19
jun
Seneste opdatering: 20/6-15 kl. 0830
10 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Jeg noterer mig, at Sahlin tror, Thorning hedder “Thornvig.” Er det ikke mærkværdigt, hun ikke kan Thornings navn efter ti år? Måske har hun skåret sig under barberingen. Sahlin er nederlagets talskvinde, hun er én lang katastrofe, hun er selve argumentet imod at begive sig ind i politik. At hun har klaret sig så godt i Sverige i 40 år, burde skræmme enhver.

Med et SD, der nu er større end DF, lever hun og hendes parti på lånt tid. Den svenske statsminister lever på lånt tid, han kom ikke til Danmark for at støtte sine “främlingsfientliga” partikammerater. Aftonbladet lever på lånt  tid. Dagens Nyheter lever på lånt tid.

Kun Expressen forsøger ikke at blive hægtet helt af virkeligheden. Moderaterna hægter sig, som man kan høre, på svenske socialdemokraternes undergang. Inden året er ude, er SD det største parti i Sverige.

Sahlin påstår, at indvandringen er “en tilgång.” Til og med maj i år, er der kommet 22.342 asylsøgere direkte ind på svensk bistandshjælp. Tre gange så mange mænd som kvinder i feministstaten. Sahlin driver sine egne vælgere på flugt, svenskerne flytter fra de ikke-europæiske indvandrere, fordi de ikke i tide stemte imod det.

Moderater og socialdemokraters fattige argument om “deres racistiske fortid”, stammer fra tiden inden Mikael Jansson blev formand i 1995. Det er historie, og svenskerne ved det. Moralisternes tid er ved at rinde ud. Det mest bekymrende ved at danske valg i går er måske, at venstrefløjen ikke tabte større.

Et godt liv uden politik

Med udlændingepolitik mener jeg både integration, asyl og indvandring. Der er andre vigtige temaer: økonomi, uddannelse, miljø, EU osv. Men alt dette angår problemer, der kan løses. I udlændingepolitikken står vi over for noget, der sandsynligvis angår irreversible problemer og dertil eksistentielle. Det omhandler det allervigtigste for vores samfund: sammenhængskraft.

Politik har til formål at løse samfundets problemer, så vi kan leve et godt liv, dvs. et liv uden politik. For med politik er det som med den syge mand, der hele tiden er optaget af sin egen afføring, som C.S. Lewis skrev. Når udlændingepolitikken er det vigtigste valgtema, skyldes det, at vi har fået fundamentale, ikke blot tekniske, problemer ind på livet, som altså synes vanskelige, hvis ikke umulige at løse.

Vi ser, at man nu bliver slået ihjel for at ytre sig frit; et jødehad er blusset op, der ikke er set magen til siden det nazistiske barbari; vi ser islamisering af hele parallelsamfund; vi ser en gennemført afstumpet vold med tusindvis af traumatiserede ofre, især unge mennesker, gaderøverier, hjemmerøverier og meget mere. Derfor er udlændinge valgets vigtigste tema

Indspilning i fuld skærm 19-06-2015 202202Selvom jeg har gjort mig umage, for at undgå denne valgkamp, er ingen naturligvis helt uberørt. Og nu er den heldigvis overstået med et bedre resultat, end jeg havde frygtet. Det er hverdag igen. Kasper Støvring skrev igen noget vigtigt forleden, som man kunne parafrasere som: “Politikkens opgave er at sørge for, at almindelige borgere kan leve et liv befriet for politik.”

Politik er vigtigt for politikere, fordi de lever af den, men hvis de politiserer alle os andre, har de gjort det deres job dårligt, og det er hvad jeg mener, de har gjort,  når de har kunnet politisere et i grunden upolitisk menneske som undertegnede. Disse politikere har splittet os.  De såkaldte 68’ere ville, at alt skulle være politik. Tiden viste, at de havde uret, men at de kunne få ret.

Samfund hvor alt er politik, er syge samfund: Den tidligere Sovjetblok, lande under den politiske religion islam. I Sovjet var der ikke en vise, ikke en vittighed, der ikke var politisk. Disse års politiske kamp, er kampen for at kunne leve et liv befriet politik. “Den arabiske gade” er det sygeste, man kan forestille sig. Jeg har selv oplevet den, da jeg var 19 år og ikke kunne gå i fred i Beirut eller Tanger for heteromænd, der var opsat på homosex. Mellemøsten er syg, og sygdommen hedder islam.

