Interview: Margrethe Vestager, Politiken 24.04.2005

Ifølge de radikales uddannelsesordfører, Margrethe Vestager , er det op til det offentlige at sørge for en bedre fordeling af tosprogede elever i folkeskolen. Det må aldrig blive en opgave for den enkelte hvide familie.

Politiken: Hvorfor går dine børn ikke på den lokale folkeskole, Amager Fælled Skole?
Margrethe Vestager : »Fordi den er så stor«. *

Politiken
: Har det også noget at gøre med, at det er en folkeskole med sociale problemer og mange tosprogede elever – knap 60 procent.
Margrethe Vestager
: »Det har ikke haft nogen betydning i forhold til vores skolevalg. Vi valgte ud fra skolestørrelsen, og fordi Den Classenske Legatskole (knap 15 procent tosprogede, red.) ligger godt i forhold til Christiansborg«.
Politiken
: Synes du, det er en god ide, at der findes folkeskoler, hvor over 80 procent af eleverne er tosprogede?
Margrethe Vestager
: »Det kommer an på skolen. Nogle skoler formår ikke at sørge for, at man har en skolekultur, der gør, at det er en god skole. Andre steder bliver andelen af tosprogede ikke noget problem i forhold til det faglige niveau eller omgangstonen«.
Politiken:
Men synes du ikke, at der er tilstrækkeligt med problemer til at slå fast, at en massiv koncentration af tosprogede på enkelte folkeskoler ikke er nogen god ide?
Margrethe Vestager
: »Det ville være ideelt, hvis alle skoler havde en blanding af elever – både i Hellerup, Gentofte, Amager, Ishøj og Vestjylland, hvor jeg kommer fra. Men sådan som boligpolitikken er i Danmark, bliver det nok ikke tilfældet nogensinde«.
Politiken:
Så for dig at se kan der ikke rigtig gøres noget ved, at nogle folkeskoler har mange tosprogede elever og andre næsten ingen?
Margrethe Vestager :
»Det synes jeg, at der skal. Og jeg tror, der kan gøres ganske meget for at lave om på det. Men forudsætningen er, at kommunen tager ansvar for sin samlede skolestruktur og skoleudvikling … Det kan også være nødvendigt at rive skoler ned og begynde forfra andre steder, hvis skolekulturen er blevet helt forpestet af dårligt klima. Samtidig må man se på undervisningens indhold, og hvordan undervisningen bliver bedre. Det er en illusion at tro, at skolen automatisk bliver bedre, hvis der er færre tosprogede«.
Politiken:
K an danske forældre gøre mere ved at vælge en folkeskole med mange tosprogede elever frem for at sende dem i privatskoler eller hvide folkeskoler?
Margrethe Vestager
: »Jeg har noget imod, at man privatiserer ansvaret – at nu må du også være lidt altruistisk og sende dit barn ind i den og den skole. Det her er en fælles opgave …«.
Politiken:
Men hvis ingen vil gå foran, hvordan skal det så ændre sig?
Margrethe Vestager
: »Det er et spørgsmål om politisk lederskab. Vil kommunen tage på sig, at det her skal være på en anderledes måde? Ellers kan man fra politisk side blive ved med at fralægge sig ansvaret og sige, det er også bare de uansvarlige forældre«.
Politiken:
Så du mener ikke, at det er forældrenes ansvar?
Margrethe Vestager
: »Det er også forældrenes ansvar, men man kan ikke privatisere opgaven … Hvis ikke forældrene oplever, at de bliver mødt i forhold til deres bekymringer og den undervisning, deres børn skal have, så kan man ikke forvente, at de gerne vil have deres børn i den skole. Vi vil alle det bedste for vores børn, uanset hvilken baggrund vi har«.
Politiken:
Ville du personlig sende dine børn i en skole, hvor der var 85 procent tosprogede?
Margrethe Vestager
: »Det kommer helt an på skolen«.
Politiken:
Hvis det nu var Hillerødgades Skole (94 procent tosprogede) eller Amager Fælled Skole (56 procent)?
Margrethe Vestager
