9
jul
Seneste opdatering: 9/7-15 kl. 1600
12 kommentarer - Tryk for at kommentere!

The controversy surrounding the Greek debt crisis, referendum, and possible exit from the euro common currency has exposed major tensions underlying the European Union (EU). As the writer Jeremy Warner comments:

“Unintentionally, Greeks have done themselves — and perhaps the rest of Europe too — a favour by voting no. They have been misled by their Government, not to mention a whole host of famous American, salt water economists — Sachs, Krugman, Stiglitz — into thinking they can somehow bring the rest of Europe to heel by facing their creditors down. They cannot. (To be fair, Krugman seems to appreciate better than the other two the vital importance of exchange rate in debt relief). By voting no, they have put themselves on a path to exit and the unilateral debt relief of default. Like Germany in 1953, this offers Greeks the possibility of a new beginning, and with a bit of luck, they might also have fatally wounded the entire euro project.”

This leads us to another question: Can the EU be reformed?

I have had my doubts about this for years. The EU system is so fundamentally flawed and corrupt that it is doubtful whether it can be reformed in any meaningful way. Corruption and a chronic lack of accountability are not flaws in the system; they are there by design. The EU oligarchs have proven themselves very adept at exploiting crises to further more federal integration. This even goes for problems they have themselves created.

The entire EU system since the days of Jean Monnet has been built on creating a European superstate through deceiving the European public by presenting it as merely an elaborate free trade zone. Lies and deceit have become part of the structural DNA of the European Union.

The EU has essentially bribed the political class throughout much of the European continent, and bought their personal loyalty and support. If they become a part of the EU system, they receive well paid jobs. Moreover, they don’t have to answer to the average citizen for what they do, or how they use or abuse their power. It is easy to see why some people find this combination alluring.

The EU elites have a strong vested interest in keeping up a system that provides them with money, power and prestige. For this reason, any attempts at “reform” are likely to be purely cosmetic and designed to appease the masses. The EU has become a bureaucratic colossus. Just like all bureaucratic systems, it has a natural tendency to try to expand its reach.

I don’t see any solution to this other than to formally and publicly abolish all of the institutions of the European Union. For something like this to happen, the EU would have to face massive and sustained popular pressure throughout the continent. This is unlikely to happen without a major and prolonged economic crisis that destroys the credibility and legitimacy of the EU in the eyes of the general public. We may be heading for just such an event in the years to come.

It is not fair to blame the EU for all of Europe’s ills. For instance, low birth rates are currently found throughout the continent, also in European nations that are not members of the EU. However, the EU makes some existing problems even worse. It also adds new ones of its own making.

If we look at the big picture and the geopolitical situation, Europe as a whole faces major challenges in the coming decades. Two of the biggest ones are the escalating Jihad of radical Islam, and large-scale illegal immigration due to the population explosion in parts of the global South. The EU does not adequately address any of these threats. On the contrary, it makes them worse. The EU continues promoting Muslim mass immigration to Europe. The organization also seeks to force all of its member states to accept illegal immigrants from Africa and the Islamic world. By embracing Islamization and the gradual displacement of native Europeans, the EU has arguably become the anti-European Union.

Future historians will debate whether the EU was a good idea gone bad, or whether it was a bad idea from the very beginning. However, in my opinion, there can be no doubt that the EU as it exists today is a failure. The organization does not solve Europe’s most important challenges, and it adds new problems of its own making.

I cannot predict exactly how or when the EU will finally fall apart, but I strongly suspect that a major economic meltdown will play a major part in its collapse.

Co-published with Gates of Vienna

If you appreciate this essay by Fjordman, please consider making a donation to him, using the button at the bottom of this post.

Se også: THE EU: A WOUNDED BEAST WHOSE TIME HAS PASSED

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Peter Buch

    Grænsemanden.
    Fjerner man grænsemanden der siger: “Du ikke kommer ind eller videre af denne vej”- åbner man muligheden for samfundsundergravende mordere, og potentielle af samme type at være her. En sådan samfundsundergravning. Det duer ikke.

  • kurt

    Den store sammensværgelse.

    Historisk set er sammensværgelser som bekendt ingen nyhed. De mest kendte er konspirations teorierne om angrebet på World Trade center, mordet på præsident Kennedy, eller Stalins anklager i Moskva
    processerne. konspirations teorier bruges til at rydde konkurrenter af vejen eller svine dem til på en eller anden måde..

