„What we are witnessing is actually far more majestic than the end of the enlightment. We might be witnessing the end of society, as we know it.‟(Göran Adamson)

Måske den hidstil bedste film om Sverige. Jeg ved, Pelle Neroth tager et mindre beløb for den, men den er ude i en piratudgave. Hvis jeg tager fejl her, må Pelle endelig protestere. Det er kun min begejstring for filmen, der får mig til at genpublicere den.

Göran Adamson medvirker, han arbejder nu i København.  Det synes at være slut med Malmø Høgskola. Jeg går ud fra, at den ikke kan stoppes online. SVT, NRK og DR burde holde øje med den. Den var først her på boggen d. 5 marts.2017.

Til sidst i filmen, ser man Bert Karlsson tidligere politiker i Ny Demokrati. En landssviger i, hvad der endnu er fredstid i Sverige. Efterhånden som det går galt, vil han blive mere husket af den ‚gammel svenske‛ befolkning. Man må håbe, at den millionformue, han har tjent på at sælge sit land,  kan kompensere for det usjove, han risikerer at opleve i fremtiden.

Se også  Göran Adamson i»Svensk mångfaldspolitik er totalitær« og Vold og ytringsfrihet.

Dan Korn: Inte lika roligt längre

Dan Korn er svensk jøde, folkelivsforsker og rabbiner: Der er ikke så sjovt i Sverige for jøder, som det har været. Sverige og jødedom er betændt, og det vil blive værre. Man kan kun gisne om, hvor betændt Sverige, jødedom og islam bliver, for vi har ikke set begyndelsen. Sverige skal leve med etniske stridigheder i al femtid.

Jeg har lært af holde mig på en vis sikkerhedsafstand. Det eksploderer i hovedet på selv den bedste. Jeg skal bare tænke på, da Weekendavisen kaldte mig – en livslang ven af danske jøder – for antisemit. Man kan kun komme galt afsted, når man åbner munden. Snak om løgnemedier, der er beskidt derude blandt de ‚anstændige.‛

Det kan ikke sammenlignes med Danmark og Norge, der er en historisk forklaring. Fortidens forsyndelser trækker lange skygger i Sverige. Se f.eks. Den svenska lärarkåren, nazismen och sovjetkommunismen. Man kan sige, at Sveriges store ulykke var, at de ikke blev besat af nazisterne. Men nu har de inviteret deres egne nazier – islam. Nu vil alt det drama ske, der ikke skete i mine forældres generation. 2 Verdenskrig vil gentage sig, men med islam som nazisterne.

I Danmark var lægerne de mest fremtrædende antinazister. Intet erhverv var mere repræsenteret i modstandskampen mod nazismen. Det er beskrevet i bogen Den hvide Brigade. Danske Lægers Modstand. Desværre har vi ikke den slags læger i dag. De er tilfredse med at være overklasse, og de stemmer SF, Radikalt og Alternativet. De risikerer ikke frivilligt deres liv som danske læger gjorde i 1940 érne.

Så länge vi visste att Sverige var fantastiskt fick utlänningar gärna kritisera oss. Vi tyckte bara det var skoj. Nu har skrattet fastnat i halsen.

I alla tider har människor undrat över hur andra ser på dem. Vi frågar varandra hur vi ser ut och vi anlitar spegeln. Främlingars skildringar av Sverige är som ett slags litterära spegelbilder och brukar slukas med stort intresse. Flera antologier har ägnats den sortens litteratur. Samuel E Bring förtecknar 3 244 reseskildringar från Sverige i sin Itineraria Svecana (1954) från Egil Skallagrimssons resa i Värmland år 944 till fransmannen Pierre Demeuses Images de la Suède 1950. Särskilt älskade har kritiska skildringar varit. Få saker har gjort oss på så gott humör som riktigt elaka iakttagelser om Sverige. Den svenske kocken i ”Mupparna” och den amerikanske skådespelaren Danny Kayes skildringar av urtråkiga svenska fester med tal han inte förstått ett ord av, men som han kunde imitera, blev folkkära i tv:s barndom. Kåsören Torsten Ehrenmark varvade reseskildringar från främmande länder med ständigt återkommande roligheter om svensk tråkighet och det faktum att ”swede” på engelska betyder både kålrot och svensk. Rotmos blir alltså ”mashed swedes”:

Mosade svenskar, det tilltalar engelsmännens humoristiska läggning. Vi kallar helt enkelt restaurangen The Mashed Swede, Den Mosade Svensken, dvs Restaurang Rotmoset. Han kunde också skriva om annan svensk mat:

”Jag kan så här i en hast inte påminna mig någon annan nation som blir så likgiltig för världens gång som den svenska när det är säsongpremiär för någon delikatess. ’Min älskade vad bry vi oss om nazis? Se färsk potatis, nej se, färsk potatis!’ skaldade redan Alfred Vestlund på 30-talet.” Dan Korn: Inte lika roligt längre.