16
jul
Seneste opdatering: 16/7-15 kl. 1653
8 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Dokumentaren blev sendt i går aftes og er endnu ikke online i sin helhed. Den bliver lagt her, hvis den dukker op. Spectator skriver: A documentary that ought to rank with the footage of British troops liberating Bergen-Belsen and John Pilger’s exposés of Cambodia’s Killing Fields

One of the questions most often asked about the Holocaust is: why didn’t the Allies do something to stop it sooner? I imagine the time will come when we give ourselves a similar beating-up over our inertia in dealing with Islamic State. (‘So the Prime Minister wrote to the BBC urging it to call them by a different name. And that was it?!’)

Om konservatisme: Jalving hos Mads Holger Madsen

At tænke sig, hans mor var min gymnastiklærerinde da Mads var tre år, og jeg spillede fodbold med hans onkel. Ikke at vi kender hinanden idag, og egentlig vil jeg undertrykke mine nye og gamle meninger om familien Madsen, men vi skal takke forsynet for Mikael Jalving. Anden halvdel handler om de konservativs intrigeren mod Mads Holger, og der er intet nyt under solen når man husker Haunstrup Clemmensen, Ninn og Dyremose.

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Sanningskommision

    Denna film kommer aldrig att visas i islamvänlig svensk tv. Om den mot förmodan görs det så sänds den nog mitt i natten.

  • Britta Due Andersen

    ISIS er grusom, så befolkningen, dvs. først og fremmest de unge syrere /irakere, må bekæmpe ondskaben, i stedet for at ligge og hygge sig på en græsplæne på Frederiksberg, jf. Berlinerens artikler.

    • Kasper Støvring skrev tidligere på året “Vi importerer arabernes konflikter”.

      http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2015/05/01/vi-importerer-den-ara biske-verdens-konflikter/

      Hans Rustad skriver idag: “Krigen kommer hjem til Europa”

      https://www.document.no/2015/07/nar-valget-star-mellom-al-qaida-og-is/

      Faktisk er den allerede kommet. Jeg har ikke nøjagtigt tal på de terrorhandlinger- og forsøg, der er foretaget af muslimer, der har kæmpet med ISIS. Eller dem der er inspireret af ISIS.

      Med rund hånd: Museet i Bryssel, Merah i Toulouse, Krudttønden, halshugningen i Saint-Quentin-Fallavier nær Lyon, attentatforsøget på Lars Hedegaard. “Hver uge forebygger vi et jihad-angreb” sigger præsident Hollande. I dag ville en jihadist halshugge en fransk soldat

      http://www.timesofisrael.com/france-thwarts-jihadist-plot-to-behead-so ldier-film-killing/

      Krigen er kommet hjem til os. Ikke nok så mange sørgelige politikersange, kan skjule det faktum. Ikke kan Ole Thyssen og Preben Wilhjelms rablerier skjule det faktum.
      Alt dette er givetvis kun starten på et større blodbad i Europa.

      MÅSKE gør ISIS os den tjeneste, at stoppe muslimsk indvandring ved at vise, hvilken sikkerhedsrisiko den er, men da ingen politiker lader sig endnu lader mærke med det. Dette betyder, at der skal flyde meget mere blod, end der allerede er flydt. Det står vist glasklart for selv amatørbetragtere i dag.

  • Niels Henriksen

    Blodigt skuddrama i USA: Fire døde og to sårede – gerningsmand dræbt

    http://www.bt.dk/udland/blodigt-skuddrama-i-usa-fire-doede-og-to-saare de-gerningsmand-draebt

    Fire personer er blevet dræbt, mens en politibetjent er blevet såret i byen Chattanooga i Tennessee.

    To skudepisoder skabte kaos i byen Chattanooga i Tennessee tidligt torsdag. Ifølge amerikanske CNN,
    har Chattanoogas borgmester Andy Berke bekræftet, at fire personer blev dræbt og mindst to personer blev såret af den formodede gerningsmand. Blandt dem skulle være en politibetjent, der er såret, og fire
    militæransatte, der er døde i skudepisoderne.

    Ifølge CNN skød en uidentificeret gerningsmand mod et militært
    rekrutteringscenter i byen Chattanooga omkring kl. 10.45 lokal tid.
    Derefter kørte den formodede gerningsmand til et militært anlæg omkring
    10 km. væk, hvor han igen åbnede ild.

    CBS News har torsdag aften dansk tid offentliggjort identiteten på
    den formodede gerningsmand. Ifølge mediet skulle der være tale om en
    24-årig mand, der hedder Muhammad Youssef Abdulazeez. [!!!!!]
    Den oplysning er senere blevet bekræftet af en talsperson fra forbundspolitiet FBI.

    »Det er for tidligt at spekulere i gerningsmandens motiv, men vi
    laver en dybdegående undersøgelse af denne tragedie og kommer med nye
    oplysninger, når vi har dem,« siger talspersonen ifølge CNN.

    NBC har desuden skrevet, at Abdulazeez stammer fra Kuwait, men havde
    amerikansk statsborgerskab. Den oplysning er endnu ikke bekræftet af de
    amerikanske myndigheder.

  • Peter Buch

    De færreste og de færreste medier tillige er interesseret i debat om konservatisme.
    Jeg synes en belysning af positionerne, en videre nuancering kunne være passende.
    For oplysning om hvordan og hvorfra moderne partier og meninger er kommet til hvor de aktuelt er placeret.

    For nylig faldt jeg over Ebbe Kløvedal Reichs bog Morgendagens Mand på reolen. Dens begivenheder foregår meget i og omkring København, Danmark 1878 og få år frem, Hvordan de konservative, i min tolkning tidligt er sat af magten, af liberale, af venstre der bliver socialister, af liberale venstre og radikale har oprindelse længe før vor tid, tilbage til kort efter enevældens ophør. Det ville være mit ene udgangspunkt i en debat om konservatisme.

