Chefen for det tyske politiforbund forklarer, hvordan lovene tillader at en stærkt kriminel asylsøger, der allerede har fået afslag, kan gå frit rundt i årevis i hele EU. Se også: Kan Tyskland sende en halv million afviste asylansøgere væk?:

En af dem, der skulle være rejst, er den eftersøgte fra julemarkedsanslaget, den 24-årige tuneser Anis Amri. Han skulle allerede i den forløbne sommer hjemsendes til Tunesien, fordi han ikke levede op til asylkravene.

Tuneseren påstod, at han kom fra Egypten, og at han var politisk forfulgt, men han kunne ikke fortælle noget om landet, og derfor afslog de tyske udlændingemyndigheder asylansøgningen som grundløs. Det skete allerede i juni måned. Hjemsendelsen kunne dog ikke gennemføres, fordi hjemlandet Tunesien nægtede at anerkende ham som tuneser.

29 ‘lone wolves attacks’ i Vesten i julen

That’s 29 lone wolves. You might call them a whole pack. But they’re probably all just suffering from mental illness/police entrapment/Islamophobia/lack of integration and all the usual “anything but Islam” excuses. 29 “lone wolves” busted in muslim christmas terror plots in UK, Australia, Brussels and France.

Selvfølgelig fanger politiet en del, men når én slipper igennem, dør der 10-150 sagesløse mennesker, og de slipper igennem med en stadig højere frekvens. Der er ikke styr på det, kontroltabet er gallopperende, og PET ville også sige det, hvis de måtte for politikerne. Vi ved fra Europol, at antallet terrortiltaler i EU er femdoblet på fem år. Der er ingen grund til for politikerne, at simulere kontrol over situationen, de må finde på noget der virker, og det meget, meget hurtigt, for det bliver værre i 2017.

Det er et fair gæt, at sikkerhedspolitiet er temmelig desperat, men ikke siger det udadtil, for ikke at sprede panik. Derved sker der kun det, at panikken kommer langsommere og borgerne mister tilliden i staten, hvis fornemmeste pligt har været at beskytte dem.

Sandheden om hele situationen er at 1) grænserne står pivåbne, og EU og Juncker vil have, at det fortsætter, og 2) der er alt for mange farlige muslimer i Europa i forvejen. Det mindste politikerne kunne gøre, er at internere dem, de ved er farlige, og sende dem ud hurtigst muligt og lukke de ydre grænser. De kan ikke lade galningen Juncker sjakre med Europa mere. Han må have stolen for døren, som den gamle østblok har givet ham, så ikke resten af Europa skal ud i undtagelsestilstand. Ulydighed og en kollektiv mistillidserklæring. øjeblikkelig fratrædelse af Schengen. Det skulle have været gjort, allerede da det stod klart, at EU ikke agtede at overholde sin del af Schengenaftalen.

De vil de ikke, de vil hellere spille hasard med uskyldige menneskeliv og male sig endnu mere ind i et hjørne. Den taktik holder ikke ret længe. Skal vi gætte på et max. et år?

Der er endnu en grund til at være yderst foruroliget: Hvis politikerne fortsat mister magten over situationen, vil det private initiativ uvægerligt  tage over på et tidspunkt, – det var snert på i Frankrig i år- og så har vi to politikerskabte katastrofer på én gang.

Hvad der sker lige nu, er bogstavelig talt livsfarligt, og EU Kommissionen er den hovedskyldige med deres pivåbne indre og ydre grænser. Fra de nationalt ansvarlige hører vi ikke meget andet end almindeligheder, som vi sikkert også vil høre fra vores statsminister nytårsaften. Der er jo valg i Europa næste år. Man må håbe, at der er en meget intens kamp bag kulisserne, for udadtil er der foruroligende få meldinger, der afspejler alvoren.

Nogle politikere forestiller sig sikkert, de kan redde sig selv og deres partier i land for fyrre års svigt af deres land og deres folk.  Man må nok formene, deres vælgere har en grænse, der nu er groft overtrådt. Østeuropæerne må presse EU maksimalt, at de vesteuropæiske politikere kan man nok intet forvente sig, selv i situationens dødelige alvor.

Det er et fejgt, sørgeligt bundt skvatrøve, om hvem vi nok tør gå ud fra, de vil gøre ondt værre. Politikerne er i deres forrædderi nået midt ud i en flod, og de tør ikke vende om, for det vil koste dem al ære og anseelse. Problemet er, at der på den anden bred venter flere ulykker og en relativ ssandsynlig borgerkrig. Med en Churchillsk omskrivning kunne man sige:

»De fik valget mellem krig og vanære. De valgte ingenting – og De vil få både krigen og vanæren.«

Man ser ikke rigtig de våde hundeøjne, karrierepolitikerne Hollande, Merkel, Løkke og Løfven for sig, tage springet ud på 70.000 favne vand, selvom det kan siges, at klokken er over tolv. Til dem kan man blot sige: “For hver måned i tøver, bliver jeres manøvremuligheder mindre og mindre, og jeres skader mere og mere uoprettelige.”

Se også Islamic attacks in 2016: 1274 Islamic attacks in 50 countries, 11774 people killed and 14303 injured – Peter Seir Christensen: Nu må naiviteten stoppe og Switzerland: Muslims Attack Christians Going to Mass in Longeborgne, one dead