    Derfor er det selvfølgelig kedeligt at erkende, at den store sammensværgelse nu også har sneget sig ind hos mig eller nærmere mit litterære domæne, idet årets bog fra 2013 Den humanistiske elendighed indgår i en sådan sammensværgelse. Nu skriver jeg ikke bøger for at tjene penge men for at blive læst. Dvs. i dette tilfælde for at informere om en katastrofal politisk og social udvikling i Danmark og Europa. Og
    skældsordet er humanisme, idet humanismen er blevet til en ideologi der bruges som en undskyldning til at åbne grænserne for alverdens flygtninge. Multikulturalismen hvis idealisme er, at alle kulturer er
    lige gode, er et stjerne eksempel på en ideologi, der har haft og har katastrofale konsekvenser for den nationale identitet og ikke mindst den sociale samhørighed.

    Eller for at sige det som det er, humanismen og dens dyrkelse af menneskelighed og godhed har sat den
    sunde fornuft ud af funktion. Nationalstaten, og dens betydning for borgerne til at samle sig om egne historiske traditioner og værdier, er i lyset af den muslimske kolonisering af Europa og ikke mindst EU ved at
    falde sammen. Og da det er Islam vi har med at gøre, er konsekvenserne aldeles alvorlige.

    Humanisme der sætter mennesket i centrum hører enhver civilisation til, men interessant nok er Islam humanismens egen modsætning, idet vold, drab og alkens kriminalitet såmænd er vokseti lyset af Islams kolonisering af Europa. Alene i Danmark er 60% af de unge i ungdomsfængslerne muslimer, og i følge Kriminalforsorgen er det for de voksnes tilfælde mere end 25 %. I andre lande er det endnu værre.
    Sig blot navnet-Sverige.Man skal med andre ord nærmest være svagtbegavet, hvis man ikke kan se, at Islam ikke hører til i Vestlig civilisation med demokrati, humanisme og ytringsfrihed.

    At min bog Humanismens elendighed i 2 år totalt er overset af pressen er imidlertid ikke udtryk for sammensværgelse. Herregud! Der skrives mange bøger, alle er ikke lige interessante eller har betydning. Og desforuden angriber jeg bevidst politikernes, kulturelitens og journalisterne bevidste forsøg på at føre befolkningen bag lyset. Så der er såmænd nok til at ignorere min bog, den er politisk ukorrekt, så det basker.

    Næ! vi skal et helt andet sted, når vi leder efter sammensværgelsen ophavsmænd.. Ser vi på kritikken af fremmedpolitikken og Islam, er der i Danmark mange fremragende kritikere som både i bøger og i artikler – ikke mindst på Jyllandsposten – kritiserer udviklingen og kalder den både faretruende, kaotisk og farlig for Europas fremtid – nøjagtig som mig. jeg kan blot nævne folk som Morthen Uhrskov, Mikael Jalving, Søren
    Krarup, Ole Hasselbalch, Lars Hedegaard, Rune Toftegaard Selsing, Kasper Støvring og Mogens Kamre. Forfattere til fremragende bøger og artikler som sætter foden på den faretruende udvikling i forbindelse med Islam.

    Og hvad har så denne flok intelligente kyllinger til fælles?? Tja! Udover to arme og to ben så har de det til fælles, at de totalt overser bogen Humanismens Elendighed som metodiks forklarer udviklingen i
    Danmark i forbindelse med Islam. Dvs. Pressens svigt og kulturelitens svigt. Og ikke mindst årsagerne til den groteske udvikling som humanismen og menneskerettighederne har foretaget i Danmark og Europa.
    Ikke mindst skærer jeg ud i pap årsagerne til den naglende kritiske dialog mellem befolkning og politikere i forbindelse med multikulturalismen og den stigende muslimske indvandring. Derfor er det også komisk sommetider at se, hvordan kyllingerne ofte roder rundt i udenlandsk litteratur for at forklare noget om udviklingen i Danmark i stedet for at læse Humanismens elendighed.

