før eller siden –  også for svenske  sosser og deres tidligere  vælgere. Men så er der heldigvis  nye. Trods stabil hjælp fra journaliststanden er det  udelukkende  import af hundredetusindvis af S- vælgere fra den 3 verden, der hindrer dem i at blive  beskået  til  dansk størrelse. Hvis Reinfeldt også har opdaget den sammenhæng mellem indvandring  og  røde stemmer, er det dog ikke noget han lader sig mærke med.  Det danske socialdemokratis kroniske  krise, der nu har varet ved i 7 år, gemte  DR gemte   godt og venligt af vejen i 03 radioavisen: “VKO flertal igen – NY Alliance  nær  spærregrænsen“. (“Dårlige nyheder” har det med at havne i ulvetimens radioaviser.)   Super-lektorerne og adjunkterne – vor tids  husmænd –   synes at være flygtet tilbage til Vestagers parti. Minder hun dem om deres mor ?

Socialdemokraterna fruktar att förlora makten. Partiet planerar nu kampanjer mot Malmöstadsdelar där Sverigedemokraterna har starkt stöd.
Sydsvenskan har läst ett förslag till ”Verksamhetsinriktning för socialdemokraterna i Malmö 2007–2010”, ett internt strategidokument inför nästa valrörelse.
I det interna strategidokumentet, analyseras väljarflykten till det socialdemokraterna kallar ”extremhögern”.
”Det handlar uppenbarligen om en arbetsam arbetareklass och om lägre tjänstemän, som känner sig svikna av oss. Besvikelsen riktar sig mot flykting- och invandringspolitiken, och går kort sagt ut på, att vi tycker flyktingar är viktigare än svenskar,” lyder några rader i strategidokumentet.

Malmö  S-kampanj ska ta tillbaka väljare från sd  og Omnial:  Så er der igen VKO-flertal

 Hvem kommer ? Hvem stikker af ?

STATISTIK: Dessa uppgifter är från SCB. Fram till juli i år:
1. Invandring : 51. 805
2. Utvandring : 24. 699

Framskriven kurva (for år 2007) :
1. 103. 110
2. 49. 338

Folkökningen hittills under 2007 har till cirka tre fjärdedelar berott på invandringsöverskottet och en fjärdedel på födelseöverskottet.Vilka kommer, vilka sticker?
Enligt mina egna statistiska beräkningar kommer det år 2044 att väga jämnt mellan invandrare och svenskar; grupperna är då ungefär lika stora, därefter förvandlas sakta, mutatis mutandis, landet till något annat, en metamorfos som jag inte tror ens Romarriket undergick. Jag klagar inte, det blir en spännande resa för dem som då är ombord. KL

Construction site

“Construction Site,” by the Chinese artist Huang Yong Ping. The piece is an immense minaret, in cast aluminum, that is propped on a steel framework in the attitude of a Scud-like missile. I’m not sure what it says, but it scared me.

The New Yorker : The Istanbul Biennial.   via  Vilks

 Selvforsvar eller selvtægt i et delvis forhenværende retssamfund

i så fald ikke  første  gang i et Sverige, hvor man i høj grad  må sørge  for sin egen beskyttelse. Når man hører markørerne “mopedgäng”  “stökigt problemområde” i SR´s reportage,  har man et ret sandsynligt  indtryk af hvem det er, der er blevet skudt. Sandheden ligger  i detaljen og som sædvanligt  skal svenske medier tydes, men lur mig, manden vil blive  dømt  hårdt:

 Pappan som sköt ihjäl en tonåring ur ett gäng som sökt upp deras ensligt belägna gård handlade av allt att döma i självförsvar. Familjen och främst deras son i tonåren hade länge trakasserats, utan att polis och myndigheter lyft ett finger.

Så framstår det i medierapporteringen, exempelvis Sydöstran i 15-åring skjuten till döds i natt och Aftonbladet i Varför var det ingen som stoppade dem?.

Om denna beskrivning är riktig, så är det självförsvar. Gänget har återkommande sökt upp deras hem och riktat hot utan att den svenska ordningsmakten gripit in. Då har man rätt till självförsvar. Fadern ska då inte dömas, utan gå fri. Skulden ligger på dem som hotat och trakaserat. Ingen annan.

I takt med att brottsligheten ökar och polisen inte fungerar då måste vi medborgare kunna försvara oss själva. Det är ingen önskvärd utveckling. Men inga politiker i Sverige verkar redo att vända utvecklingen, och då hamnar vi här. Det är inte den hotade familjen som handlat fel. Fadern har försvarat sig och sina barn. Det är en hedervärd ambition. En heder som kriminalpolitiken saknar.   Erixon.com

”Dödshot”
Enligt brodern var flera av ungdomarna beväpnade med tillhyggen när de kom till gården.– Det var starka hot som riktades mot familjen, däribland dödshot mot flera i familjen.
I går samlades hela familjen hemma på gården, de gick igenom händelseförloppet och försökte förstå vad som hade hänt.
– Någonstans tar det stopp och man tar rätten i egna händer, säger brodern.
– Min bedömning är att han handlade i självförsvar. Det var en nödvärnssituation.Han handlede  i nødværge

 »Hvad sker der med Hirsi Ali?«

(som talt ud af mit  hjerte her i forgårs)

Men hvad sker der med Ayan Hirsi Ali? Vil det politisk splittede Holland kunne garantere hendes frihed?

