jeg ikke til at opleve det. Danmark og Norge skal beskytte sig imod det kommende Sverige. Det er ikke helt dæmret endnu, men forord byder ingen trætte. Mikael Jalving håber på, at svenskernes blinde fremtidstro vil vise sig rigtig, men intet tyder på det hidtil.  Svensk avis: I 2001 blev alle danskere racister. Tobbe: Svenska medier fördömer dansk debatt

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Thomas Nydahl

    Den Stockholmsbaserade svenska offentligheten vet i stort sett ingenting om det verkliga Danmark. Den offentligheten, som i själva verket styr det mesta av nyhetsflödet, lever i en drömvärld där Sverige står för “det goda” och deras fantombild av “Danmark” alltid står för det onda. I den demoniseringsprocessen finns det många skyldiga som man kunde namnge om man haft tid och lust. Jag tror ändå man ska förstå att Lena Sundström är den som verkligen bidragit till de senaste årens grova generaliseringar och fördomar, mer än någon annan, och med sina centrala placeringar på TV4 och i rikslikaren Dagens Nyheter har hon haft möjlighet att vinna stora framgångar i sitt nedbrytande och av lögn infekterade arbete.

    Men det finns ju alternativ, tack och lov.
    Man kan, om inte annat, försöka ta till sig den information som ges i helt vanliga danska medier, även om också dessa ofta präglas av pk-ideal och lögner. Och därifrån kan man ta sig till den allt rikare floran av dansk facklitteratur som försöker argumentera för fakta.

    Demoniseringen har det emot sig att den ofta krackelerar efter en tid.
    Drömvärlden spricker alltid. I tio fall av tio.
    Men de båda kan för en tid, ibland kort och ibland lång, leda oss att tro att de representerar en sann, eller möjligen realistisk bild av det verkliga Danmark.
    Oavsett hur det går i det danska valet imorgon så finns verkligheten kvar i övermorgon. Hur hantera den? Den finns kvar med islamism, gettoisering, etniskt våld, massinvandring från de muslimska länderna, ett samhälle vars sociala och kulturella ramar upplöses och pekar fram mot kaos och förvirring. Den verkligheten måste vi hantera på båda sidorna av Öresund. Här i Skåne är de lika akuta. Å andra sidan är vi allt färre här som tror på mediernas lögner och halvsanningar.

    • Peter Zichau

      Ja, Lena Sundström …?!
      I Danmark kunne hun sikkert få udgivet en kronik på Modkraft.dk eller i det lokale studenterblad…
      Men i Sverige er hun gudhjælpemig noget nær et orakel..?!
      Deri ligger vel hele forskellen. Man har kørt sig selv ind i en fordummelsens rundkørsel – og nu tør folk ikke at køre ud igen…

  • Jesper

    Tja, der er ikke så mange svenskere, PIppi Langstrømpe tæpper eller Haribo lakridser at råbe nazist efter i Sverige længere, så hvorfor ikke gå i gang med danskerne.

  • Iq

    Nå, jeg hørte nu Drude Dahlerup idag i SR “Nordegren och Epstein”. Hun var nu ganske fredsommelig kedelig.
    Hun bliver bare trukket frem ved passende lejligheder af svenske medier. En passende politisk korrekt dansker. Lidt pinlig faktisk. Det er jo en mangelvare i Danmark, ifølge vores kære broderland, hvor vi alle er racister.
    Det er egentlig ganske morsomt, hvis det ikke var så sørgeligt.

    GODT VALG.

    • Armadillo

      Jeg husker Drudes moder, Ulla Dahlerup fra tiden i ungdomsklubben i 1964, hvor hun gav enkel information om unges sex og rullede et kondom ned over enden af et kosteskaft. vi skulle jo ikke skaffe uønskede børn i utide, eller få en ‘drypper’.
      Hun var faktisk helt ok og vi unger fik os en på opleveren.

      • Iq

        Du mener naturligvis Drudes søster ? Jeg mener Ulla Dahlerup var medlem af Dansk Folkeparti. Man hører ikke så meget til hende , men hun skriver vist af og til i de nationale tidsskrifter . Hun var en såkaldt rødstrømpe.