12
sep
Seneste opdatering: 14/9-18 kl. 2112
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!
Del...

“I don’t think, this is inkompetence. They want to control information” (Computing Forever)

Artikel 13 vedtaget. EU sluger endnu en luns af demokratiet. “Upload-filtre” skal spore copyright-brud – og “hate-speech.”

Det var på flere måder en kulsort dag i EU i går. Udover artikel 7 mod Ungarn blev vedtaget med 448 stemmer imod 197, vedtog EU Parlamentet artikel 13 med stemmerne 438 mod 226, der angiveligt handler om copyright, men som er et censurredskab af kinesiske proportioner, der i sidste ende kan tage livet af enhver mindre politisk blog indenfor EU.

Alle andre nyhedshistorier i dag blegner ved siden af denne.

Alle andre nyhedshistorier i dag blegner ved siden af denne. Loven er ikke ratificeret, men det vil den blive. SVT Rapport omtalte loven,  TV Avisen gjorde ikke, men man må ikke tale i mobil, når man kører i lastbil, og sex-nominere på gymnasier i Herfølge, fortæller DR til gengæld. DR garanterer, at du bliver taget på sengen.

Alle hyperlinks i denne artikel bliver ubetalelige at bringe undtagen de to til Snaphanen selv. I fremtiden skal der betales “licens” for det til de store medieforetagender. Hvorfor det, links giver dem kun ekstra trafik?

Follow the money!

Det er for at ramme de små, for at kvæle dissens, og for at beskytte de helt store mediekoncerner, som for det meste er ejet af de virkelig store pengeinteresser, som EU Kommissionen er stik-i rend- drenge for.

Hvorfor tror I  alle medier er rørende enige om, at vi skal afsky Brexit, Trump og Putin, og at George Soros er en ædel velgører? Hvorfor tror I, at Reinfeldt nu tjener 22 mio. kr. om året? Der er en underliggende logik: Follow the money! Lars Bern taler om mediernes ejerskab i serien Lars Bern om globalisternas fyra stora misstag.

Kafkas landskab: Kriminel indtil bevist uskyldig

Hvis man ikke længere må linke til copyrighted indhold, så forsvinder en stor del af denne blogs berettigelse. Kun de store vil være velhavende nok, til at nyde den ytringsfrihed, jeg og mine kolleger hidtil har nydt.

Måske er mit fremtidige liv som natur- og fuglefotograf,  da de mennesker jeg hidtil har brugt på gaden, kan jo forbyde ‘street photography’, da artikel 11 nu gør mine fotos af dem til deres data at bestemme over. Fugle kræver vel ikke ejerskab til deres EXIF-data?

I praksis gør artikel 11 og 13 os alle til kriminelle, med mindre vi kan bevise det modsatte. Vores eneste håb ligger i, at lovene bliver helt umulige at administrere udover at statuere afskrækkende eksempler. Og hvem vil blive eksemplerne? De mest indflydelsesrige modstemmer. Vi kommer til at leve i Processens landskab, men uden  den frivole humor, som var Kafkas ventil.

Demokrati er for besværligt til stordrift. Dissens skal kvæles.

Det er potentielt den alvorligste trussel mod ytringsfriheden i min levetid, og lur mig om ikke det er bagtanken, selvom den serveres under det alment accepterede ‘copyright.’ EU vil da kun beskytte os, men beskyttelsen minder desværre for meget om den, tyskerne tilbød os 9 april.

Det frie ord er blevet for farligt for EU Kommissionen

EU ved naturligvis godt, at alle nylige ulykker, der har ramt dem, skyldes den fuldstændige ytringsfrihed, vi har nydt i 25 år: Brexit, Trump, Italien og nu senest Sverigedemokraterne. De er jo ikke større idioter, end vi andre er. Uden udstrakt ytringsfrihed på nettet, var intet af det indtruffet. Det frie ord, er blevet for farligt.

EU tjener storfinansen, ikke demokratiet, det bør ikke komme bag på nogen, og de kan ikke fortsætte deres kamp mod nationalstaterne, hvis ordet stadig er helt frit på nettet.

Jeg har skrevet rigeligt om det nogle måneder tilbage, så jeg lader det blive ved den kortfattede meddelelse her. EU approves copyright law that ‘could kill off the web’s user-generated content’.  Internet kommer inte bli sig likt. “EU:s nya länkskatt hotar yttrandefriheten på sociala medier och skapar ett kontrollsamhälle a la 1984.”(Se også Disse fotos kan være ulovlige efter d. 28 maj.)

For tungt stof?  Hvor mange EU parlamentarikere forstod en så juridisk og teknisk avanceret tekst?

Mange, selv jurister og de der lever af det fire ord, er helt uvidende om artikel 11 og 13. Det har tilsyneladende været for tungt stof. Heldigvis kan man få et overblik i kortform på video:

De kan få en kort videoindføring i dem i Art. 13: The EU is About to Destroy The Internet og EU’s artikel 13 – et hidtil uset censurredskab fra juni måned i år. Der linkes også til selve loven.

Hele EU kan blive lige så topstyret som Sverige før internettet

Jeg spørger mig selv, hvor mange EU parlamentarikere der kan forstå og gennemskue en så juridisk og teknisk avanceret tekst. Men de stemte, og bagefter var der stående ovationer i salen. Alle de røde og de grønne og liberalisterne jublede på storbankerne og stormediernes vegne.

Worst case scenario for os der arbejder med frie ord, er at Uriasposten, Snaphanen og hele den alternative svenske presse,  kan blive historie. Alt det der har  drevet politisk forandring i Sverige siden internettets fremkomst. Alt det der har korrigeret svenske fantaster, som har levet i en intellektuel boble.

Hele EU kan blive lige så topstyret som Sverige før internettet. Det er ytringsfrihedens endeligt, når man ikke mener, at der er noget der hedder “75 procent ytringsfrihed,” men enten eller.


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?


Leave a Comment