Vi håndterer kulturligvis koran-afbrændinger efter vore egne love, og det finder mange muslimske lærde og politikere forkasteligt
Af Kirsten Damgaard, kulturpsykolog cand.pæd. psych
Torben S. Hansen, Helle Merethe Brix og Lars Hedegaard udgav for 20 år side bogen “I Krigens Hus – islams kolonisering af Vesten”, hvor de redegjorde for hvorledes store dele af den islamiske verden – efter indvandring af mange muslimer, og det tabte Spanien – anser områder i Europa for en del af deres jurisdiktion. Det vil sige at europæere skal følge det islamiske dannelsessyn og deraf udledte dekreter, ellers vanker der hårdtslående argumenter. Bogen bliver åbenbart mere og mere aktuel!
Samarbejde om at tryne Vesten
57 udenrigsministrene fra muslimske lande holdt et hastemøde i paraplyorganisationen Organisationen for Islamisk Samarbejde (OIC) 31. august og diskuterede hvordan landene skal agere, hvis koran-afbrændingerne fortsætter. Det preller helt af på OIC, at de i deres optik skændige handlinger foretages helt lovligt af enkeltpersoner, og ikke af stater eller officielle myndigheder.
Politolog og forsker Heini í Skorini har redegjort for det anderledes skyldsbegreb hos muslimer i sin bog Kampen om Ytringsfriheden – Religion, politik og global værdikamp (2023) ligesom jeg har redegjort for den specielle muslimske voldsparathed i adskillige psykologiske artikler. Mere om det om senere, først nogle citater.
OIC har i flere ti-år arbejdet på at indskrænke ytringsfriheden og få fordømt kritik af islam via FN systemet. Under Rushdie-sagen i slutningen af 1980’erne udtalte den libyske repræsentant på hele organisationens vegne, at ”ingen kan nedværdige muslimerne uden at kunne forvente en reaktion.”( í Skorini 2023)
Da OIC præsenterede den første resolution i 1999 udtalte den pakistanske FN-ambassadør,”at negative billeder og portrætter af islam truer stabiliteten i verden”.( í Skorini 2023)
Læs mere »