 Hvis ikke, er der grund til at minde om statsministerens løfte i åbningstalen om at forbedre mulighederne for at give ophold i Danmark til udenlandske forfattere, der er forfulgt i deres hjemlande. Hvad er mere nærliggende end at invitere det hollandske sandhedsvidne til Danmark?

Ikke for at få en frihedspris – den gav Venstre hende jo allerede for et par år siden – men for at sikre hendes liv imod truslerne fra de islamiske fanatikere. Og skulle hun foretrække at genoptage sit arbejde i USA, burde det være en smal sag for det frihedselskende officielle Danmark at rejse de nødvendige penge til at betale for beskyttelsen.»Det kan lade sig gøre at gøre sig fri,« fastslår Ayan Hirsi Ali i sine modige erindringer. Har vi ikke et medansvar for, at drømmen bliver til virkelighed ?

videre  skriver Svend Ove Gade  om  Tøger Seidenfaden, Politiken,  Vilks  og ytringsfriheden:

Sandhedsvidnet

Løbende trues Ayan Hirsi Ali, en af vor tids vigtigste sandhedsvidner, på livet. Forleden måtte den tidligere somalier, nu hollandske statsborger, forlade USA, da Holland ikke længere har råd til at betale for hendes sikkerhed. Og i USA forbyder juraen at hjælpe hende. I dag er hun tilbage i Holland, en af verdens rigeste velfærdsstater.

Igen og igen har den tidligere muslim berettet om islams tyranni. Ikke mindst ved at fortælle om sit eget liv fra opvæksten i Somalia, årene i Saudi-Arabien og senere i Etiopien og Kenya med tilhørende flugt fra et arrangeret ægteskab. Med sin skildring af systemet indefra har hun måske stærkere end nogen anden i vor tid påvist menneskeforagten i den religiøse ideologi, der går under navnet islam. Konsekvensen har været et liv på flugt, for senere at blive underkastet de mere eller mindre tilfældige virkninger af magtspillet i et demokratisk samfund, her det hollandske.

Samme magtspil har i realiteten fået en borgerlig svensk regering til at sige undskyld til den islamiske verden, fordi en tegner har tilladt sig at fremstille profeten Muhammed som en hund. En reaktion, som omgående får adrenalinen i gang på enhver, der har et aktivt forhold til ytringsfriheden, dog ikke dagbladet Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden. Når tegneren trues på livet, er det alene en sag for svensk politi, lod han meddele forleden på et debatmøde i Trykkefrihedsselskabet. Samtidig fastslog han, at nogle af de hjemlige kritikere af islam udspreder ”paranoid og hadefuld propaganda mod muslimer”. Han ville under ingen omstændigheder debattere med den slags uværdige personager og undvandrede fra mødet.

Dermed understreger han sin og Politikens hykleriske forhold til ytringsfriheden. Den ene dag indstifter man en frihedspris, få dage senere forsøger man at trække tæppet bort under mennesker, som netop bruger friheden. At Seidenfaden, som det fremgår af hans og medkorsfareren Rune Engelbrecht Larsens bog om Muhammed-krisen, heller ikke kan have synderlig respekt for Ayan Hirsi Ali endsige medfølelse med hendes skæbne kan næppe overraske. Med sine afsløringer af livet som muslim har hun vel blot fået løn som forskyldt.Og Politikens læsere? I den udstrækning de måtte have erkendt et problem, så er de tilsyneladende ved at løse det, for der bliver der dagligt færre og færre af dem. På blot et år er oplaget faldet med næsten 10 pct.Jyllands Posten
 Den fromme hykler
Tøger Seidenfaden fylder Politiken med jammer over ‘hetzen mod muslimer’. Anledningen er debatten efter Lars Vilks tegning af profeten Muhamed som hund, der har indbragt ham adskillige trusler på livet i Sverige.
Politikens redaktør skriver: ‘Normalt er det heldigvis ikke hån, spot og latterliggørelse, der præger vores samfund. Det store flertal af os danskere er hverken intolerante eller hadefulde…’
‘Det er Dansk Folkepartis indflydelse, der for alvor giver synspunkterne fylde og politisk plads i samfundsdebatten. Men det er bestemt ikke kun i Dansk Folkeparti, at man møder den aggressive og hadefulde retorik,’ mener redaktøren.Næ, det er såmænd endnu værre i Politikens spalter. Her har Tøger Seidenfaden f.eks. godkendt, at Pia Kjærsgaard er blevet kaldt følgende: ‘En vognfuld lort’. ‘Djævelens ansigt.’ ‘ Stinkende.’ ‘Et skrigende fugleskræmsel.’ ‘Dronning af skraldespand.’   (Ekstrabladet)

(Foto © Snaphanen )