Om kampen for et upolitisk Danmark stadig kan vindes, skal jeg ikke kunne sige. Vores politikere importerer fortsat ufortrødent islam’s samfundssygdom. Når enhver fra mislykkede nationer har krav på asylbehandling, når de krydser vores grænse, er der pricipielt ingen ende på ødelæggelsen af et tusindår gammelt land.

Flygtningekonventionen af 1951 må opsiges af denne regering. Dette land er vores, vore forfædres og vore efterkommeres. Ikke alle og enhvers. Presser I os mere, som venstrefløjen vil, sender I os i krig. Sverige vil højst tænkeligt være et land i krig, inden dette århundrede er slut. Historisk set er krig den normale tilstand, og Sverige er i fuld færd med at blive normaliseret. Svenskere dør af indvandringen hver dag. Elin Krantz døde af den. Lisa Holm døde af den. Utallige andre. At de dør, er noget magten omhyggeligt ignorerer. Hvor længe kan den overleve det?

I Sverige er det for sent, i Danmark kan det nås endnu. Det er denne generation, der har et “window of opportunity.” Det kan lukke i løbet af ti-femten år, som det er lukket i Sverige. I Norge har Fremskrittspartiet solgt ud af idealerne sig for regeringspladser. I Danmark risikerer vi nu, at DF gør det samme.

I går stemte 3. verdensindvandrere massivt rødt, mens vestlige indvandrere stemte V og DF. Der går interessekonflikten. Vil de borgerlige indse, at forsat asylindvandring vil fjerne deres vælgergrundlag og politisere vores land ud i det utålelige? Vil de indse, at fortsat asylindvandring vil bane vejen for politiske mord? Sverige havde to top-politikere myrdet på 17 år, og kæmper for ikke at få flere.

The Guardian spørger Why are anti-immigration parties so strong in the Nordic states? Svaret er ganske enkelt: Vi har mest at miste. Hvem er nu de stuerene?, R-profil: Jeg får lyst til at flytte fra Danmark

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Armadillo

    En god tekst Steen, lige i øjet faktisk…

  • FelixKrull

    …mens vestlige indvandrere stemte V og DF.

    S og DF.

    • snaphanen
      • FelixKrull

        At citere:

        Vestlige indvandrere stemmer DF og S

        Ser man nærmere på, hvad vestlige og ikke-vestlige indvandrere stemmer, så sker der dog noget med resultaterne.

        For mens de valgsteder, hvor der er flest ikke-vestlige indvandrere, stadig alle domineres af socialdemokratiske vælgere, så er billedet noget anderledes, når man kun ser på de valgsteder, hvor er bor flest vestlige indvandrere.

        Her er det lige pludselig også Dansk Folkeparti, der begynder at trække store antal stemmer til sig. På seks ud af de ti valgsteder går flertallet af stemmerne til DF, mens det er Socialdemokraterne, der får flest stemmer i de resterende fire.

        • Jesper

          En vis del af de “vestlige indvandrere” er i virkeligheden “ikke vestlige indvandrere”. Det forklarer i nogen grad S-delen af stemmerne her. Der skjuler sig et pænt mørketal af ikke-vestlige indvandrere blandt de såkaldt vestlige indvandrere.

        • FelixKrull

          Jeg citerede bare fra den artikel, Steen refererede til i teksten.

        • Jesper

          Ja beklager. Jeg kommer bare med en generel kommentar til situationen. Der er ingen sammenhæng til det du skriver.

  • FelixKrull

    Jeg noterer mig, at Sahlin tror, Thorning hedder “Thornvig.”

    Det tror jeg er et bevidst mobbeangreb paa Fr. Kinnock – et typisk toesetrick.

    Bush Sr. havde mere finesse med sin forunderlige evne til at faa ‘Saddam’ til at lyde som ‘Sodom’, naar han i offentlige taler, henvendte sig direkte til Iraks befolkning. Men han var naturligvis ogsaa af en noget anden kaliber end Salin.

  • GOvSx

    Takk for disse synspunkter, de vil bli videreformidlet. Vinduet lukker seg.

  • Pingback: To svenske strudse og en sverigedemokrat … | Hodjanernes Blog()