“Sverigedemokraterna kommer sannolikt in i riksdagen. Men det kommer inte bero på att medierna gett dem mer “rumsrent” utrymme. Det kommer att bero på att de etablerade medierna inte tillräckligt öppet diskuterat de faktiska problem och den friktion som finns i mångfaldens Sverige.
Så länge medborgarna med viss rätt kopplar ihop skolbränder i förorten, försämrade resultat i skolan, ungdomsrån, stenkastning mot bussar, brandbilar och polisbilar, konflikter mellan olika etniska grupper, bidragsberoende, höga sjuktal, hög arbetslöshet, hedersvåld och förekomsten av barnaga med det faktum att vi blir fler och fler som har utländsk bakgrund så kommer det att finnas människor som vill rösta på sverigedemokraterna. Vi kan välja att försöka bygga bort oss från den verkligheten, fler Astrid Lindgren land, fler Sälenanläggningar.
Eller så kan vi välja att försöka ta diskussionen på allvar. Hur vill vi ha det? Och varför? Ibland tänker jag att det är enklare att skriva om klimatförändringarna än om samhällsförändringarna. Det är lite läskigt, faktiskt.”

»Sverige, Sverige, fosterland« via Document.no, der også kender DN´s lejlighedsvise eksistensberettigelse, Ulrika By.

Russerne ? FRA lovens skjulte årsager

Jag har länge känt att det är något som inte stämmer när det gäller motiveringarna för den så kallade FRA-lagen. Det har saknats något. Stora delar av den ryska internettrafiken går via Sverige och blir tillgänglig för FRA om den omstridda signalspaningslagen går igenom. Enligt väl­underrättade källor har det varit en drivande orsak bakom lagförslaget.
Ett nätverk av massiva internetförbindelser omger Östersjön och förbinder västra Ryssland, inklusive Moskva, med västra Europa och vidare över Atlanten. Teliasonera International Carrier står för några av de största förbindelserna vilket enligt uppgift bidragit till att omkring 80 procent av trafiken från Ryssland går via Sverige. Alternativet är att skicka datan via en knutpunkt i Wien.

– Det mesta av trafiken från Östblocket går via Teliasonera International Carrier. Det finns i princip två anslutningar, en via Helsingfors och en via en separat kabel som har lagts över Östersjön, säger Patrik Fältström, internetexpert på Cisco. Och det är den man vill åt.”

Ryssland mål för spaningen FRA-lagens dolda orsaker

Jacob Mchangama: Kønne idealer og rene hænder

En lille stiløvelse i disciplinen ‘retorisk marginalisering af kampen mod islamisering og/eller Trykkefrihedsselskabet’. Mine damer og herrer, endnu engang demonstreres dette friløb, som er det nemmeste game i byen, så længe der er behov for afstandstagen fra nogen man forbinder med de forkerte, men som man ikke magter at argumentere imod. Høj og lav, intellektuelt udfordret blogger på avisen.dk, eller som her advokat, knebene ligger i tiden, og er lige til at plukke ud af luften.

Se hvordan Mchangama ikke kommer med den allermindste antydning af faktuelle fejl i Hedegaard og Brix’ skriverier, eller hos de indbudte talere. Det kan han nemlig ikke – det drejer sig om antipati, slet og ret, og udskamningen er rutine i medierne, hvilket på sin vis er en indirekte indrømmelse af at H & B har fat i den lange ende. Voldsom demografisk skævvridning af Europa i dette århundrede? En trusselskultur der betyder udstrakt selvcensur hos kunstnere og andre? 24/7 bevogtning af Khader, Wilders og Hirsi Ali, og ingen udsigt til at det vil ende? Voksende etniske spændinger i mange europæiske storbyer – ikke kun H & B taler om muligheden for en eksplosion ude i fremtiden? 36% af unge britiske muslimer ønsker sharia i en eller anden grad? Grotesk eftergivenhed over sparegrise osv.? Britisk ærkebiskop der mener at sharia i Storbritannien i en eller anden grad er uundgåelig? Voldelige overfald på bøsser og jøder?

