31
dec
Seneste opdatering: 2/1-17 kl. 1840
32 kommentarer - Tryk for at kommentere!

En elegi

Jeg har næsten aldrig hørt andre versioner af Brahms Alt Rhapsodi end denne. I går satte jeg mig for, at sammenligne den med flere andre for at opdage forskellene. Det falder straks i øjnene, at den er næsten fire minutter længere end nogen andre. Kathleen Ferrier er meget langsom, hun er beåndet som en stemme må være, der både omfavner verden og protesterer imod den. Sin død. Hun var døende af brystkræft et par år efter.

Alt Rhapsodien er skrevet til Robert og Clara Schumann’s datter, Julie, som Brahms var forelsket i. Dens lydkvalitet fra 1947 er ikke optimal, så jeg var fristet af Christa Ludwig og Otto Klemperer fra 1962, som er den bedste af de andre, jeg hørte.

Jeg ombestemte mig. Lyden er langt bedre, men det er noget andet, man hører i Ferriers stemme. Det er ånd, og ord må kæmpe for at beskrive dens lyd. Det er himlen vi hører tale til menneskene. Det er sjældent, og Christa Ludwig lyder ikke sådan hvor god, hun end er og hvor nær, Klemperer end står mig.

Når mandskoret fletter sig ind i hendes stemme (9:45), overgiver vi os til det liv, vi ikke kan flygte fra hvor gerne end, de fleste vil. Mandsstemmerne er som livet, der  står op imod hendes død. Kathleen Ferrier er det nøgne liv selv, med hende er vi kommet hjem. Til mor og far eller ligegyldigt, hvad vi opfatter som hjem.

Jeg græder, når jeg møder noget ægte. Jeg bliver rørt, det er jeg altid blevet. Jeg må lytte og adlyde. Jeg må overgive mig i tillid til, at det er rigtigt. Noget vil bevæge mig, og det skal have lov. Jeg lader tårerne løbe i fuld tillid til, at alt er som det skal være. Jeg er kommet hjem. Græd trygt, siger jeg til mig selv, det er kun sandhedens tårer.

Vi er følelsesmennesker i en verden,  der kræver masser af fornuft, men vi skal leve med begge dele. Uden en af delene er vi invalide. Vi skal både tænke og føle, ellers går det ikke. Vi skal ikke frygte hverken vores tanker eller vores følelser. Vi skal ikke lade os korrumpere af falske, underordnede hensyn. Uskylden er også det Sverige, jeg kender. De kan være politiske idioter, og det er de virkelig, men de er godhjertede, og jeg føler med dem.

Kathleen Ferrier har alt, hvad man kan ønske sig foruden den gode lyd. “Menneskelighed, lutter menneskelighed”, som dirigenten Jasha Horenstein sagde om sit indtryk efter mødet med Carl Nielsen. “Menschliches, Allzumenschliches.” Goethes tekst er metafysisk, men det er Ferriers stemme også. Ikke af denne verden. Når mandskoret sætter den i relief, er det en salme for os, der lytter 69 år senere. Hun beder for os.

Hun er som Jussi Björling, et guds ord fra landet og en naturkraft. Det bevægende ved hendes stemme er uskylden og inderligheden, man lyder enten sådan, eller også gør man ikke. Vi andre kan enten høre det, eller vi kan ikke. Stemmen er sjælens fingeraftryk, der ikke kan forfalskes, og der findes ingen magen til blandt millioner andre. Det er summen af ånd og den personlige historie. Hendes historie blev kort, ligesom Björlings. Hun blev kun 41 år gammel.

Jeg ville have lavet en kavalkade over årets højdepunkter, som jeg plejer, men af tidsnød blev det ikke muligt. Jeg nævner nogle af dem, der falder mig ind: Julia Caesars kronik om Fjordman. Det er en helt central kronik for forståelsen af vor tid. Her mødes alle konflikter i et enkelt punkt, i en enkelt person. Han måtte lide for sandheden, men Danmark hjalp ham. Der var også også 17 maj: “Ja, vi elsker dette landet,” hvor Fjordman var i Vor Frelsers Kirke og ærede sit fædreland, og hvor hvor jeg også er døbt i september 1952.

En dag med Tommy Robinson fra lufthavn til midag på en thai-restaurant på Halmtorvet på Vesterbro. Paul Weston og Anne Marie Waters var der også foruden Lone Nørgaard og Torben Hansen. Tommy Robinson gør et uudsletteligt indtryk på alle, der møder ham. Det kan man mildt sagt ikke sige om nogen dansk politiker. De er voldsomt forglemmelige, og jeg har mødt de fleste.

