20
apr
Seneste opdatering: 21/4-16 kl. 0103
14 kommentarer - Tryk for at kommentere!

af Henrik M. Jensen

Tæt ved kapellet på Holmens Kirkegård står en gravsten, som bringer mindelser om en svunden tid, hvor europæerne ikke lod sig kue af tyrkiske provokationer.

Stenen er rejst for Steen Bille, som døde i 1835, efter at have tjente sit land og sin konge i 70 år. Størstedelen af sit liv tjente han i flåden og de sidste to år som gehejmestatsminister. Mest kendt er han for sin indsats mod de osmanniske korsarer, som længe gjorde Middelhavet usikkert for europæisk skibsfart.

Gennem århundreder har Middelhavet udgjort frontlinjen mellem europæerne og tilhængerne af Muhammeds lære, som i 600-tallet invaderede Middelhavets sydlige og østlige kyst og i 1200-tallet Lilleasien.

Men hvor Muhammeds disciple i dag fredeligt forsøger at krydse havet for at kolonisere og på sigt overtage Europa, gik det anderledes hårdhændet til i forne tider, hvor de europæiske kyster blev hærget og plyndret og lokalbefolkningerne fanget og gjort til slaver i de berberiske stater i Nordafrika, også kaldet “Barbariet”.

Mest udsatte var naturligvis søfolkene, og her blev også Danmark og Norge ramt. Disse for tyrkerne så fjerne lande havde ellers undgået direkte aggressioner – bortset fra Island, der blev angrebet af korsarer i 1628 og fik 380 mennesker bortført til en kummerlig tilværelse i Nordafrika.

Iflg. Muhammeds lære var sørøveri ellers forbudt, men ved at erklære ‘hellig krig’ mod de kristne stater, kom man uden om denne tekniske hindring.

Under den ‘florissante’ periodes blomstrende handel i 1700-tallet havde Danmark-Norge betalt tribut til Algier og Tripolis, to af Osmannerrigets lydstater.

Men i 1790’erne, da britiske og franske orlogsskibe var optaget af at bekrige hinanden, havde berberstaterne større spillerum til at bryde indgåede aftaler, og mange dansk-norske koffardiskibe blev opbragt og besætningerne kastet i slaveri.

I 1797 besluttede man sig for at gøre noget ved det, og fra København afgik fregatten ‘Najaden’ under kaptajn Bille til Malta, hvor den sluttede sig til to mindre danske orlogsskibe. Herfra gik de 16.maj til angreb på tre berberesk-skibe uden for Tripolis havn, og efter to timers heftig kamp, måtte disse flygte ind i havnen, som de dansk-norske skibe derefter blokerede for al trafik og handel.

Tripolis følte sig hurtigt tvunget til en fredsaftale, der indebar lavere tributter og frigivelse af alle de sømænd, der var taget som gidsler. Derefter kunne de dansk-norske skibe sejle i fred for en tid, men det var ikke før 1830’erne, da Frankrig erobrede Algier, at sørøveriet endeligt ophørte.

Efter træfningen ved Tripolis skrev en af deltagerne, den norske matros Pedersen Allergodt, et digt, som jeg her vil gengive – med fare for at den tyrkiske regering vil rejse en sag om “forbrydelse mod menneskeheden”, det som den tyske satiriker Böhmermann blev anklaget for på grund af hans Erdogan-digt. Og en anklage, som havde været en vigtigere sag værdig, f.eks. Osmannerrigets og dets arvtager Tyrkiets talløse massakrer på armeniere, grækere og kurdere.

“Den tyrkiske hund har vi nu tvungen
at gøre med Danmark evig fred
Han haver nu og selv befunden
at danske mænd kan blive vred
Og nu går vor søfart fri
fra tyrkens land og slaveri.”

Sig ikke, at vi ikke kan lære af fortiden.
Så kig forbi Steen Billes fredelige gravsted på Holmens Kirkegård og læg en blomst ved gravstenen med ordene:
“Han gjorde ret og frygtede ingen”.

Annoncer fra Danske Partner-Ads:







Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Britta Due Andersen

    Sjovt lige nu læser jeg om Hornblower, skrevet af C S Forester. Som der står om bøgerne: En ung englænders mange spændende og omskiftelige oplevelser i den engelske marine i slutningen af 1700- og begyndelsen af 1800-tallet – først som kadet, så som løjtnant, til sidst som kommandør og søhelt. Selv Churchill kunne lide at læse hans bøger. Men det er selvfølgelig bare fiktion.