Eksemplerne er legio, men Jacob er tavs. Han kan blot holde islamkritikerne ud mellem to fingre og omtale dem lettere overbærende, uden selv at have noget svar på problemerne i Europa. Kun ved han, at rituel afstandstagen fra dem han ved er udnævnt til ondskabens ikoner er vigtigere end virkeligheden; fine, rene hænder er det det handler om, lige nu.

[…] Men i sin kamp mod Islam har Geert Wilders også gjort sig til talsmand for at forbyde Koranen, da denne efter Wilders opfattelse er ligeså totalitær som Hitlers “Mein Kampf”. Et udsagn der hænger meget dårligt sammen med et postuleret forsvar for ytringsfriheden, og som er hyklerisk, al den stund at Geert Wilders ret til at vise “Fitna” rent faktisk blev beskyttet af de hollandske domstole. En retlig beskyttelse Wilders altså vil berøve personer, som måtte have lyst til at eje, læse i eller studere Koranen. […]

Og her er det så, at man må spørge sig selv, hvordan en forening, der efter eget udsagn er en kompromisløs forsvarer af ytringsfriheden, ukritisk kan tildele en så prominent og forherligende rolle til en mand som, hvis han kom til magten, ville forbyde en bog, fordi han ikke kan lide dens indhold?

Svaret skal givetvis findes i, at Trykkefrihedsselskabet ikke er så interesseret i ytringsfriheden, som i kampen mod islam og den “islamisering af Europa”, som foreningen mener er omsiggribende. Dette tydeliggøres af deltagerkredsen bag Trykkefrihedselskabet, som udover Katrine Winkel Holm bl.a. består af Lars Hedegaard og Helle Merete Brix. Disse har alle markeret sig som markante kritikere af islam, mere end som generelle forsvarere af ytringsfriheden.

[…] Endelig er samtlige modtagere af Trykkefrihedsselskabets priser personer, som har kritiseret islam og denne religions dogmer.

Der er naturligvis intet galt i, at Trykkefrihedsselskabet benytter sin ytrings- og foreningsfrihed til at kæmpe mod, hvad medlemmerne anser som en overhængende trussel mod Vesten. Men at føre sin kamp under ytringsfrihedens banner på trods af, at man gerne går på kompromis med denne ret og er selektiv i forsvaret for den, når det passer ind i foreningens værdipolitiske overbevisning, er useriøst og underminerer på langt sigt ytringsfriheden. […]

Ytringsfriheden skal til hver en tid forsvares i et levende demokrati. Men ytringsfrihedens stærkeste forsvar er det principielle, hvor man er ligeså villig til at forsvare sine ideologiske modstandere som sympatisører. Dette principielle forsvar har Trykkefrihedsselskabet svigtet ved sin ukritiske hyldest af Geert Wilders, og på denne baggrund forekommer Katrine Winkel Holms kritik af Martin Ågerup både hyklerisk og hul. Trykkefrihedsselskabet burde derfor ændre navn og vedtægter, således at disse i højere grad afspejlede foreningens egentlige formål og mission: nemlig bekæmpelsen af islam. Jacob Mchangama: Trykkefrihedsselskab eller blot antiislamisk forening?

Memo til Jacob Mchangama: Inden du skrev dette burde du måske have undersøgt, om Wilders var inviteret primært i kraft af sine synspunkter, eller – kunne man mon tænke sig dette? – i kraft af at være udsat for trusler og chikane fra muslimer såvel som den hollandske regering. Hvad tror du? Et andet lille fif – jeg er nemlig i det gavmilde hjørne: Inden du belærer Trykkefrihedsselskabet om ytringsfrihedens ABC, kunne du 1) undersøge, om selskabet selv går ind for forbud mod Koranen, og 2) sandsynliggøre, at de problemer som nogle “mener” islam udgør, overhovedet kan løses indenfor gældende konventioner og retsgarantier. Et lille hint: Kig på historiske erfaringer fra de sidste 1300 år, og på mulighederne for en selvhadende kultur for at dæmme op for dels demografien, dels mod troende der mener sig guddommeligt legitimerede.