Et dansk-svensk-norsk møde med professorerne Friedman i Lund. Det bedste islamforedrag i lange tider med Hamed Abdel Samad, der i sjælden grad ved, hvad han taler om, Roger Scruton i Trykkefrihedsselskabet og fem venners tur til Wittenberg, som helt ufrivilligt blev en kolossal, tysk pressesucces. 20-30 mio tyskere bevidnede vores lille udflugt takket være bla. min Chromebook og en mobiltelefon.

Desuden er der en masse koncertoplevelser i 2016 med hende, der selv ved hvem hun er, min kære gode ånd, der holder bålet brændende. Vi måtte sige farvel til mange i 2016. Jeg har kun fæstnet mig ved ved savnet af Leonard Cohen, Claes Kastholm og Mogens Camre. Lad os hædre dem. Popmusikere er mig ligegyldige, de kan leve eller dø, som det passer dem. Det klarer de jo også meget godt. De dør på stribe. Forhåbentlig vil de også udrydde pop musikken ved at forsvinde. De har nok en hemmelig plan for at frelse verden fra lort og støj. Godt, dø alt det, I kan.

Et af tidens tegn er, at 50-60-årige ikke er kommet længere end til heavy-metal musik. Det fortæller om kulturtabet, vi er udsat for. At vi risikerer at gå under, fordi vi har glemt, hvem vi selv er: Ærlige, uskyldige og inderlige i en verden, der er alt andet.

Jeg så den for længe siden, da jeg rejste i Mellem- og Fjernøsten i 60’erne, men krigen er først kommet til de fleste nu, og de er forvildede. De forstår ikke, hvad politikerne har påført dem, de er forsvarløse. Det er smerten ved at leve i dag. At vi er på vej ud i krig, og at de ikke forstår det. 2016 har været blodigt, og de forstår det stadig ikke. De er mere uskyldige, end godt er.

De har ikke smertens visdom, men de vil få den, og jeg føler med dem, som en engel føler med et menneske. Det er nytår. Jeg forsoner mig. Et par dage. Men sorgen er den dominerende følelse. Den alternerer med vrede, og det er den ene af de to. Ingen andre.

Jeg håber selv, jeg får et par år endnu, men lige nu er det uvist. I januar skal jeg være syg og forlade mig på skæbnen og lægerne. Jeg kan være borte herfra, jeg ved det ikke før 6 januar og jeg ved ikke, hvad jeg videre vil skrive om det. Det er sådan, som det er. Måske bliver det overstået, måske kommer mit nummer ikke ud denne gang.

Man må være tryg, mens man venter, og trygheden findes i sandheden og inderligheden. Jeg er ikke bange. Alt er, som det skal være.

Carl Nielsen – Helios, ouverture

Hver nytårs nat ved klokkeslaget spiller dansk P 2 blandt andet Carls Nielsens Helios Ouverture. Det er det rigtige at høre ved den lejlighed.

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • River

    Du er er selv en stemme i mørket. Tak.
    Musikalsk hører jeg Steve Earle. God is God. Tankevækkende i en tid hvor “alle” føler de er deres egne guder.

  • Poul Højlund

    Kathleen Ferrier, siden min barndom stemmen. Umulig at glemme, når man har har hørt hende blot en enkelt gang.

  • Espen Askeladd .
  • Espen Askeladd .
  • Espen Askeladd .

    Merkel efter att ha släppt in mer än en miljon invandrare: Terrorism “största hotet” mot Tyskland.

    http://www.friatider.se/merkel-efter-att-ha-slappt-mer-an-en-miljon-in vandrare

    • Att hon låtsas att hon är upprörd kan jag möjlige förstå, däremot kan jag inte förstå dem som fortfarande tror – och röstar – på henne.

      • sussebassa

        Samme som i Sverige, og de som stemmer på Løfven det…hjernevasket over flere tiår…setter sine dype farlige spor.

  • Tack Steen, nu kan man koppla bort den vidriga politiken för några timmar.

    Gott nytt år och tack för allt.

    • snaphanen

      Ja. Hvilken lettelse.

  • invernes

    Godt Nytt År Snaphanen og alle snapphaner 🙂

    https://youtu.be/cLGqfGsIJYM

    • Et Riktig Godt Nytt ÅR ønskes Steen, Julia Cæsar samt alle gode kommentatorer på Snaphanen !

    • sussebassa

      Hva med snapphøner… 😉

      • invernes

        Selvsagt de må og med 🙂

      • invernes

        Godt Nytt År Sussebassa 😉

        • sussebassa

          Godt Nyttår til deg også…vi kjemper på…

        • invernes

          2017 blir vårt år Sussebassa 😉

        • sussebassa

          …Hører nettopp på en spådame i svt…2017 blir et toppen år for oss IkkePK…vi stormer fram..flere vaknar…(min tolkning)…og hvem tror ikke på de når det går rette vegen…den vi har kjempet for i flere tiår.

