20
feb
Seneste opdatering: 20/2-17 kl. 1704
37 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Fotos & video © Snaphanen.dk. klik f. helskærm.

Uwe Max Jensen: “Nøgen Kristus uddriver kulturkræmmerne fra Aarhus Domkirke”

“Er der ikke skrevet, at mit Hus skal kaldes et Bedehus for alle Folkeslagene? Men I have gjort det til en Røverkule.”

Aarhus er i 2017 europæisk kulturhovedstad, og derfor er der en lang række kulturelle aktiviteter i byen. Et af de kulturelle tilbud er Teatret Svalegangen ‘s forestilling Befri gudstjenesten – gentænkning og mash-up i guds hus, hvor teatret til en afveksling spiller i Aarhus Domkirke på Store Torv. Blandt de optrædende ved teatrets forestillinger er islamisten Sherin Khankan.

Sherin Khankan fremfører sit budskab i domkirken i dag fredag 17. februar 2017 fra klokken 19.30. Khankan prædiker over emnet fælleskab (sic). Det skulle nok have været fællesskab, men Khankan eller Svalegangens forskrivelse indeholder sin egen bitre ironi.

At en islamist får lov at prædike i en kirke – endda en domkirke – på en fredag understreger den danske folkekirke ‘s manglende modstandskraft overfor islam og denne ideologis radikale repræsentanter. Man savner ærlig talt Jesus, der i sin tid drev kræmmerne ud af templet, som det beskrives i Markusevangeliet kapitel 11:

“15. Og de komme til Jerusalem; og han (Jesus, red) gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole. 16. Og han tilstedte ikke, at nogen bar nogen Ting igennem Helligdommen. 17. Og han lærte og sagde til dem: “Er der ikke skrevet, at mit Hus skal kaldes et Bedehus for alle Folkeslagene? Men I have gjort det til en Røverkule.””

Performancekunstneren Uwe Max Jensen handler i Jesu ånd og vil ved en aktion betitlet Uddrivelsen fra templet / Nøgen mandlig Kristus i Aarhus Domkirke klokken 17 uddrive kulturkræmmerne og islamisten Khankan fra domkirken ved at fremvise et sortmalet kors, der komplementerer kunstnerens nøgne hvide krop. Hvis kunstneren ikke er blevet opholdt i sit forehavende, gentager han sin aktion foran domkirken klokken 19, hvor domkirkens besøgende ved indgangspartiet vil blive mødt af den nøgne mandlige Kristus med korset. – Se også Befri gudstjenesten – Uwe Max Jensen nøgenprædiker i Aarhus Domkirke

Se også: Kvindelig imam prædikede i dansk domkirke: Nu vælter kritikken ned


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?