19
aug
Seneste opdatering: 19/8-16 kl. 1721
9 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Læg mærke til minut 8:50, listen over donorer til Clinton Foundation: “Kingdom of Norway, Government of Norway.” Det er ikke kun saudierne, der køber sig lidt goodwill hos House of Cards milliardærerne Clinton. Jeg henviser til de tre film i Premiere på nettet: Clinton Cash.

Det er Trump, der er den jøde-afro og homovelige af de to kandidater, og republikanerne har ivørigt historisk været også været for de sorte og borgerretsbevægelsen, modsat hvad mange tror. Man så et af mange eksempler i Kennedy-Nixon valgkampen, hvor Kennedy mod sit parti gik ind for at få Martin Luther King ud af fængsel, blot for at gå Nixon i bedene på det område. Det faldt bestemt ikke JFK naturligt. Sådan havde det været lige siden Abraham Lincoln.

RACE FOR THE WHITE HOUSE: KENNEDY VS. NIXON. Se også Stefan Molyneux: Why Donald Trump Is Winning – Or Is He?, der også behandler, om mennesker overhovedet er rationelle. Ikke ret meget, kan jeg godt røbe. Da jeg var helt ung, rejste jeg i hele verden, ikke en Tour de Hilton, og jeg kom hjem med den for mig nye viden, at den største tro i verden, er overtro. Mennesker i høje stillinger, var i al fald i 60- og 70 erne bange for mørke, genfærd og spøgelser. Præsidentvalg er også, foruden at være fulde af løgn, dybt irrationelle.

An American Expat’s Journey through Post-apocalyptic Sweden

Yakov Germanov er en amerikansk født russer, der nu er flyttet tilbage til Rusland. Han beskriver USA i særdeles uvenlige vendinger. Det tager ham nogen tid i Sverige at komme ned bag den ret nydelige overflade. Kun tid, viden og erfaring kan bringe en derned, men det er blevet meget læseværdigt alligevel.

On the night of the Turkish coup against Erdogan, Turks drove down the streets in central Stockholm waving Turkish flags out of their cars, beeping their horns as we walked by. On this particular night, Sweden didn’t even feel like Sweden – it felt, again, like East Jerusalem, where I saw Palestinians shouting “Allahu akhbar” at Al Aqsa mosque. That being said – the only real issues I had with foreigners on my trip were with drunken English people, one of whom approached me and started yelling at me for no reason, calling me a pussy for not “doing my job.” When I yelled back at him in a thick Russian accent, his face went white. The Ghost of Marseille seemed to jolt him back to reality. But suddenly, all around me, I wasn’t in Europe anymore, but in some strange, dystopian future world with an amorphous cultural void, an abyssal lack of cohesion, and a sense of alienation that permeated all of existence.

Regardless, I couldn’t shake the feeling of something I never had in the America, namely the feeling that this can be reversed, that Sweden’s course is not yet sealed. As bad as things seemed, I still got the sense that if Swedes could overcome the social prohibitions stopping them from reclaiming their culture, Sweden could shock the world. Imagine a Right-wing Sweden. Glorious, is it not? There are signs that this is happening, thankfully, but not fast enough. Being ethnically Germanic, I myself feel a strong attachment to Sweden. I feel nothing in my soul for my nation of origin, the USA, but in Sweden there is a strong attachment, an ancient, blood memory of primordial ancestry. And this blood-memory is what leads me to believe that the Swedes themselves feel it as well – that they know deep down what is happening to their homeland.

Until that fateful day when the Northmen awake from their melancholic slumber and rub the dust from their eyes, paint runes on their swords, howl the Galdr, beat the drums of war, and once and for all put the skulls of the invading Skraelingar on pikes in the name of Odin, I will dare to dream that the Swedes will one day save their homeland. It’s something I feel in my bones, and deep in my soul. The Swedes I know all feel the same things. They can’t ignore it. And someday it will come to the point where the folksoul awakens, and the wrath pours out. Yakov Germanov. An American Expat’s Journey through Post-apocalyptic Sweden

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • FelixKrull

    Tak for Germanov-linket. Det illustrerer det paradoks at amerikanere har meget travlt med at erklaere Europa for tabt territorium og europaerne for cucks, mens realiteterne er at USA er langt taettere paa afgrunden end noget europaeisk land, Sverige inklusive. Min tese er, at hoejreorienterede medier som Fox og Breitbart elsker historier om sortsmudskede arabere der gramser paa svenske blondiner, mens det ikke er naer saa interessant naar en illegal mexicaner voldtager og myrder et barn i Californien. Saaledes synes amerikanerne ikke der er noget saerligt bekymrende ved at negrene jaevnligt gaar amok og braender hele bydele af, mens en snes bilbrande i Europa udloeser haanlatter over hvor homoficerede europaiske maend er.

    Dertil kommer den politiske korrekthed. Det er kun ganske faa amerikanere der er sig bevidste at USA er al politisk korrektheds moder, og at deres lesbofascistiske universiteter er en angelsaksisk specialitet. Hvis de overhovedet reflekterer spoergsmaalet, gaar de bare ud fra, at PK maa vaere meget vaerre i Homoeuropa. Det er sigende at da Lars Vilks forelaesning blev afbrudt af skrigende muhammedanere, rykkede politiet ud for at fjerne muhammedanerne. Da Milo Yiannopoulos holdt et foredrag paa DePaul University og blev afbrudt af skrigende negre, kom campus-politiet og fjernede Milo.