      • Odd S. Olavssøn

        Snaphøns? 😉

        Godt nytår til alle her inde!

        • sussebassa

          Nei, jeg skrev snaphøner..høns er en negtiv benevelse, og det er vi ikke…her.

    • Richard lll

      Hög klass på dina kommentarer!
      Gott Nytt År!

      • invernes

        Takker Godt nytt år 😉

  • Oerdoeg

    Gott nytt år alla snälla och snärtiga snapphanor och snapphonor, i Norden och utanför den! Fast själv ser jag inte fram emot det nya året med desto större tillförsikt än vad Esaias Tegnér gjorde för 201 år sedan, i dikten Nyåret 1816.

    Välkommet, nyår, med mörker och mord
    och lögn, och dumhet, och flärd!
    Jag hoppas du arkebuserar vår jord,
    en kula kan hon vara värd.
    Hon är orolig som mången annan,
    men allting blir lugnt om hon skjuts för pannan.

    Men Finland fyller år 2017 hundra år som självständig republik, så det finns åtminstone orsaker att dricka sig full lite oftare än annars.

    http://suomifinland100.fi/info/?lang=sv

    Kommer man i Danmark att fira 100-årsminnet av att Dansk Vestindien såldes till USA?

    100 års jubilæum for overdragelse af Dansk Vestindien til USA
    https://www.stjernegaard-rejser.dk/dansk-vestindien/om-vestindien/100- aars-jubilaeum-for-overdragelse-af-dansk-vestindien-til-usa/

  • Hestehandleren

    Tak til Steen for året der gik, og for at lette min sjæl og stemning med et skud tiltrængt kultur og fordybelse… “Et af tidens tegn er, at 50-60-årige ikke er kommet længere end til heavy-metal musik”!!! Gad vide om de også stadig læser Rasmus Klump…??? Godt Nytår fra en “ærlig” Hestehandler.. 🙂

    • snaphanen

      En hestehandler ved man, hvad er. Godt nytår

  • Snowflinga

    Gott Nytt år 2017 till Snaphanen och alla andra som skriver och läser här. Snart har det nya året också kommit till Danmark och vi skall hoppas att det hämtar mycket gott med sig.
    https://www.youtube.com/watch?v=XmypEQTZd9I

  • Dan Dansen

    Det gamle blir boerte, sånn er det bare

  • Felix Krull

    Nej, Felix, der stod ikke “Uskyldens og liderlighedens stemme” i overskriften…

  • Jens Ellekær

    Kære Steen.

    Tak for en kulturel oplevelse her ved indgangen til det ny år. Jeg kendte kun Kathleen Ferrier fra hendes Mahler-fortolkninger. Jeg spurgte min musikkyndige hustru, om hun kendte Brahms’ Alt Rhapsodi, og hun svarede spontant: “Ja. Den bedste er med Kathleen Ferrier og Bruno Walter. Da jeg var fjorten gav min mor mig penge til at købe den hos Fona på Vimmelskaftet.”

    Lad os håbe, at det rasende forfald i dannelse, i adfærd og kultur i det danske samfund snart vender.

    Hermed mine bedste ønsker for det ny år til Snaphanen, dens skribenter og dens læsere.

    • snaphanen

      Tak i lige måde, Jens. Bruno Walter lærte hende tysk, så hun kunne synge det, men jeg tror ikke den version er online. Han er jo også Mahler dirigrenten par excellence

  • Søren Ferling

    Tak for fin tekst. Jeg har selv først for nylig fået sans for opera og læste ivrigt. En anden stor sanger er efter min mening Barbara Bonney.

    https://www.youtube.com/watch?v=PzXt3bRcWG0
    Barbara Bonney; “Ellens Gesang #3”; Ave Maria; Franz Schubert

    og nye kommer til, som de gamle falder fra – her en lovende ung slovak:

    https://www.youtube.com/watch?v=8I6GPK6ixvU

    Patricia Janecková

    PRAY FOR PARIS
    Dedicated to Paris, dedicated to France
    AVE MARIA (Philippe Rombi)

  • spirild

    Europeisk kvalitet og kultur. Her et barn av vår sivilisasjon som gir håp: Alma Deutscher, 11 år, er østerriker og pianist, men har også komponert en opera. https://www.youtube.com/watch?v=uh8zh0W0As0

    • spirild

      Hun ser ikke TV har ingen iphone eller pc eller ipad. Hun sier…alt dette ruinerer hjernens kreativitet…