EU lĂŠgger nu universel censur ud i entreprise. Computerfiltre skal overvĂ„ge “copyrightbrud, ekstremisme” eller “hatespeech.” Hvis EU havde haft dette redskab inden Brexit, var afstemningen aldrig endt som den gjorde. Sverigedemokraterna var aldrig kommet i Riksdagen, de italienske og Ăžstrigske valg var ikke endt, som de gjorde. EU Kommissionen er jo ikke dummere end alle andre, de ved godt, at information er magt, og de vil have magten over nettet tilbage. Den 20.6 stemmer Parlamentet om loven. Om ti dage (!). Den danske regering har allerede godkendt artikel 13. Den svenske har naturligvis ogsĂ„: Nu indkasserer Sverige et jordskredsvalg alene pĂ„ grund af frie ytringer online. Det skulle nĂždig gentage sig.
Nu ved vi ikke hvordan de nye “upload filtre” vil fungere i praksis, men de har potentiale for den hidtil mest altomfattende censur, der ville have gjort Stalin, Ulbricht og Honecker grĂžnne af misundelse. Der findes ganske fĂ„ avisartikler om loven, men en hel del i fagtidsskrifter og pĂ„ You Tube. Berlingske, der ikke har levnet artikel 13 Ă©t kvĂŠk, fejrer dagen med en artikel om “falske nyheder,” der som enhver ved, blot betyder de nyheder den rĂžde, globalistiske magt mener er for nationale og borgerlige. Det vigtige er, hvordan EU nu skaffer sig et politisk censurredskab uden sidestykke under pĂ„skud af copyright-beskyttelse.
Et drĂŠberslag mod den demokratiske samtale
BBC har lige skrevet en mindre artikel om artikel 13. Jeg har endnu ikke set nogen dansk, hvilket er ejendommeligt, nĂ„r man tĂŠnker pĂ„ hvilken revolution vi i praksis stĂ„r lige foran. Ej heller store svenske, tyske og amerikanske blogs ser i Ăžjnene, at de kan vĂŠre historie om lidt over en uge. Blandt dem, der kender loven, synes rĂŠsonnementet at vĂŠre: “Ganske vist anskaffer EU sig det mest perfekte censursystem, men de vil da ikke vĂŠre sĂ„ ondsindede, at bruge det.” Facit er, at europĂŠerne vĂ„gner den 21.6, og har ladet sig tage pĂ„ sengen.
Mediekritik uden links?
Venner jeg har er enten ganske uvidende eller ubekymrede, og tror i ramme alvor deres blogs kan sejle under radaren. PrÞv at snyde en computer, der er sat til at ramme dig, og prÞv at forestille dig denne blog uden links og videoes, udelukkende med lange smÞrer af min egen opinion hver dag. Og mine egne fotos. Det frister mig ikke. Hvis jeg skal skrive langt, skal det ikke vÊre om politik og nationens bestÄen. Uriaspostens situation er om muligt endnu vÊrre. Den lever af citater og hyperlinks.
Snaphanen er dokumentation og detektivarbejde
Jeg har levet af min evne til at finde prÊgnante historier pÄ syv forskellige sprog, den seneste om det nÊrmest hemmeligholdte Marakesh mÞde. FÞr det, var det EUs lÞgn om sin superstat i 30 Är, intet af dette refereret i dansk MSM. Det er detektivarbejde, ikke eringdringsjournalistik. Den ser sÄdan ud.
Mediekritik uden links og citater efter ‘fair use’, Kim MĂžller? Er der sĂ„ en Uriaspost? For Ă©nmandsblogs er det vĂŠrst, der er naturlige grĂŠnser for hvor meget en person kan skrive selv hver dag. Jeg vil ryge ned pĂ„ at blogge en gang om mĂ„neden eller to.
Snaphanen og hundredetusinder af mindre sites og virksomheder som Sound Cloud og Vimeo andre kan ‘gĂ„ ud af business.’ Det bliver de links, de teksuddrag eller videoer, millioner af mennesker vil lĂŠgge pĂ„ Facebook og Twitter. Et drĂŠberslag mod den demokratiske samtale under dĂŠkke af beskyttelse af copyright. Mit gĂŠt er, at loven vil blive anvednt selektivt mod dem, der er magten sĂŠrligt modbydelige. Jeg hĂ„ber., de vil bruge den pĂ„ millioner af Facebook brugere, men sĂ„ dumme er de nĂŠppe.
Alt hvad du anbringer pÄ internettet skal nu filtreres af computere
Det gĂŠlder alt, sĂ„ Facebook og Twitterbruger skal nok vĂ„gne – nĂ„r det er for sent. BBC artiklen er sikkert forsĂŠtligt ganske smal i sit sigte: Copyright law could put end to net memes. I princippet bliver alt hvad du anbringer pĂ„ internettet filtreres af computere, der ogsĂ„ vil fjerne tekster og billeder, som EU til enhver tid mener, er “ekstremisme” eller “hatespeech.”
Aldrig fÞr har man kunnet mÄlrette censur sÄ prÊcist og individuelt, til dem magten ikke kan lide. Det er som udviklingen af den personlige medicin, blot til tankerne. SpÞrgsmÄlet er blot, om artikel 13 ikke er i strid med Grundlovens paragraf 77. SpÞrgsmÄlet er ogsÄ, om loven overhovedet lader sig administrere, og endelig: Om europÊerne overhovedet vil finde sig i den. Det ved vi ikke.
Du kan se mine tre tidligere poster om artikel 13 her, her og her. Her er fire nye videoer om emnet. Det er bedre at se deres korte indfÞring i emnet, end at lÊse loven, der er 34 siders kompliceret jura og IT teknik. Men hvis nogen har appetit, er den her pÄ mange sprog: DIRECTIVE OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL on copyright in the Digital Single Market.