    Nu kunne det selvfølgelig være en elendig bog som det ikke kan betale sig at åbne. Men uden at prale har jeg modtaget megen ros fra dem, som har læst min bog. og jeg kan fx nævne den fremragende forfatter og debattør Tim Pallis som skriver: ”En varm tak til Kurt Rosenstrøm. Jeg har bestilt hans bog. Hans analyse af vor kulturs forfald er korrekt. Det i sig selv er en stor gave til os alle. Jeg er trods alt så optimistisk, at jeg
    tror på, at hans bog om føje tid vil blive anerkendt som et af de betydeligste bidrag til forståelsen af den suppedas vi allerede sidder i. Vi kan ikke komme ud af den, uden at vi har en korrekt rationel
    analyse af, hvordan vi er havnet der. Det har vi nu takket være en velformuleret tænker.”

    En kæmpetak til Pallis og jeg rødmer endnu, men kyllingerne har slået sig sammen i en sammensværgelse, så befolkningen ikke har denne rationelle analyse. Som min forelægger sagde: ”Det er ikke let at være ukendt forfatter.” Jeg kan huske jeg på Facebook spurgte Lars Hedegaard om en anmeldelse af min bog. Men han svarede: ”Jeg har desværre ikke læst den, men jeg har læst så meget andet”. Det samme gælder uden tvivl de andre kyllinger.De har trods deres store interesse i udviklingen ikke læst min bog men læst så meget andet. Jeg har i øvrigt ivrigt læst alle deres fremragende artikler og fremhævet dem for deres indhold.

    Så spørgsmålet er: Hvorfor har de intellektuelle kyllinger ikke læst Humanismens elendighed, som
    forklarer det meste? Den er ikke på græsk men dansk. Efter søvnløse nætter er jeg endelig kommet frem til det resultat, at det må skyldes mit efternavn – Rosenstrøm.. Min far er svensker, og Sverige er ikke
    inde i kridthuset for tiden. Altså racisme. Sammensværgelsens samlings-punkt. En sørgelig sag som fremtidens historikere sikkert vil give mig ret i.

  • kurt

    Kan EU blive reformeret? Nej!!

    • kurt

      Efter min beskedne opfattelse er Europas dage som vi kender det med demokrati, fred og ro færdig.

    • Lenn

      Enig! Pengeglade mennesker vil gladeligt jokke henover deres landsmænds rådnende korpora for at forøge saldoen i banken! Sådanne er EU-U-mennesker.
      Men Kurt, jeg mener ikke, at det er EU’s fortjeneste, at der har været to årtier med demokrati, håb, voksende velstand. Det skyldtes skammen og rædslen over ugerningerne mod jøderne under IIWW, tror jeg; ondskaben fordrede venlighed, næstekærlighed og forsoning i stor stil. De to årtier var 50’erne og 60’erne. Fornægtelse, lallegladhed og løgn begyndte at indfinde sig med den voksende velstand, den muslimske indvandring og udsmidningen af kristendommen, og det blev en god grobund for EU.

  • Ole Burde

    Hvis man som Fjordman prøver at forstå hvad EU er og ikke er , er det nødvendigt at lægge mere vægt på forståelsen af den Juridiske side af EU-Monstret .. EU er ikke kun et politisk projekt for politikere og topembedsmænd med næsten-politiske godheds -ambitioner , det er mindst ligeså meget et Juridsisk projekt for ideologisk motiverede Dommere med næsten- politiske magt-ambitioner …..sagen er at vi i vores kulturelle DNA har en ENORMT stærk tro på retssystemet , som forhindrer os i at se klart i denne sammenhæng … måske kan man sige at vesteuropæernes traditionelle respekt for kongedømmets eller nationalstatens legitmitet er blevet KAPRET af dommerstanden ….

  • Niels Henriksen

    Søren Espersen: Den ideologiske lim, som smuldrede

    http://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE7861162/Den-ideologiske-lim- som-smuldrede/

    Søren Espersen, MF (DF), Formand for Udenrigspolitisk Nævn

    Jeg glemmer vist aldrig den konference på Langelinie, som jeg deltog i
    den 12. november 1998, godt en måned inden euroen skulle søsættes
    EU-Kommissionens daværende formand, Jacques Santer, var hovedtaler,
    og han fik selskab af en række af Europas førende økonomer.