: »Jeg kender ikke de skoler, fordi jeg ikke har overvejet at sende mine børn i dem … Men det her er ikke en diskussion om mit personlige valg. Hvis du vil gøre det til en diskussion om mit personlige skolevalg, så slutter diskussionen her … Det her drejer sig om, at der tages politisk lederskab i forhold til processen …«.
Politiken: Men begynder politisk lederskab ikke også med ens egne personlige valg?
Margrethe Vestager
: »Jo, men det er ikke mine personlige valg, der er til diskussion. Jeg synes ikke på nogen måde, at man skal sige til forældre, at de skal gå ud i politiske eksperimenter med deres børn … Det handler ikke om tosprogsprocenten, men om skolens kvalitet, om opbakning til skolen og forældrenes opbakning.
Politiken:
Men status er, at der rundt omkring i landet ligger nogle folkeskoler med massive sociale og faglige problemer og 85 procent tosprogede. I forhold til nogle af dem virker det nærmest, som om kommunen har opgivet dem.
Margrethe Vestager
: »Det kan du som forældre ikke gøre noget ved. Det tror jeg ikke på. Du kan ikke som ene forælder træffe det valg, at nu vil jeg med mit barn som redskab ændre en skole«.
Politiken:
Men på Nørrebro i København findes der forældre, som har samlet sig i netværk og sagt, at det kan ikke være rigtigt, at vi ikke tør have vores børn i den lokale folkeskole?
Margrethe Vestager
: »Men de gør det netop til et fælles anliggende og dermed et offentligt anliggende. Det er hele pointen i, at vi driver skoler som et fælles projekt. Hvis en skole er opgivet af forældre, lærere, ledelsen og kommunen, så har vi en skandale. Så kan der måske ikke skabes en skoleånd, og man må gå til yderligheder og rive skolen ned og begynde forfra et andet sted«.
Politiken
: Men tror du ikke, at mange danske forældre vil have en tendens til at fravælge de tosprogede skoler, uanset hvor god undervisningen er?
Margrethe Vestager
: »Der er meget få cases , hvor en skole vurderes at være fremragende for sin pædagogik, resultater og omgangsform, og som også har en andel af tosprogede på 85 procent. Jeg kender ikke nogen eksempler«.
Politiken
: De fleste er enige om, at integration af udlændinge er samfundets største problem. Men hvis alle siger, at vi er tilhængere af integration, så længe det ikke berører os selv personlig, hvordan skal det så blive bedre. Skal det kun være et anliggende for det offentlige?
Margrethe Vestager
: »Du hopper med begge ben ud i, at det offentlige er fjernt fra os. En serviceorganisation, som skal løse vores problemer. De lokalpolitikere, som vi snart vælger i København, Århus og Ølgod, er vores repræsentanter, som er forpligtet til at tage politisk lederskab. Hvis ikke de gør det, privatiserer man ansvaret for den gode skoleudvikling. Integrationen fungerer ikke ved, at man ofrer det, du synes er det bedste for dine børn, på integrationens alter. Så får du nogle helt andre reaktioner. I stedet for at tvinge en anden fordeling af børn igennem må man fokusere på, hvordan skolen bliver bedre. Der er ingen hurtige genveje«.

»Forældre skal ikke ud i politiske eksperimenter med deres børn« Interview: Margrethe Vestager

Den Classenske Legatskole, knap 15 procent tosprogede

ligger godt i forhold til Christiansborg«. Her skal jeg som fhv taxi chauffør i forrige århundrede lige tilføje, at Vestager for at komme til den skole i Vester Voldgade, skal køre forbi Christiansborg og tilbage igen. Altså en omvej. -men hele interviewet er en lang omvej udenom det faktum, at Vestager og hendes parti, er en hyklere i en vægtklasse de næsten har helt for sig selv.

* Hvad angår elevtallet er hun svært sensitiv . Hendes nærmeste folkeskole Amager Fælled Skole på Sundhomsvej 2, har 535 elever. Den Classenske Legatskole 466 – 69 færre!)