17
apr
Seneste opdatering: 18/4-18 kl. 0908
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!

Fotos © Snaphanen.dk (clik for full screen) Og et apropos i den ufrivilligt komiske ende: Arab League: “We strongly condemn attempts to link terrorism and Islam”. Jeg vil foreslå de muslimske veritofober at forbyde Europols årlige terrorrapport. Der står hvert år sort på hvidt, hvem terroristerne er.

Ny Muhammedkrise over dansk omskæringsforbud?

Danske politikere frygter allerede ummah’ens reaktion

Et borgerforslag om forbud mod omskæring af drenge inden 18-års alderen er på vej til at nå de 50.000 underskrifter, der skal til, for at blive fremsat i Folketinget. Allerede nu frygter danske politikere den muslimske verdens reaktioner, de har vel indset, at talmæssigt er omskæring af drenge i Danmark næsten udelukkende et muslimsk problem.

Omskæring af drenge er en af de ting, det ikke er så enkelt at danne sig en mening om. På den ene side, er det en langt mere indgribende operation, end de fleste aner (jeg har undersøgt det grundigt), mange omskårne er selv kede af, det er gjort imod dem som spæde. Det giver fysisk ingen mening at beskytte piger imod det, men ikke drenge. Men på den anden side griber man også ind i årtusind gamle jødiske skikke, der dikterer omskærelse inden otte uger.

Når jeg alligevel hælder til et ‘ja’ til et forbud, skyldes det: 1) Mange danske jøder benytter sig slet ikke af det, de er oplyste mennesker, og de der gør kan let få det foretaget i f.eks. Israel.

Meget få jøder, men mange muslimer vil blive ramt, og de jødiske protester, der er, betragter jeg som teatertorden. Selvfølgelig kan de leve med et dansk forbud hvis de få jøder, der stadig vil omskære, kan gøre det straffrit i Israel. Det må et forbud afhænge af.

2) Danmark bør være så lidt tiltrækkende for islam som overhovedet muligt. Et forbud vil medvirke til at holde muslimer væk fra Danmark, og det vil gavne vore efterkommere i det lange løb og forhindre den sikkerhedsrisiko, en stor muslimsk minoritet beviseligt er.

3) Ummahen skal ikke bestemme, hvilke love danskerne vedtager i deres eget land. Med en lille overvægt går jeg altså ind for et forbud, men det er en kompliceret beslutning ligegyldigt hvordan man vender den.

Styrer Danmark mod en ny Muhammedkrise? Det spørgsmål stiller flere politikere på Christiansborg, efter at et borgerforslag om at indføre en minimumsalder for omskæring af drenge samler voksende støtte dag for dag. Forslaget har fået Folketingets Sundhedsudvalg til at indkalde ikke mindre end fem ministre i lukket samråd.

Det sker, allerede inden at borgerforslaget har nået de 50.000 underskrifter, der vil få Folketinget til at tage det op. Tirsdag har mere end 36.000 personer skrevet under. Blandt de ministre, der skal forholde sig til mulige konsekvenser af et forbud mod drengeomskæring, er udenrigsministeren og forsvarsministeren.

På Christiansborg er der nemlig en frygt for, hvad de udenrigs- og sikkerhedspolitiske konsekvenser vil være, hvis Danmark som et af de første lande i verden forbyder omskæring, som praktiseres af jøder og muslimer.

– Der bliver talt om på gangene, at der kan være nogle sikkerhedsrisici, ligesom ved Muhammedtegningerne. Derfor skal vi have ministrene ind, så vi kan blive klogere på, om der er hold i det. Politikere frygter udenrigspolitiske følger af omskæringsforbud


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?