Allerede før blækket på justitsminister Lene Espersens (K) stramninger af våben- loven er tørt, kræver flere folketingsmedlemmer, at der tages endnu hårdere midler i brug for at komme indvandrerbander som f.eks. Black Cobra til livs:Udlændinge, der bliver taget med ulovlige skydevåben, bør fremover straffes med øjeblikkelig udvisning af Danmark, lyder det fra Venstres Søren Pind, der bakkes op af både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne.»Politiet konfiskerede i løbet af tre måneder i København 38 skydevåben. Vi må handle,« lyder det fra Søren Pind. DF er med på »one strike and you’re out«.

Besiddelse af skydevåben skal give udvisning

Regeringen vil udvise flere

Der bliver nok at gøre. Nu har vi haft en arbejdsløs opposition i 7 år.  Til 50.000 om måneden i folketingsløn, kunne de   passende  beskæftiges med bare  at rydde nødtørftigt op efter sig, begyndende med de  500 mellemøstlige  maffiosoer, de har inviteret. Eller afventer Søvndal, Thorning og Vestager et bombeattentat mod en dansk anklager, ligesom det mod Barbro Jönsson i Sverige ?

 Regeringen vil undersøge, om det er muligt at udvise endnu flere udlændinge, der begår kriminalitet i Danmark. Det oplyser justitsminister Lene Espersen (K), der i første omgang vil have lavet en redegørelse for, hvordan de gældende udvisningsregler bliver brugt af domstolene.»Jeg synes, at vi skal gå så langt, som vi overhovedet kan uden at overtræde nogen konventioner«, siger Lene Espersen.  Politiken

 Hvem er  radikal ?

hvis  ikke er Politiken    SD er Folkhemssossar og er  30 % af nordmændene virkelig  “højreradikale” ?  :

 Svensk parti støtter modboykot
Både nordmænd og svenskere opfordres til at købe danske varer for at støtte Danmark mod mellemøstlige landes boykot. Sådan lyder opfordringen fra det højreradikale svenske parti Sverigedemokraterna.

Køb danske pølser
»Sverigedemokraterne vil ikke lade Danmark stå alene, og vi vil ikke stiltigende se på, at danske arbejdere mister deres forsørgelse«, siger Jimmie Åkesson i en pressemeddelelse. Med den svenske opfordring møder danskerne opbakning i begge de nordiske søsterlande. Også i Norge opfordrer det højreradikale Fremskridtspartiet til at købe dansk, for eksempel dansk øl, pølser og ost. Politiken

  TV4-fotograf dödshotad och rånad

Endnu en fotograf skal ikke bryde sig om at arbejde i territorier, tabt for kongeriget Sverige:

BERGSJÖN. En TV4-fotograf dödshotades och tvingades lämna ifrån sig filmmaterial till ett ungdomsgäng vid Komettorget.
Gärningsmännen påstod sig ha anknytning till 26-åringen som mördades vid platsen i fredags.
– Jag skakade i hela kroppen efteråt, säger TV4-fotografen till GT. 

Fotografen befann sig ensam vid Komettorget i Bergsjön i går eftermiddag.
Hans uppdrag var att ta några stämningsbilder vid spårvagnshållplatsen där blommor och ljus lämnats till minne av 26-åringen som sköts ihjäl där på långfredagen.
Plötsligt var TV4-fotografen omringad av 12- 15 hotfulla män i 20-årsåldern. Han hade ingen chans att komma undan.
– De skrek att jag skulle sluta filma: “Ge oss bandet i kameran, annars dödar vi dig”.  GT.SE

 Svensk  dissidentlitteratur 

En god svensk  ven gav mig nylig denne bog “I Landet Censurien“.  I Danmark kan man ikke  erklære sig “dissident” med nogen troværdighed. Enhver buschauffør kan skrive en kronik i Jyllands Posten, hvis emnet er vigtigt nok og han skriver godt nok. Jeg ved, at Glistrup opfatter sig som en sådan, men så sandt som politik handler  om det almene, kan man ikke sige at politik lige var  Glistrups  gebet.  I Sverige findes der nu en 20-25 af denne slags  bøger, næsten alle skrevet af gode skribenter  og meriterede  akademikere, og alle  udgivet på små private forlag. Se f.eks. “Exit Folkhemssverige, En samhällsmodells sönderfall  “.  De findes  ikke i boghandlerne, på bibliotekerne og de er ikke anmeldt i aviserne. De er  “icke-böcker”. Det siger  i grunden alt, hvad der skal siges  om fri debat i Sverige. De ingår ikke i den demokratiske main-stream  debat med  ét  ord, det er svensk folkestyres fatale svigt. Selv en politiker som FP´s Maurijio Rojas er  saneret helt ud af debatten.   Konsekvenserne bliver  uoverskuelige, at tro man kan ændre virkeligheden ved at udelukker  visse røster, er en opskrift  på ulykke.   Jeg har ikke læst denne endnu, men jeg ved at Anders Johansson fra Kalmar er til at stole på. Bogen kan bestilles  her.

