23
mar
Seneste opdatering: 24/3-16 kl. 0011
15 kommentarer - Tryk for at kommentere!

I ethvert liv er der et før og et efter. Også i en politiker eller reklamemands. Livet kan ligne et langt uskyldstab, og alligevel har vi toppolitikere i Europa, der ikke synes at have andet end uskyld at tabe. De der oplevede anden verdenskrig som voksne, er døde, og deres børn lever i lyserød lalleverden, et Neverland, der er en kronisk protest imod at blive voksen. Vi er i særklasse uegnet til endnu en krig, hvorfor vi sikkert derfor er i færd med at nedkalde én over os.

Infantiliteten er til at skære i i Jeppe Juhls interview med popsangeren Rasmus Nøhr. Når han ser ud af sine vinduer, kan han ikke få øjne på nogen farer, og han læser ikke aviser, for “de gør ham i dårligt humør.” Et ondt portræt af europæeren i 2016. Det er også europæeren anno 1936, som en Torgny Segerstedt eller en Nic. Blædel forgæves søgte at vække af deres søvngængeri. Der er kun den forskel, at i dag kan og burde enhver søge sig information på nettet. Popsangeren er ikke klar over i hvor høj grad hans uansvarlighed bliver til offentlig striptease.

Med ét slag ser man frygtelig naiv og ubekymret ud, og nettet fanger ubarmhjertigt ens “før”. 9 januar i år kørte Belgisk TV denne annoncekampagne: CallBrussels, A New Tourism Initiative To De-Link Brussels With Terrorism.  –  Hør Douglas Murray’s A terrorist attack has happened in Europe. Let the standard response begin… og Eyewitness Brussels: A City Looking To Escape Terror

Robert Spencer. ISIS efter Bryssel

“Hvad de ser i os, er svaghed”


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?