    De har ogsaa en barnlig tendens til at vifte med deres forfatning som om et stykke papir kunne beskytte dem mod statsovergreb og politisk nepotisme og klientilisme. Jeg har efterhaanden blaa maerke i panden af at dunke hovedet i keyboardet naar jeg ser en amerikaner poste, at USA er det eneste land i verden med en first amendment. I praksis er der, trods alle problemer, stoerre ytringsfrihed i Danmark hvor klummer og kommentarer der normal kun kan laeses paa amerkanske alt-right websites, jaevnligt faar plads i MSM. Og saa er USA stadig landet, hvor intet medie udgav Muhammed-tegningerne, bortset fra to-tre mindre publikationer, der viste dem paa deres website.

    Sidst men ikke mindst, har Europa noget amerkanere ikke engang ved hvad er: nationer. Det er det faenomen Germanov beskrive sidst i sin klumme, denne uhaandgribelige men uafviselige foelsese af at landet tilhoerer een. Som hans beskrivelse af ‘a leftist function’ viser, er svenskerne helt paa de rene med, hvem der er svensker og hvem der er ’svensker’ – det kan simpelthen ses paa hudfarven. Dette kulturelle immunsystem er langt svagere hos amerikanere, der for det foerste italesaetter sig selv som en ‘nation’ af immigranter og desuden det problem at saavel negrene som de mexicanere der boede i Texas, Californien, New Mexico, Arizona og Florida, har ligesaa stor moralsk ret til at bo i Amerika som efterkommerne af de engelske kolonialister. Disse forhold goer, at der ikke findes en amerikans nation, de har kun et stykke land og en forfatning at klynge sig til, og at langt hovedparten af amerikanerne rynker misbilligende paa panden naar man fortaeller dem at mexicanere ikke hoerer til i USA.

    Alt dette for at sige at jeg som Germanov er mindre pessimistisk paa Sveriges vegne end Steen, jeg er LANGT mere bekymret for USA. Kastillanere, serbere, graekerne, makedonerne, bulgarer, armenere og georgiere overlevede aarhundredes muhammedansk overherredoemme uden at deres folk gik til, og der er stadig MEGET langt til en muhammedansk magtovertagelse i Sverige, mens USA allerede nu er halvvejs overtaget af hispanics og deres enablers og kun langsomt er ved at vaagne op. Muhammedanerne har gjort Europa en stor tjenste ved at vaere saa pestilentielle, saa europaernes modreaktion mod invasionen er startet langt tidligere; USA har nu 63% hvid befolkning, og hvis Trump taber er det godnat for USA, for saa vil demografien have flyttet sig saa meget at en ny Trump aldrig vil kunne vinde et praesidentvalg.

    • snaphanen

      Jeg tager det til mig. Hans beskrivelse af USA er næsten interessantere end den af Sverige, som han knapt kender. Og det er sandt – USA er ingen nation i den mening, at en nation er en kultur, et sprog, en religion inden for bestemte (og bevogtede) grænser.

    • FelixKrull

      Som et lille NB til Germanovs fromme oenske om at svenskerne genopdager deres oprindelige dyder og vaerdier og faar sat nogle hoveder paa nogle paele, bemaerkes det en passant at serioes konkurrence-svaerdkamp tilsyneladende er en svensk specialitet, saa mon ikke der stadig er et glimt af haab for den fortabte bror i oest?

      https://www.youtube.com/watch?v=7wIK4MvuogE

    • torstein

      Godt skrevet og fortalt; takker!

    • achantus

      Meget gode observasjoner.

    • jonny_99

      Amerikanska media är också väldigt tendentiösa. De letar aktivt efter “vit rasism” och efter brottslighet som kan läggas i denna kategori. Samtidigt döljer de medvetet brottslighet med svarta gärningsmän och vita offer. Till och med bestialiska mord med uppenbart rasistiska motiv kan de tona ned eller inte alls rapportera.

      När de rapporterar så vinklar och redigerar de det som visas. Ett aktuellt ex
      https://www.youtube.com/watch?v=7SxHOLWiUnA

    • Britta Due Andersen

      Når amerikanerne står der og synger nationalsangen med stor patos, har jeg nogle gange tænkt: Hvad er de så stolte over. Måske er det i virkeligheden drømmen om Amerika i sig selv – drømmen om det frie store nye samfund.

  • Peter Buch

    Steen

    Er det ikke de fleste forteelser som sådan der endnu er dybt irrationelle?
    Selv brug af avancerede formler er ikke nok til at vi altid, hverken for enkelttilfælde eller for større sammenhænge, kan forklare tings eksistens eller funktion.
    Positivisten i mig vil hævde der foregår en stadig tilnærmning, en tangering mod forklaring af tidligere gåder, en bevægen mod noget ideelt.

    • snaphanen

      vi er betydeligt mindre rationelle, end vi bilder os ind