21
maj
Seneste opdatering: 21/5-19 kl. 1503
14 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Begyndelsen på en borgerkrig
Af: Hans Rustad

Der er træk ved dagens Danmark, der kan minde om optakten til en borgerkrig

Jens Martin Eriksen og undertegnede har noget til fælles: Vi var begge optaget af borgerkrigen i Bosnien og resten af det tidligere Jugoslavien, mens det skete. Det gjorde et uudslettelig indtryk på os. Få troede at der ville bryde borgerkrig ud i Bosnien. Antallet af blandingsægteskaber var 40 procent. Det ville være som at skære i sit eget kød. Så skete det alligevel.

En borgerkrig bryder ud når de styrende ikke forstår hvad der sker og selv bliver katalysatorer. Det var det samme i Weimarrepublikken, hvor nationalsocialisterne forstod at udmanøvrere eliten og kommunisterne.

Der er træk ved dagens Danmark, der kan minde om optakten til en borgerkrig. Den er ikke uafvendelig. Men den er mulig. Man skal bare fortsætte ad samme spor som i dag, så vil modsætningerne stige.

Lars Løkke siger der er behov for en voksen i rummet. Men det er hans forhalingspolitik og mangel på ærlighed, der forbruger det danskerne har mindst af: Tid. I stedet for at forstå er eliten mest optaget af at fordømme.

Jens Martin Eriksen har en fremragende artikel i Weekendavisen: Varianter af Hitler.

Hvis man over lang tid ikke har turdet tale om problemerne har man hensat sig selv i en tilstand af uvirkelighed. Det gælder samtlige lande i Vesteuropa. Medierne og facade-politikken er et selvhenvisende system der sørger for at afskære reel debat. Man kalder udfordreren nazist og dermed er problemet løst.

Men den genklang Rasmus Paludan har vakt, er et alvorlig varsel om at noget er fundamentalt galt i Danmark. Hvis systemet ikke tør tage ham alvorligt, vil vælgerne stemme på ham i ren protest. De forlanger at blive taget alvorligt.

Skørhed

Der er en skørhed i den mediemæssige virkelighed der gør deltagerne helt uforberedt på at takle noget som er udenfor deres forståelsesramme. Jeg glemmer aldrig den nøddebrune programleder på CNN som midt under valgkampen reagerede på et Trump-udspil med at sige: -Vil han tage os tilbage til slaveriet?

Eriksen bruger også ordet “den uvirkelighed vi står midt i”. De ord der bruges har ingen forklaringskraft.

De kommer slet ikke i nærheden af at forstå den vrede, der har givet Rasmus Paludan sådan en gennemslagskraft Der er bare noget fesent over hele dette moralistiske teater med entydigt at udpege en syndebuk for de uløselige problemer, som han fører sig frem med.

….. som han fører sig frem med. Problemerne ligger der. De er ikke skabt af Paludan, men det skulle man tro, når man lytter til politikerne og medierne.

Der findes et stort reservoir af vrede blandt danskerne og når eliten ikke viser nogen vilje til at forstå dem, vokser vreden bare og slår over i sympati med Paludan. Han stikker fingeren i øjnene på magten. Paludan er flabet og ufin. Det kan alle se. Netop derfor er det et alarmsignal at folk flokkes rundt om ham.

Vi har nået et punkt hvor frygtløshed og provokerende handlinger vinder tilslutning, fordi ingen fra eliten vil gøre noget. Det er kernen. Det vidner om et demokratisk underskud og det er dette Paludan profiterer på.

Hvis eliten vil standse hans fremgang må de gøre noget. De må tale sandhed, ikke udenom. Det er derhen vi er kommet nu.

Provokationsteater

Paludan er et stykke provokationsteater, en performance, ikke ulig Lars Vilks. Vilks ser mærkeligt nok ikke det teatralske ved Paludan, men er politisk modstander. Elementerne Paludan benytter er de samme som Vilks´: Han ser at der er opstået en værdikonflikt og udnytter det til at skaffe sig opmærksomhed. Måske er det hans fremmeste motiv, men det spiller ingen rolle når han rører ved den vigtigste konflikt i dagens samfund.