    Og foredragsholderne forsøgte ikke at stikke noget under stolen. Der var,
    fortalte de fra en kant af, tale om et eksperimenterende projekt, som der
    ud fra økonomiske betragtninger ikke var nogen anledning til at iværksætte,
    men at euroen alene blev til som følge af et politisk krav om Europas samling.

    Den mest muntre af økonomerne, Rolf Caesar fra universitetet i Stuttgart,
    sagde det klarest, da han i sin tale citerede Shakespeare: »Tho’ this be
    madness – there is system in it,« idet han i samme åndedrag erkendte,
    at euroens stabilitetspagt aldrig ville kunne virke, idet der ikke ville være
    nogen politisk vilje til fasthed og i øvrigt ingen sanktionsmuligheder. Caesar
    stillede spørgsmålet, om der var nogen vej tilbage, hvis det begyndte at gå
    skævt.

    Lidt irriteret oven på alt dette indtog Jacques Santer så talerstolen, idet han
    iltert slog fast, at vel kunne man da fremkomme med alle mulige kvalificerede
    forbehold, og vel kunne man da stille alle mulige kloge spørgsmål, men at det
    ikke ændrede noget – for det afgørende var jo alligevel bare, at »medlems-
    staterne helhjertet må og skal støtte projektet. Euroen er,« sagde han, »ikke et
    mål i sig selv, men midlet til at nå vort store, fælles mål: Den Europæiske Union.«

    To år senere, da det næste projekt – Schengen – skulle sættes i gang, var
    Jacques Santer stadig helt ude af sig selv af glæde, idet han jublede:
    »Et nyt projekt har set dagens lys, og Schengen og euroen er nu tilsammen
    den lim, som skal holde EU sammen.«

    Nu smuldrer så denne tohovedede lim, for mens grækerne for længst har
    dokumenteret alt det, økonomer advarede imod, går Schengen mere og
    mere op i limningen: Turister, som i disse sommerdage krydser den italiensk-
    franske grænse, den tysk-franske grænse og den italiensk-schweiziske grænse,
    fortæller fra en kant af, at grænsekontrollerne påny stort set er på plads. Og
    det med såvel politi og toldere.

    Og hvorfor? Jo, fordi denne tohovedede lim jo ikke blev målt på virkeligheden
    eller målt på krav om, hvad der ville tjene borgerne, men derimod blev brygget
    på netop de to ingredienser, som historisk altid har ført til ulykke – nemlig ideologi
    og sværmeri.

    Vi deler ønsket om ”Nationernes Europa”: stor støtte til et åbent samarbejde
    mellem frie, selvstændige lande, ligesom vi også er tilhængere af fri handel
    og udveksling af varer hen over grænserne.

    Talrige undersøgelser blandt EU’s folkeslag viser, at kun et fåtal ønsker en
    føderal udvikling, mens flertallet ønsker kompetencer ført tilbage til staterne.

    EU er i sin nuværende konstruktion udemokratisk. Magten er placeret i
    hænderne på ikkefolkevalgte kommissærer, hvis love fortolkes af ikkefolkevalg(t)e
    dommere i EU-Domstolen, som har vist sig at være aktivistisk og politiserende.
    Det har bl.a. betydet rundhåndet uddeling til udlændinge af danske velfærdsydelser.

    EU har på denne måde udviklet sig til en planøkonomisk molok, som lukker sig
    mere og mere i forhold til befolkningerne, og som sådan har EU ikke længere
    nogen fremmende funktion i forhold til at skabe vækst, men snarere en bremsende
    virkning.

    • Niels Henriksen

      Bent Jensen: Europas undergang – tallenes tale (reprise)

      http://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE7378962/Europas-undergang-%E 2%80%93-tallenes-tale/

      Kronik 22.01.2015

      Europa går under for øjnene af os, bliver Bent Jensen belært om af en kulturhistoriker i en samtale, som han gengiver i denne kronik. Konklusionen er, at det er vælgerne, der har lagt grundlaget for denne katastrofe.

      Bent Jensen, professor, dr. phil., Frørup

      »Vi lever i de sidste tider,« siger min ven kulturhistorikeren. »Jeg mener det alvorligt, Europas
      dage er talte. Jeg er glad for, at jeg ikke selv kommer til at opleve finalen, de sidste krampe-trækninger, før det er forbi. Det bliver ikke noget rart syn. Min kone og jeg forbereder vore børn
      til at emigrere«.

