en ikke  uvæsentlig del af problemet : Da indvandringen ikke  rammer “eliten” først, er det ikke  noget  den lægger mærke til eller  anerkender som et problem. Eliten er ligesom de  fleste  andre, men ignoranter  på en andet og højere niveau  – dét de ikke lige kan se ud af køkkenvinduet,  eksisterer ikke. Den dag,  de ser det, er det selvfølgelig forlængst  for sent. “Eliten” har ikke  statsmandskvaliteter, kan man vist roligt sige , såsandt som statsmænd er de, der læser fremtiden  en 5-15 år frem. Imens betaler  “bunden”  prisen for “elitens” provinsionalisme og manglende forestillingsevne. Helle Thornings parti kalder det stadig – solidaritet, hvilket bare viser at dagens  arbejderparier er nogle  ganske andre  end for 20 år  siden. Det er socialdemokraterne, der er velfærdens fjende,  hovedskadevoldere som SR regeringen var. Oplyste  borgere bør være  varsomme med at  vise dem tillid længere, ikke mindst arbejdere. DJØF´ere fortsætter nok tillidsfulde  en rum tid endnu. Det kommer der af at gå i skole i 18 år.

Yngre danskere, uden uddannelse, tjener i dag mindre, end de ville have gjort, hvis der ingen indvandring havde været de foregående ti år. De højtuddannede tjener til gengæld stort set det samme. Det viser en ny analyse fra Rockwool Fonden Udenlandsk arbejdskraft i Danmark – Konsekvenserne for løn og beskæftigelse
pdf 16 sider

»For  flere  revolutionære tilholdssteder«

hvad  blev der af god  gammeldags  øl, f…..og hornmusik? Unge (nå ja, op til 45) bør  ha´sunde  interesser.

demo 20:30, Foto Snaphanen

 Tariq Ramadan eller Hal Koch: Hvor er  Krogerup på vej hen ?

Kronik Af Lene Kattrup, Dyrlæge,Frederiksborg Amts Avis,  24 oktober
Vi må alle til at turde se islamismen mere i øjnene. Også en højskole har et ansvar. Som Rushdie med flere skrev lige ud i deres manifest under Muhammed-krisen i 2006, så er islamismen vor tids største trussel på linje med andre store totalitære ideologier.

Med overskriften »Europa og kampen mod terrorisme – hvor er vi på vej hen« inviterede Krogerup Højskole til et offentligt debatmøde den 16. oktober med Tariq Ramadan, Anja Dahlgaard-Nielsen fra DIIS, Erik Boel som er formand for Den Danske Europabevægelse og forstander for Krogerup og Jacob Illum fra PET.

Tariq Ramadan er muslimsk vejleder, rådgiver og prædikant, født i Egypten, bosiddende i England og barnebarn af Hassan al-Banna, som var grundlægger af Det muslimske Broderskab. På grund af ham var lokalet fyldt til bristepunktet. Han har en stor indflydelse på den europæiske muslimske ungdom, hvoraf en stigende del i disse år radikaleres, selvom de er født her. Højskolen og de øvrige i panelet tog for givet, at Tariq Ramadan er en allieret i kampen mod islamismen. Ingen i panelet stillede nærgående kritiske spørgsmål til Ramadan,  der kunne have bidraget til at afklare, om han, som det har været fremme i pressen, er islamist eller, om han er sekulær demokrat. Dette spørgsmål er centralt, hvis man anerkender, at islamismen giver åndelig næring til islamisk terrorisme og sympati med terrorisme. Højskolen burde også forinden have stillet sig selv spørgsmålet. Det bør vi alle gøre, hver gang vi til et møde inviterer en person, der på en seriøs måde i offentligheden er blevet rejst begrundet tvivl om, kan være islamist.
Etisk forpligtigelse

