vinterblege myldrer vi frem, “februar har gjort os mindre….” foto © Snaphanen fuld str..

»Seks ud af ti ledige indvandrerkvinder gider ikke arbejde«

Gress skriver nedenfor: “…Derfor går vi mod en tiltagende dhimmificering, altså forvandling af den indfødte flertalsbefolkning til dhimmi’er, en kuet gruppe, der må tilpasse sig muslimske regler og yde muslimer tribut. Det gør alle europæiske lande, dels i form af socialhjælp……”

Indvandrerkvinder fylder meget i ledighedsstatistikkerne, men det hjælper på beskæftigelsen, hvis de presses til at påtage sig et arbejde. Det er budskabet i en ny rapport, som er lavet for Integrationsministeriet. [..]
Det tal kommer ikke bag på LG Insight, der for et par år siden lavede en undersøgelse af interesser og holdninger til arbejde blandt indvandrerkvinder. Her var en af konklusionerne, at der eksisterede en uhellig alliance mellem det sociale system og mænd i indvandrermiljøet, som vil opretholde det traditionelle kønsrollemønster. Mønsteret kan imidlertid ret nemt nedbrydes med mere håndfaste krav fra socialrådgiverne.

“Man skal ikke anerkende mænds ret til at påvirke, om kvinderne skal være på arbejde eller ej. Vi hører også fra nogle af kvinderne, at det er en hjælp, hvis de kan komme hjem og sige til manden, at det ikke er deres valg, men at kommunen lægger pres på, og de skal arbejde, for ellers ryger kontanthjælpen. 180 Grader og Ugebrevet A 4

Selverkendelse og islam går sjældent hånd i hånd

Endnu mindre gør selvironi. Ja, selverkendelse, selvironi, storsindethed, sindsligevægt, selvbeherskelse og selvkritik og alt der i øvrigt kunne stille spørgsmålstegn ved islams selvudråbte supremacisme, leder man forgæves efter hos denne ideologis slaver. Hvor de fleste med et vestligt sind finder denne manifestation pinlig og en bekræftelse af Wilders’ film, går hardline indonesiske muslimer – som vi jo gerne får at vide er blide som får og ‘muslimer på deres egen måde’ – i infantil rage mode og kræver hollænderens hovede på et fad:

About 50 members of a hardline Indonesian Muslim group held a rowdy protest outside the Dutch embassy on Monday, calling for the death of a Dutch lawmaker behind a film accusing the Koran of inciting violence. […] “I call on Muslims around the world, if you run into the maker of the film, kill him,” said one of the speakers at the rally, Awit Mashuri.

“Geert Wilders is a Christian terrorist,” declared a placard held up by a protester. “Kill Geert Wilders,” read another. Muslim hardliners in Indonesia rally over Dutch film

Uden for pædagogisk rækkevidde (LFPC).

»Foreign mums giving birth to a population timebomb«

LAST year 240,000 migrants arrived in Britain, 26 per cent above the projected figure.Many of the women will certainly go on to have babies. In 2006 more than a fifth of all infants were born to foreign mothers, nearly double the figure for 1996. And remember that the numbers are going up every day.

This baby boom costs the National Health Service in excess of £350million a year and there is already evidence that British nationals are being turned away from maternity hospitals.

But the problem does not end there. Babies grow up and go on to reproduce too – by 2031 it has been estimated that the population will reach 71 million, that’s an increase of 10.5 million people. How can we possibly cope……..That is not to say that these children should not be born, it is to say that they should not be born here. Daily Mail

En moské avslöjas

Hvis ikke den store moskebrand i Malmø 2003 allerede fra starten lugtede mistænkeligt – i den officielle udredning pegede bla. hurtigt mod et insider-job, og derefter blev fuldkommen medietavshed, antagelig på grund af akut mangel på racister) – , ville jeg nemmere kunne afvise de to der her lækker information:

Som ni redan förstått handlar ett grävande arbete kring moskén mer om att avslöja ..s struktur kring maktbygget och hur han utnyttjar det svenska samhället ekonomiskt: genom lögner, bristfällig bokföring etc, där han ständigt använder sin religions-politiska trovärdighet som integrationskämpe. Som ni också förstått handlar nästintill alla oegentligheter vid moskén om ekonomi

