26
okt
Seneste opdatering: 27/10-15 kl. 0522
22 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Indspilning i fuld skærm 27-10-2015 051623

Ensomkommende barnesalafist i selskab med Pippi Langstrømpe. (Gert Wiik)

Den yderste venstrefløjs mundlamme seniorer

Af Torben S Hansen, historiker

For mange år siden var den yderste venstrefløj “rød” og “arbejderklassens revolutionære fortrop”. Der er ingen grund til at nævne navne fra denne generation, men mange af dem virker stadig i politik og uddannelse. Men stort set forholder de sig tavse om den islamiske folkevandring ind i Europa.

Deres verdensbillede og ideologi rustede i stykker, og med undtagelse af nogle få fossiler tog de afsked med det socialistiske paradis og den Messias-kandidat, de havde satset på som leverandør af frelsen – arbejderne.

I dag er de gamle revolutionære stort set tavse, men i deres mangeårige indsats præsterede de at kastrere den offentlige debat, for de tålte ingen modsigelse. At diskutere politik er derfor skrumpet ind til det trivielle modsvar, som kritikere af multikulti-evangeliet stadig får smidt i hovedet: “Men sådan synes jeg altså!” Ingen logisk tænkning. Ingen dokumentation. Ingen empiri. Ingen analyse. Ingen kritik.

De yngre prøver nu at blande sig i den offentlige debat. Resultatet er ynkeligt – og langt under de polemiske artikler i “Land og Folk” og lignende røde organer.

I dagens yderste venstrefløj er der kun to elementer fra de rødes oprindelige retorik – nemlig forbandelsen af Hitler og genbrug af Frantz Fanons iscenesættelse af ikke-vestlige indvandrere. Bemærk især følgende afslørende passus i musikeren Kristian Leths kommentar:

“Siden jeg var barn lærte vi om Den anden verdenskrig, om nazismen og Hitler og folkeforførelsen og antisemitismen. Jeg kan huske at jeg kunne sætte mig ind i yderpunkterne – et folk i armod der ser mod en stærk leder, og i den anden ende et stærkt ensrettet Tyskland, hvor nazismen var en indoktrinering, en virkelighed der gennemstrømmede alle medier og fortællinger. Men det har altid været en psykologisk gåde for mig, hvordan almindelige mennesker langsomt blev mere og mere brutale i deres syn på fremmede.”

Skribenten kender næppe afdøde François Furet, der skrev om fascismen og kommunismen, at de var / er utænkelige uden hinanden. Hans lærere har næppe heller læst den. Det 20. århundredes største katastrofe, forårsaget af totalitære massemordere henligger fortsat i dyb mørke for de venstredrejedes vedkommende – og ikke kun den yderste fløj.Hovedet tog skade af det antiautoritære oprør.

Zaki Youssef er en anden kunstner, der forsøger at udtrykke et eller andet om ytringsfrihed.

“Det dunkelt sagte er det dunkelt tænkte!”

Disse forsømte unge mennesker har om politik kun lært, at man ikke må være nazist, og at afrikanere og arabere aldrig må modsiges – plus udenlandske fraser som “reclaim the streets” og “no borders, no nations!”

’Forkæmperne for ytringsfrihed er meget selektive med, hvad de kæmper for’, Kristian Leth: – Ytringsfriheden som sådan i Danmark er ikke “i fare”


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?