Det må være en demokratisk og etisk forpligtigelse pga. den tid, vi lever i. Når Krogerup vælger at invitere en sådan person, så bør højskolen sørge for at arrangere mødet, så der bliver opponeret kritisk mod personen, så han eller hun ikke kun promoveres. Ved mødet den 16. oktober var panelet svagt i forhold til Ramadan.  Det var uacceptabelt, at ingen af paneldeltagende overhovedet prøvede at udfordre ham for at forsøge at få opklaret, om han vitterlig er islamist og måske er med til at radikalisere de unge.
Den franske venstreorienterede forfatter. Caroline Fourest. har skrevet en kritisk bog og Ramadan. Mange andre i udlandet er enige i hendes kritik og mener, Tariq Ramadan er en antidemokratisk islamist. Herhjemme har bl.a. Helle Merete Brix og Tina Magaard skrevet om, at de anser ham for at være en islamist, der har en dobbelt dagsorden. En god oversigtsartikel kan ses på http://www.sappho.dk/. Ramadans tilknytning til Det Muslimske Broderskab anses af mange for at være noget, der blot forties af ham selv. Han har skrevet forord til den Fatwa samling, som Det Europæiske Råd for Fatwa har udgivet i 2002, der bl.a. foreskriver dødsstraf for frafald. Som sagt kom højskolen og panelets deltagere end ikke i nærheden af at konfrontere ham med dette
I præsentationen af Ramadan, hvor det var Abdul Wahid Pedersen, der på vegne af Krogerup Højskole inviterede til mødet, blev der givet en positiv og rosende omtale af Ramadan. Denne stil blev fortsat under mødet, hvor Ramadan på intet tidspunkt fik kvalificeret modspil. Det var ikke mærkeligt, at de Hizb-ut Tahrir sympatisører, der var mødt op, så tilfredse ud. Der har tidligere været en kritik af, at højskolen skulle have arrangeret møder og foredrag, hvor personer der mistænkes for at være pro islamistiske i deres grundholdninger ikke blev konfronteret af andre personer med en viden om islam/islamismen, men som er kritiske overfor islamismen.
Boel tror på dialog, hvilket vel også er vejen frem, og han vil gerne have islam som et fokusemne på sin højskole, men det er stærkt kritisabelt, hvis han lader radikale, kontroversielle, islamisters stemmer stå alene, uden han sørger for et kvalificeret, kritisk modspil. Den anden stemme bør også høres. Jeg tænker på demokratiets stemme, den islamkritiske stemme og den almindelige, sekulære, moderate, demokratiske muslims stemme. Krogerup og Boel bør sørge for en mere vægtet repræsentation af synspunkterne, så der også inviteres og gives taletid til f.eks. personer fra foreningen Demokratiske Muslimer, fra den sekulære Ahmadiyya-bevægelsebevægelse, politikere fra DF, K eller V med viden om islam og man kunne invitere Tina Magaard, Mehdi Mozaffari, Martin Krasnik, Helle Merete Brix eller Kirsten Sarauw m. flere. Der er jo nok at tage af. Hvorfor undgår Krogerup personer, der er kritiske overfor islamismen? Det er ikke godt nok, at Krogerup én gang har haft en person fra DF, som Boel oplyste, var tilfældet. Til alle møder og kursusrækker bør højskolen sørge for en bedre balance og en alsidighed i panelet eller i rækken af foredragsholdere. Ellers vil højskolen af eftertiden kunne anklages for at have medvirket til at promovere islamismen.

Kritiske spørgsmål

Højskolen bliver nødt til fremover at være meget mere opmærksom på også at invitere personer, der er kritiske og tør at stille de kritiske spørgsmål, der evt. kan afdække en antidemokratisk, islamistisk holdning og som samtidig har en konkret viden om islam/islamismen.
I en kronik fra 2005 (I Jyllands-Posten) skrev jeg om Ramadan, som jeg havde oplevet på et møde: »Han var vestlig i sin fremtoning, velformuleret og med en usædvanlig stærk karisma. En meget pludselig vekslen mellem opfordrende, intensiv tale og så pludselig vrede blev ved igennem hele foredraget. Budskaberne gik lige ind, og han havde salen i sin magt hvert sekund. Jeg sad og følte, at her har vi faktisk manden, der kan samle muslimerne, men samle dem til hvad? Og hvad var han desuden så vred over?«
Nu genså jeg ham på Krogerup knap to år efter. Han havde stadig salen i sin magt. Da der blev tid til spørgsmål, spurgte jeg ham, om han ville foretrække at leve i et vestligt land med sharialoven som en del af grundlaget for de gældende, officielle love, eller om han, som jeg, mente, at sharialoven som lov altid må holdes 100 % ude af vores europæiske, sekulære, vestlige demokratiers lovgivning.
Han kom med en længere udredning om, at sharialoven for ham blot var en »vej til retfærdighed«. Mit spørgsmål gik ikke på, hvordan hans personlige tro var. Jeg spurgte om, han ville foretrække, at den konkrete sharialov, som den tydeligt fremgår af Koranen (se f.eks. arveret, skilsmisselov, straffelov, vidner værdi, apostasi, kvinder underlagt mænd osv. sura 4.11-12, 24.2-3, 2.221-237, 5.38, 2.282, 4.89, 4.34 i Koranen) kunne blive en del af den officielle lov i de europæiske lande ELLER om han, som f.eks. Naser Khader og andre gode, sekulære, demokratiske muslimer, vil gøre det klart, at han finder shariaen ubrugelig som lovgrundlag.
Shariaen som en privat tro for den enkelte muslim er en anden sag, en privatsag, men det var jo helt klar ikke det, jeg spurgte om. Jeg fik ikke noget svar på mit enkle spørgsmål. På det kan der kun gives ét svar, hvis man er en demokrat: At man anerkender, vi ikke i et demokrati kan have love, der er givet af en gud, at der skal være lighed for loven, og at alle lovene skal være menneskeskabte. Demokratiet skal stå over troen, hvis denne er i konflikt med demokratiet: Tariq Ramadans undvigende svar sagde i sig selv en del. Det gav mig ikke anledning til at tro, han tager afstand fra sharialoven som lovgrundlag.