      »Er du blevet vanvittig?« svarer jeg. »Det går da fint! Europæerne har aldrig haft det så godt.
      Vi har en velstand og en frihed, som historisk er enestående«.

      »Det er rigtigt,« medgiver kulturhistorikeren. »Vore forældre og bedsteforældre og talrige
      generationer før dem skabte disse enestående frie, velordnede og velstående samfund. Men
      din og min generation har sat alt over styr. Og skaden, vi har forvoldt, er irreversibel, som samfundsforskerne siger. Vi har passeret det punkt, hvor afviklingen af Europas nationer
      kunne vendes. Nu kan vi blot beskrive og forsøge at forklare, hvordan og hvorfor bare én generation af europæere bar sig ad med at formøble 1.000 års kultur.«

      »Det er noget hysterisk sludder, du …«

      »Giv mig lov til at forklare,« afbryder min ven, »hvorfor det Europa, som du og jeg voksede op i, snart vil være forsvundet og erstattet af noget helt andet, som ingen europæere for blot en generation siden kunne forestille sig. Et Europa, som ikke længere vil være genkendeligt, et
      Europa, som ikke er Europa.«

      »Den helt basale faktor er demografien. Europæerne gider ikke mere at reproducere sig selv.
      Der fødes derfor alt for få europæiske børn, og de europæiske befolkninger skrumper.
      Europæerne har mistet det mest fundamentale overlevelsesinstinkt. Det er et historisk
      enestående fænomen. En fjerdel af tyske kvinder – i de store byer en tredjedel – vil ikke have
      børn. Tysklands flere millioner tyrkere vil derimod være mere end fordoblet i 2020. Ifølge FN-
      og EU-prognoser vil Tysklands nuværende befolkning på godt 80 millioner skrumpe til kun godt
      60 millioner i 2050, og heraf vil tyrkerne og andre muslimer udgøre en stadigt stigende andel,
      indtil de udgør flertallet før århundredskiftet. [!!!!!] Italien vil skrumpe med 20 millioner til 37
      millioner og Spanien med 10 millioner til kun 28 millioner. I de østeuropæiske lande inklusive Rusland og Ukraine ser det endnu værre ud.

      Den anden væsentlige faktor er tilvandringen. Europæiske lande har i historiens løb modtaget
      og på kort tid integreret indvandrere fra andre europæiske lande: tyskere, svenskere, jøder og huguenotter er indvandret til Danmark og har været en gevinst for landet. Men vor tids
      indvandrere fra islamiske lande er af et helt anderledes omfang, og de vil ikke integreres.

      De tager deres religion [ og middelalderlige klannormer! ] med fra Mellemøsten, Nordafrika
      og Pakistan for at kunne leve isoleret i egne bosættelser, så de ikke påvirkes af værtslandenes kultur. Og deres tal vokser eksplosivt, fordi de får langt flere børn end europæerne. I Frankrig
      med seks millioner muslimer og i Holland er den muslimske befolkning mere end fordoblet siden 1980. Er du klar over, at mange tyske byer har en muslimsk befolkning på 30-35 pct.? Det
      samme gælder engelske og franske byer. I Tyskland var der i 1960 under 7.000 muslimer, i dag
      er der fire millioner! En lang række tyske byer vil få muslimsk flertal inden for en overskuelig periode. 160.000 højtuddannede tyskere forlader hvert år landet. I Bruxelles og mange andre europæiske byer er over halvdelen af nyfødte børn for længst muslimske. I Birmingham er der
      flere moskéer end kirker. De europæiske velfærdsstaters ødelæggelse bliver det uundgåelige resultat. De virker naturligvis som en magnet på de millioner af mennesker i Mellemøsten,
      Nordafrika og andre steder. Man kan opnå en levefod, der siger spar to til livet i de til dels
      sammenbrudte stater, de kommer fra. Man har ret til bolig, gratis børnehave, lægehjælp, undervisning og uddannelse.

      • kurt

        Uhyggelig læsning men alt er sandt, Europa går en grum tid i møde -længe leve demokratiet..

    • kurt

      Taktil Niels Henriksenfort et godt og sandt indlæg.

  • Pingback: Kan de EU hervormd worden? | E.J. Bron()