At være uenig i Trykkefrihedsselskabets og andres bekymringer og konklusioner er en ærlig sag. Blot at tage afstand fra dem med billige retoriske kneb, uden at komme med den mindste erkendelse af de konkrete forhold, og mulige løsninger, er ikke en ærlig sag. Det kaldes selvgodhed (LFPC, medlem af Trykkefrihedsselskabet).

Racist Violence in Paris and Brussels

The 19th arrondissement of Paris has become a war zone between Jews and North Africans. The most recent flare-up of violence occurred on Saturday June 21. A 17-year old Jewish boy suffered several broken ribs and skull fractures during a violent assault by Muslim youths. The boy was hospitalized in an unconscious state at Cochin Hospital where he is currently being kept in an artificial coma.

The boy, who was wearing a kippa, was walking on Rue Petit, in the 19th, when he came upon a group of 30 young persons of African origin who insulted him before beating him. Five minors were arrested, said a police source, but they have not been identified by witnesses. According to the police, the assault must be put into the context of “brawls” between groups of young Jews and North Africans. One such brawl is said to have occurred just before the beating.

Yesterday, Le Figaro analyzed the situation in the Buttes-Chaumont (the Chaumont Hills) in the 19th arrondissement of Paris, where urban warfare has become commonplace. On Sunday, Roger Madec, the socialist mayor of the 19th arrondissement, requested supplementary police units to restore order. Le Figaro reports that in the pitched battles it is sometimes difficult to discern aggressors from aggressed. In mid-June, a car chase resulted in several young Jews being arrested, “but they were the victims,” insists Sammy Ghozlan, of the Bureau of Vigilance against Anti-Semitism. “They felt compelled to stick together to protect themselves,” he said though he agrees that certain Jewish gangs are also looking for a fight.

Le Figaro notes that “The Palestinian cause, so often evoked during the anti-Semitic attacks that resurged in 2000 in France, seems to be totally forgotten… contrary to anti-Jewish stereotypes.” This is an interesting comment. Even the French media perceive a worsening of the cancer that is spreading. Now they need to apply this reasoning to all the attacks and crimes in France committed by Muslim immigrants and Africans, and they will see that the motivation is basic anti-white European hatred, like basic anti-Semitism, and not some trumped up excuse like insufficient housing.

However the authorities will rush to turn this into part of their anti-racism/anti-Semitism campaign, where aggressions against Muslims and Jews are lumped together as equally bad, and aggressions against white Europeans are almost non-events.

Last Friday evening, between five and seven thousand high school seniors were assembled on the lawns of the Champ-de-Mars, at the foot of the Eiffel Tower, to celebrate the end of the battery of exams they are required to take in order to receive the “bac” or “baccalauréat”, the once-prestigious French high-school diploma. The police struggled to enforce the ban on consuming and selling alcohol around the Champ-de-Mars, when the trouble began. Young adults from the departments of Yvelines and Val-d’Oise arrived by Regional Rail, line C, their faces covered with hoods, scarves or helmets, their only goal to attack and rob the students.

Around 1:30 a.m., after multiple aggressions, the police gave the order to evacuate the site. If the students gave in, more or less, to police injunctions and to tear gas, the same cannot be said for 300 die-hards: for an hour they fought the police, two of whom sustained minor injuries from projectiles. Using rubber bullets the police arrested about 30 people, but some of the die-hards were pushed back towards the podium set up for a music festival near the Ecole Militaire (the Military Academy, situated at the opposite end of the park from the Eiffel Tower). From there they spilled out onto Rue du Commerce where they smashed store windows and destroyed shops. A deployment of two squadrons of gendarmes brought the fighting to a close.

The thousands of high school students were probably primarily, though not exclusively, white Europeans; the thugs who came in on the subway were largely North African or black, if we are to judge by previous riots. (This is of course conjecture; I could be wrong.)