For hvad er det der sker når Rasmus Paludan drager ud i ghettoerne og udsender svinere, hvor han dels benytter sig af de samme æresdogmer og hatespeech-idiosynkrasier som er kurante for indvandrere mod nogle andre, som de på deres side hader ude i ghettoerne. Således hans gentagne brug af “homo” og “luder”, termer der for længst har tabt deres nedgørende betydning for etniske danskere. Alt det ved Paludan selvfølgelig alt for godt. Men ved opførelsen af sit provokationsteater. hvor disse termer slynges ud mod det fjendtlige publikum, kommer der et burlesk show ud af det. De hadefulde viser sig selv som frådende, uartikulerede og aggressive barbarer ved at gå amok foran kameraet. Derved kan Paludan levere beviser på, hvem de virkelig er, til alle sine potentielle støtter.

Bekræftelse

Almindelige mennesker får bekræftet deres værste anelser: Det er Paludan, der udråbes til nazist. Indirekte er det også de tavse der får samme stempel, alle der har sympati med problemerne han rører ved.

Den moralistiske galla fra mediernes side skulle pleje mediefolkets egen selvrespekt ved at udtrykke foragt for netop dem, der støtter Paludan.

Dobbelt radikalisering

For den distancerede betragter er det åbenbaret at eliten driver udviklingen frem i retning af polarisering.

Denne politiske logik udløser en hidtil uset dobbelt radikalisering. De, der poserer som hans professionelle modstandere i medier og politik, radikaliserer sig selv og hinanden i et internt amokløb om at kåre ham som gud ved hvilken Hitler i denne politikers og tyrans rædselskarriere. Det gør de ved blindt og uempatisk og selvisk at forhåne og hade de mennesker, der ser ham som budbringer. Men hidtil ser det ud til, at hans tilhængere hele tiden bliver flere, mens hans modstandere holder sig på et forudsigeligt stabilt niveau.

Brudflader

Men er det noget, Paludan først og fremmest gør, så er det at eksponere brudfladerne mellem utopisk multikulturalisme og på den anden side demokrati og ytringsfrihed. Måske kan man ikke få begge dele? (…)

Det er hele denne misere med demaskering af den utopiske multikulturalisme og den helt ligegyldige kåring af Paludan som Hitler, der er med til at give ham gennemslagskraft.

Et indblik i et lukket univers

Paludan river forhænget til side så de pæne mennesker kan se en virkelighed de ikke vil vide af.

For han er også kunstnerisk ærlig, når han opfører sit morbide provokationsteater og påtager sig at forhåne haderne med deres eget hadefulde, racistiske og sexistiske vokabularium. For os tilhørere er det som et uhyggeligt og grotesk morsomt blik ind i det helt anderledes, ind i et forfærdeligt univers, hvor man gyser ved tanken om dem, der bliver nødt til at bo i den verden derude. Han eksponerer i disse øjeblikke det bortforklarede, det skjulte, det, der helst ikke skal frem “for ikke at skabe unødig frygt”. Det, der er virkelighed for de mennesker, der er fanget ude i disse områder.

Der skal en stærk sandhedstrang til for at se tingene så klart.

Immune

Dette skuespil blev opført på en meget større scene i USA i valgåret 2016. Trumps vælgere blev immune mod hetzen fra eliten. Det samme vil ske i Danmark. Ord som nazisme og racisme har allerede mistet deres kraft. Det er ikke fordi Paludans sympatisører er ligegyldige, men fordi det åbenbart er et desperat forsøg på at fortsætte drømmerierne og maskere virkeligheden.

Det, eliten kunne give som svar, var selv at tage ud i ghettoerne “med deres eget teater – og lade os få syn for en anden sandhed – hvis der findes en sådan en derude.”

Men det savner de mod til. Der er tryggere i DR-byen.

Imens må Paludan bevæge sig med en horde af politifolk rundt på valgmøderne. Han får opmærksomheden og viser hvem der tør. Og eliten i tv-studierne får regningen, hvilket gør dem rasende.

De er ”lame ducks”.

Se også marts 2019: Meditation over borgerkrigen


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

14
Deltag i debatten...

avatar
5 Comment threads
9 Thread replies
0 Followers
 
Most reacted comment
Hottest comment thread
10 Comment authors
Maren i KjæretmÅNESTRÅLEMårten Ganteliusjdmmjolly Recent comment authors
  Subscribe  
newest oldest most voted
Notify of
Maren i Kjæret
Guest
Maren i Kjæret

EU er som islam: man kan ikke melde sig ud med livet i behold. Man bliver frosset ud, omend ikke henrettet – endnu. I øvrigt er jeg på Tommy Robinsons mailing-liste, og jeg vil opfordre dig, Steen, til at vise hans seneste video, hvor de britiske landsforræder-pansere følger en muhammedansk røverbande, bevæbnet med sten og sakse, hen til Robinsons fredelige demo, hvor en masse troskyldigr, små britiske børn befinder sig! Man bliver rasende ? Jeg tror, at jeg vil give spontane Trump en ide: indstil kanonerne mod UK også, når du nu er i gang. En syg og halt hest… Read more »

mÅNESTRÅLE
Guest
mÅNESTRÅLE

nORSKE OG DANSKE PATRIOTER MÅ KJEMPE SAMMEN MOT DE LANDSSVIKERNE SOM VIL ØDELEGGE VÅRE LAND ! sVERIGE SER JEG IKKE NOE HÅP FOR LENGER.

