5
maj
Seneste opdatering: 6/5-16 kl. 2146
8 kommentarer - Tryk for at kommentere!

IMG_0021

(Fotos © Snaphanen.)

Tænk at jeg står her for at tale om at kæmpe for Danmark, midt i det helligste sted, hvor Danmark minder de faldne i dets forsvar. Jeg, en indvandrer, der havnede i landet ved et tilfælde i begyndelsen af mit liv som voksen for 50 år siden. Det tog mig ikke mange måneder, før jeg faldt pladask i en urokkelig kærlighed for mit adoptivland. Sikken en ære, jeg føler, og en taknemlighed, jeg bærer for at være betragtet som en forkæmper for Danmarks eksistens.

Jeg står her, på hellig jord, som et helt ydmygt menneske, der kan indse og føle i sjælen, hvor lille jeg er i sammenligning med de ufatteligt store mennesker, der ligger begravet her. Deres storhed har de opnået ved at ofre det højeste man kan, for at deres land og efterkommere kunne leve i frihed. De ofrede deres liv.

Disse heltemodige unge og ældre mennesker fra alle samfundslag besluttede af egen drift at bekæmpe besættelsesmagten for at befri Danmark fra en besættelsesmagt, der fratog landet dets frihed. De gjorde det, ikke for princippernes skyld, men af kærlighed til deres familie, deres slægt og deres land.

Gennem tiderne er utallige danskere faldet i kamp for at forsvare Danmark. Dem skylder vi evig taknemlighed. De modstandskæmpere, der ligger begravet her, repræsenterer alle dem, der gennem næsten tusind år betalte den højeste pris for deres fædreland. Det gælder også de ca. 50, der døde i kampen mod islamister i Irak og Afghanistan, og på det seneste Finn Nørgaard ved Krudttønden samt Dan Uzan ved synagogen i Krystalgade.

Der er tusinder og atter tusinder danskere, der døde for Danmarks befrielse under Anden Verdenskrig på en eller anden måde. Tusinder blev såret og fik mén på krop og sjæl – prisen for deres modige handlinger. Dem skal vi også huske. Hvad kan man sige om dem, der er begravet i Mindelunden? Eller om de mere end 300 modstandshelte – hvor 40 af disse var direkte forbundet med Dansk Samling – og som døde i aktion eller blev henrettet for intet andet end deres kærlighed til Danmark? Kan man finde ord, der kan have den rigtige værdi som kan beskrive deres ofre?

Vores erindring og tak går i højeste grad også til de modstandshelte, det lykkedes at komme ud af krigen med livet i behold. Deres indsats er mindst lige så værdsat, fordi de overlevende jo også handlede uden at tøve, velvidende at døden altid var et vilkår hver eneste dag under besættelsen. At elske sit land og være villig til at dø for, at andre danskere kan leve i frihed til at tænke, til at tro, til at tale og til at handle i samfundets interesse, er en del af vores danskhed. Det var danskhed og et sammenhold, der viste sig langtidsholdbart. Her er det grundlag, der gør danskerne til verdens lykkeligste folk.

P1010941

Cherif El-Ayouty, Morten Uhrskov og Adam Wagner

Kampen for vores Danmark kommer aldrig til at ophøre. Mens vi lever her i relativ fred og fordragelighed, arbejder mange danskere i krigszoner eller andre kritiske steder rundt om i verden for at forsvare vores interesse og for at sikre vores levemåde. Disse mennesker opererer med livet som indsats både åbent og skjult. Dette er nødvendigt, fordi onde kræfter vil forhindre os i at være lykkelige, da de selv kan indse at deres levevis og fundamenter aldrig kommer til at gøre deres samfund så succesrige som vores i Vesten og derfor vil helst have, at hele verden skal leve i samme elendighed som deres.

Efter TV2 udsendelse om ”Moskeer bag sløret” spurgte jeg en minister om, hvorfor ikke én eneste imam blev anklaget for ulovlig virksomhed. Hans svar var: ”Fordi vi er bange for repressalier”. Man skal ikke være et geni for at se, hvad en sådan holdning betyder. Hvis 5 millioner er bange for repressalier fra en del af 300.000, så er enden for Danmark meget nær, og hvis vi fortsat tøver med, at gå til modstand, når vi ser vold eller oplever angreb på vores land, kultur, befolkning og ejendom, er enden nærmere, end vi tror. Sådan en lille gruppe på få hundrede rabiate religiøse fanatikere kan simpelthen diktere, hvad de vil over fem million mennesker, der ikke tør gøre modstand mod deres aggression. Statens beslutningstagere nægter at reagere mod en fjende, der nedbryder retssikkerhed, orden, frihed og velstand.

Ligeledes, vil ”danske” liberalister i Danmark ikke gøre modstand og vil hellere se den danske befolkning omdannet til en gryderet af uklare sammenrod af kulturer, tro og levevis. Personer, der kalder sig liberale, jubler over ubevogtede grænser og en ikke-vestlig folkevandring af enorme dimensioner. De er fanget i en dræbende illusion om “multikultur”. I deres katastrofale uvidenhed ser de ikke, at når alle grænser er forsvundet, bliver hele verden som Somalien eller Afghanistan! De multikulturelle politikere – i regeringen, i oppositionen, i medierne og i kirken – nægter at analysere den verdensomspændende trussel mod frie, demokratiske nationer.