    • jasminum

      Helt og fullt; bare fiktion (?) Hva med evnt. historiske faktorer som bakgrunnsmateriale? Iallefall, takk for boktips 🙂

      • Britta Due Andersen

        Det er nu dejlig også at læse fiktion! Bøgerne starter med at være skrevet midt i 30erne og er så dejligt politisk ukorrekte i forhold til i dag. Sorte er negre – mørke er sortsmuskede osv.

  • Lawrence

    Bille – did nothing wrong!

    En bedre tid

  • Lenn

    Den tyrkiske køter går nu igen, og forskellen på Billes tid og vores er, at dengang var der rigtige Mænd til, og de regererede lande og kontinenter og undertvang fjenden med våben. I dag er det kvinder, der tror, at de kan regere lande og kontinenter, og i dag undertvinger fjenden os.

  • FelixKrull

    Berbere er en indfoedt (dvs. ikke-arabisk) nordafrikansk stamme. Barbariet var betegnelsen for en lille haandfuld muhamedanske stater, loeseligt underlagt osmannerne. Jeg tvivler paa at der har vaeret nogen ‘berbereske skibe’ paa verdenshavene.

  • Nilsv

    OT: Retten har nu slået fast, at den norske stat udsætter Anders Behring Breivik for umenneskelig behandling. Godt.

    • Lenn

      Jeg forstår vist ikke helt, hvad du mener med ‘godt’? Breivik skulle have været hængt som en gal hund. Aflivet. Mit gæt er, at det er en kvindelig dommer, der har givet ham medhold i flere af hans klagepunkter. Havde jeg været dommer, og der ikke var mulighed for hængning, så ville jeg have beordret politiet til at kanøfle ham uden for kameraers rækkevidde, derefter isolation i en lille ‘glattcelle’ i 2 år!

      • Nilsv

        Godt at den norske stat udsætter Anders Behring Breivik for umenneskelig behandling. Dog skal de ansvarlige ikke hvile på laurbærrene efter dommen, men snarest muligt sætte sig sammen for at diskutere, hvordan behandlingen kan gøres endnu mere umenneskelig.

        Jeg har selv her på Snaphanen plæderet for grusomme og usædvanlige straffeformer som passende straf for Anders Behring Breiviks grusomme og usædvanlige forbrydelse. Da jeg ikke mener, at en stat skal tage livet af nogen, burde andre påtage sig det.

  • Rune Hansen

    Med hensyn til Slavekysten har vi en dansk øjenvidneberetning: Kort Underretning om det Maroccanske Slaverie i Aarene 1751, 1752 og 1753.

    • Britta Due Andersen

      Spændende, den vil jeg spørge efter på biblioteket.

      • Rune Hansen

        Jeg ved ikke, om du kan låne sådan en gammel bog, men du kan enten læse teksten på det ovenstående link, eller du kan downloade bogen indscannet fra det Kongelige Bibliotek: http://www.kb.dk/books/kubsam/2011/sep/00005/

        En lignende bog er “Sandfærdig Fortællelse, Om De Christnes ynkværdige Slaverie udi Barbariet” fra 1756 af Lars Diderich i Bergen.

  • Skåning

    Ja, nutidshistorien är kort. Till och med fjolliga Sverige var med och satte barbareskpiraterna på plats, tillsammans med USA.

    https://en.wikipedia.org/wiki/First_Barbary_War

  • Ole Burde

    Under første verdenskrig døde mange tusinde unge Australiere og NewZealandere i krigen mod de sidste rester af det tyrkiske imperie . De besejrede tyrkerne gang på gang , og imperiet faldt sammen . Mange af dem ligger begravet i Jerusalem i en smuk kirkegård lige uden for Jaffa-porten til den gamle by . En gang gik jeg i timevis fra grav til grav og læste alle navnene …..jeg begyndte at føle en slags fælleskab med med de unge soldater der havde givet deres liv uden at tøve , langt de fleste af dem var frivillige …nogen af deres familjer har måske følt at det var et spild af unge liv , men NU i 2016 kan vi helt klart se at det var det IKKE