19
sep
Seneste opdatering: 19/9-16 kl. 2014
11 kommentarer - Tryk for at kommentere!

indspilning-i-fuld-skaerm-19-09-2016-170644

Aftonbladets “hagekorstegning”. Eks. -kommunisten Åsa Linderborg – hende der græd, da Muren faldt – hun  kaldte Lars Vilks ”Sveriges fegaste konstnär”. Hvem er fejg og uden civilcourage? Hvem har nogen agtelse for Åsa Linderborg, andet end det åndeligt indavlede svenske kleresi? Aftonbladet, den gamle nazi-avis, er her  citeret af Weekendavisen:

“Den samme frihed, der gjaldt for Jyllandsposten, bør gælde for Aftonbladet. Ikke alle holder af Muhammed-tegningerne, og ikke alle holder af vores tegning, men ytringsfriheden er universel. De mest fornærmede, korsbærende martyrer mener, at vi bør undskylde vores publicering. Det kan de glemme. Der vil komme mere.”

Mere mod

I Dagens Nyheter annonceres Niklas Orreenius bog om Lars Vilks ”Skotten i Köpenhamn”. Det er formentlig en glimrende bog, men Orrenius er det værste en forfatter eller en journalist kan være: Han er politisk ideolog. Det diskvalificerer ham, og han opdager det ikke selv. Han siger f.eks., at “Vilks  er en magnet for ekstremister.”

Det må bla. være mig, der har mødt ham 25-30 gange alle mulige steder: Hjemme, til konferencer, til private fester. Jeg tænker på en gang, vi mødtes hjemme hos ham, det var før truslerne var akutte. Vi gik ned på Nimis, og det var sommer, så der var mange mennesker. De flokkedes om Vilks for at tale med ham, helt almindelige svenskere som var ivrige for at tale med ham. Flere hundrede. Og dem kalder Orrenius “ekstremister.” Det var et tværsnit af den svenske befolkning 2011-2012.

Det er sikkert en god bog, for så vidt som der findes gode bøger, hvor forfatteren ikke sætter sig selv på spil, men Orrenius er en “antiracistisk ideolog,” hvilket allerede må gøre bogen dårligere, end den havde behøvet være. Måske sætter Orrenius sig selv på spil, han skal have tvivlens fordel, selvom hans behandling af “racisten Julia Caesar” unægtelig gør det svært.

Journalisten skal være som en fotograf: Virkeligheden foreligger, dokumentér den. Det er sådan, jeg blogger. Der er ingen “isme”, der har fortrin for det. Vores egne antipatier kan vente til i morgen. Vilks er fordomsfri, Orrenius er ikke. Der er noget pubertært over ham, ligesom der er over Øyvind Strømmen, der bildte sig selv ind, han havde overblikket til at portrættere den lærde Fjordman. Det havde han ikke, han var blot en norsk miljøpartist der forstod lige så lidt af, hvad der overgik ham, som den norske forlægger  William Nygaard.  En Lars Hedegaard forstår det langt bedre.

Han är en katalysator som försöker vara ett blankt blad och studsa tillbaka saker. Han är en magnet för extremister. Muslimska terrorister vill döda honom, och anti-muslimska extremister vill trycka hans hand. Och sedan finns det alla där emellan som har en åsikt om honom, säger Niklas Orrenius.

För ett år sedan tvingades han och familjen lägga om livet. Hotstormen efter att den rasistiska skribenten ”Julia Caesar” anklagade honom för trakasserier blottlade en mörkare sida av vad genomslag i dagens mediala klimat kan innebära.


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?