Meanwhile, in Brussels, a young Belgian woman, 21, was raped by Muslims in the Midi train station on June 12. The girl’s father told the press:

My daughter was returning from Waterloo. it was 9:00 p.m. After getting off the train she headed for the Bancontact [an automatic banking machine]. A busy area. And yet that is where the crime took place. Right in the middle of the station. How is that possible? Two men reproached her for not wearing the veil. My daughter is pretty. She is blond with blue eyes. One of the assailants took out a knife. My daughter was pinned against the wall of the Bancontact. With a knife at her throat one of the guys raped her. The other looked on.

The French blog Le Conservateur comments:

It’s the classic technique of Islamists, as related recently in a book by a young European woman who finally converted to Islam after several rapes. Women are slowly but surely abased to the level of an object for males. It begins in the street with dirty remarks, as we see on a daily basis in the streets of Paris, with stares from butchers and grocers, then there’s a rape, repeated, that destroys the young woman by branding her body and soul with the idea that she is nothing but an object. Now, an object after being used is shelved and veiled. What happened to this young Belgian woman is not just an isolated crime, it is a message of intimidation to all European women, and to those who have abandoned them – European men, who prefer to turn away and make appeasing and cowardly remarks. This cowardice stains all of us. When we allow scum to make intolerable remarks to women in the street or in the bus, capitulation has begun…

On the topic of rapes of Western women and the silence or even consent of the feminists, read this recent article by Fjordman at the Gates of Vienna blog. And this on the highly-publicized gang-rapes in Sydney a few years ago. Brussels Journal

“Inerti”: Lisbeth Knudsens undskyldning for almindelig dovenskab og medløberi

Hvor svært kan det være? Enhver der har læst Kim Møllers referater på Uriasposten fra indslag i Danmarks Radio kan se, at den skatteborgerfinansierede institutions journalister ikke viser den mindste vilje til at stille kritiske modspørgsmål til deres indkaldte eksperter, men at disse får stillet mikrofonen til rådighed til at fremsætte påstande der kalder på argumenter og dokumentation. De seneste dage har man således kunne se åbenlys manipulation i historien om det irske EU-nej, og følelsespornografi omkring en udvist, kriminel iraker, der i sin skamløshed vidner om en tryg forvisning om at dette kan man slippe afsted med.

Hvis det falder så ualmindeligt vanskeligt for højtuddannede og -lønnede journalister at stille kritiske spørgsmål, eller ikke automatisk at vælge den nemme offervinkel i deres historier, er jeg sikker på at mange bloggere og kommentarskrivere hellere end gerne vil være behjælpelige. Det eneste vi gør er såmænd at se på historierne uden den vanetænkende DR-medarbejders præmisser, og supplere med oplysninger fra andre kilder – oplysninger der hvis de kom frem ville sætte historien i et ganske andet lys (LFPC).

[…] »Jeg synes jo, at med hele den debat, der var – altså hele den borgerlige kultur- og værdidebat – at dér var »Orientering« på P1 skydeskive nummer ét. Og derfor var det også i orden at gå ind og efterprøve, om der var noget at komme efter. De diskussioner havde vi internt. Og Orientering var og er ikke befolket med »en flok røde lejesvende«. Problemet var snarere den vanetænkning, som præger hele den journalistiske selvopfattelse. Det var ikke et problem med en bevidst og gennemført politisk slagside. Det var mere noget med inerti og behovet for at opdage de nye tendenser i tiden.« […]

»Når jeg kalder det »vanetænkning«, så er det jo fordi, at den generation af journalister, der sad der, var samme generation. Man kan jo ikke komme udenom hele den kulturpolitiske baggrund, DR blev dannet på. Hele den dér kulturradikale, socialdemokratiske oplysningstradition, som DR blev dannet på baggrund af. Den har jo grundlagt kulturen i DR og har også, ja, været med til at fastholde opfattelsen af institutionen i et bestemt verdensbillede.« […]

»[…] Der er jo helt klart en kulturradikal og oplysningsmæssig højskoletradition bag foretagendet, og de rødder kan man ikke løbe helt fra uden at nydefinere hele public service-begrebet.« »DR var under angreb«

Bådflygtninge fra Nordafrika: ‘The best and the brightest’?