To breve om Malmø moskéen

»Enighed i Europa«

Efter offentliggørelsen af Geert Wilders’ med afsky imødesete opus, »Fitna«, samler opmærksomheden sig om reaktionerne blandt muslimer i al almindelighed. Her gøres ingen forskel. Det er ikke reaktionen blandt dem, der normalt betegnes som fundamentalister eller ekstremister, der spørges til, men reaktionen hos »muslimerne i Holland«, »muslimerne i Mellemøsten« osv. Når islam kritiseres, hører vi ellers, at der generaliseres, at alle muslimer bliver skåret over én kam, og det må man ikke, for de er vidt forskellige.

Blandt ikke-muslimerne er der også konstateret næsten uniform enighed. Meningsdannerne, journalisterne og politikerne har med én stemme fordømt Wilders og hans film. Statsministeren og andre med særlige psykiske evner har tilmed gjort det, inden de havde set den. De eneste, der ikke har sagt noget, og hvis reaktion ingen har interesseret sig for, er de befolkninger, som ifølge filmens imamer og andre hellige mænd skal have frataget deres demokrati og frihed, og som skal slås ihjel på Allahs bud. Hvad mon der ville ske, hvis journalister gik ud og spurgte ofrene, hvad de mener om sådanne udsigter? Det lyder godt nok vildt, men mon ikke det kunne kaste nogle gode historier af sig?

Lars Hedegaard, Groft Sagt, Berlingske

»Den kristne – en frafalden muslim«

(Skulle man være i tvil om, hvor ubehageligt det er at forlade islam i Europa, så har man ikke set Channel Four´s “Unholy War” fra sidste år – 5 dele. Her ses den nøgne, afkædte “religionsdialog” ) :

“Velkommen , Magdi Cristiano”

At pavens dåb af en konvertit kan provokere er udtryk for et skifte i det islamiske verdensbillede.
Af David Gress

Påskenat døbte pave Benedikt XVI i Peterskirken et antal konvertitter. Det gør han hvert år. At ceremonien i år vakte særlig opmærksomhed skyldtes, at blandt konvertitterne var den 55-årige ægyptiskfødte journalist, muslim og redaktør på dagbladet Corriere della Sera Magdi Allam. Corriere della Sera ligger politisk på linie med Politiken i Danmark, altså til venstre for midten og streng modstander af det snarlige italienske parlamentsvalgs formentlige vinder Silvio Berlusconi. Det lader vi lige stå et øjeblik.

Allam har levet under politibeskyttelse i mindst et års tid. Det er efterhånden så almindeligt, at politikere og mediefolk, der bruger deres ytringsfrihed, må se sig afskåret fra et normalt liv, at vi har vænnet os til det. Det skal vi ikke. Det er og forbliver en skændsel, at vore magthavere har tilladt indvandring af folk, der ikke forstår, hvad demokrati er, og at demokratiet er blevet så svagt, at det ikke kan afskrække galninge fra at myrde og hærge i Allahs navn.

BAGVED LIGGER det dybere skift, der består i, at imamer og muslimske ledere rundt omkring i verden nu interesserer sig for og lader sig provokere af, hvad vantro, altså vi, foretager os. I klassisk muslimsk retslære er det ligegyldigt, hvad vantro siger, for de er jo kun vantro og alligevel dømt til helvede. For 50 år siden ville det være utænkeligt, at en i Frankrig bosat muslim ville nægte at lade sin hustru behandle af en mandlig læge. Man tilpassede sig, fordi man ikke var stærk nok til at påtvinge værtslandet sine fordomme.