 Ole Hyltoft kronik: Timm Jensen og  Bæk- Simonsen på slap islamisk line

Trykkefrihedsselskabet har  heldigvis  bevist, at det stadig er muligt at føre fredelig, kvalificeret dialog mellem meget uenige fløje i Danmark (nå ja, når man lige  bortser fra Politikens  chefredaktør), men man kan godt frygte at det kan ændre sig “overnight”, f.eks. provokeret af en “vellykket” terror-handling. Nogle udviklinger og indviklinger – foregår gradvist, andre i  pludselige ryk.   Jyllands Postens  kronik

“Kulturarven er en konservativ konstruktion” 

 Motivera inte dina bokval med att de tillhör kulturarvet. Kulturarvet är en konservativ konstruktion med det uttalade syftet nationell integration som motvikt till andra politiska strävanden, framförallt demokrati och jämlikhet. Allt tal om kulturarv är snömos. Att i stället försöka framhålla bildning som orsak att läsa vissa romaner kommer eleverna inte heller att köpa. Fast alla med mer eller mindre erfarenhet av lyckad undervisning vet att det är sant – man blir en bättre och klokare människa av att läsa och disktutera olika typer av böcker. Hitta andra motiveringar också. Som att man blir snygg.

Svensklärarföreningens blogg  Jeg har selv haft en skolelærer i familien. Klogere folk skal man lede  længe efter, det skulle da  lige være blandt småbørnspædagogerne.

  “Enablers” og vildsporet “den flinke grønthandler” – nogle uanstændige strøtanker

Parallelt med den velkendte debatblindgyde som handler om manglende evne eller vilje til at skelne mellem islam og muslimer, findes en anden hurdle som måske er endnu vanskeligere at klargøre i mainstreamdebatten. Den handler om implicit eller eksplicit ekstrapolation ud fra sympatiske, velintegrerede individuelle muslimer. Lad mig prøve at forklare dette. I den lettere og populistiske ende kan det være mediehistorier om herboende muslimer, hvor der fokuseres på ting fra deres liv som også kendes fra dansk og vestlig kultur. ‘Se, de er ikke så forskellige fra os’. Konklusionen på sådan en historie kan så læses som det budskab, at hvis bare tilstrækkeligt mange muslimer var som dem, ja, så skal det nok gå endda. Datteren går godt nok med niqab, og fatter ligger med rumpen i vejret fem gange om dagen, men er det så slemt? I den intellektuelle ende er sådan en ekstrapolation ud fra individer naturligvis Bæk Simonsen et al.s ikke-essentialistiske tilgang: Islam er intet, eller islam er hvad muslimer gør den til.

Problemet med denne tilgang er jo, at dette er at satse alt på et scenarie uden historiske fortilfælde: At disse sympatiske individers forhold til Danmark og danskheden vil forblive uændret i takt med at den demografiske sammensætning af befolkningen forskydes. Selve debatten om dette spørgsmål umuliggøres oftest i praksis, fordi kritikere på blogs som denne med rette eller urette kan beskyldes for at besidde uheldige menneskelige karaktertræk, så som mistro over for velmenende mennesker. Dette er nok en uovervindelig hurdle, fordi frygt for at blive opfattet som ‘uanstændig’ vil bremse de fleste. Men det er fremtiden det handler om, derfor vil jeg gerne gå i brechen og sige ganske uanstændige ting.