Peter Buch
Guest
Peter Buch

Som tidligere nævnt i kommentarer var ytringsfrihed mest omfattende lokalt under enevælden.
Få samtykker officielt i dette, det synes ødelægge deres version af hvordan ting fungerer.
Det betyder dog ikke at demokrati og ytringsfrihed ikke begge kan fungere i samme tidsperiode.
Men det kræver nok noget lig den amerikanske forfatnings ord og fortsat vilje hos dommere til at følge ordene.
https://en.wikipedia.org/wiki/First_Amendment_to_the_United_States_Constitution

Lokalt har grundlovens ord om der aldrig kan indføres censur liden betydning når eksistensen af injurie- og racismeparagraffer, og alt ytret som er til ansvar over for domstolene – de facto ER censur.

Torsten K
Guest
Torsten K

Uhyggeligt så mange som til stadighed advokerer for borgerkrig!

Vi skal stemme os ud af problemerne som politikerne har påført os. Det kan stadig nås, hvis ellers folk vågner op.

Santor
Guest
Santor

Der er INGEN der advokerer for en borgerkrig. Vi ADVARER imod en borgerkrig. Fordi vi kan se tegnene, ikke nødvendigvis i dag eller i morgen, men engang i fremtiden. Vores skiftende regeringer har ført og fører os stadig tættere på og de ved det, de er nemlig ikke dumme, men deres strategi syntes at være at “Det bliver ikke i deres levetid, so fuck it”. Vi advarer netop fordi det vil gå ud over kommende generationer, vores børn, børnebørn og dem der kommer efter, og vi ønsker ikke at aflevere Danmark i en situation der vil blive altødelæggende generationer frem.… Read more »

Torsten K
Guest
Torsten K

@ Santor:

Benægtelse er i familie med fortrængning, og begge begreber kan anvendes som forsvarsmekanismer, når man ikke ønsker at indrømme eller at se virkeligheden i øjnene; som eksempelvis et inderligt ønske om borgerkrig.

Voldposten
Guest
Voldposten

Borgerkrigen er skam allerede begyndt, for når samtalen forstummer og den ene befolkningshalvdel tvinges til at tie, taler våbnene. Luk vinduet op, og i den stille nat vil du kunne høre ‘eliten’ øve sig på deres gamle, venodige sange – som de jo kender så godt fra sidst:

Moslems des Merkels ihr Dänen habt acht
Sie sind zu Eurer Vernichtung erdacht
Sie fürchten vor Tod und vor Teufel sich nicht
An ihnen das dänische Kleinstaat zerbricht
Es ratteln die Säbeln, es dröhnt der Motor,
Islam rollen nach Dänemark vor.

mjolly
Guest
mjolly

Demokratiet kan ikke løse multikultur-problemet, jo før man innser det jo bedre. Både Norge og Danmark ligger an til å stemme inn sosialister i regjering.

Torsten K
Guest
Torsten K

Så må du ud på Speaker’s Corner og overbevise vælgerne om, at de bør stemme anderledes.

jdm
Guest
jdm

Det må være noget i det danske sprog som jeg ikke forstår. At varsle om noget er det samme som at advokere. Pudsigt.

Torsten K
Guest
Torsten K

@ jdm:

At advokere for eller at opfordre til eksempelvis borgerkrig er uden tvivl strafbart, så den smarte demagog nøjes med at varsle udfra betragtningen, at svage sjæle med tiden bliver så skræmte, at de griber til våben, hvorefter den, der opfordrede vasker sine hænder, idet vedkommende jo aldrig mente det “på den måde”.

Gætter på, at det er på præcis samme facon radikaliseringen foregår i muselmændenes bedehuse.

Mårten Gantelius
Guest
Mårten Gantelius

Inbördeskrig är en av två möjliga KONSEKVENSER av att släppa in för många muslimer i ett land. Den andra är att överlåta landet till islam. Och så har det varit i 1400 år.