25
okt
Seneste opdatering: 25/10-17 kl. 1519
12 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Jeg har på min reol godt tyve svenske indvandringskritiske bøger fra de sidste tyve år. Indholdmæssigt er de forskellige, men de har haft samme skæbne allesammen: Ingen anmeldelser i MSM, biblioteker har nægtet at føre dem, forlag og boghandlere har nægtet at udgive og sælge dem. Det skulle ikke læses, det var meningen med det, og så konsekvent blev den officielle politik gennemtrumfet i Sverige. Dette kunne næppe tænkes i noget andet vestligt land, at et etablissement i den grad taler med én stemme. Det er psykologisk interessant, men politisk har det vist sig aldeles uholdbart.

Karl-Olov Arnstberg, Ingrid Björkman, Julia Caesar, Ingrid Carlqvist, Mats Dagerlind, Kajsa Ekholm Friedman, Marika Formgren, Jonathan Friedman, Anna Hagwall, Jan Milld, Gunnar Sandelin, Jan Sjunnesson

I PRISET berättar tolv av Sveriges mest kända och genomtänkta kritiker av massinvandringen om vad det kostar dem att stå upp för det egna landet och det egna folket – det självklara för de flesta folk i världens alla länder – men inte i Sverige. Här kallar överheten dem för främlingsfientliga, högerextrema och rasister, ja till och med nazister.En ny bok från Debattförlaget

Kasper Støvring: Mord og voldtægt i det svenske tusmørke

At følge udviklingen i Sverige er som at bevidne et gigantisk trafikuheld

Et interview med forfatteren til “medborgerrapporten om voldtægt,” Joakim P Jonasson

Sverige ligner et normalt land. Man går på arbejde, børnene går i skole, parlamentet virker, osv. Men noget er samtidig helt, helt galt. At følge udviklingen i Sverige er som at bevidne et gigantisk trafikuheld. På afstand ser det ikke ud af meget. Man lægger måske mærke til et langt bremsespor på vejen, nogle biler står på tværs, bilhorn tuder, og mennesker er samlede omkring ulykkesstedet. Men kommer man tæt på, flyder det med blod, kødstumper hænger i klaser, der er glasskår overalt, skrig og jamren lyder, og folk er i panik.

Hvad er det andet end en luciferisk kraft, der stråler på dunkel vis i dette moderne mareridt? Den humanitære stormagt glider ned ad slisken ind i det mørke, der kaldes masseindvandring, og her roder man så rundt blandt tørre ben i et land, der engang var et fredeligt samfund, der blomstrede med tillid og tryghed som i en rosengård, men i dag i store træk synes dødt og mere og mere ligner den ghetto, der ironisk nok har navnet Rosengården.At læse om Sverige er som at bevæge sig ind i drømmens grå tusmørke. Kan det virkelig passe?

At de ikke gør det er et tegn på, at noget er helt galt. Trafikuheldet er meget større, end vi aner.Mord og voldtægt i det svenske tusmørke


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?