Netop disse liberalister vil ikke have, at vi mindes vores faldne helte. De kalder det ’’altmodisch’’ at mindes fortiden og dermed vender de også ryggen til en forståelse af den. Jeg mener, at hvis ikke vi husker og mindes vores fortid, så kan vi glemme alt om en fremtid. Som Katrine Winkel Holm har skrevet: ”Glemmer vi at mindes besættelsestidens frihedskamp, risikerer vi at glemme at kæmpe vores dages frihedskamp.”

Dette har liberalister, der vil opløse vores land, ingen problemer med.

Hvad er prisen for din frihed? Vil du betale en krone for den? Et tusinde? En million? I dag er vi i krig mod dem, som er ved at fratage os både sikkerhed, frihed og velstand. Foreløbig går krigen kun den ene vej, men hvis vi vil bevare friheden, må vi betale en pris. Jeg har allerede nævnt eksempler på dem, der mistede livet i det nuværende opgør, og det kommer desværre til at koste flere ofre. Når vi mindes modstandskæmperne, må vi også være realister og huske, at for at Danmark skal leve, kommer nogle af os til at dø i kampen.

Måske vil mange ikke dø for noget som helst og lukker øjnene for de trusler, der lurer på os. Til dem kan jeg kun sige: fortsæt med at leve i utopien om, at ’’ingen fare set, ingen ofre i sigte’’. Hvis du ikke vil give dit liv i kamp for dine børn og din slægts frihed og fremtid, kommer fjenden til at tage det gratis fra dig. Det er ikke nødvendigt, at alle fire millioner voksne danskere går i konkret kamp mod fjenden, men vi skal yde vores yderste i en fælles kamp for frihed og alt andet godt og sundt. Alle skal yde en eller anden stor eller lille indsats for at sikre befolkningens fremtid.

Der er intet galt i at leve efter principper, så længe disse er noble, retfærdige og fornuftige, men den højeste kvalitet ved et liv er at leve efter kærligheden til sin slægt, sin familie og sit land. Desværre har vores fjender i deres religiøse og ideologiske skrifter intet som helst, der nævner kærlighed. Had, ødelæggelse, smerte, slaveri og død er deres fane og den holder de højt. Vi er i en slags krig, der ligner den, alle disse helte i Mindelunden oplevede i deres tid, men med en stor forskel: vores fjende lever blandt os og er langt mere usynlig end dem datidens modstandsfolk kæmpede imod.

Vi skal sikkert forberede et gravsted for vores fremtidige helte, der kommer til at falde i nutidens kamp om vores frihed, vores danskhed, vores Danmark. Finn og Dan var de første, men vi må regne med, at mange flere vil gøre dem selskab i den nære fremtid.

De nuværende partier er totalt lammede og handlingsløse overfor vores fjende. Styrede, som de er, af blind liberalisme, der ikke kan, ikke vil se situationens seriøsitet og farens omfang. Og hvis ikke Dansk Samling efter næste valg får lov til at forsvare Danmark fra nogle af Folketingets pladser, kommer Danmark til at opleve flere tab, mere elendighed, større forringelse af vores livskvalitet, vores kultur og vores fremtid. Vi skal forberede os i alle henseender – på alle fronter.

De modstandsfolk, vi mindes og hædrer i dag, minder os om kærligheden. De gjorde alle modstand over for datidens livsfarlige ideologi; det kostede mange af dem livet. Ære være deres minde.

Selvom jeg for længe siden kom udefra, har jeg med årene opnået viljen til at sætte mit liv og min fremtid i pant for min kærlighed til Danmark.


Cherif El-Ayouty, Udlændinge- og Integrationsordfører for Dansk Samling

Master of Science – Author
Knight of the Order of Merit – Consul
Udlændinge- og Integrationsordfører for Dansk Samling

Political Correctness is a doctrine, recently fostered by a delusional, illogical minority and promoted by a sick mainstream media, which holds forth the proposition that it is entirely possible to pick up a piece of shit by the clean end.

Fra henrettelsespladsen

P1130717 P1130719


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Bjarne Brix

    Kære “sherif”. Din kærlighed til Danmark er både enestående og rørende. Gid der var flere danskere af din slags…

  • Skåning

    Snacka om ett praktexempel på en bra invandrare (av namnet att döma). All heder.

    • http://snaphanen.dk/ Snaphanen DK København

      ja, han forlod Egypten for 50 siden, så det kan man godt kalde ham

      • MollyM

        Tak for de smukke billeder. Ja, Mindelunden har stor betydning den dag i dag – i hvert fald for os, som stadigt agter og ærer vores land og ærlig talt gerne vil beholde det! Jeg tror forøvrigt, jeg stemmer Dansk Samling ved næste valg – de ser ud til at være dem, vi skal sætte vores lid til …

  • MollyM

    Stor, stor respekt til Cherif El-Ayouty!

  • Trygve Eklund

    Godt å lese. Takk!

  • http://pulse.yahoo.com/_X3WEK443A5YDONRY772CI6NSX4 Anna Svensson

    Hatten av för Cherif El-Ayouty!

  • Paul Nilsson

    Ett mycket bra tal!

    Sverige skulle behöva ett “Svensk Samling” med tanke på hur mesiga sverigedemokraterna har blivit. De har tappat i mätning efter mätning den senaste tiden, vilket inte alls är konstigt med tanke på partiets ansträngningar att vilja bli ett salongsfähigt parti.