Det er de kloge, svenske politikere, der forlader skuden nu

(Hele forsiden her og man kan høre Asger Aamund kommentere det i P1 her. Hele artiklen er tilgængelig på Press Reader: Dan Jørgensen: Vi tog fejl om udlændinge)

Én ting er 34 (fireogtredive år) og hundredevis af milliarder af kroner ned i et sort hul, 27 procent stemmer på partiet uanset. “Vi tog desværre fejl.” Det kostede ikke partiet livet, som det ville have gjort i en ‘retfærdig’ verden. Hvordan tør en dansk politiker kaste denne luns til rovdyrerne, og en svensk ikke?

Man må forestille sig, at en del politikere ikke er dummere eller mindre observante, end man selv er. De ser altså det samme som jeg ser nu, og som jeg så for tyve år siden, da jeg begyndte at advare på tryk i danske aviser og lidt senere her. Det gav et begrænset antal venner i år 2000, kan jeg forsikre om. Så få, at man også måtte samle på dem i udlandet også.

I Sverige hed han først og fremmest Jan Milld, hvis stemme desværre er tavs nu på grund af sygdom. Vi var ikke enige om alt, men jeg har heldigvis mødt ham i jan. 2005, og han var hæderligheden selv. Siden er der kommet mange andre, jo senere desto flere.

Man må prøve, at sætte sig i disse politikeres sted, især de svenske. De danske overlever formentlig en stund endnu takket være Anders Foghs intelligente indlemmelse af DF i 2001. Men hvad tænker de svenske, som de ikke siger højt? De kan umuligt være så underbegavede, som de lyder, skønt nogle selvfølgelig er det.

De ser også, at samtlige sektorer i landet lider – under en højkonjunktur. At landet disintegrerer fra politiet, sygehusene, boligsektoren og skolerne. De ser, at feministlandet er blevet et farligt Helvede for svenske kvinder. De ser, at befolkningen endelig begynder at rejse sig imod ødelæggelsen, men hvad tænker de?

Jeg tror, de tænker som Enoch Powell sagde i 1977: “Lad det brase sammen, når jeg er død eller har forladt politik,” og “fremskynd det ikke, som denne dansker, det skal holde min  tid ud.” Ordret lød det:

Enoch Powell: The likely prospect is, that politicians of all parties will say: “Well, Enoch Powell is right, but we don´t say that in public, but we know it in private… Enoch Powell is right and it will no doubt develop as he says. But perhaps its better for us to do nothing now, and let it happen, perhaps after our time, than to seize the many poisonous nettles, which we would have to seize, if we at this this stage were to attempt to revert the outcome. So let it go on until a third of central London, a third of Birmingham and Wolverhampton are covered, until the civil war comes. Let it go on, we won´t be blamed. We will either have gone, or we will slip out from under somehow.” (Enoch Powell i 1977 i tilbageblik på 1968 talen.) fra minut 7:00: »Lad det fortsætte, til borgerkrigen kommer«

De tænker, at vælgerne er som at møde en bjørn, et vildsvin eller en ulv i en svensk skov. Giver de for store indrømmelser, eller viser de angst, går dyret til angreb, og det er slut med dem. Der er ikke andet at gøre, end at spille stærk og modig og benægte enhver anklage.

De forestiller sig, de er midt ude i en flod, og at der er lige langt til begge bredder. Problemet er, at den anden bred ikke findes. De vil sejle ud over jordens kant, som Columbus’ sømænd forestillede sig i 1492. Der er kun én ting at gøre, at vende om og sejle hjem, men det er de ikke realister nok til.

Jo, det er de kloge politikere, der forlader skuden nu inden valget 2018. Reinfeldt, Ohlsson, Kinberg-Batra. Der er lagt i kakkelovnen, og de er skredet.

Vi der havde ret for tyve år siden, for ikke at tale om Søren Krarup m.fl., der havde ret for 34 år siden, og er blevet svinet til efter noder, skal ikke tro, at vi nu bliver bespist på rådhuset som en anden Radikal borgmester. Vi havde også ret om islam, og at vi ikke fik det, står nu til at koste mange menneskeliv i de kommende årtier.

Det kan blive maksimalt alvorligt for de politikere, der kommer til at sidde med aben. Ydermere havde jeg ret, da jeg i år 2000 identificerede Sverige som kanriefuglen i kulminen. (I Sverige hedder folk, der har ret: Rättshaverister.) Hvor ond er man så?

Læs artiklen her

Vores løn er, at vi har en ren samvittighed, hvis det ikke er til at leve af, så er det dog til at leve med. Vi er det ansvarlige civilsamfund, vi følger vores sag til dørs, og så nedlægger vi våbnene (forhåbentlig kun pennene, men vi indser, at politikerne kan have tvunget os til at bære våben, det vil vi naturligvis ikke tøve med, hvis påkrævet) ligesom frihedskæmperne 1940-45.

Ligesom dem er vi også nu fuldstændig uden illusioner om politikere og politik, for ikke at tale om journalistik. Om en generation skal andre til at “kæmpe for alt hvad de har kært.” Læren er banal: Det du ikke vil kæmpe for, skal du miste, der er altid nogle, der vil røve det fra dig. En dyb foragt for politikere er underforstået. Ingen djævel skal lokke mig ind i det, selvom nogle har prøvet.

Vi sidder på første parket i det teater, hvor svenske politikere nu skal til at kæmpe for deres liv. Deres dage er talte, nu gælder det om at redde resterne af Sverige. Der er ingen øvre grænse for, hvor svært det kan blive. Heller ikke for, hvor voldeligt det kan blive.

Artiklen er log in. Se også Kristian Thulesen Dahl er ved at skabe en politisk ’revolution’, som man ikke ser i noget andet europæisk land og Politikere i ny strid: Hvordan vil indvandringen blive set i historiens lys?

Det begynder vist så småt at dæmre for den nuværende generation af politikere, at historiens dom over det store samfundseksperiment, som indvandringen fra ikkevestlige lande udgør, kan blive hård.

Kun sådan kan man forstå den række af forsøg på at versionere mange års politisk debat om indvandringen, som den senere tid har budt på. Det kan også siges mere firkantet: Flere er begyndt at skrive historien om. Der er kommet et hensyn til historien ind i debatten, som er nyt; muligvis forståeligt, men ikke altid lige klædeligt

.