Et eksempel kunne være det læserbrev i Weekendavisen jeg citerer fra her. Jeg har absolut ingen grunde til at betvivle den pågældende mors oprigtighed og gode intentioner – gode intentioner forstået helt eksplicit som accept af det demokratiske, sekulære samfund, hvor islam ikke spiller nogen større rolle end andre religioner, og hvor kritik af denne er mulig. Der er ingen som helst grund til at mistænke moderen for gedulgte motiver. Springet ud i uanstændigheden kommer så, når man (, jeg) alligevel siger, at dette ikke er godt nok. Der er uendeligt med empiri som siger, at når muslimers andel i et samfund vokser, så islamiseres dette samfund, og moderate individer som Güzel Turan her kommer under pres for at rette ind efter traditionelle islamiske normer. Hvilken garanti har vi for at hun eller hendes børn i en fremtid hvor 30-40% af Europas befolkning er muslimsk, vil være i stand til at bevare denne kvasi-vestlige identitet? Der er tværtimod empiri som f. eks. dette nylige syreangreb på to tyrkiske piger som ikke gik tækkeligt nok påklædt:

Anstændigheden må derfor vige. Berøringsangst og frygt for at såre må vige – omend præcision i sprogbrugen er væsentlig. Men dette er noget andet end klæg, selvgod anstændighed.

… Desværre har Marianne Wagner læst mig således, at jeg forsøger at give politisk legitimitet til terrorhandlinger begået af unge, muslimske mænd. Ikke et sekund er det faldet mig ind, at mit indlæg overhovedet kunne læses i den retning

Jeg efterlyser en analyse af, hvorfor den slags voldsomme episoder overhovedet kan finde sted i Danmark. Og især efterlyser jeg analyser, der ikke automatisk tyr til den kulturelle årsagsforklaring. Fordi den kulturelle årsagsforklaring efter min bedste overbevisning marginaliserer minoriteter og fritager majoritetssamfundet for ansvar. Fokus er lidt for sjældent på, hvordan vi som samfund har indrettet os, og alt for ofte på at nogle mennesker er kulturelt så væsensforskellige fra os, at de slet ikke er en del af os. Og de, der ikke er en del af os, skal vi sådan set ikke føle ansvar overfor. Og så er det, at vi kan bede folk »skride ad helvede til«.

Det er rigtigt, at jeg foretager en meget bevidst solidarisering med denne gruppe af unge. En solidaritet, der dels kommer af identifikation dels kommer af reservation over for den ubehagelige tendens til at dæmonisere muslimske mænd, mens deres kvindelige modstykker ophøjes til integrationsobjekt par excellence. At Marianne Wagner vælger at udlægge denne solidaritet som en apologi for terror er mig uforståeligt. […] Güzel Turan: En mors bekymring (WA 19.-20.3.2008)

Jeg kan således ved nærlæsning af dette indlæg alligevel finde grunde til at blive bekymret for hvor Turans loyalitet vil ligge i et demografisk forskudt fremtids-Danmark – i hendes tildeling af ansvar til majoritetssamfundet, i accepten af at “nogle mennesker er kulturelt … væsensforskellige”, og i overhovedet at problematisere sprogbrugen vendt mod Hizb ut-Tahrir. Dette er muligvis en konkret anstødssten, men den allerstørste uanstændighed man kan begå er at rejse spørgsmålet om implicit kollektiv skyld – nemlig, at muslimers antal i sig selv er en faktor: At selv de flinke, velmenende individer ved deres blotte tilstedeværelse er ‘enablers’, som på et tidspunkt vil nå en kritisk masse til skade for de oprindelige danskere.

Jeg ser derfor debatten som befindende sig mellem to hovedsynspunkter: De der opfatter Danmark som et multikulturelt eksperimentarium, hvor udfaldet afgøres af individers personlige kvaliteter, og så hardlinere og islamofober som mener at tilstedeværelsen af islam altid vil være til skade for kuffar i samfundet, og at denne tilstedeværelse i vores egen interesse må begrænses. Jeg har forlængst erklæret mig uanstændig, så jeg vil godt melde mig på den sidstnævnte fløj og sige, at i fraværet af moderat islam (jfr. Ibn Warraq) burde herværende muslimer, i vores overlevelses interesse, afkræves troværdig afsværgelse af islamisk teologisk og kulturelt tankegods, som betingelse for at kunne forblive her. Spørgsmålet til de anstændige er ikke om jeg er uanstændig ved at sige dette – det er jeg, så spild ikke min tid ved at fortælle mig dette – men om vores overlevelse vitterligt afhænger af dette fravalg (LFPC).