    Konservatisme er stadig som politisk bevægelse så løst defineret og promoveret den nu var lokalt i perioden efter enevælden al anden politisk udøven og positionerings ophav.

    Med de begunstigelser staten i Grundloven og senere vedtagelser gives, med indkomstskattens indførelse, og andre senere elendigheders fremkomst, er konservatismen for mig at se i Danmark allerede lammet og tvunget til at skulle udøves på felter hvor andres syn har vundet, og i en delvis tabt virkelighed.

    At benævne en institutionalisering af ansvarsforflygtigelse- social reform i 1930erne er ikke det sidste. Det bliver langt langt værre. Fortsættes forhåbenlig…

  • Niels Henriksen

    Mads Holgers Svanesang ( 4 episoder indtil nu )

    http://www.radio24syv.dk/programmer/mads-holgers-svanesang/

  • Niels Henriksen

    Channel 4 Dispatches-programmet “Escape from ISIS” kan ses i sin helhed på Channel 4s website,
    hvis man har en Hola Unblocker add-on til sin browser ( fx. Firefox eller Chrome – ved ikke, om det virker med IE? ) samt en britisk mailadresse ( ” ….co.uk” ) og en britisk adresse ( incl. postnummer ).

    Google er din ven 😉

    https://hola.org/

  • Niels Henriksen

    Den konservative nedsmeltning

    http://jyllands-posten.dk/debat/blogs/mikaeljalving/ECE7874454/Den-kon servative-nedsmeltning/

    Mikael Jalving

    Den konservative nedsmeltning
    17. juli. 201517

    Poul Schlüters succes og Murens fald gravede grøften for Det Konservative Folkeparti, som dog har en
    teoretisk chance for at komme igen.

    Det Konservative Folkeparti bør nedlægges. Konservative er nødt til at begynde helt forfra. Denne kontante anbefaling kommer fra juraprofessor Ditlev Tamm, der selv er konservativ og forfatter til bl.a. Det høje C om Det Konservative Folkepartis historie, men ikke længere genkender det parti, som det ville være naturligt for ham og hans slags at stemme på, og som netop kan fejre 100-års jubilæum i år.

    Da Bendtsen gik af i 2008 og overlod formandsskabet til Lene
    Espersen, der gav det videre til Lars Barfoed, som senest overlod det
    til Søren Pape Poulsen, var skaden allerede sket. Der var ikke flere
    intellektuelle konservative tilbage, kun papirtigre.

    Ditlev Tamms kritik retter sig primært mod personer, og i analysen af
    de navngivne kan han – eller andre – have ret eller mindre ret. Men
    spørgsmålet er, om ikke de Konservatives krise stikker dybere. Det tror
    jeg.

    Den konservative krise begynder helt tilbage i 1980’erne, og den
    hænger paradoksalt nok sammen med to positive begivenheder. Den ene er
    Murens fald og Sovjetunionens sammenbrud i henholdsvis 1989 og 1991. Den
    anden er Poul Schlüters triumftog på den hjemlige politiske scene op
    gennem 80’erne, efter at han vandt knap 15 pct. og næsten 25 pct. af
    stemmerne i henholdsvis 1981 og 1984. Med de konservative sejre og de
    signifikante verdenshistoriske øjeblikke kort efter bredte der sig en
    smitsom adfærd blandt konservative, en fornemmelse af, at man havde
    vundet ideologisk, vundet endegyldigt.

    Konservative stemmer og tænkere har klassisk advaret imod, hvad de
    anså for den herskende, progressive tidsånd og ønsket sig en bedre
    kobling til overleverede værdier og normer. Men hvad der skete i det
    danske tilfælde, var, at Det Konservative Folkeparti pludselig gik med
    tidsånden, især i forhold til EU, indvandring, uddannelse, familien,
    forsvarsanliggender og folkekirke.

    Partiet blev liberalt og internationalistisk snarere end konservativt
    og nationalt, og som alle liberale bildte de sig ind, at de ikke havde
    nogen fjender på den lange bane. Don’t worry, be happy.

    Hvis de læste, læste de Francis Fukuyama, men ikke Samuel Huntington,
    hvis tese om civilisationernes kommende sammenstød ramte offentligheden
    i 1993. Historien var slut. Det liberale demokrati havde vundet, og
    denne kulturliberalistiske optimisme gik partiet i blodet og dét så
    meget, at de hverken anede eller frygtede det. Derfor var der ingen
    grund til at sige fra, ingen anledning til at skille sig ud. Det blev
    fatalt.

    Den gode nyhed er imidlertid, at konservatismen formentlig står foran
    en renæssance – med eller uden Det Konservative Folkeparti.

    Overalt i Europa findes der et momentum for konservative analyser af
    og politiske svar på de sociologiske, demografiske, kulturelle og
    militære forandringer, vi oplever på og uden for kontinentet.
    Liberalismen er i krise. Ikke bare økonomisk, når det gælder frihandel,
    men endnu mere, når det gælder konsekvenserne af åbne grænser, massiv
    indvandring, EU-føderalisme, velfærdsstaternes gældsætning, derangerede
    masseuddannelser, islamisering og segregering i Europas byer, hvor
    illiberale minoriteter vokser frem.

    Der er med andre ord grobund for en kvalitativ konservatisme, der
    kanaliserer europæernes fremmedgørelse, bekymring og ønsker over i
    praktisk politik hinsides de socialistiske og liberale floskler om
    multikulturalisme, åbenhed og evig velfærd.