12
okt
Seneste opdatering: 12/10-18 kl. 0745
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!
Del...

Google/You Tube har ikke slettet denne video endnu, men de har sørget for, at den ikke kan indlejres, så ikke alt for mange ser den. Ved ikke at slette den, vil de vise, de er “neutrale,” ved at forhindre indlejring, viser de deres egentlige sindelag. Så bruger jeg hellere Bit Chute.

Der er netop en ny film ude om de store tech firmaer: Dokumentarfilm viser skræmmende side af virkeligheden: Facebook og Google styrer (din) verden.

Tyrkerne var der
af Henrik M. Jensen

“Tyrkerne var der og alt er ødelagt og i sorg” Således indleder Victor Hugo sit digt “L’Enfant” om tyrkernes massakrer på øen Chios i 1822.

I 1300-tallet startede tyrkerne deres ideologiske “korstog”, deres “march mod vesten”, og erobrede Lilleasien fra Byzanz. Konstantinopel holdt stand, men i 1453 lykkedes det tyrkerne at erobre den østlige kirkes hovedstad og at omdanne kristenhedens største kirke, “Hagia Sophia”, (Den hellige visdoms katedral), til en moské. Dermed havde de ryggen fri til et angreb i fuld skala på det sydøstlige Europa og i løbet af de næste århundreder blev bl.a. grækere, serbere, bulgarere, rumænere og ungarere tvunget ind under det osmanniske åg.

Og det var først i 1683, da osmannerne blev stoppet foran Wiens porte af en koalition ledet af den polske konge Jan Sobieski, at den tyrkiske fremgang for alvor blev stoppet. I løbet af de næste århundreder kunne folkene på Balkan så langsomt men sikkert vride sig løs af den tyrkiske imperialisme, og i 1821 blev det grækernes tur til at rejse sig og indlede deres uafhængighedskrig.

Det blev en blodig affære, og især på øen Chios gik det hårdt til, da en osmannisk-egyptisk flåde under Kapudan Pasha landsatte tropper og foranstaltede en massakre, der førte til at ca. 50.000 ud af en befolkning på 120.000 blev dræbt, ca. 50.000 blev gjort til slaver, mens størstedelen af resten flygtede.

Giv mig krudt og kugler

Massakren vakte opsigt og harme blandt Europas intellektuelle, der med den engelske forfatter Lord Byron i spidsen havde sluttet op om befrielseskrigen i Hellas, “Europas kulturelle vugge”.

Den franske maler Delacroix udstillede i 1824 i Paris sit store dramatiske billede “Scène des massacres de Scio; familles grecques attendent la mort ou l’esclavage.”(Scene af massakren på Chios; græske familier venter på døden eller slaveriet).

Og forfatteren Victor Hugo skrev i 1828 digtet “L’Enfant”, hvoraf de første strofer er citeret ovenfor.

Han beskriver, hvordan tyrkerne har forvandlet det ellers frugtbare ø Chios til en øde ufrugtbar ørken. Og han møder en stakkels dreng med nøgne fødder på de skarpe klipper og spørger, hvad kan han gøre for at stoppe strømmen af tårer fra de blå øjne og få smilet tilbage på det blege ansigt? Og han kommer med en lang række forslag til gaver, der kan glæde drengen.

“Que veux-tu? Fleur, beaufruit ou l’oiseau merveilleux?
(Hvad ønsker du,en blomst, en frugt eller en vidunderlig fugl?)

“Ami, dit l’enfant grec, dit l’enfant aux yeux bleus. Je veux de la poudre et des balles.
(Ven, siger det græske barn, siger barnet med de blå øjne. Jeg ønsker krudt og kugler!)

Digtet afspejlede frankmændenes voksende solidaritet med grækerne, der kort efter til sidst tvang den franske regering til at stoppe deres hidtidige støtten til tyrkerne. Og efter nogle år gik de sammen med englænderne og russerne ind i krigen på græsk side, hvilket førte til græsk uafhængighed i 1832.

Hele det nuværende Grækenland blev dog først befriet i starten af 1900-tallet, mens store dele af Lilleasien med bl.a. Smyrna og Konstantinopel stadig er under tyrkisk herredømme.

Osmannerrigets genkomst

Mange af de traktater, som Tyrkiet underskrev i deres svaghedsperiode i 18- og 1900-tallet er nu under angreb fra det tyrkiske regeringsparti AKP. Og den tyrkiske regering fører sig i stigende grad aggressivt frem, som vi sidst så det under Erdogans skandaleramte besøg Tyskland, hvor han offentlig fremviste håndtegnet for “Det muslimske broderskab”, hvilket af nogle tilhængere blev besvaret med tegnet for den islamo-fascistiske bevægelse “De grå ulve”, (som bl.a. Agca, pavens attentatmand, tilhørte).

I starten af 1800-tallet gik Europas intellektuelle helhjertet ind i kampen mod repræsentanterne for den aggressive islam.

I dag har mange intellektuelle til gengæld mere travlt med at promovere en liberalistisk, pengestyret multikulti-kukkuk-kultur, der vil åbne alle grænser og gøde jorden for Europas islamisering.


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?


Leave a Comment