21
sep
Seneste opdatering: 21/9-16 kl. 1902
18 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Af Cherif El-Ayouty, Dansk Samling

Alle taler om uønsket ikke-vestlig indvandring. Udtrykket ’ikke-vestlig’ bruges i udstrakt grad i diskussioner om indvandring, asylsøgning og flygtninge, især når man ønsker at være politisk korrekt. Mange bruger også udtrykket ’ikke-vestlig indvandring’ for at give udtryk for og definere, hvem de ønsker at lukke ind i vores land … eller snarere hvem de ikke ønsker at lukke ind

Men hvem og hvad dækker ’ikkevestlig’ i grunden over?

Det nemmeste er at forklare, hvad vestlig er. De vestlige lande omfatter ifølge Udenrigsministeriet EU, USA, Canada, Australien og New Zealand. ’Vestlig’ er således møntet på lande med fri markedsøkonomi og en kultur, som har sin oprindelse i europæisk civilisation, og som stadig har en vis tilknytning hertil og vedkender sig disse rødder.

Ikke-vestlige lande er alle andre lande og omfatter altså ikke blot mellemøstlige folkefærd på flugt eller afrikanere, der jagter lykken på det europæiske kontinent, men også folkefærd, som tæller blandt Danmarks handelspartnere, f.eks. Japan, Kina, Singapore, Sydkorea, Vietnam, Indien, Sydamerika.

Deraf følger, at ikkevestlig indvandring således også omfatter folkefærd, vi ellers meget gerne vil handle og gøre forretning med for slet ikke at sige invitere til at etablere virksomheder og slå sig ned her.

De, der taler om at begrænse indvandring fra ikkevestlige lande for at hindre folk med en dogmatisk religion i at infiltrere vores samfund, risikerer altså med deres argumentation at udelukke mennesker, der deler vestlige værdier, kulturgrundlag og moral og holdning til ligeværd og uddannelse.

Måske er det på tide at lægge den politiske korrekthed på hylden og kalde en spade en spade? Måske er det på tiden at sætte foden ned og sætte en stopper for uhildet knæfald for en samfundsorden, der karambolerer med demokrati og ligeværdighed? Måske er det på tide at tage bladet fra munden og tilkendegive ligeud, hvem der er ønsket, og hvem der er uønsket? Måske er det på tide at stille krav?

Når udtrykket ’ikke vestlige’ er brugt i forbindelse med indvandrere, flytninger eller asylansøgere, er det de fakto, kun muslimer man taler om. Det er det segment man mener er problematisk, da andre ikke vestlige indvandrere, har vi så godt som ingen problemer med.

Her kommer vi imidlertid i karambolage med ikke blot menneskerettigheder og konventioner, men især ultraliberalister og venstreorienterede, som repræsenterer 50 procent af befolkningen. Deres modargument er, at ikke alle muslimer er terrorister in spe, analfabeter, homofober, misogyne kvindeundertrykkere, arbejdssky bedragere, totalitære fascister osv., og at der er masser af muslimer, vi kan få glæde af. At vi kommer til at mangle arbejdskraft. Mangle arbejdskraft, javist, men ikke uuddannet arbejdskraft. Heller ikke analfabeter. Eller mænd, der ikke vil arbejde med kvinder eller homoseksuelle. Eller kvinder der ikke må arbejde med mænd. Eller mennesker, der ikke vil røre ved svinekød, alkohol og anden varer, der ifølge deres tro er haram. Eller som diskriminerer kvinder, børn og LBGT’er. Den arbejdskraft, vi kommer til at mangle, er veluddannet arbejdskraft, der vil og kan arbejde i henhold til danske arbejdsvilkår og respektere ligeret for alle. Og som er i stand til at assimilere sig demokratiske forhold.

Problemet med organiseret religion er, at det er intellektuelt uforsvarligt. Muslimer kommer hertil med opfattelser, som står i kontrast til herskende lokale opfattelser, og kræver eksklusiv respekt for deres egen kultur, selv om de er helt ude af trit med den kultur, de er kommet til.

Men på et punkt har de ret, de venstreorienterede, ultraliberalisterne og andre ’politisk korrekte’: Naturligvis udfører ikke alle muslimer terrorhandlinger. Det siger sig selv. Det sagt, så udføres så godt som alle nutidige terrorhandlinger af muslimer i Allahs navn. Det kan derfor konkluderes, at det er blandt muslimer, vi skal finde de rådne kar, aka dem, der ikke ønsker at leve blandt os efter demokratiske spilleregler, og som gør livet surt for fredelige og demokratisksindede muslimer generelt.

Men hvordan skal vi klare den udfordring? Hvordan får vi et velfungerende filter, der kan si de skadelige og uintegrerbare muslimer fra de ’gode’ muslimer?

Under anden verdenskrig og lige efter Pearl Harbour-angrebet på den amerikanske flåde lod amerikanerne det gå ud over de japanere, der boede i USA på daværende tidspunkt. Af hensyn til deres personlige sikkerhed – og USA’s – blev alle japanere interneret i lejre med den undskyldning, at det var for at beskytte dem mod vrede amerikanere. Opholdet i lejrene varede i tre år, og selv om forholdene ikke var på første klasse, var det på ingen måde koncentrationslejrlignende forhold.

Isis og andre terrororganisationer, hvis erklærede formål er at udbrede islam og oprette et verdensomspændende kalifat om nødvendigt med magt, har erklæret Vesten krig. Og Vesten har erklæret krig mod disse totalitære organisationer, der opererer ved vold, magt, undertrykkelse og tilsidesættelse af internationale konventioner og menneskerettigheder. Om vi vil det eller ej, er vi således de facto i krig. Tredje verdenskrig?

Denne situation er ikke ulig den, USA og Japan befandt sig i lige efter anden verdenskrig og Pearl Harbour. Jeg har dog mine tvivl om, hvorvidt vi i Vesten kan gøre det samme som amerikanerne og internere dem i lejre, mens vi filtrerer og bekæmper de skadelige elementer. Det gør vestlige nationer ikke – det byder os imod og går imod vores opfattelse af menneskerettigheder.

Vi kan alle uanset politisk ståsted blive enige om, at rabiate muslimer og fundamentalistiske islamister er skadelige for det vestlige samfund, og at vi bør tage et opgør med dem og sætte ind for at hindre spredning af deres farlige budskaber. Det til trods kan ingen i dag forestille sig så drastisk et tiltag som det, amerikanerne gjorde mod japanerne i sin tid. Så meget desto vigtigere er det, at vi får etableret et finmasket net, der på et tidligt tidspunkt kan filtrere de skadelige elementer fra de gode. Det har vi ikke i dag.

Derfor bør vi i mine øjne indføre totalt indvandringsstop for muslimer, der ikke allerede har opholdstilladelse eller et besøgsvisum. Denne procedure bør indføres øjeblikkelig og fortsætte, indtil vi finder en varig praktisk løsning. En del af løsningen kunne måske være at hjælpe muslimer i nærområderne, så de bevarer deres tilknytning til deres egen kultur, og at hjælpe forfulgte kristne til nye tilværelser, måske ved at tilbyde dem et nyt ståsted her, hvor de kan praktisere deres religion uden diskrimination og forfølgelse.

Samtidig bør vi sætte alt ind på at identificere eventuelle skadelige og uintegrerebare elementer, der allerede befinder sig her i landet og retsforfølge disse i det omfang, vi kan, og bortvise uønskede og/eller kriminelle personer, der ikke har statsborgerskab, samt ikke mindst eksekvere bortvisningen.

Så, nu fik jeg det sagt. Det, de fleste tænker på og taler om i det skjulte.


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?