En af de fastfrosne medieantagelser: At afvisning af fattigdomsflygtninge fra de overbefolkede lande i Nordafrika er det samme som kortsigtet, xenofobisk lukken sig selv inde, uden tanke for behovet for nye kræfter i et aldrende kontinent. Ligeledes er det en ureflekteret antagelse, at “human” altid er rettet imod de ædle vilde, ikke mod de oprindelige europæere. Aviserne her spiller lemmingeagtigt det gamle spil der hedder, at den der er villig til at lade lidt flere komme ind i Europa har de reneste hænder. At fattige, ufaglærte mennesker fra førmoderne kulturer uden for enhver tvivl vil belaste vores sociale systemer, samt medføre eskalerende tilfælde af vold, voldtægt og anden kriminalitet, samt en forværring af den demografiske skævvridning og sociale fragmentation, nævnes ikke. Regnestykket er simpelt for medløberne i medieverdenen – Europa mangler hænder, og fattige mennesker i synkende plimsollere prøver at komme hertil. Løsningen ligger så åbenbart snublende nær (LFPC).

The European Parliament has approved new measures for handling illegal immigrants in the European Union. But does it make the EU more humane? German commentators aren’t sure.

After two years of wrangling, the European Parliament approved controversial new rules Wednesday on the handling and deportation of illegal immigrants in the European Union. While some have accused it as “shameful” and “draconian,” others praise it for bringing some measure of standardization to the way in which the EU treats its estimated 8 million illegal immigrants. […]

The center-right Frankfurter Allgemeine Zeitung writes:
“The return directive adopted on Wednesday shows that the gap between the pretense of European policy and its reality is, at least in this field, beginning to shrink. And that’s not all. Over and above the advantages of universal rules on deportation, the new minimum standards will mean improvements in many countries. These improvements will not only provide deportation candidates with legal rights, but will also serve Europe’s claims of possessing shared values. The end of the scandalous existence of limitless pre-deportation custody is near.”

The business daily Handelsblatt writes:
“Unfortunately, the train is heading in the wrong direction. … Already the approach is wrong. Instead of seeing immigration as a way to enrich and increase the growth prospects of the aging continent, the EU has set its sights on building a wall. … The slogans are regulation and repression. Fortress Europe is taking shape. … Granted, the directive does include a few improvements, but it sends the wrong signal. First, the message from Strasbourg is that Europe needs to hold immigrants back and push them away. And only then will legal paths to immigration be considered.” ‘Fortress Europe Is Taking Shape’

“Anyone care about free speech?”

Via Jihad Watch, en kommentar fra the Toronto Sun om den ligegyldighed som undergravningen af ytringsfriheden i Canada bliver mødt med (LFPC):

The tragedy of the B.C. Human Rights Tribunal’s case against Mark Steyn and Maclean’s magazine over alleged “hate” mongering because of Steyn’s views on Islam, is that most people don’t give a damn.

Oh, many sympathize with Steyn because the issue seems so silly, but most don’t see the destructive effect of hate legislation, or how it threatens our freedom. […]

Apologists who should know better, claim there must be limits on free speech. Oh? Who says so? Who should judge what is acceptable? The way things are now, a human rights tribunal is the arbiter of what is, and what isn’t, permissable to say.

Saying what is permissible is not free speech. Those who claim there must be limits to free speech have not thought it out. Yelling “fire” in a crowded theatre is not free speech, but incitement to panic. We have libel laws that curb outrageous accusations, and laws against sedition, intimidation and threatening.

Speaking hurtful opinions that make people or groups uncomfortable, is a hazard of a free society — and preferable to having free speech stifled.

The consequences of curbing, restricting or punishing free speech are worse than tolerating what we might not like to hear. Free speech is the lesser of evils.

History has proved that curbing free speech is characteristic of tyranny.

Under today’s laws, Winston Churchill would have been convicted of hate crimes in the 1930s for his warnings about Hitler and the Nazis. […] Peter Worthington: Anyone care about free speech?