Kai SÞrlander udkommer pÄ engelsk pÄ Springer
Denne bog forklarer, hvordan ideen om, at der ikke er nogen ultimativ, universel sandhed, i sig selv er en selvmodsigende filosofisk position. Filosoffer har gennem historien forsÞgt at besvare spÞrgsmÄlet om, hvad den dybeste sandhed om verden og vores situation i verden er.
De har fremsat forskellige filosofiske systemer, men ingen har vundet universel accept; og det er i dag en udbredt opfattelse, at de filosofiske systemers tid er forbi. Denne bog viser meget konkret, hvordan man skal gÄ frem for at afdÊkke det system af indbyrdes definerede grundbegreber, som mÄ forudsÊttes for enhver mulig beskrivelse af virkeligheden og enhver mulig beskrivelse af vores situation som personer. Ved sÄledes at genoplive diskussionen om filosofiske systemer fÞjer forfatteren ogsÄ et nyt aspekt til den historiske og nutidige diskussion af Kants kritik af den rene fornuft.
Men for filosofien rejser der sig sĂ„ spĂžrgsmĂ„let, om dette system af grundbegreber kunne have vĂŠret anderledes. Og for at kunne besvare dette spĂžrgsmĂ„l mĂ„ man have et grundlag, som selv â rent begrebslogisk â er sĂ„ledes nĂždvendigt, at det ikke kunne vĂŠre anderledes, og som samtidig kan stĂ„ som grundlag for en argumentation for, hvorvidt det system af grundbegreber, som faktisk er forudsat vor virkelighedserkendelse, rent logisk kunne have vĂŠret anderledes â eller ikke kunne have vĂŠret anderledes.
LÊs mere »