Det har som bekendt ændret sig. Den afgørende ændring er nu, at imamerne mener, at Europa er blevet potentielt muslimsk land, hvor muslimsk ret må gælde. Derfor går vi mod en tiltagende dhimmificering, altså forvandling af den indfødte flertalsbefolkning til dhimmi’er, en kuet gruppe, der må tilpasse sig muslimske regler og yde muslimer tribut. Det gør alle europæiske lande, dels i form af socialhjælp og dels i form af de mange milliarder, vi poster i Hamas og andre terrororganisationer, og frem for alt i form af de talløse milliarder, vi betaler for olien fra Mellemøsten. Det opfatter mange muslimer ganske forståeligt som tribut og som vor erkendelse af, at vi er taberne, som skylder sejrherrerne gaver.

DHIMMIFICERINGENS typiske udtryk i Europa er frygt og selvcensur. Frygten er velbegrundet, men er ikke desto mindre bevis for, at dhimmificeringen fortsætter. Her må vi igen konstatere, at frygt og selvcensur er blevet så naturlige, at vi knap ænser dem, men det skal vi. Den amerikanske samfundsforsker og politiker Daniel Moynihan talte i amerikansk sammenhæng om, at man neddefinerede forfaldet. Det vil sige, at man omdefinerer grænserne for det acceptable, så det hidtil uacceptable – hærværk, afbrændinger, bandemord, trusler om vold – efterhånden bliver det naturlige, så vi lærer at leve med det. At vi lærer at leve med det uacceptable er det utvetydige tegn på, at vi har givet op.

HER KOMMER ALLAMS værk, der foreløbig har kulmineret i hans konversion til kristendommen, som et lys i mørket. Da han i 2002 tog redaktørposten på Corriere, lagde han ud med at forlange en sand moderat islam. Det skete ofte i polemik med den sleske, men uoprigtige Tariq Ramadan, der i fjor løgnagtigt beskyldte Allam for at være kopter, altså ægyptisk kristen. Det måtte han trække tilbage. Nu er Allam så katolik.

»Jeg har endelig ved guddommelig nåde set lyset, den sunde og modne frugt af lange overvejelser. For mig er i dag mit livs smukkeste dag. Kristi opstandelses mirakel har givet genlyd i min sjæl og befriet den fra en formørket forkyndelse, hvor had og intolerance mod det anderledes, der ukritisk fordømmes som fjendtligt, vejer tungere end kærlighed og respekt for næsten, ligesom mit sind har befriet sig for en formørket ideologi, der berettiger løgn og forstillelse, dødelig vold, der fører til mord og selvmord, blind underkastelse og tyranni, og ført mig til Sandhedens, Livets og Frihedens sande religion.

I denne min første påske som kristen har jeg ikke kun opdaget Jesus, jeg har for første gang opdaget den sande og ene Gud, som er Troens og Fornuftens Gud.«

DET ER FRISTENDE at citere længe af Allams smukke og rørende åbne brev til chefredaktøren Paolo Mieli. Allam, som takket være sit standhaftige forsvar for Israel som Mellemøstens eneste demokrati og udtryk for Guds vilje er blevet kaldt den muslimske zionist, har nu taget sit endegyldige skridt.

Typisk var reaktionen fra Italiens ledende muslimske råd. Yahya Pallavicini, italiensk adelsmand og søn af en konvertit til islam, medgav, at dåben var Allams ret, men at han da kunne have fået den foretaget i sin sognekirke og ikke af paven i Peterskirken. Jamen er det ikke mageløst? Hvad i alverden rager det Pallavicini og hans trosfæller, hvor Allam lader sig døbe? Igen ser vi dhimmificeringen: vi ikke-muslimer må ikke foretage handlinger, der kan fornærme muslimer på nok så trivielt plan, og en konversion fra islam, et frafald, er som bekendt ikke triviel og belægges af de retslærde med dødsstraf.

ALLAM HAR SOM konfirmationsnavn taget navnet Cristiano , den kristne. Velkommen , Magdi Cristiano . (Jyllands Posten 29.3.2008)

Benedict XVI Baptized the Journalist at Easter Vigil

Magdi Allam Recounts His Path to Conversion

VATICAN CITY, MARCH 23, 2008 (Zenit.org).- Here is a translation of Magdi Allam’s account of his conversion to Catholicism. The Muslim journalist was baptized by Benedict XVI at Saturday’s Easter Vigil Mass in St. Peter’s Basilica. Zenith org.